Bagsværd Bypark - fra industri til boliger

Jeg har delt dagens afsnit i to. Dette om Bagsværd Bypark og et andet om Furesøen og Mølleåen. Det kommer senere. Byparken er planlagt at skulle ligge i et erhvervskvarter fra midten af forrige århundrede på modsat side af Hillerødmotorvejen ved Smørmosen. Oprindeligt var her landbrug. Nogle af gårdene ligger der endnu, nu med andre formål. Den kommunalt ejede Thorasminde (fra 1858) bruges til udstillinger. Krogård anvendes nu til kontor, men var avlsgård for en hovedgård på Bagsværd Hovedgade. På gamle kort er også aftegnet gården Bagsværddal. Det er nu en vej.

En af de få gårde som er bevaret fra før området blev til industriområde. Thorasminde. Det er samtidig også den eneste grund som kommunen selv ejer.

I 1930'erne og 1940'erne blev landbrugene nedlagt og i stedet blev der gravet grus. Grusgravene blev i 1950'erne brugt som lossepladser for bl.a. kemikalier. Oven på lossepladserne blev der i 1960'erne bygget virksomheder som maskin- og smedeværksteder, autoværksteder, elektronikvirksomheder, snedkerier, trykkerier, støberier osv. Mange virksomheder findes stadig. Det gælder fx. afdelingen af den internationale bioteknologiske virksomhed Novozymes.

Den anden bevarede gård er Krogård. Den er har også bevaret staldbygningen, hvis facade anes i højre side af billedet. Der går dog ikke længere køer og grise rundt på gårdspladsen. I stedet for ko- og svinemøg har benzin, kemikalier og andet overtaget forureningen af jorden.

Det gælder skrotvirksomheden Bagsværd Jernhandel som genindvinder gammelt jern og metal fra industrien og afsætter det til genanvendelse. Den startede i 1946 på Lygten (Nørrebro), men flyttede allerede i 1948 til dens nuværende beliggenhed.

Det meste af industrien har med biler at gøre. Salg, reparation, og endelig skrotning. Bagsværd Jernhandel er en af de oprindelige virksomheder i området, og der skrottes stadig på livet løs.

Ellers består området af 61 grunde mellem 1.000 til 15.000 m2. På mange er bygningerne ved at gå i forfald. Og der er ingen virksomheder der er interesserede i at overtage grundene. Gladsaxe Kommune har derfor lavet 3 helhedsplaner mv. for at omdanne området fra industrikvarter til boligkvarter i de kommende 20-30 år. Endemålet er 3.000 arbejdspladser og 900 boliger.

Der er mange uens virksomheder i området. Små og store. Grimme, kedelige og ganske hyggelige. Tilsyneladende uden nogen særlig form for planlægning. Mon det er bygninger som disse kommunen finder værd at bevare?

Helhedsplanen forudsætter at Københavns byudvikling nu er ved at nå et mætningspunkt og at den spændende byudvikling i fremtiden vil foregå i forstæder som fx Gladsaxe med nøgleord som bæredygtighed og nytænkning af begrebet "forstad". Bæredygtigheden indebærer bl.a. at sunde eksisterende bygninger skal bevares og istandsættes.

Nord for erhvervsområdet ligger denne bygning med inskriptionen Vadstruphus. Nogle vil måske huske børneinstitutionen Vadstrupgård som for en 15 år siden var genstand for en heftig mediedebat. Huset her ser dog fredeligt ud.

Bydelen vil blive inddelt i fem områder, hver med deres særpræg. Købmandsbyen skal sørge for beboernes daglige fornødenheder. Kontorbyen og Vidensbyen taler vel for sig selv. Håndværkerbyen skal genhuse de mindre virksomheder som ikke allerede er lukket. Boligbyen omkring Thorasminde skal fortrinsvis bruges til beboelse. Men det hele er på tegnebordet endnu. For der er mange forhindringer. I de "glade tressere" var der ikke så mange der tænkte på jordforurening. Men nu betyder det at man ikke umiddelbart kan bygge på området. Det skal renses først eller forureningen indkapsles. Desuden er der komplekse ejerforhold. Kommunen ejer kun Thorasminde.

Bagsværd landsby er der stort set intet tilbage af. På Picasaweb har en dame ved navn Inger Dybdahl samlet en masse gamle billeder fra Bagsværd. De kan være meget svære at lokalisere i nutidens bybillede. Der er også en masse forklaringer til hvad det er man ser på billederne.