Det kan være svært at finde egnede vandreruter om vinteren, alting ser bedre ud i solskin. Denne udflugt gik dog an.
Startpunktet Grønholt Station (1934) er et trinbræt på "Lille Nord" mellem Hillerød og Helsingør, hvor man skal trykke for at komme af. Der går tog en gang i timen, og statistikken viser at der er under 100 daglige passagerer, så jeg må have pyntet gevaldigt i den statistik. Trinbrættet var udgangspunkt for en skovtur i Gl. Grønholt Vang. Som mere end en vang er en mindre skov.
Gl. Grønholt Vang
Min tur gennem skoven var på ca. 2 kilometer, formentlig en gennemsnitstur med afvekslende løv-, nål- og birkeskov og moser. Forbavsende meget liv hvis man skal gætte på fuglestemmerne. Her er man også i nogenlunde fred for store veje - Hillerødvejen ligger i behørig afstand på over en kilometer. Og ja, selvfølgelig lægger man mærke til at vandre i en kommune som bobler til top-10 over Danmarks rigeste.
Jeg forsøgte at ramme Præstemosevej, og det lykkedes da også ved lidt lokal vejledning fra en beboer i det ret øde område. Jeg var åbenbart ved at bevæge mig ind på privat område, og det er der en del af uden for skovene. Privat i bogstaveligste forstand - jeg ved ikke om det vil være for vidt at sige at man passer sit. Men det var måske bare vejret. Og området er måske heller ikke meget besøgt af andre end de lokale.
Asminderød
Præstemosevej fører efter et par kilometer mod nord til landsbyen Asminderød. Med en ganske imponerende kirke og kirkegård. Asminderød Kro. Kroen er kendt fra Politivennen, som i juni 1838 beklagede sig over det store antal kroer i området:
Med kromanden Hammers enkes død ophørte privilegiet til at holde kro i Asminderød. Men siden dette dødsfald som indtraf første påskedag, er der bestandig krohold på stedet. Er forordningen om landsbykroers nedlæggelse ikke ophævet, så ville det være meget passende om denne kro straks efter dødsfaldet var blevet nedlagt da ingen ville tabe, men manges moral og arbejdsomhed vinde ved det. Hvor overflødig denne kro er, vil ses deraf at den er den 13. i en omkreds af 2 mil, og næppe findes der i Danmark en egn der er således forsynet eller rettere overfyldt med kroer. Den omhandlede kro ligger således kun 1/4 mil fra Fredensborg hvor der er to kroer, en halv mil fra Tikøb, en mil fra Esrum som hver har sin kro. Desuden er der i en afstand af omtrent 2 mil fra samme kroer i Harrebæk, Gilleleje, Snekkersten, Humlebæk, Nivå, Sletten, Nøddebo samt på landevejen Nye Kro og Amsterdam. At kroer i landsbyer hvorigennem ingen landeveje går, er skadelige idet de giver lejlighed til lediggang og svir, er en gammel erfaring der også har foranlediget emanation af forordningen af 30. april 1734. Men da der i disse kroer også konstant sælges alle slags fornødenheder, skader de tillige købstadsindbyggernes handel, hvorfor det er ønskeligt at de overflødige kroer nedlægges ved ejerens død og in specie at den her omhandlede straks må nedlægges i overensstemmelse med nys nævnte forordning.
Det er der rettet op på: Det er svært, for ikke at sige umuligt at opdrive en kop kaffe i området. Og skribentens klage var i øvrigt forgæves. Asminderød Kro blev ikke lukket. Kroen kan føre sin historie tilbage til 1678-79 hvor den også drev landbrug og købmandshandel. Kromanden på Politivennens tid Johannes Chr. Hammer, havde en søn, Fritz Hammer som blev kendt under Københavns Bombardement 1807. Han ramte den engelske general Baird. Som blev så imponeret at han ønskede at hilse på Fritz, og som belønning gav ham en pung med guldstykker og to meget smukke, sølvindlagte pistoler. De skulle stadig findes, og Steen Steensen Blicher skrev et digt om begivenheden. Fritz arvede kroen i 1839.
Asminderød mener man stammer fra middelalderen – 1100-tallet. Her ryddede Asmund og hans huskarle så meget jord, at den kunne ernære seks bønder og præsten. Fra omtrent samme tid stammer kirken. Landsbyen var ganske vigtig, idet der var herregårde: Ebbekøbsgård og Rolands Gårde, og især efter Fredensborg Slot blev bygget 1719-23. Håndværkere og professionalister bosatte sig og byggede. Nu er den smeltet sammen med Fredensborg. Da skovene næsten var fældet for tømmer og brænde, blev Knurrenborg Vang etableret i 1805. Nu er det en smuk skov. Følger man cykelrute 36, også kaldet Den Ungarske Ringvej, kommer man mod syd til Grønholtåen der pt er temmelig vandrig og brusende. Her går man også et stykke af Langstrupstien.
Her skulle man i 1826 ifølge Politivennen passe på en farlig tyr:
Søndag den 10. i denne måned gik to værgeløse fruentimmer på vejen mellem Frederiksborg og Asminderød. Lidt før den gård der tilhører hr. kaptajn Soelberg, kom en uvan tyr dem i møde. Og den havde vist nok gennemboret begge de vandrende hvis de ikke i største skynding havde retireret ind på den tilgrænsende mark og reddet livet ved at krybe op i en høstak. Her ville de dog kun have været sikre i en kort tid, hvis ikke to karle med knipler i hånden ved deres skrig var kommet dem til hjælp med at fordrive nævnte glubende tyr der havde skaffet sig adgang til den omgærdede mark ved med hornene at gennembore gærdet ...
Langstrupstien
Langstrupstien fører over en meget gammel granitbro (Gl. Skæremølle Bro) ved Rolandsvej og skæremøllen. Mens møllen er nyere, er broen en af landets ældste, fra 1600-tallet. Cykelrute 36 fører nu mod syd, men jeg gik mod nord for at komme over Helsingørmotorvejen. Den sætter sit lydlige spor en kilometer til hver side, en strækning som bare skal overstås i en fart.
Fra Dageløkke gik turen ned til stranden, og Sletten - Sletten af i dag har ikke ret meget med Sletten af i går. Der har været fiskere på stedet i hvert fald tilbage til 1560. Havnens nuværende størrelse fik den omkring 1879. Rejsende til Helsingør kom gennem fiskerlejet indtil 1924 hvor Humlebæk Strandvej blev anlagt. er et idyllisk fiskerleje i den sydlige del af Humlebæk, hvor havnen er det naturlige centrum.
Sletten Havn
Strandvejen går igennem fiskerlejet, og indtil 1924 var det den eneste hovedfærdselsåre mod Helsingør. Dette år blev Ny Strandvej (nu Humlebæk Strandvej) etableret som aflastning. Ca. 1.000 jøder skal være reddet til Sverige herfra. På det tidspunkt var stedet begyndt at blive invaderet af forfattere, tegnere mm. Og de mere end 100 fiskerhuse mm. er nu alle privatboliger. Der er som det ses på fotoet såvel et par fiskerbåde som en fiskehandler på havnen.
Alt i alt sneg turen sig vel op på en 18 km. Terrænet ikke specielt vanskeligt, omend nogle af skovstierne sine steder var mildest talt smattede.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar