Slangerup - Frederikssund over Hørup/Græse

Området har været behandlet før her på bloggen i forbindelse med bl.a vand-vandring (2014), Græse Å og det nedlagte jernbanetrail Slangerupbanen. Her er nogle yderligere steder som ikke har været behandlet i disse afsnit.

Slangerup har område nedenfor kirken og Kongensgade som kan være interessante. Bl.a. ligger den gamle gæstgivergård tæt på kirken. Den er ca. 150 år. I slutningen af  har den været rammen om det kulturelle liv i den vestlige del af amtet. I slutningen af 1980'erne begyndte det at gå ned ad bakke for forretningen. I den grad at kreditforeningen overtog den. Det hjalp ikke på forfaldet. Kommunen overtog så bygningen og fik en arkitekt til at forestå renoveringen der var færdig i 1994. Heller ikke kommunen lykkedes at få det til at løbe rundt, så i 2000 blev den købt af en ejendomsmægler som forpagtede den til to kinesere, Dan og Phung som siden har kørt den under navnet Restaurant Bangkok. Den ser flot ud som den ligger der overfor rådhuset og biblioteket med kirken i baggrunden.

Slangerup, Kongensgade. Den gamle gæstgivergård hedder nu Restaurant Bangkok. Set fra rådhuset, med kirken i baggrunden. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Kirken er mest kendt for sin kolonorme størrelse og fordi halvskotten og adelsmanden Thomas Kingo (Kinghorn) (1634-1703) var præst der. Jeg hæftede mig mest ved at kirkens bænke er helt enestående vidnesbyrd om kirken i Danmark. Nemlig bænkerækkerne. De fleste er vel klar over at kun de fornemme havde ret til at leje bænkene som var nummererede (som i et teater) og havde lås på så uvedkommende ikke trængte ind på ejernes enemærker. På nogle af gavlene er der oven i købet skåret hvem de var beregnet for, og det er ganske morsomt at se at enker og kvinder til borgmester, sognepræst og rådmænd havde reserveret hele tre rækker gratis tæt på prædikestolen.

Stolerække - gratis for sognepræsternes kvinder og enker. Foto Erik Nicolaisen Høy.

"Sognepræsterns kvinders og deris enkers fri stool". Mon det dog har været disse kvinder træskæreren har forsøgt at forevige? Oven i købet i farver. Og for at det ikke skulle være nok er der for "Raadmændenis Kvinders og deris Enkers fri Stool", og "Borgemesternis kvinders og deris Enkers fri Stool". Udover disse prominente personligheder har også en lurmester Rasmus Vellumsen, D. A. D. (sic! nok ikke bandet) og andre foreviget sig i gavlene. At kirken ikke blev raseret under svenskekrigene som så mange andre kirker, skyldes at den svenske konge Carl 10. benyttede kirken som kongekirke, så intet blev ødelagt. Heller ikke da de drog til Sverige, for borgerskabet i Slangerup satsede på at svenskerne ville vinde, og investerede i det svenske felttog. 

Her et overblik over nogle af bænkegavlene ved prædikestolen. Helt yderst t.v.  D. A. D. Herefter de frie stole for rådmændenes, sognepræsternes og borgmesterens kvinder og enker. Helt op i senmiddelalderen sad kvinderne til venstre og mændene i højre side af kirken (ved Gud Faders højre hånd, naturligvis). Kvinderne pakket væk i den mindst betydningsfulde side af kirken. Foto Erik Nicolaisen Høy

Kirken er mest kendt for sin katedralagtige størrelse og for at Kingo (1668-1677) her tordnede mod synd og djævelskab inden han drog til Fyn og blev biskop. Han var nemlig meget begejstret for enevælden, i en grad så kongen ikke kunne sidde det overhørigt. I Slangerup måtte han af pligt gifte sig med præsteenken (det var skik dengang). Da hun døde, fik han sig en 30 år yngre kone. Og så skrev han også snesevis af salmer som menigheden skulle synge - gad vide hvad de sikkert arbejdstrætte og mørbankede bønderkarle har tænkt når de søndag morgen skulle høre på den her:

Vågn op og slå på dine strenge,

syng mig en dejlig morgensang!

O kære sjæl, stat op af senge,

gør med din tak en Himmel-gang!

Gør vold oppå den stjerneborg,

og glem så længe verdens sorg!

Efter en lang arbejdsuge, måske også lidt tømmermænd, forestiller jeg mig at en sådan munterhed skulle skylles ned på kroen bagefter.

Hestetorvet, Slangerup. Et ganske fredeligt - måske endda lidt søvnigt - torv i forhold til at der sikkert har været hestemarked her for mange herrens år siden. Foto Erik Nicolaisen Høy.

For en besøgende vandringsmand slipper byen dog hurtigt tør for interessant arkitektur. Hestetorvet er en ganske hyggelig plads - næsten for hyggelig. Den ser ikke ud til at have meget liv, men det kan jo skyldes at jeg kom forbi en mandag formiddag ... På Hestetorvet står en stenstøtte over Erik Ejegod: "Knud Lavards fader, valdemarernes stamfader, fød i Slangerup, død på Cypern 10. juli 1103. Bodil Thorgotsdatter. Hans dronning naaede det hellige land og døde paa Oliebjerget." Om det sidste er rigtigt, passer sikkert godt i mytologien, men om det rent faktisk er sandt, er mere uvist. Mere korrekt stavet hed hun vist Thrugotsdatter og var datter af en jarl med det smigrende tilnavn Fagerskind. Sådan lidt Anders And eller Asterix-agtigt.

Fredeligt og med vilde blomster ved Hørup Kildeplads. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Jeg benyttede mig af Hørup Kildeplads til at komme mod Frederikssund. Kildepladserne er jo som bekendt små strimler af "vild" natur med en arbejdsvej midt i svinefoderområderne. Hørup Kildeplads er endda så tilpas bred at man faktisk ikke kan se gennem træer og buskads til disse sidste, så illusionen om at gå gennem et stort naturområde er god. Det er også fuglelivet som gør sig særdeles meget bemærket - og det ikke kun de obligatoriske lærker. Lidt uden for Slangerup kommer man forbi et kolonihaveområde og man kan høre åen risle.

Svinefoderarealer mellem Hørup og Græse. Afbrudt af nogle spredte klatter med træer. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Vel ude af kildepladsen er der en cykel- og gangsti mod Hørup. En lille landsby med nogle huse og et par mere eller mindre velholdte gårde. Samt et nysseligt gadekær hvor et hus svømmer rundt i andedammen. Der er sat bænke op, så det er et godt sted til en pause i vandringen. Ud over en genforeningssten og et par stråtækte huse og gårde er der så ikke meget at kikke på for vandreren. 

Gård med markblomster i grøftekanten. Mellem Hørup og Græse. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Fra Hørup mod Græse kommer man ud på en landevej der dog ikke er særlig meget befærdet, så det gør ikke så meget at rabatten ikke er særlig bred. Til nød kan man steppe lidt ind i grøften hvis der skulle komme to biler i hver sin retning. Her er svinefoder til alle sider, kun omkring gårdene er der plantet lidt træer og buske. Mellem markerne er der tynde bælter af levende hegn, samt klatter med grønt hist og pist. Dyre- og insektliv er stærkt begrænset, og ikke mange lyde udover vindens.

I betragtning af byen Græses størrelse må præstegården vel betegnes som oversized. Her er den ene af staldlængerne. Man aner lige stuehuset (1872) til højre. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Selvom jeg har været en del gange i området før, var dette dog første besøg i Græse som er en anelse større end Hørup. Kirken var lukket. Præstegården er af en anselig størrelse, faktisk minder den mest om et mindre gods. Jeg ved ikke om det kan skyldes at på trods af byens lidenhed har den en annekskirke, Sigerslevvester. Hvis kirke egentlig for 500 år siden skulle have været "lagt øde", men som alligevel ikke blev det - afstanden var trods alt for stor. Og måske har bønderne brugt det til undskyldning for at få sig lidt ekstra weekend (kirken var som bekendt tvangskirke dengang)

Græse set fra vest mod øst. Kirketårnet kan lige anes. En mark med vilde blomster. Det er sjældent man ser det, selv i grøftekanter. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Omkring Græse findes der nogle små områder med vilde blomster midt i svinefoderet. Det liver lidt op på en ellers noget ensformig udsigt. Man kan forlade denne landevej vest for Græse hvor der fører en cykelvej mod møllen og åen. I 2016 gik jeg langs åen, så denne gang valgte jeg at dreje mod syd ved hospitalet og finde Frederikssund ad denne vej. 

Anlæg ved Græse Å, møllen. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Det vil jeg nok ikke gøre næste gang. Turen langs åen husker jeg som en fin tur. Frederikssund er et fint sted at afslutte en tur. Hvis man er til ældre købstadshuse, bør man også unde sig en lille tur ned til Havnegade som har et par fine gamle købstadshuse (bl.a. nr. 6 og 10). 

Frederikssund Havn, dampfærgen Skjelskør. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Selve havnen er en gammel trafik- og erhvervshavn (Nordkaj, Østkaj, Sydkaj og Stenværkskaj). Men af den er der ikke noget tilbage. Alle kornsiloer, lagerhaller, stenværk med kollergang, jernstøberi og ind- og udskibning af diverse massegods er fjernet og erstattet af boliger. Til minde om fortiden står nu kun toldboden (Restaurant Toldboden) og en tidligere havnemesterbolig. Til gengæld ligger der to skibe, vikingeskibskopien Sit Ege og veterandampskibet Skjelskør.

Ruten.

Slangerup Rutebilstation - Hørup Kildeplads - Hørup - Græse - Græse Bygade - Græse Å - Frederikssund.