Svebølle-Skovene ved Skarresø-Jyderup

Med denne tur har Vandringsløse Tidende taget hul på Kalundborg Kommune, som den næstsidste på Sjælland (Odsherred mangler).

Svebølle er en stationsby uden så mange dikkedarer. Jernbanen til Kalundborg (Nordvestbanen) blev indviet 1875 og Svebølle var fra starten en station på linjen. Oprindelig ville man have lagt stationen i Viskinde, men en halsstarrig kammerråd ville ikke sælge jord til det støjende lokomotiv, og i stedet blev stationen placeret et øde sted uden andet end et ensomt beliggende bindingsværkshus som stationsbyen senere voksede op omkring. Øresø Savværk ved Øresø Mølle var en af de første virksomheder som trak folk til stedet. Men flere kom til. En skole kom til 1935 og en centralskole i 1954. På dette tidspunkt steg indbyggertallet til over 2.000 - og så begyndte den uddøen af butikker mm som er så kendt alle andre steder fra.

Udsigt fra bakken øst for Svebølle i Lille Hejrebjerg Skov. Kig mod øst. Nedenfor bakken går der et hjulspor stik vest mod Skarresø, og så er man definitivt væk fra trafikken.

På vej mod øst og Skarresø kan man ikke undgå at se de ganske store virksomheder som ligger i denne del af byen.

Ved Avnsøgård går en vej stik mod nord til Bjergsted Bakker. Jeg var fristet, men valgte dog at holde mig til ruten videre mod øst til Grydemøllevej.

Når man drejer ind på hjulsporet, ligger et stenbrud, Avnsøgårds. Herregården har ellers en flere hundrede års historie med adelige dit og dat, og fungerede også en overgang som kongelig jagtgård og enkesæde. Dronning Margrethes navnetræk står sågar i gavlen. Sidst i 1800-tallet blev der imidlertid også anlagt noget så dagligdags som et stenbrud hvorfra man kunne forsyne hovedstadens fæstningsanlæg. De gamle bindingsværkshuset er nu revet ned, og 1872 erstattet af en villa som også nedrevet. Lensafløsningen 1923 betød at Avnsøgaard blev solgt til forpagteren.

Ingen herregård uden respekt for sig selv uden en kirke, tænkte jeg. Det viste sig at være Aunsø Kirke som er bygget ad flere omgange mellem 1420 og 1550, og siden 1934 ikke har fungeret som kirke da man byggede en ny. 

Hvor er menigheden, spørger man sig selv når man ser Aunsø Kirke. Med dertil hørende kirkegård. Kirken var et privat kapel til den kongeligt ejede Avnsøgård - . Dog "kun" som anneks til Viskinde kirke. I 1930'erne lå kirken som nu afsides, og tilmed led den af fugt og ubekvemme begravelsesforhold. Kirkegården fra 1702 blev stadig brugt som det fremgår af gravstenene. 

Hus på Grydemøllevej 1. Det er fra starten af 1800-tallet. 

Umiddelbart efter møllen valgte jeg at gå mod nord ind i skoven. Her løb jeg dejlig vild og anede til sidst ikke hvor jeg var. Nok er at anføre Skovhave - men hvor præcis er jeg ikke i stand til at redegøre for. Udover at jeg til sidst må være landet i Delhoved Skov, og altså på rette spor igen. Det skyldtes at jeg kunne ane Skarresø, og orientere mig efter den.

Skovene er meget fine at gå i. 

Jeg havde glemt myggesprayen, men myggene brød jeg tilsyneladende om hverken blæsten eller kulden. I hvert fald lykkedes det mig kun at se en eneste myg som blev viftet væk inden den nåede at sætte sig. Det er jo august, så til vandrelivets fornøjelser hører også overflodet af brombær og mirabelleblommer i vejkanterne.

Et af de få steder man rent faktisk kan se Skarresø gennem skoven. Skoven gror helt ned og udover bredden. Ofte med siv om skygger for søen når man går derned. Så man skal finde et hul som det her.

Der skulle yngle havørne ude på holmen i søen. Jeg kiggede ihærdigt efter dem med min nye fuglekikkert, men dog uden held. Til gengæld var der en stor mængde agerhøns som sandbadede på en eng.

Vupti, en hel koloni af agerhøns sandbader.

I den anden ende af ruten ventede så Jyderup. Endnu en stationsby, og væsentlig større end Svebølle. Kirken ligger et par kilometer nordøst for stationen, så jeg tænkte at der måtte være en lille landsby, måske. Det er der ikke. Muligvis et gammel gadekær, præstegården og kirken er hvad der der tilbage.

Jyderup Præstegård.

Som det fremgår af skiltet er der gårdbutik med cafe mm. Om præsten stadig bor der, undersøgte jeg ikke. Ifølge Wikipedia er præstegården fra 1808 og opført efter at en gal mand havde brændt den ned - han var overbevist om at gården var forhekset. For bedre at kunne disponere over tiden (toget går kun en gang i timen) besluttede jeg at tage kaffen på stationen, Cafe Forsinket. Bedre kaffe er set andre steder, måske også i præstegården - "Kom kom kom til Frelsermøde, kom så skidefuld du er, du får kaffe, du får te, du får præstens *censur* at se".