Gyngemosen ved Tingbjerg. Her skinner solen gennem det tætte krat. Sneen ligger som et dunblødt tæppe henover det hele. Der er stille. Kun fuglene høres af og til.
Solen skinner og får det dunbløde snetæppe til at glitre som sølv og lyde som "sølverklokkeklang". Med andre ord: Vejret er netop nu som beskrevet i fx Helge Rodes: Der er ingenting i verden så stille som sne.
Der er ingenting i verden så stille som sne,
når den sagte gennem luften daler,
dæmper dine skridt,
tysser, tysser blidt på de stemmer,
som for højlydt taler.
Dog daler sneen ikke sagte gennem luften lige nu. Men det har den gjort hele natten. Så da vandringsmanden stævner ud, dæmper den skridtene. Ok, den knaser, frostsneen. Men højtalerlarmen fra motorvejen er betragteligt taget af, blidt tysset på.
Der er ingenting i verden af en renhed som sne,
svanedun fra himlens hvide vinger.
På din hånd et fnug
er som tåredug.
Hvide tanker tyst i dans sig svinger.
Jeps, vandringsmandens vandresko har været mudret til efter weekendens ture. Men ved hjemkomsten har sneens himmelhvide renhed skuret dem som nye. Og som dette indlæg måske afspejler, så har sneen også fået de "Hvide tanker" frem. Eller er det solskinnet? Det er svært at afgøre.
Der er ingenting i verden, der kan mildne som sne.
Tys, du lytter, til det tavse klinger.
O, så fin en klang,
sølverklokkesang
inderst inde i dit hjerte ringer.
Jovist, men det kræver jo så at man har fridag. For faktum er, at vi alle sammen hader sneen. I trafikradioen om morgenen hører vi radiospeakerens medfølende stemme, når hun snakker om at "I derude" har 50 minutters kørsel mellem Måløv og Ballerup på Frederikssundsvejen. Sneen er besværlig. Den kommer på et forkert tidspunkt. Det er ikke mere jul. Netto har pottemuld og stedmoderblomster på tilbud. Desuden er det midt i marts, så kalenderen siger forår.
Men det ser de tilstedeværende beboere i Tingbjerg nu ikke ud til at lade sig påvirke af. Der er masser af liv. Fredeligt liv. Skolegården emmer af dæmpet frikvarterlyd. Enlige, par og grupper går sindigt rundt. Køber ind. Holder pause, eller bare oser.
Fra Gyngemosens højeste sted, 37 m. er der en fin udsigt over det bakkede terræn. Og stierne er pænt ryddede og saltede.
For de der skal på arbejde i dag, er sneen sikkert krævende. For at nyde sne kræver at vi har fri. At vi giver os tid til den. For ellers stresser den os. Og det kræver også at vejret arter sig. Den sidste uges isnende kulde og blæst har ikke været rar. Måske er det også derfor at dagens vindstille, frostklare luft og solskin virker ekstra stærkt. I morgen er det arbejde igen. Og så er dagens oplevelse af sne måske glemt og erstattet af ærgrelser over langsom trafik, kulde, fugt og vind.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar