onsdag den 27. april 2022

Bornholm: Vang-Hammershus og Kobbeå

Bornholm har mange mindre naturvandreruter (5-7 km) hvor man kan undgå at komme til at gå langs svinefoder maj-juli eller bare marker resten af året. Her er to forslag til kortere 3-4 km lange vandreture.


Vang set fra nord. Naturkyst med en kort forstrand af nedfaldne klippeblokke. I vandet en af de to markante. Foto Erik Nicolaisen Høy.

1. Vang til Hammershus langs kysten.

Der findes en officiel vandrerute lidt oppe i terræn gennem Slotsengen fra Vang til Hammershus. Men hvorfor ikke følge kysten i stedet? Denne sti kan være lidt svær at finde fra Vang (og umulig fra Hammershus). Men går man mod nord efter havnen i Vang, kan man se et hul på ca. ½ meter, og herfra kan man komme ned til langs kysten. Generelt går klipperne stejlt op og stranden består af mere eller mindre store sten eller kampsten. Kun enkelte steder er der sand. Klipperne er det meste af vejen ikke stejlere end at der er bevoksning på dem. Hvilket giver en flot udsigt både mod land og mod vand.

På den første kilometer kommer man fx forbi Pissebækken, Skrænterne her er stejle, men de bliver stejlere og stejlere jo længere man kommer mod nord, samtidig aftager træbevoksningen markant. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Lidt nord for Vang er der to store sten i vandet som kaldes hhv. Storerams og Lillerams. Man kommer bl.a. umiddelbart efter Vang forbi et meget malerisk lille vandfald. Det er Pissebækken. 

Stien er ikke afmærket, og visse steder forsvinder den, bl.a. fordi der er faldet træer ned over den eller den er overgroet med (da jeg gik den) ramsløg. Disse ramsløg finder man i øvrigt alle vegne, og selv om de er delikatesser, så ser det ud til at ramsløg er ret effektive til at overskygge andre bundvækster som fx anemoner, violer og andre forårsblomster. Hvis man imidlertid hele tiden prøver at komme så tæt på kysten som muligt, går man ikke fejl. Jeg gik turen om formiddagen og da var der skygge det meste af vejen, så måske bør man gøre det om eftermiddagen for at få solen med. 

Jeg nåede hen til den fjerneste sten i vandet, kun for at opdage at nu gik klipperne lodret ned i vandet, uden at der var nogle tørre sted at træde på. Græsarealet var en næsten lodret klippesprække uden noget buskads til at holde fast i. I stedet klatrede jeg op ad væggen udenfor billedet. Her var der lidt budskas, trærødder mm at holde fast i. Foto Erik Nicolaisen Høy. 

Før man kommer til Hammershus, enden stien dog efter at klippesiderne er blevet stejlere og stejlere. Og hvad værre er, helt nede ved stranden er der en næsten lodret klippe som det er umuligt at komme forbi tørskoet. Der er så to muligheder: enten at gå tilbage eller forsøge at forcere den næsten lodrette klippevæg. Helt umuligt er det dog ikke. Ganske kort før hvor "stien" ender, er der dels en græsbeklædt kløft, og før den en sparsomt bevokset skråning - som er meget stejl. Anslået er der ca. 60-70 meters klaring forude. 

Efter endt klatring har man denne udsigt mod syd til Vang. Klipperne går ret lodret ned til kysten. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Hvis man tager den med ro, er der stop undervejs. Man kan hvile sig op ad træer. Sidde er der for stejlt til. Udsigten er til gengæld ganske betagende. Muligvis ikke så god når træer og buske er sprunget ud. Det går ret lodret ned mod klippestranden. En stor forhindring befinder sig i slutningen af opturen, oppe på klippekanten. Her er der bevokset med tornebuske og brombærkrat. Får eller køer har maset sig igennem i hvert fald et sted - afreven pels markerer hullet. Ellers findes der muligvis andre steder hvor der ikke er krat.

En 5-10 minutters gang efter at være kommet op, har man denne udsigt mod Hammershus. Hammerhavn kan lige anes. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Turen er meget strabadserende. Men belønningen øverst oppe er at man stadig kan ane Vang mod Syd, og en anelse mod nord har man en storslået udsigt mod Hammershus. Man kommer nu op på den officielle vandrerute, der er middelsvær. Jeg ved ikke om det er muligt at finde stedet igen hvis man prøver at gå den anden vej. Så skal man nok være mere stedkendt end jeg er.

Fra Hammershus er resten af turen kendt stof: Hammerhavn, Opalsøen, Sandvig med stranden (dette foto) og Allinge til en kop kaffe. Foto Erik Nicolaisen Høy.

2. Kobbeå Stavehøl Vandfald til Gudhjem.

Den mest spændende del af Kobbeå befinder sig mellem Melsted (Østersøen) og op til Stavehøl Vandfald. Det er en tur på ca. 2 km fra landevejen. Længere inde i landet er der ingen sti langs åen, men man kører rundt i svinefoder til den ene side og bevoksningen langs ådalen på den anden. Hvis man er til det, er der endnu et par kilometer til Østerlars Kirke.

Østerlars rundkirke. Mange er teorierne om disse runde kirker - der ikke er noget specielt bornholmsk fænomen. Indeni ligner den mest en borg. De har måttet lægge ryg til fantasifulde teorier om tempelriddere o.m.m. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Kirken er i sig selv en god attraktion, husk at gå ad den glatte og snævre stentrappe op i tårnet. Der er desuden afdækket gamle kalkmalerier. Fra tårnet kan man se enorme arealer klar til eller bevokset med svinefoder. Der er åbent for besøg for 10 kr som man betaler i en bøsse eller mobilepay. Der er også en del runesten at kigge på. På kirkegården findes en halv snes gamle grave tæt på kirken.

Kun et enkelt sted fra Østerlars Kirke til Stavehøl vandfald er det muligt at få et tit af selv åen nederst i ådalen. Det ser sådan ud. Men så må man op på cykelruten igen. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Fra Østerlars Kirke går der en vej ned til cykelruten langs Kobbeå. Da man ikke kan komme ned til åen de første kilometer mod nord, må man gå på denne fredelige grusvej, indtil man kommer til Stavehøl Vandfald. Fredelig, men også lidt ensformig, med skov og krat som dækker ådalen, og marker til den anden side. 

Stavehøl vandfald. Med vanlig bornholmsk trang til at ville det enestående præsenteres vandfaldet som Danmarks største lodrette vandfald på 4 meter. Her gik jeg og troede at det var det i Døndalen. Ved nærmere omtanke kan det da godt være at sidstnævnte ikke har et enkelt lodret fald på 4 meter. Who cares? Foto Erik Nicolaisen Høy.

Hvor åen krydser stien, er der imidlertid et ganske betagende vandfald, Stavehøl, og herfra er der en meget fin sti langs åen hele vejen ud til kysten. Dvs. ca. 2 km. Det er muligt at krydse åen og bese vandfaldet fra begge sider. Jeg var der oven i købet på et heldigt tidspunkt, nemlig hvor solen stod ind på begge sider. Og træerne var ikke sprunget ud endnu.

Strækningen efter vandfaldet mod havet er den første kilometer temmelig krævende, og ådalen meget snæver. Men derefter bliver dalen bredere, og åen har et mere roligt forløb som her på fotoet. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Fra Kobbeås udmunding i Østersåen går Kyststien langs stranden gennem Melsted til Gudhjem. Stien er tung mange steder, især forbi Melsted med tørt sand eller ral. Tættere på Gudhjem går man op over klipperne, ofte betagende med smalle sprækker gennem høje klipper. Man bør også unde sig selv at gå op på den høje klippe øst for Gudhjem før man bevæger sig ned i byen.

Melsted. Gudhjem mølle tårner sig op lidt til venstre for midten. Kyststien går gennem stranden og videre mod nord gennem klipperne til Gudhjem. En flot tur i godt vejr. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Gudhjem er selvfølgelig altid et besøg værd. Især uden for turistsæsonen (med mindre man gerne vil kunne se liv i byen). Modsat fx Allinge-Sandvig er den lidt en spøgelsesby udenfor sæsonen. Til gengæld er den som regel fuldstændig overrendt i sommerferien. 

Gudhjem havn tager sig bedst ud om formiddagen indtil middag, hvorefter skyggerne breder sig. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar