Bagsværd Fort (gen)indviet

Søndag den 26. maj blev Bagsværdfortet (gen)indviet. Det har godt nok stået der siden 1892-93, men alligevel. Det trængte til det: Sidst jeg besøgte det 3. november sidste år blev jeg godt nok skuffet over at beskrivelsen af fortet ikke nævnte at det var under restauration, og sandt at sige så det også ud til at det ville tage år at få det restaureret.

Det er umiddelbart svært at se hvad der er sket siden fotoet fra 3. november. Bortset fra at de fældede træer og buske nu er blevet fjernet.

Men, nu skulle det altså være. Allerede ½ år efter er der pigegarde, borgmester, tilhørende dårligt vejr og kaffe og kage. Ifølge programmet, for jeg var der ikke selv. Men det er med forventninger om et nyrestaureret fort jeg vandrer derudad for at se hvad der er sket siden sidst. I behøring afstand af festivitas. Og vejret er perfekt.

Til venstre kan man på toppen af bakken lige skimte hvor kanonen skulle hæves op og skyde mod fjenden, som kom fra højre. Tørgraven mellem kanonen og volden er kun halvt tilgængelig. Der er sået græs på volden til højre. Men man kan tydeligt se konturen af den. Træerne er ikke fældet på den del af volden som fotografen står på.

Lad det være sagt med det samme. Fortet er langt fra færdigrestaureret. Hvad man har gjort er at rydde volden ud mod fjenden og området omkring kanontårnet for bevoksning så man nu kan se konturerne af det hele. Tørgraven er blevet frilagt, så man bedre kan få et indtryk at området. Betonen ser imidlertid stadig rærlig ud. Et håndværkertilbud, hvis det havde været til salg. Desuden er man ved at oprense grunden for forurening. 1963-1996/2007 var Filmarkivet nemlig placeret her. Og udover at klimaet overhovedet ikke var godt for filmene, så var filmene åbenbart heller ikke godt for undergrunden. En af grundene til det dårlige indeklima var, at det aldrig lykkedes at få klimanlægget til at fungere tilfredsstillende.

Det berømmede stormgitter. Det er let at se hensigten med det, ud fra datidens nærkampe. De skråtstillede pigge har besværliggjort det for fjenden at kravle over gitteret, og skulle det alligevel lykkes, er der også pigge foroven, så man en eventuel fjende ville kunne få godt ondt i en bestemt legemsdel. Først forceret denne forhindring, havde fjenden nu adgang til bakken med kanonen.

Stormgitteret bliver berømmet hvor man kan læse om det. Tilsyneladende det eneste der er tilbage på de forter som findes i den gamle befæstning. Men det ser ud til at det snart skal reddes, hvis det ikke skal ruste væk. Det lykkes mig at finde en del af fortet hvor man på et par meter både har malet stormgitteret og restaureret betonen. (Se fotoet). Det er oven i købet ikke smurt ind i grimme tags, sådan som resten af fortet.

Der er rig lejlighed til at sudere hvordan betonblandingen er. Fundamentet er beriget med masser af steder som disse hvor det fremgår at der er blandet godt med store sten i blandingen. Det har ikke forhindret løgkarsen i at skyde op. Hundhømhømmen ser dog ud til at være at nyere dato. Ikke engang fluerne har fået øje på den endnu.

Ny er en forhindringsbane (inspireret af soldaterne træning under 1. verdenskrig). En planche oplyser at man har forsøgt at rekonstruere forskellige måder at træne på ud fra beskrivelser i Militært Tidsskrift. Der er nu hverken soldater eller motionister som bruger banen denne torsdag formiddag.

Der er ingen på træningsbanen i dag, der ellers bl.a. rummer en svævebane. Planchen fortæller at banen er indrettet til at træne soldaterne i nærkamp. Bl.a. forcere befæstninger, voldgrave og den slags. Det hele er ganske nyt, nydeligt og renvasket. Gad vide hvordan det ser ud om 5 år. Men den tid den sorg.

Eneste besøgende på fortet i dag er en venlig ældre herre som skal besøge kaninerne i aktivitetscentret med samme navn som fortet. Her er der tilsyneladende mere populære forhindringer. Man kan her komme til en måneds prøvepasning af en kanin. Hvis man består og bliver godkendt, kan man blive skrevet op til at passe en kanin for den nette sum af 150 kr om måneden, plus 20 kr. for foder.