Den gamle Skovlunde landsby lå indtil ca. 1950 som en lille enklave syd for Gl. Skovlundevej. Fra Kæret og til Kildestrædet. Vejen følger en gamle landevej som løb syd for Frederikssundsvej. Og lige som Husum afspejler vejene stadig lidt af den gamle landsby-vejstruktur, med veje som stråler ud.
Her går der næsten helt H. C. Andersen eller Morten Korch i den. Beboerne har i øvrigt med nogen humor lavet nogle vejskilte på fransk. De er værd at studere.
Omkring kæret er der stadig en del gamle huse og gårde, hvor der er lidt landsbystemning over det stadigvæk. Mange er ombygget, men er fra 1800-tallet. Dér har der så været drevet landbrug i hvert fald siden 1200. Skovlundes moderne centrum er i stedet lagt nordøst.
Skovlundegård er en statelig gård. Ifølge Ballerupbladet skulle den være solgt som andelsboliger for 3,2 mio. Det lyder billigt, sådan set for en udefrakommende københavner.
Sydvest for er der et ret stort område med natur. Hvor meget oprindelig natur der er tilbage, er svært at sige. Mon ikke der er flyttet godt og grundigt rundt på forne tiders jord? Vest for Harrestrupvej er en udmærket gang- og løbesti som slanger sig sydpå. Bl.a. forbi Larsbjerggård. Her er tre skovhuggere i gang med at opskære tykke stammer til vistnok brænde, og jeg støder også på en langsomtkørende naturvejlederbil. Gården er nu et tilbud til psykisk og fysisk handicappede.
Langs Motorring 4 er der kæmpegravearbejde i gang. Jeg når aldrig at finde ud af hvor Harrestrup Ådal er, fordi jeg må undgå de steder, hvor mudderet ikke er frosset til. Men med sne på den nøgne jord går det endda. Det ser jo nærmest helt idyllisk ud.
Så begynder det for alvor at sne. Det forhindrer dog ikke Vandringsmanden i at fortsætte vestpå mod Svanesøen, der til lejligheden overflyves af en flok svaner. Fem, for at det ikke skal være løgn. Men hvem i vore dage husker stadig 'de fem nordiske svaner'? Måske har nogen undret sig over hvorfor det hedder Svanemærket. Derfor! Meningen var at følge Harrestrup Å til udspringet, men det opgiver jeg ved Motorring 4, hvor sneflokke kommer vrimlende i den grad ud af himlene. Fra fugletårnet kan jeg se en høg (er ikke ekspert, så om det er due- eller spurve- ved jeg ikke).
Her er så en vinterlig variation af gadekæret i Harrestrup. Næsten samme motiv som jeg tog i november sidste år.
Harrestrup Å er ikke særlig tilgængelig på dette stykke. Og området omkring Harrestrup Adal er en stor opgravningsplads. Jeg må holde mig til de frosne steder for ikke at synke ankeldybt ned i mudder. Fra en tur 11. november sidste år genkender jeg husene i Harrestrup, og er på rette vej igen.
Harrestrup Å ved Smedebæk Bro med pumpehuset til venstre. Under broen holder Vandringsmanden müsslibarpause.
Der er gravearbejde langs hele nordsiden af Harrestrup Å, også i dag hvor det sner kraftigt. Meningen er vist at forbedre stien på nordsiden af åen langs Kildegården Haveforening. Men indtil videre er området ikke særlig vandringsvenligt. Jeg må op i haveforeningen, opdager den meget idylliske Kildegården, og så forsøge at finde stien igen mod Smedebæk Bro. Herfra er det kendt område. Hønsene kagler og kyklikyer i Skovlunde Naturpark, og først da jeg næsten når hjem, holder sneen op med at falde.
En update på aflastningsbassinet i Kagsmosen. De er nået langt nu, og der arbejdes også på denne kolde og sneende dag.
Sne er ikke så slemt som regn, synes jeg. Den preller fint af på tøjet, i modsætning til regn, hvor man oftest bliver gennemblødt. Luften føles let og ren, og benene går næsten af sig selv. En fin begyndelse på vinterferien.
Omkring kæret er der stadig en del gamle huse og gårde, hvor der er lidt landsbystemning over det stadigvæk. Mange er ombygget, men er fra 1800-tallet. Dér har der så været drevet landbrug i hvert fald siden 1200. Skovlundes moderne centrum er i stedet lagt nordøst.
Sydvest for er der et ret stort område med natur. Hvor meget oprindelig natur der er tilbage, er svært at sige. Mon ikke der er flyttet godt og grundigt rundt på forne tiders jord? Vest for Harrestrupvej er en udmærket gang- og løbesti som slanger sig sydpå. Bl.a. forbi Larsbjerggård. Her er tre skovhuggere i gang med at opskære tykke stammer til vistnok brænde, og jeg støder også på en langsomtkørende naturvejlederbil. Gården er nu et tilbud til psykisk og fysisk handicappede.
Så begynder det for alvor at sne. Det forhindrer dog ikke Vandringsmanden i at fortsætte vestpå mod Svanesøen, der til lejligheden overflyves af en flok svaner. Fem, for at det ikke skal være løgn. Men hvem i vore dage husker stadig 'de fem nordiske svaner'? Måske har nogen undret sig over hvorfor det hedder Svanemærket. Derfor! Meningen var at følge Harrestrup Å til udspringet, men det opgiver jeg ved Motorring 4, hvor sneflokke kommer vrimlende i den grad ud af himlene. Fra fugletårnet kan jeg se en høg (er ikke ekspert, så om det er due- eller spurve- ved jeg ikke).
Harrestrup Å er ikke særlig tilgængelig på dette stykke. Og området omkring Harrestrup Adal er en stor opgravningsplads. Jeg må holde mig til de frosne steder for ikke at synke ankeldybt ned i mudder. Fra en tur 11. november sidste år genkender jeg husene i Harrestrup, og er på rette vej igen.
Der er gravearbejde langs hele nordsiden af Harrestrup Å, også i dag hvor det sner kraftigt. Meningen er vist at forbedre stien på nordsiden af åen langs Kildegården Haveforening. Men indtil videre er området ikke særlig vandringsvenligt. Jeg må op i haveforeningen, opdager den meget idylliske Kildegården, og så forsøge at finde stien igen mod Smedebæk Bro. Herfra er det kendt område. Hønsene kagler og kyklikyer i Skovlunde Naturpark, og først da jeg næsten når hjem, holder sneen op med at falde.
Sne er ikke så slemt som regn, synes jeg. Den preller fint af på tøjet, i modsætning til regn, hvor man oftest bliver gennemblødt. Luften føles let og ren, og benene går næsten af sig selv. En fin begyndelse på vinterferien.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar