Silicon Ballerup

I serien af vandringer i erhvervskvarterer er bloggen nået til Lautrupparken i Ballerup, folkeviddet kalder det Silicon Ballerup

Børge Jørgensen: Variationer over et tema (1988) ud for Trygs kontorbygninger i det nordøstlige hjørne af Lautrupparken. Børge Jørgensen (1926-1998) var påvirket af Robert Jacobsen og udenlandsk skulptur. Han siges at være god til at få skulpturerne til at spille sammen med omgivelserne, især ved anvendelse af blanke ståls spejlinger. 

Erhvervskvarteret langs Ring 4 og Ballerup Byvej er opkaldt efter en stor gård, Lautrupgård som stadig findes i kvarteret. Dog produceres der siden 1965 ikke kød og mælk på gården. I stedet er gården indrettet til produktionshøjskole, ungdomsskole, musikskole m. fl. Formentlig findes der stadig folk som har arbejdet på gården eller på andre måder er vokset op i landbrugssamfundet. På gamle fotoer ser markerne små ud - ekstensivt landbrug. Ellers var der kun landsbyen Skovlunde og en gård der hvor Ballerup Superarena nu ligger. Syd for Tempovej endog et lille vandløb. Nu drøner Ballerup Boulevard i stedet forbi. Gården nåede formentlig aldrig rigtig at blive en del af det intensive landbrug inden dens jorde i rasende fart blev udstykket til erhvervsgrunde.

Tidlig bebyggelse mod syd

En af de første virksomheder var Løvens Kemiske fabrik, eller fordi kemi senere fik et blakket omdømme: LEO Pharma. Virksomheden er en dansk legende og et rigtigt industrieventyr: Den startede i 1908 i Løveapoteket, på hjørnet af Amagertorv og Hyskenstræde. Albyl er kendt af alle over 60 år og blev produceret fra 1912. Nu har det stort set samme produkt talrige andre navne. Penicillin gav yderligere skub i geschæften der i 1958 flyttede ud til Ballerup.

Leo Pharma er stadig en dominerende virksomhed som fylder hele områdets sydøstlige hjørne. Og modsat virksomhederne nord for Ballerup Byvej er der afspærret, med bom og det hele.

LEO er atypisk for erhvervskvarteret syd for Ballerup Byvej. Her afspejler gadenavnene industri- og fremstillingsvirksomhedssamfundet: Tempo, energi, metal, industri. Og området bærer også præg af den slags småvirksomheder, fx biler, VVS og håndværkere. Området her har også en traditionel erhvervsstruktur med indhegninger, høje mure osv. Der er også murstens- og træbyggeri. På den måde minder området også om andre at de tidlige erhvervskvarterer i Københavns forstæder.

Bortset fra Leo Pharma domineres området syd for Ballerup Byvej af småvirksomheder, håndværk, bilreparation, VVS o. lign. Som fx Skorstensgaard, årets værksted 2016 på Trustpilot. Selve virksomheden er dog ret ny, etableret 2009.

Området blev bebygget efter 1970. Mange af bygningerne har dog skiftet funktion siden. Den ejendom hvor DBC holder til, stammer tilbage fra 1972. Dengang blev den brugt af firmaet Facit A/S, som beskæftigede sig med klargøring og reparation af kontormaskiner. Og bygningerne var oprindelig bestemt til lager og værksted. Samt en stor portåbning. Bygningen blev brugt af forskellige handels- og kontorvirksomheder indtil det blev overtaget i 1985 af DBC.

Lautrupgård mod nord

Nord for har stierne navn efter old school computerord: Data, central, terminal og register. Ord som siger lidt om hvor hurtigt det er gået med edb: I min ungdom var det helt nye navne. I dag bruges de næsten ikke længere. Og navnene hentyder også stadig i en vis udstrækning til den type virksomheder som Ballerup Kommune ønskede slog sig ned her. Siden 1970'erne er det blevet til mere end 100 firmaer i Lautrupparken - 2.5 mio kvadratmeter.

Kommunen købte arealet af Løvens Kemiske Fabrik i 1963. Og havde planer om at opføre boliger. Men i stedet blev det så altså til virksomheder ind: Tryg, TDC, Siemens, Tryg, KMD, Rank Xerox og Pfizer. Nu er de eneste tilladte boliger dem som er indrettet til portnerboliger mm. til udenlandske firmaer. Det giver Ballerup Kommune over 100 mio. kr. i kassen. Fortrinsvis IT, medicin og finans. Hvor det før var vejnavne som afspejlede hvilke typer erhverv der var da vejene blev anlagt, blev det senere de virksomheder der slog sig ned her, der kom til at give navn til store sportshaller: Topdanmark-hallen, Siemens Arena osv.

En havareret cykel, nærmest symbolsk på fraværet af denne transportform i området. Og den velbenyttede station. Enkel, praktisk, god. Det hele fylder dog kun lidt set i sammenligning med de kæmpestore områder med parkeringspladser fyldt med biler.

Siden gik det ellers stærkt, og området fik i 1989 sin egen station, Malmparken Station. En af de allernyeste på s-banenettet. På lidt længere sigt er det måske dødsstødet for de mindre virksomheder i området. Man planlægger nemlig at erstatte dem med højere byggeri dog til samme formål som hidtil. Erhvervsudvikling går stærkt, og hvad der var god kotyme for 10 år siden, er det ikke nødvendigvis nu eller om 10 år. Kunsten er at opføre bygninger som forudser udviklingen i fremtiden.

Området nord for Ballerup Byvej adskiller sig på andre måder fra området syd for. Der blev truffet en principbeslutning om, at der ikke må være hegn mellem virksomhedernes grunde, derimod jordhøje, buske og træer. Desuden er området tilgængeligt uden bil. via gang- og cykelstier. Det betyder at vandrere temmelig uhindret kan passere tværs over græsplæner, græsarealer, høje ja sågar små arealer der ser helt landlige ud. Det affødte at Lautrupparken i 1996 fik Vejprisen for samspillet med det gennemkrydsende vejnet.

Wihlborgs på Borupvang. I det senest bebyggede område. Variationer over samme tema med beton, stål og glas.

Der er mange store udenlandske firmaer i området. Et af de nyligt tilkomne er det svenske firma Wihlborg. Kostprisen for Lautrupvang 8 var i 2012 97,5 millioner kr. Dyrt? Måske, men Wihlborgs ejer i Sverige ejendomme for i alt 19,4 mia svenske kromer. Ved siden af medicinalkoncernen Pfizer som oprindelig også lod bygningen opføre 1999 men ombygget i 2007.

Grøn profil - og tonsvis af biler

Hvad man måske ikke kan se når man bare går forbi i området er, at der er et kommunalt næsten forureningsfrit propangasanlæg indstillet til at overgå til naturgas. Det er dog senere blevet ændret til fjernvarme. Olie- og kulfyrede varmeanlæg er forbudt i området. Belært af erfaringer med forurening er der også forbud mod sådanne virksomheder i området.

Når man ved at arkitektur former folk, så er det et påtrængende spørgsmål: Er det så den samme kreativitet der kommer ud af de forholdsvis få variationer over temaet beton og glas? Som et eksempel på noget der dog trods alt forsøger at stikke ud fra det arkitektonisk set monotone kontorbyggeri er D.I.S. Innovative Engineering (1997) - og så alligevel ....

Der skulle også i 2014 have været et pilotprojekt Danmarks første Walk & Talk mødelandskab. Hvilket jeg dog ikke umiddelbart kunne finde. Måske gik jeg på det uden at vide det. En dag som denne ser det derimod ikke ud til at mange ansatte bruger dem. Jeg mødte dog en enkelt meget spredt gruppe som gik rundt, styret af en meget travlt udseende mandsperson med kort og papirer beskyttet af plastikomslag. Det passer sikkert ind i en eller anden managementteori om at dialog til fods styrker kreativitet, sundhed og trivsel. Initiativet kom fra  Ballerup Kommune, Tryg og Nordea Liv & Pension. Sidstnævnte har desuden indrettet en tennisbane syd for hovedkvarteret over Sømosen. Helt overraskende har studier nemlig vist at motion i løbet af arbejdsdagen styrker medarbejdernes energiniveau, engagement og kreativitet.

Nets i det nordvestlige hjørne, tæt på Kommudatas enorme domiciler. Her ser man udfoldet hvad området arkitektonisk byder på af grønne områder: Den friserede dam, volden foran den enorme parkeringsplads, og beton- og glaskontorhuse. Variation over et tema.

Brugt bliver til gengæld med p-pladserne. Og dem ser man overalt, især i den nordlige del af området. Kæmpearealer med bil ved siden af bil. Ved Lautrupbjerg har man dog bygget små voldanlæg rundt om parkeringspladserne så bilhavet ikke er så dominerende. Men ellers er det beton, stål og glas det hele. De to mastodontvirksomheder Tryg og KMD breder sig stadig, de fungerede i 1970'erne som murbrækkere for andre virksomheder.

Fremtidens byggeri

Der er udbudt en del kontorbygninger til salg. I 2013 kom så en lokalplan omkring Borupvang, det sidste ledige område. Og der skal nu kun være en enkelt grund tilbage, før der er udsolgt. Der bygges i hvert fald på livet løs i området, også en tåget og diset dag som i dag. Erhvervseventyret fortsætter i stedet i Måløv. De skal ligge ved en slags havnefront ud til en 800 meter lang, kunstigt anlagt sø. Området bliver på 200.000 kvadratmeter og 45.000 kvadratmeter reserveres til erhverv. På resten skal der bygges boliger til det kommunen håber bliver nye borgere i kommunen.

Til juli 2017 skulle EG så kunne rykke ind i en femetagers bygning. Det er svært at se på nuværende tidspunkt (og måske også når det er færdigt), men der skal være områder indrettet til idéudvikling og samarbejde på tværs af afdelinger udenfor de formelle mødelokaler. De mange arbejdspladser skaber store trafikproblemer. For selv om den kollektive transport til området er god, ligesom adgang med cykel, så er det bilerne der dominerer. I 2007 var trafikken blevet et så alvorligt problem at det blev taget op i kommunalbestyrelsen.

Forhåbentlig ikke ikonisk foregår dette samleje totalt blottet for såvel sex som følelser - i granit - foran Leif Hansen og Pfizer og T Systems, Tågen understreger stemningen. Granitten udstråler højst en længsel efter varme og tætte kroppe. Er det det som man ønsker personalet?

Foran Lautrupgård er også Akticon ved at være færdig til indflytning. Placeringen betyder at den nærmest er port til Lautrupparken. Kommende brugere får indflydelse på placering, udformning, indretning og materialer. Og byggeriet er opført efter ”Green Building” princippet som mere end opfylder kravene til fremtidens bygninger hvor der bl.a. tages hensyn til energi, forurening, Co2  m.v.

Tåge indhyller Lautrupgård. Minderne om et forlængst svundet landbrugssamfund som jeg ikke ønsker sig tilbage, forsvinder i disen. Spørgsmålet er bare: hvad kom der i stedet: erhvervsområdet Lautrupparken er klinisk renset for forretninger, små kafeer. Kontorbygningerne er små landsbysamfund med kantiner for de ansatte. Og når arbejdsdagen er slut, lukkes og slukkes der.

Om de åbne arealer mellem kontorbygningerne får lov til at bestå under pres fra virksomheder som ønsker at udvide deres kontorarealer, det får tiden vise. Og biodiversitetmæssigt er sådanne erhvervsområder sikkert mere varierede og sundere for naturen end de store intensivt dyrkede landbrugsarealer man ser i Nordsjælland. En hare nåede jeg da at skræmme på min vej tværs gennem de grønne områder.