Der er ingenting i verden så stille som sne

De fleste arbejdende mennesker har måske ikke opdaget det. Men vejret i dag er det sagnomspundne drømmevejr som er beskrevet i talrige romantiske noveller, fortællinger og romaner. Fra kirkesamfundenes julehæfter, over Peters Jul til Morten Korch.

Gyngemosen ved Tingbjerg. Her skinner solen gennem det tætte krat. Sneen ligger som et dunblødt tæppe henover det hele. Der er stille. Kun fuglene høres af og til.

Solen skinner og får det dunbløde snetæppe til at glitre som sølv og lyde som "sølverklokkeklang". Med andre ord: Vejret er netop nu som beskrevet i fx Helge Rodes: Der er ingenting i verden så stille som sne.

Der er ingenting i verden så stille som sne,
når den sagte gennem luften daler,
dæmper dine skridt,
tysser, tysser blidt på de stemmer,
som for højlydt taler.

Dog daler sneen ikke sagte gennem luften lige nu. Men det har den gjort hele natten. Så da vandringsmanden stævner ud, dæmper den skridtene. Ok, den knaser, frostsneen. Men højtalerlarmen fra motorvejen er betragteligt taget af, blidt tysset på.

Der er ingenting i verden af en renhed som sne,
svanedun fra himlens hvide vinger.
På din hånd et fnug
er som tåredug.
Hvide tanker tyst i dans sig svinger.

Jeps, vandringsmandens vandresko har været mudret til efter weekendens ture. Men ved hjemkomsten har sneens himmelhvide renhed skuret dem som nye. Og som dette indlæg måske afspejler, så har sneen også fået de "Hvide tanker" frem. Eller er det solskinnet? Det er svært at afgøre.

Der er ingenting i verden, der kan mildne som sne.
Tys, du lytter, til det tavse klinger.
O, så fin en klang,
sølverklokkesang
inderst inde i dit hjerte ringer.

Jovist, men det kræver jo så at man har fridag. For faktum er, at vi  alle sammen hader sneen. I trafikradioen om morgenen hører vi radiospeakerens medfølende stemme, når hun snakker om at "I derude" har 50 minutters kørsel mellem Måløv og Ballerup på Frederikssundsvejen. Sneen er besværlig. Den kommer på et forkert tidspunkt. Det er ikke mere jul. Netto har pottemuld og stedmoderblomster på tilbud. Desuden er det midt i marts, så kalenderen siger forår.

Men det ser de tilstedeværende beboere i Tingbjerg nu ikke ud til at lade sig påvirke af. Der er masser af liv. Fredeligt liv. Skolegården emmer af dæmpet frikvarterlyd. Enlige, par og grupper går sindigt rundt. Køber ind. Holder pause, eller bare oser.

Fra Gyngemosens højeste sted, 37 m. er der en fin udsigt over det bakkede terræn. Og stierne er pænt ryddede og saltede.

For de der skal på arbejde i dag, er sneen sikkert krævende. For at nyde sne kræver at vi har fri. At vi giver os tid til den. For ellers stresser den os. Og det kræver også at vejret arter sig. Den sidste uges isnende kulde og blæst har ikke været rar. Måske er det også derfor at dagens vindstille, frostklare luft og solskin virker ekstra stærkt. I morgen er det arbejde igen. Og så er dagens oplevelse af sne måske glemt og erstattet af ærgrelser over langsom trafik, kulde, fugt og vind.

Forår?

1. marts er officiel forårsmåned, men det betyder som bekendt ikke at alting spirer og gror, i hvert fald over jorden. Der har været frost om natten, og det lægger en dæmper på aktiviteterne over jorden. Noget sker der dog derude. Fårene er kommet ud igen ved Harrestrup Å nær Ejby Mose.

Dette stemningsfulde sted med modlysmotiv af stien ved Kagsåen beskriver vist meget godt stemningen i naturen lige for øjeblikket. Lyset er ved at vende tilbage, men træerne står stadig mørke og bare. Erantisserne i bunden hist og pist sætter måske bare stemningen endnu mere i relief. Græsset har den farve som det stivnede med i efteråret 2012.

Vinteren igennem har der været meget graveri: Aflastningsbassinet i Kagsmosen følger jeg løbende (eller: gående). Nu er de også ved at grave en forbindelse til Kagsåen. Der er ikke meget plads for gravemaskinerne.

Der er ikke meget plads for gravemaskinerne ved Sonatevej. Men der er stadig passabelt for fodgængere. Der er lagt et rør ud langs den højre bred.

Også langs Harrestrup Å ved Kildegården Haveforening er der gang i benzinafbrændingen. For godt en måned siden var jeg derude i et heftigt snevejr. De graver stadig derude, og det er ikke tilrådeligt at vandre langs åen i haveforeningen. Der kører store gravemaskiner rundt og flytter jord. Og stierne er opkørt.

Haveforeningen er opkaldt efter Kildegården, som ligger næsten midt i og er en slags centrum sammen med den lokale købmand. Gården fremstår fint istandsat.

På den tur blev vejret bare for meget, og jeg opgav jeg at følge åen efter Svanesøen og Motorring 4. Altså stykket langs Hedegårdens Bypark og videre ud mod åens udspring ved Harrestrup Mose.

Området øst for Svanesøen har en lille lund af træer som står i vand. Bagved løber åen. Og til højre for træerne er så søen.

Men der er nu heller ikke så mange oplevelser langs denne del af Harrestrup Å for tiden. Man kan bestige nogle bakker (er det igen igen affaldsbjerge?) og få sig nogle udsigter. På den i Hedegårdens Bypark er der oven i købet en stor trædrage, der dog ser ud til at være begyndt at rådne. Stierne er for så vidt udmærkede at gå på. De er ikke længere glatte, men stadig frosne så man ikke glider rundt - eller ned - i smatten.

Her lidt over 500 meter fra sit udspring slynger Harrestrup Å sig gennem landskabet. Set fra toppen af dragebakken i Hedegårdens Byparks vestlige ende. Byparken ligger til venstre. Helt i baggrunden skimtes Motorring 4.

Svanesøen lever fuldt ud op til sit navn. Der er mange svaner der, og i det hele taget ser det ud til at være et godt fuglested, hvis man er til noget sådant. Jeg oplever bl.a. fire ænder, som jeg senere i en fuglebog derhjemme idenficerer som taffelænder. Hvilket svarer meget vel til hvad Naturstyrelsen fortæller om fuglen.

Vestenceinten Nord (Vestvolden syd for Harrestrup Å)

Vestenceinten blev Vestvoldens sydlige del kaldt. Den består af 19 af de ialt 23 batterier. (Se også Husumenceinten). Jeg har tidligere bevæget med ned i Vestenceinten, 20. oktober 2012 og 21. oktober 2012. Så jeg tager bussen ned til Hvissinge Batteri og fortsætter sydpå derfra. Der er sket en hel del siden jeg var her i oktober. De såkaldte poterner (ikke at forveksle med dem på menneskets bedste venner, men derimod underjordiske gange) er blevet restaureret, så man nu kan gå tværs gennem volden til de fæstningsanlæg der er anlagt ude i voldgraven til at skyde på tværs mod fjenden. Fæstningsanlæggene er dog stadig under restaurering. I den nordlige del er der lidt af det oprindelige, omgivende landskab ved Brøndbyskoven og Espelunden. Om batteriernes betonanlæg kan man læse og se på Vestvolden.info. 

Espehus ligger i Espelunden i Rødovre, ca. 500 meter fra Vestvolden. Huset er et gammelt husmandssted som nu fungerer som restaurant og selskabslokaler. Espelunden Park er Rødovre kommunes bypark, anlagt i 1954 på et tidligere planteskoleareal.

For enden af Rødovreparkvej er man ved at opføre en bygning. Jeg går ud fra at det er en rekonstruktion af det gamle batteritogsmagasin der lå præcis der. Batteritoget udløste tilsyneladende en krig mellem de forskellige værn. Oprindeligt blev det brugt udelukkende til at opføre volden. Men så mente artilleriet at sporene kunne bruges til at køre med det dengang moderne jernbaneskyts. Det blev vedtaget, men allerede dengang havde man tilsyneladende IC4-skandaler, og i øvrigt blev skytset forældet.

Mon ikke det er batteritogsmagasinet man her er ved at rekonstruere for enden af Rødovre Parkvej? Der er meget træværk, gulvet af mursten. Til højre i billedet kan man lige skimte et slags forrum og hallen bagved kunne udmærket være til toget.

Af de 9 artillerimagasiner er intet tilbage, men der er en rekonstruktion ved Hvissingebatteri, som jeg tidligere har afbildet her på bloggen.

I fredag viste jeg kikkertstationen ved Frederikssundsvej. Denne station i Hvissinge Batteri har en model af kikkerten, så man kan få et indtryk af hvordan det må have set ud. Den er dog meget ramponeret. Jeg har kun set den runde søjle i midten overleveret i disse to stationer. I alle andre er de gået til.

Kikkertstationer skulle næsten alle være bevaret. De er let henkendelige: Små halvcirkler, støttemur og betongulv. I nogle af dem kan man endnu se en meterhøj betonsøjle, der har båret en kikkert. Og en støbt betontrappe. Kikkertstationen ved Hvissingebatteri har en noget ramponeret rekonstruktion af en kikkert stående. Men ellers havde jeg nu noget svært ved at finde dem alle i terrænnet.

Dette meget smukt istandsatte magasin ligger ved Roskildevejen, som lige skimtes i baggrunden til højre. Fra gang- og cykelstien over Roskildevej har man en fin udsigt over området.

Ved Roskildevejen er der et nyistandsat magasin. Formentlig fordi volden her var åben og derfor havde behov for lidt ekstra forstærkning. Området fra Hvissinge Batteri til Park Alle er ved at blive skovet, og det gør det noget nemmere at se selve voldanlægget. Jeg synes at det ser godt ud de steder hvor man har fjernet krattet, men ladet store træer stå på skråningerne. Andre steder er krattet så tæt at man dårligt kan se igennem dem. Selv nu hvor der ingen blade er på dem. Det ville være fint, hvis man ryddede et par områder. Men så forskellige er batterierne så heller ikke, så man kunne udmærket lade det grønne være til gavn for dyre-og plantelivet. Og motionisterne.

Sådan ser stationsbygningen ud fra haven. Der er forskellige frugttæer og en flagstang. Så Dannebrog gik formentligt til tops ved festlige lejligheder. Men at det for længst er forladt, fremgår af at ruderne er slået ind de steder hvor der ikke er sat skodder for.

Af seværdigheder er militærstationen syd for Vestbanen og øst for voldgaden. Oprindeligt var der her et vigespor og forskellige servicebygninger. To af bygningerne står endnu. Og der skulle også være nogle fundamenter. Vigesporet er fjernet. Banketten anes mod banen. Der hørte tilsyneladende også en have til bygningen med frugttræer og det hele. Der er ikke adgang til selve stationen, men en tilbygning (formentlig til materiel) ligger frit tilgængelig. Et godt håndværkertilbud, ville der vist stå i en boligannonce.

Dette fredskrudtmagasin i Vibe Batteri (ud for Horsedammen) er istandsat og i sin egen bizarre krigskarlearkitektur faktisk lidt imponerende.

Umiddelbart syd for jernbanen ligger Vibe Batteri. Det meste af batteriet er restaureret, men beplantningen fylder endnu en hel del. Det ser ikke ud til at skovvæsnet har været ret meget i gang her. Det næste batteri sydpå, Brøndbyøster Batteri ved Vestskoven er ved at blive istandsat. Man har gravet betonen fri, formentlig for at kunne komme til at støbe.

 Lidt syd for Park Alle ligger dette batardeau, altså en betondæmning som stemmer vandet i volden op, så det ikke løber for hurtigt væk. Billedet er taget fra vestsiden af volden, og som det ses er der et gitter som ikke tillader en eventuel fjende at løbe over dæmningen.

Her det sydligste batardeau ca. 500 meter nord for Holdbækmotorvejen. Vandstanden er betydeligt højere til venstre. Begge batardeauer er bygget i tilknygning til to fæstningsanlæg.

Umiddelbart nord for Holdbækmotorvejen er der dels ved Brøndbyøster Batteri og ved Park Alle nogle betondæmninger (batardeauer) som opstemmer vandet. Højdeforskellen ses tydeligt. I modsætning til ved Husum Station ligger de to batardeauer med omkring 500 meters afstand. Det ser ud til at man er ved at rydde skoven ned til dem så de bliver mere synlige.

En lille fin detalje som findes i hvert fald to steder på denne del af strækningen: Der er nogle små broanlæg som formentlig skulle anvendes til midlertidige broer der hurtigt kunne fjernes igen. På hver side af graven er der to betonstøbte mure, og området i mellem er med brosten. Træbroen er dog nok af nyere dato. En anden af broerne var mere eller mindre styrtet sammen.

Jeg kiggede forgæves efter de kommandostationer som blev opført 1910. På facaden har de en række jerndragere, der har båret et halvtag over en dør og to vinduer. Men de kommer måske når jeg tager det sidste stykke ned til Avedøre Batteri. En anden gang.

Gammelt kort over Vestvolden. Rummer mange samtidige henvisninger.
Pleje- og anlægsplan for Vestvolden 2011-2015. Skov- og Naturstyrelsen 2010.