Faxe: Kysten fra Ladepladsen mod Feddet og indlandet mod Faxe

Dagens tur var lidt af en overraskelse. Jeg havde forventet en mere afdæmpet strækning i forhold til mine tidligere vandringer fra Faxe Ladeplads mod Rødvig og Stevns Klint. Men den bød på overraskende flotte panoramaer.

Faxe Ladeplads er sådan et sted hvor byen nok ikke lige er et sted man opholder sig for længe. Havnen er en industrihavn (og en lystbådehavn). Stranden syd for er bestemt ikke overrendt på en flot sommerdag i juni. Men der er en bistro til eftermiddagskaffen med udsigt til stranden. 

Stranden syd for Faxe Ladeplads. Til højre kan man se kirken, masterne fra lystbådehavnen, og bag den industrihavnen.

Den første del af stranden sydpå er præget af den såkaldte kystsikring. Det er selvfølgelig et definitionsspørgsmål hvad man mener med kystsikring. En naturkyst forandrer sig jo hele tiden. Og på den første strækning æder vandet sig ind i en stejl klint, danner en forstrand, skredet vokser til. Indtil næste storm, hvor det hele så starter forfra. Det giver et dramatisk og fantastisk vy over naturens kræfter. Men det passer ikke lodsejere så godt at de på denne måde risikerer at miste noget af deres jord - ja måske endog deres hus - som risikerer at skride i vandet.

Strand nedenfor Strandegårds Dyrehave. I det fjerne kan man lige ane en af de grimme betonmoler ("kystsikring") som tårner sig op. Her må man ind i landet for at komme forbi. Faktisk opgav jeg - jeg vil helst ikke brække ben og fortsatte lidt op i landet, for derefter at gå ned igen.

I stedet forsøger man så gennem "kystsikring" at fryse naturens gang fast på et bestemt punkt. Bunker af granit hobes op foran klinten, betonmoler skyder ud i vandet, Strandvandringen gøres besværlig ved at skulle klatre over de høje og ikke særlig kønne betonkonstruktioner. Og når havet efterhånden har fjernet forstranden, når det ind til granitstenene, så forbipasserende er nødt til at lege bjerggeder ved at springe fra sten til sten. Hvilket kan være særdeles farligt hvis man ikke er trænet i det. Eller vade ud i vandet. Jeg har efterhånden både fra min barndomsegn og fra vandringer langs nordkysten af Sjælland en del erfaring i at lege bjergged, men jeg kan da ikke lade være med at tænke på hvor længe jeg er i stand til det.

Strand nedenfor Strandegårds Dyrehave. Her får har naturen fået lov til at skrive sin egen historie i klinten, nedfaldne træer og en forstrand.

Lykkeligvis ophører "kystsikringen" dog når man når ned til kysten ud for Strandegårds Dyrehave. Her får naturens kræfter lov til at arbejde i fred for menneskelig indgriben. Et par steder spærrer træer for passagen, som man kan se på mine fotoer. Men det er ikke på samme måde som "kystsikringen" farligt at passere. Blot en fornøjelig udfordring.

Udsigt fra Skansestien mod Feddet i det fjerne. Omtrent kan man støde på Skansestien.

Klinten  varer ved helt ud til hvor Feddet starter. Feddet er præget af lange og gode sandstrande med skovområder indeni. Det var ikke målet i dag at gå derud. Solen var alligevel for skarp til at gå på en sandstrand. Men så opdagede jeg ved et tilfælde Skansestien. Jeg så først skiltet bagfra, og troede at det var endnu et af disse skilte med adgang forbudt, privat område, og så en mur af tekst med uddrag af diverse love og privat ejendom. Men det var såmænd blot skiltet for Skansestien, og den går helt oppe på klinten hele vejen tilbage til Faxe Ladeplads.

Samme strand som ovenfor, nu set fra klinten.

Stien minder på en måde om den som går ved Stevns Klint, til indlandssiden har man marker, til den anden klinten. Her er den dog væsentlig mere bevokset end på Stevns Klint med store, høje træer, og der er mange virkelig gode udsigtssteder hvor man kan gå helt ud til kanten af klinten og kigge nærmest lodret ned, sine steder står man endda på en platform der når som helst ser ud til at kunne skride ned. 

Vallebovej - hist hvor vejen slår en bugt.

På et tidspunkt glider Skansestien over i Sydsjællandsleden. Og man kommer igennem en flot skov, Strandegårds Dyrehave. Den er privat, men åben for publikum fra solopgang til solnedgang. Og det er bestemt en tur værd. Der er flere rastesteder undervejs med bænke og rigtig gode udsigter.

Ved Vallebo

Ved Strandlodden nappede jeg en kaffe med kage i Bistroen og havde egentlig bare tænkt mig at luske til Faxe Ladeplads Station. Men opfrisket begav jeg mig nu ind i landet for at tage toget fra Faxe Syd Station i stedet for. En bette omvej på 6-7 kilometer, og med bange anelser for at skulle gå i svinefoderland. Men sådan skulle det ikke være. Landevejene er næsten uden trafik, og det er faktisk ret begrænset med svinefoder. Kun enkelte steder som man hurtigt er forbi - og her er selv lærken en sjælden gæst - ellers er der ret livløst. 

Alt i alt en god tur som godt nok bød på visse strabadser på strandstrækningen, men som ellers har gode og stille stier med masser at se, lytte, lugte og høre på. 

Ruten:

Faxe Ladeplads. Sydpå langs stranden til indsnævringen ved Feddet. Dernæst tilbage ad Skansestien og Sydsjællandsleden til Strandlodden. Elmuevej. Vallebovej. Borreshovedvej. Faxe Station.