Sjællands Odde: Færgehavnen til Lumsås.

Sjællands Odde fra færgehavnen og et par krydsninger tværs over halvøen til Lumsås er rigeligt til en dags vandring.

Jeg undlod bevidst at gå mod nordvest til Gniben, for det er militært område og efter sigende lukket 8-16. Gniben blev befæstet af tyskerne under 2. verdenskrig for at overvågne sejladsen gennem Storebælt. Så blev det skydeskole for Søværnet indtil 1953 hvor Søværnets Artilleriskole nu er dag, et undervisningssted for Søværnets personel. Området inden Gniben så også ud til at være sommerhusområde. Så turen gik i stedet straks mod sydvest. Odden Færgehavn åbnede i forbindelse med etableringen af Molslinien. Sejladsen startede den 18. maj 1966 mellem Ebeltoft og Sjællands Odde. Området omkring havnen er ikke just det mest spændende, men stranden starter umiddelbart øst for havnen.

Odden lidt øst for færgehavnen.

Selvom ligheden med Skagen og Skagens Rev ligger lige for, så har Sjællands Odde og Sjællands Rev en helt anden baggrund. Skagens rev vokser som bekendt mod Norge og er "ny". Det er Sjællands Odde ikke. Efter den oversøiske del som er 20 km lang, strækker et undersøisk stenrev sig 8 km nordvest. Og det er dannet af en gletcher, altså en morænedannelse, hvilket ses i klinterne. Så mens Skagen bare vokser, æder havet sig ind på Sjællands Odde og danner en flot naturkyst, undtagen de steder hvor lodsejeres kystsikring har ødelagt kysten.

Det først zig over odden mod Yderby og Havnebyen. Her Oddenvej.

Stranden på begge sider af odden er mestendels stenstrande som er lidt (læs ret) hårde at gå i. Så husk gode vandrestøvler. Især på strækninger hvor skråningerne ligger umiddelbart ud til kysten. På strækninger med fladere terræn er der som oftest lavet stier oppe på strandengen, og de er mere behagelige at gå på. Jeg havde lagt turen an på at skifte side tre gange og ville helst undgå to af de steder hvor jeg ikke synes der er så rart at gå: De to M'er: Motor(trafik)veje og marker med svinefoder. (Dvs. med byg og hvede som fortrinvis bruges til foder til svin og kvæg). Især fra august til maj er det som oftest trøsteløse syn, især da om vinteren! Motorveje fylder ikke så meget, men de larmer til gengæld i ½-1 kilometers afstand og forstyrrer min naturoplevelse. Fra 1980'erne husker jeg de pragtfuldt røde valmuemarker - og jeg blev ret overrasket over at se dem igen. De er åbenbart ikke blevet sprøjtet væk.

Stranden vest for Havnebyen med et kik ud mod Gniben. Som det ses er stenstrandene særdeles frodige.

Der er rigeligt med strand - næsten ikke andet. Vejret var så klart at man kunne se land i horisonten. Stedkendte ville nok have kunnet lokalisere Sejerø (10 km), Samsø (35 km) og Mols (35 km) til den ene side, og Nordsjællandske lokaliteter til den anden. Jeg er ret sikker på at sigtbarheden gjorde at man kunne se det hele. Jeg vil også tro at for botaknikkyndige ville det være muligt at overleve på at spise strandkål. Sjældent har jeg da set så rigelige mængder af den smukke blomst andre steder. Det første kryds over odden gik til Havnebyen

Havnebyen

Et par ældre skuder i den gamle havn. En lystbådehavn er kommet til lidt østligere.

Odden Fiskerihavn er fra 1907-09. Allerede 1921, 1922 og 1929 blev molen delvis ødelagt af stormflod. Odden Røgeri ligger mod vest oppe i terræn med udsigt fra toppen af en pragtfuld skrænt. Det er opført i 1943. Nogen skønhedsåbenbaring syntes jeg ikke at det var, men sørme om det ikke er tegnet af Arne Jacobsen! Inderhavnen ser ud til at være den gamle, og så er der bygget en lystbådehavn til. 

Et sidste kik ud over den gamle havn. Udenfor havnen stod det drabelige søslag i 1808 hvor Peter Willemoes kom så hurtigt af dage.

Ved havnen ligger Odden Auktionshus (ombygget 2016). Den er nu multifunktionelt samlingssted for aktiviteter. Den gamle fiskeaution er fra 1967 og fungerede indtil 1998. Jeg ledte forgæves efter den mindestenen som beretter at at 300 m uden for stenen sank linieskibet Prins Christian Frederik i et slag mod englænderne  1808. Jeg havde nu heller ikke den med i ruten, for jeg gik videre mod Odden Kirke hvor krigsmonumentet er.

Odden Kirke - Krigsmonumentet. 

Monument over det forsmædelige nederlag hvor Prins Christian gik ned for englændernes kugler, og den store søhelt Peter Willemoes døde.

Odden Kirke i Overby - tidligere Odden Kirkeby - er fra 1300-tallet. Skibet hed helt korrekt "Prinds Christian Frederik". Det var blevet søsat i oktober 1804 og indgik i flåden 1806. Det var for øvrigt den berømte fabriksmester F. C. H. Hohlenberg som stod for det. Oprindelig blev det brugt som kadetskib, men efter bombardementet i 1807 blev det brugt til at patruljere dansk/norske farvande sammen med linjeskibet "Lovisa Augusta" - sidstnævnte blev dog i december 1807 oplagt på Holmen. 1. januar 1808-22. marts var det sat til at beskytte overførsel af udenlandske tropper i Storebælt. Et vanvittigt projekt da det var vinter. Desuden var 1/3 af besætningen ramt af tyfus. På sidstnævnte dato stødte det sammen med to engelske linje skibe "Stately" og "Nassau" samt tre fregatter. Det måtte naturligvis gå galt. Peter Willemoes døde som en af de første, hans lig drev i lang efter et par dage. Og da englænderne efter nogle timer havde sønderskudt skibet, blev det sat på grund. Jeg påtænker at publicere et indlæg på Politivennen Live Blogging om samtidens aviskilder.

Næste zag mod Østervangsvej mod syd. Blot for at vise at Sjællands Odde ikke er lutter natur.

Efter 2. tur tværs over halvøen gik turen så atter mod den sydlige side af odden. Her er stranden mere flad, og indlandet traditionelt svinefoderland: Store, vidtstrakte arealer med spredte bøndergårde. Blæsten synes dog at gøre sin indflydelse gældende, for mange af arealerne er afgrænset af ret kraftige levende hegn. I andre mere beskyttede dele af Sjælland har bønderne sprøjtet eller pløjet dem tynde eller helt fjernet dem. De er dog hurtigt overstået, og stranden åbner sig herefter så langt man kan se i begge retninger.

Strand ved Overby Lyng. Længst væk er Odden Færgehavn.

Stranden er her igen stenstrand, men modsat længere med vest er der her en fin lav strandeng med en god sti. Så kan man vælge terræn. Jeg må tilstå at jeg valgte den behagelige strandengsti da mine fødder var blevet ret ramponerede af marchen fra Odden Færgehavn. Efter ½ dags march afveg jeg fra min oprindelige ide med at gå til roden af odden for så at dreje af mod Lumsås. Det ville ganske enkelt være for langt for min aktuelle dagsform. Så i stedet gik jeg gennem sommerhusområdet på det tredje kryds af odden mod nord. Jeg anede ikke hvor jeg var, men det fandt jeg hurtigt ud af da jeg nåede nordsiden: Der hvor motortrafikvejen rammer nordkysten.

Mod Lumsås

Så er jeg zigget tilbage på nordkysten, her på Gl. Ebbeløkkevej.

Her går der heldigvis en snoet vej op i terrænet, Gl. Ebbeløkkevej. I krydset ligger der desuden et sted hvor man kan få kaffe, mad, is mm. Og kunst. En informationsivrig dame fortalte alt om kunstnerne og forsøgte vist at sælge et stort maleri, selv om hun godt kunne se at det nok ville blev besværligt at slæbe det 5 kilometer til Lumsås. Hun forsøgte sig i stedet med nogle mindre stykker. Så nu ved du det, kære læser hvis du er interesseret i lokal kunst. Således forsinket måtte jeg skrue farten op hvis ikke jeg skulle misse bussen i Lumsås. Den går kun en gang i timen, og jeg havde allerede misset en. 

Et kik fra Lumsås.

Turen ad Gl. Ebbeløkkevej er ganske betagende. Man kommer højt op i terræn og har pragtfulde udsigter til alle sider, til skrænterne mod nord og langt ud mod odden. Der er sågar en enorm vinmark på skråningerne hvor klimaet åbenbart står godt til denne ellers mest sydligere form for kultur. Kort før (ca. 1½ km.) byen Lumsås slap kræfterne omsider op. Heldigvis var der et busstoppested ved den nu lukkede Åsløkke Kro. Og selv om jeg måske godt kunne have klaret den på tid til Lumsås, så gik jeg altså i stå her. Ved siden af motortrafikvejen med al dens djævelskab af larm. Men jeg vendte ryggen til og nød udsigten. Det er sjældent man kan se hele sin rute, men det kunne man altså vistnok herfra. Eller var det bare Jylland man kunne se?

Højby må vel anses for et trafikknudepunkt for den offentlige trafik, idet bussen fra Odden her støder på jernbanen.

Denne egns "trafikknudepunkt" er Højby. Det er her at Odden-bussen støder sammen med jernbanen til Holbæk. Der var lige et kvarter til at se på byen. Højby Kro med "Porten" og de omgivende stationsbylignende kvarterer. 

Jeg laver ikke en rutebeskrivelse denne gang. Mulighederne for at gå fejl eller finde på andre ruter er ret begrænset på en odde der vel er omkring 1½-2 kilometer bred. Der er sikkert også steder som jeg er gået glip af - fred være med det, der var rigeligt at fordøje med det som jeg fik set. Og med alle kringelkrogeture undervejs løb den såmænd nok også op i ca. 20 km.