Stevns: Lille Linde, Karise, Hellested, Hårlev

Datoen siger efterår, men sommeren er temporært vendt tilbage med fuld sol, svag vind og temperaturen oppe i nærheden af 25 grader.

Typisk Stevns-foto: Enorme markområder - her roer. I det mindste grønt, men ikke sjældent er der bar jord. Det må så være september-april. Spredte gårde og enkelte læhegn. Her udsigt fra Lundevej, syd for Lille Linde Station.

Turen er "typisk Stevns", i hvert fald i den form som jeg gennem en håndfuld ture har lært at kende halvøen: Temmelig fladt terræn, asfalterede landeveje, og overvejende marklandskaber. Afbrudt af landsbyer eller småbyer. Egentlig er jeg nået frem til at Stevns nok mere egner sig til cykelture end vandring. Der er meget få deciderede vandrestier, og der er meget langt mellem natur- og kulturlandskaber. Og de områder jeg hidtil har gået, hvor der ikke er vandrestier, må jeg også indrømme, at: hvad skal man egentlig med vandrestier? Jeg har svært ved at se at man kan gøre ruterne mere spændende end hvad man kan se på landevejene. 

Om end ikke typisk, så dog ikke usædvanligt syn: En forfalden gård ved Lille Linde, Brovej. Laden har set bedre dage. 

Dagens tur var måske endda et af de bedre vandreområder på Stevns: Landevejene var (bortset fra et par kilometer på Tingvej øst for Hårlev, og Køgevej) ikke specielt trafikerede som de er langs kysten nordpå, se tidligere indslag. Strengt taget ved jeg heller ikke med Maglehøjvej, den var spærret for al trafik, inklusive cykler og gående, så jeg skal ikke kunne sige om den normalt er mere trafikeret. 

Et af de få steder hvor en vej krydser Tryggevælde Å, ved Brovej, kan man kigge lidt ned langs åen. Nogen ådal kan man vel ikke længere tale om. Om end de lave, flade områder langs åen måske med lidt fantasi kan give et indtryk. Her har man dog tilladt et smalt område med beplantning.

Egentlig var der teknisk set også en sviptur til Faxe Kommune. Overskrider man som en anden Christian IV Tryggevælde Å syd for Lille Linde, kommer man ind i Faxe, med den seværdige by, Karise. 

Syd for Stevns Kommune ligger Faxe Kommune. Her et "Faxe-foto": Flere marker. Her ved St. Lindevej er dog levnet ca. 10 cm stubmark. Gård. Læhegn.

Karise

Den har et par tusind indbyggere, forretningsliv samt noget jeg ellers ikke ynder at omtale her: En besynderlig kirke. 

Vejen mellem stationen og kirken er ganske lang. Og modsat "bondelandsbyen" (der er helt forsvundet), er stationsbyen bevaret i meget seværdig stand. 

Den er fra 1200-tallet, og blev bygget færdigt med det samme. Altså ikke noget med at sætte tårn mm. på bagefter. Langs kirken løber på sydsiden af Stevnsåen, og kirken blev bygget på en landtange dengang man endnu kunne sejle selv store både ind her. Man kan sagtens få et indtryk ved at kigge mod nord fra kirken. Kirken var bygget til at forsvare sig i, af herremanden Peder Olufsen omkring 1261. Kor, skib og tårn er - og det er ikke så normalt for en kirke - bygget på samme tid.

Karise Kirke. Fra kirkegården syner gravkapellet endnu mere. 

Helt besynderligt er den imposante bygning, helt ude af arkitektonisk klang med kirken: Nemlig et privat gravkapel opført 1766 for den lokale greve, Adam Gotlob Moltke. Tegnet af ingen ringere end C. F. Harsdorf i nyklassicistisk. Fint skulle det åbenbart være. Og en folder i kirken fortæller endda at der var planer om at rive kirken ned, så gravkapellet kunne få sig en mere tidssvarende ottekantet kirke. Det blev så ikke til noget. 

Karise Kirke. Ganske smukt restaureret 1996-97. Prædikestolen er fra 1630-40.

Kirken er også værd at kikke på indvendig, med det gamle rangopdelte stolesystem, tyendet i sidegangene og de fine i stolerækker med døre på, tættest på prædikestolen. Desuden kalkmalerier, prædikestol med evangelister og fire symbolske kvindfigurer (tro, retfærdighed, visdom og kærlighed. Og fornemme træudskæringer på stolesæderne fra samme periode, for nu blot at nævne et par af det som man kan kikke efter. 

Et kik fra Elverhøjvej mod Karise. Stevnså løber på den anden side af kirken. Man kan lige ane toppen af gravkapellet foran kirken ved tårnet.

Ellers er Karise en fint bevaret stationsby. Den oser mange steder af tidlig stationsbyhistorie og arkitektur fra begyndelsen af 1900-tallet. For os der er opvokset i 1950'erne kan man stadig fornemme det hektiske og travle liv der var i sådanne stationsbyer, med mange slags forretninger, lagerbygninger til opbevaring af gods til togene, osv. Dette liv er forlængst forsvundet. Karise Station blot en af mange på linjen mellem Køge og Faxe. Mange af Karises bygninger kan man næsten gætte sig til hvad de engang er blevet bygget til. Nogle af de gamle skilte er stadig bevaret. 

Elverhøj. Den er god nok, læs selv den lille planche som man kan ane ved højens fod. "Jamen, ligner den ikke enhver anden af de tusindvis af gravhøje hvor plovskæret kører tæt ind eller endog over fredningsgrænsen?". Jo, bortset fra at her pløjes der altså ikke så tæt på . Og Stevns skal da også have lov til at have sine seværdigheder. 

Elverhøj og Hellested

Fra Karise gik turen ad Elverhøjsvej. Og det er noget man gør sig i på de kanter. Elverhøj af Johan Ludvig Heiberg med musik af Frederik Kuhlau er jo nærmest blevet et nationalskuespil. Og da man langs landevejen havde en gammel gravhøj der hed Ellehøj, var det jo nærliggende at omdøbe den til Elverhøj. Der er aldrig blevet gravet i den, så man ved ikke om elverne ville blive sure hvis det skete. Der findes jo talrige andre fortilfælde for at Gravfolket har hævnet sig grueligt hvis en bonde, en arkæolog eller gravrøvere er begyndt at ødelægge deres bolig. 

Hellested, en pænt stor by med lidt forretningsliv.

Der findes måske andre, mere spektakulære gravhøje andre steder, men denne gravhøj - den er så noget særligt fordi det er den Elverhøj. Tryggevælde Å er et andet navn fra Elverhøj. Men den kan man til gengæld ikke komme til mange steder. Markerne ligger tæt op ad åen, og den ligner mere en grøft i marker end en å. I hvert de mange steder jeg efterhånden har set den fra på Stevns. På denne tur især ved Brovej. Der er dog et smalt bælte med "vild bevoksning" på den ene side. Men de fleste steder er åen blevet stemmet ind af marker så den ikke har nogen egentlig ådal længere. 

En af de bedre udsigter fra Maglehøjvej. 

Hellested er en by som Karise med et forretningsliv. Ved kirken står en mindesten for Peder Syv som var præst her en del år (1664-1802). Det er ham som samlede på ordsprog. Kirken er knap så spændende som i Karise. Der har også været et fattighus (hvor har der ikke været det?). Og en mindetavle skal erindre om de milde gaver som godsejerne ydede til sin ejendom, landsbybeboerne.

Rasteplads ved Tingvej. Absolut en kærkommen pause på den stærkt trafikerede vej. Udsigt over en å (hvis man ikke kan se den, er der en lille bro), en bakke og et område med køer. Absolut et af de mere seværdige steder på Stevns.

Maglehøjvej og Hårlev

Fra Hellested gik det nordpå mod Varpelev ad Maglehøjvej. Som nævnt blev man advaret om at vejen var spærret. I betragtning af at Stevns er et typisk bilområde tænkte jeg at man altid kan komme frem som vandrer. Men den gik ikke. Heller ikke for en stakkel cyklist som argumenterede lidt med vejarbejderne før hun bed det i sig og cyklede tilbage. Vejarbejde stopper nu ikke en vandrer, og åen er ikke bredere end at man kan springe fra den ene bred til den anden. Uden at krænke den hellige ejendomsret.

Da kristendommen nedkæmpede den gamle religion, overtog den ofte helligstederne. Her i Hårlev ulejligede man sig dog ikke med at jævne højen med jorden, måske fordi den var flad på toppen. Der er nogle stensætninger på toppen - jeg ved ikke om de er opsat i nyere tid, eller originale.

Maglehøjvej er ikke særlig egnet til vandring når der er trafik. Og langt mindre gælder dette for Tingvej, den er faktisk ret uegnet som vandrevej. En del af vejen kan man klare det med at gå på marker, eller længst mod nord ad en - tro det eller ej, vandresti! En af de absolut sjældne på Stevns. Godt en kilometer lang. Den går fra en rasteplads hvor man har udsigt til nogle køer og næsten helt til Køgevej. Her er der endnu mere trafik, til gengæld er der en cykelsti så man ikke behøver at få dårlige nerver af biler der kommer bagfra.

I Køge er der omstigning fra lokalbanen til s-toget. Og selv om de gamle huse er blevet modificeret, ofte nærmest til ukendelighed, så er det dog altid en god oplevelse at gå lidt rundt i byen og se på forretninger, få en kaffe osv.

Hårlev Kirke er speciel derved at der ligger en gravhøj umiddelbart op til kirken, på kirkegården. Eller rettere, det er kirken og kirkegården der har møffet sig ind på gravhøjens område. Den bliver kaldt Hothers Høj, og man ved ikke hvem han var. Lidt ligesom Gorm de Gamle og Thyra i Jelling. Ellers er der nu ikke så meget at se i den ellers efter de lokale forhold ret store by Hårlev. Den består mest af villakvarterer. Stationen er knudepunkt for Rødvig- og Faxetogene. 

Ruten: Lille Linde Station. Tinghusvej. St. Lindevej. Karise. Elverhøjvej. Hellested. Maglehøjvej. Tingvej. Køgevej. Hårlev Station. 

Man kan begrænse vandreture langs endeløse svinefoderslette ved at hoppe på Klintebussen.