Fjordstien Hornsherred midtøst

Vikingeskibe, Pontoppidan, bro/tunnel og en arbejdsanstalt. Hornsherred er et fredeligt område at bo

Det er usædvanlig mildt vejr for årstiden: Næsten ingen vind og havblik, og endnu dufter der af nys  nedfaldne blade. Sigtbarheden er til gengæld ikke den bedste på denne disede dag med høj fugtighed. Men fint vandrevejr! Og generelt er denne tur meget natursmuk med mange, gamle huse både i landsbyer som på landet.

Kik på himlen! Fugletræk over Maglehøjgård umiddelbart syd for Tørslev. Det er i dette område der er udarbejdet planer for en højbro eller en tunnel under Roskilde Fjord til erstatning for den udtjente Kronprins Frederiksbro ved Frederikssund. Fuglene har formentlig brugt den vej gennem tusinder af år.

Om Fjordstien på Hornsherred står der i folderen at "Der er ikke anlagt et særligt stiforløb". Men der findes dog et supplement til folderen med ruter angivet. På det Kraks Kort jeg bruger eksisterede de afmærkede stier mellem Skuldelev og Tørslev slet ikke, så jeg måtte gå ad den stærkt trafikerede Tørslevvej. Men det bør ikke afholde nogen fra at gå i området! Det er turen værd.

Hvis man læser Lokalavisen Hornsherred, er det ikke just de store sensationer. Karakterisk er måske en artikel fra 27. oktober om et debatmøde den 25 oktober for beboere i dagens vandreområde og Frederikssunds Kommunes planchef. Udover Fjordforbindelsen er det også emner som manglende busforbindelser, cykelparkeringsmuligheder, mobildækning, åbningstider i daginstitutioner, skoler og vikinger. Centraliseringen i Frederikssund blev kritiseret.

Det er forbløffende få steder at stranden er vandrevenlig. Og på billedet her (nord for Skuldelev Havn) kan man se hvorfor. Bag sandarealet som er blotlagt pga lavvande, ligger et svampet område med græs, siv osv. Billedet bedrager. Det ser kedeligt ud, men virkeligheden er en helt anden. Lydene, duftene ... hele stemningen emmer bare af fred.

Men broen fylder meget. Lokalavisen Hornsherred skriver den 23. oktober, at ...

...ingeniørfirmaet Geoteknik's medarbejdere (var) nemlig travlt beskæftiget med at tage jordbundsprøver for at se, hvordan forholdene 25 meter nede i jorden i virkeligheden ser ud. De næste par uger vil Geoteknik's folk derfor være at finde ved de store boremaskiner for at se nærmere på jordbundsforholdene i området omkring Gammel Færgegårdsvej. Og status efter torsdagens udboringer var positivt, for det eneste man var stødt på i undergrunden var sand og ler, og intet af det man helst ikke ønsker at møde nede i dybet - nemlig sten, for det vil alt andet lige gøre anlægsarbejdet til broen noget mere besværligt.

Tørslev - og Fjordforbindelsen

Tørslev er aktuelt i forbindelse med anlæggelse af en eventuel ny bro over eller tunnel under Roskilde Fjord. I adskillige rapporter er veje lagt ind over marker, gårde og vande, og det kan naturligvis virke voldsomt på lokale beboere. En klassisk debat: På den ene side vil mange gerne have en erstatning for proppen Kronprins Frederiksbro ved Frederikssund. På den anden side er der altid argumenter for hvorfor vejene ikke skal genere en selv, og gode argumenter for hvorfor den skal ligge et andet sted. Mens lovforslaget om den nye broforbindelse over Roskilde Fjord bliver førstebehandlet på Christiansborg i aften, var der torsdag aktivitet omkring Tørslev Hage, som højbroen kommer til at blive forbundet med.

Den ene af molerne i den ganske lille Skuldelev Havn. I fjorden ses Hyldeholm med højspændingsmasterne, samt et andet højspændt emne i 1930'erne: Naturistsamfund. Dette er dog nu for længst forsvundet.

Skuldelev Strand og Havn

I bussen på vej til Sønderby kørte jeg igennem Skuldelev, og det så ud til at være en landsby der er et besøg værd. I stedet besøgte jeg stranden og havnen for at komme ned til fjorden. Havnen og området syd for er det bedste sted at komme helt ned til fjorden. Havnen ligger i "skyggen" af Skuldelev Ås der tårner sig op bag havneskurene. Fra havnen har man også udsigt til holme: Kølholm, der nu delvis er gravet væk, men stadig har en 14 meter høj bakke - forlængelsen af Skuldelev Ås. Samt Hyldeholm som fra 1936 havde Danmarks første naturistsamfund, hvorfor den også gik under øgenavnet "nudistøen" eller "nøgenøen". Havnen har hele to informationsplancher som fortæller om områdets historie samt om fundet af de berømte vikingeskibe mellem Peberholm og Kølholm.

Stien på åsen umidddelbart syd for Torpevej. Jeg gætter på at det er et af åsens højeste punkter. Til højre om træet løber stien, og umiddelbart bag træet går en stejl trappe nedad mod vejen. Man kan se Roskilde Fjord herfra. Herefter må man fortsætte mod nord langs med åsen.

Skuldelev Ås

Skuldelev Ås skulle være Danmarks bedst bevarede ås, ca. 4 km lang. Og den er da også i særklasse. Koholmmosen er en grusvej der løber langs åsens vestside. Og der er en del bebyggelser her. Man går altså ikke på højdedraget, men neden for det. Det ændrer sig imidlertid syd for Torpevej. Her går den sidste kilomenter ned til Sankt Olavs Kilde på en trampesti øverst oppe. Der er trapper så man kan gå oven på åsen.

Åsen mellem Torpevej og Sankt Olav Kilde. Som det ses er der enkelte steder hvor træerne tynder ud så man kan få en fornemmelse af hvor højt man er oppe. Sigtbarheden er ikke den bedste, og det finregner. Den ser nok bedre ud i solskin, udsigten.

Her viser det sig at være en fordel at komme om efteråret, for toppen er plantet til med træer der skygger for udsigten. Vejret er ikke til det, men det anbefales at kikke på Torp Ladegård. En er et imponerende bygningsværk i italiensk inspireret arkitektur med kobbertage overalt. Grusgraven. Et spændende stykke natur med en (meget dyb) sø som er dannet, efter at grusgraven og åsen blev fredet. På den modsatte side af astfaltvejen er der en lille stensat brønd med Sankt Olavs Kilde, som i middelalderen var meget besøgt for dens helbredende vand, især til Sankt Hans.

Jeg må indrømme at jeg helt glemte at kigge efter Sankt Olavs Kilde. Udsigten over grusgraven mod åsen er til gengæld her. Åsen stiger brat op, måske fordi der i sin tid blev gravet noget væk. 

Hyllingeriis 

Ud mod kysten fra Skuldelev Ås ligger Hyllingeriis. Måske kendt fra orkanen Bodil/Xavier i december 2013. Området var et af de hårdest ramte af stormfloden. Hverken forsikringsmæssigt eller forebyggelsesmæssigt er den sag endnu afklaret.

Udefra ligner Østby Mejeri stadig et mejeri. Rampen til hvor vognene hentede mælken er der stadig. Nu står en statue udenfor. Umiddelbar blev der ikke annonceret med et museum for kunstneren, derimod for en tækkemand som også har værksted i bygningen længst væk.

Østby

Halvvejs mellem åsen og Østby ligger Østby Mejeri. Nu holder en tækkemand til her. Mejeriet skulle huse et museum for Edwin Westergren. Han har lavet en skulptur inspireret af novellen “Nådsensbrød”, skrevet af Henrik Pontoppidan. Tilsyneladende uden landsdækkende gennembrud, for han er vist kun kendt af de lokale. Men sønnen Erik bor stadig i mejeriet.

Gadekæret i Østby. Der ligger mange bygninger her som allerede må have været der i Henrik Pontoppidans tid. Men landsbyen som sådan reklamerer ikke med at forfatteren boede her og tilsyneladende blev inspireret til at skrive noveller om egnen og dens beboere.

Østby er en lille, men seværdig landsby sammen med Hellesø ½ kilometer sydligere. Især i Hellesø får man denne fornemmelse af at tiden er gået i stå, og man næsten er kommet til en tidslomme fra vores bedsteforældres tid.

Tidslommen Hellesø. Selve søen ligger til højre uden for billedet.


Hellesø Bakker et af de steder hvor forfatteren Henrik Pontoppidan vandrede rundt. Han boede i Østby 1883-87. Ifølge hjemmesiden er der dog ikke mange lokale der har taget notits af ham, og heller ikke læst hans bøger. Det skal jeg være den sidste til at bebrejde dem. Lykke Per var pligtlæsning i gymnasiet, men på trods af Dansklærerforeningens kommentarer og sikkert også min dansklærers begejstring for bogen, kan jeg ikke huske et kvæk fra bogen. Heller ikke genopfriske hvad den gik ud på ved at læse referater af bogen. Henrik Pontoppidan tilhører den type forfattere som overtog præsternes rolle som litterater. Oprindelig skulle han være ingeniør, men blev i stedet højskolelærer. Han er en af de første som udefra forsøgte at skildre de fattiges vilkår. Og dem var der mange af på hans tid på Hornsherred. I Nådsensbrød (fra Morgenbladet 1885) brugte Henrik Pontoppidanen en kone fra Østby, Stine Bødkers til at beskrive hvordan det var at komme på ovennævnte anstalt:

"Det var et ynkværdigt syn" … Hun skreg … et skrig, der syntes at måtte nå ud til verdens ende og helt ind i himmelens riger … Så var det forbi … Fogden og den lange Zakarias Smed vekslede blot i forbifarten et øjekast. Derpå gik de hver til sit. Men provsten skal med. Lidt efter kom han kørende gennem byen i sin nye landauer, og da han standsede og spurgte skolebørnene, hvad der var på færde, så svarede de "som med en mund og med huen i hænderne i deres uskyldighed: Det var bare Stine Bødkers, der kom på kassen"

Hans hensigt var måske i god tro at beskrive de fattiges kår, men at han ikke helt havde forstået deres livsvilkår, fremgår måske af, at den berørte kone, som i virkeligheden hed Trine, ikke brød sig om hans "kunstneriske frihed", og i stedet opfattede det som en hævn for at han var blevet fornærmet over hendes rapkæftethed. Hun svarede igen angiveligt i Isefjordsposten, støttet af avisens redaktion, og mente at Henrik Pontoppidan:

... fortjener den største dadel, og idet jeg forbeholder mig min ret til at drage ham til ansvar efter loven fordi han således efter min mening har nedsat mig i folks agtelse og rokket ved den tilid, der altid er blevet vist mig, skal jeg dog til oplysning for alle dem, der kender mig som en ordentlig, hæderlig kone, bemærke, at jeg ingenlunde er, ejheller håber at komme på "Kassen", og at folk ligesom hidtil trøstig kan henvende sig til mig med deres ærinder. Jeg skal endnu blot tilføje, at der mellem Henrik Pontoppidans familie og mig har været en liden uoverensstemmelse, så det er måske af den grund, at han ikke har undset sig ved at stille mig i gabestokken på den måde, som han har gjort. Østby, den 15. februar 1885.

Et af de bedre afmærkede steder af stien gennem Østskov langs fjorden. Andre steder slynger den sig igennem områder hvor det kan være vanskeligt at følge den. 

Østskov

På denne dag møder jeg overraskende mange i denne fjerntliggende skov: Vandrere, hundeluftere og andre. Og det med god grund. Stien langs fjorden løber lidt inde i skoven da selve stranden er ufarbar. Og det er en af de fredeligste skovveje jeg har vandret på. Dyre- og fuglelivet er rigt, terrænnet meget afvekslende. Til tider forsvinder trampestien, så man må gætte sig til hvor den fortsætter. I den nordøstlige ende er der et højdedrag med en flot udsigt. I det sydøstlige hjørne en forbindelse til Eskildsø. Men man skal vist nok være lokal for at kunne blive fragtet over til øen.

Færgelejet ligger midt i det rene ingenting. Men der er en gård, et røgeri og pæle til bundgarnspæle. Så der er liv. Længst væk kan man se færgelejet på Eskilsø og noget bebyggelse.

Sønderby

Sønderby havde i 1860erne en friskole oprettet af en gartner Jens Peter Thomsen, Selsø. Angiveligt fordi han ikke ville have sine børn i den "åndløse" kommuneskole. Huset, hvor friskolen havde til huse, findes endnu på Sønderby Bro.

Sønderby er endnu af de idylliske landsbyer på turen. Her holder også bus 318. Vejen mellem Østskov og Sønderby byder på mange udsigter over den lavvandede Roskilde Fjord.

Busforbindelserne fra Frederikssund er rimelige, i hvert fald hvis man "bare" er tilkommende vandrer. Stoppestederne kan være noget af en oplevelse. Fx er stoppestedet ved Egelundsvej udkørslen, som altså bliver blokeret når bussen samler passagerer som mig op. Chaufføren bemærkede da også at "det er sørme sjældent der står nogen på her".

Ruten

Sønderby (linje 318). Skovvejen. Østskoven langs stranden. Englodsvej. Østby. Skuldelev Ås. Skuldelev Strand. Svineholm. Nordvangen. Tørslevvej (forfærdelig!). Rute 40 mod Egelundsvej og linje 318.

Indslag om Fjordstien ses nederst i dette indslag.

Mørkhøj og Gladsaxe Erhvervskvarterer

Erhvervskvarterer er opholdssted for mange mennesker i mere end halvdelen af deres vågne tilværelse

Langs Ring 3 fra Lyngby til Avedøre Holme ligger Hovedstadsområdets ”ring” af erhvervskvarterer. Fra nord til syd: Bagsværd (dele er nu ved at blive boligkvarter). Gladsaxe og Mørkhøj (målet for torsdagens vandring), Mileparken (Herlev), Ejby, Hersted Industripark, det kæmpestore område nord for Holbækmotorvejen i Brøndby og endelig Avedøre Holme. Foruden mindre klatter rundt omkring.

Udsigt fra Sneglehøj. Det eneste offentlige sted man kan komme i højden og få et fugleperspektivistisk indtryk af en typisk vej i ringvejens erhvervskvarterer: Brede, bilvenlige veje, p-pladser. Smalle ofte tilgroede fortove og erhvervspræget byggeri i utallige variationer.

Langs Ring 4 (der sydpå løber sammen med Motorring 4) ligger desuden et – godt nok et meget stort et – område, nemlig Lautrup. Disse områder markerer Danmarks overgang fra landbrugssamfund til industrisamfund i sidste halvdel af 1900-tallet. Arkitektonisk måske ikke noget der trækker de store turistbusser til. Men uden dem, intet Danmark som vi kender det i dag.

En lidt atypisk fabriksbygning, Beck & Jørgensen på Sydmarken. Den rummer aspekter af fabriksbyggeri af ældre dato med et vist historisk skær over sig. Virksomheden stammer da også tilbage fra 1892 og laver lak og maling ”som vi tænker på som de gode gamle dage”.

Mørkhøj, Gladsaxe og Bagsværd er blandt de ældste. Her kan man stadig findes små enklaver med små (håndværks)virksomheder. Men udviklingen går mod stadig større byggeri. Flere steder er gravemaskinere i gang med at fjerne forfaldne småvirksomheder: Mon ikke de bliver erstattet af  større. Hver virksomhed, stor eller lille, rummer et stykke koncentreret erhvervshistorie, som jeg slet ikke fyldestgørende kan skrive om her.

Dyna Bubber's Grill er tydeligt præget af sin beliggenhed i et erhvervskvarter. Især åbningstiderne. Da jeg passerede, så det mest ud til at være personer med ærinde i området som brugte grillen.

Vest for Hillerødmotorvejen

I denne del af erhvervsområdet ligger de mindre virksomheder i randen af området. Der er en del bilrelaterede virksomheder som fx Lygtens Karosseri (1987) med speciale i Taxi Mercedes Benz og brugtbilbutikken Drago Auto. Men også butikker som Malmberg Proff Butik (elektronik), Bygma og Kano & Kajak (af alle!). LIC, Lærernes Indkøbs Central, er sat til salg. Den gik konkurs i sommers. Der er også specialvirksomheder som Carometec, ældre- og handicapcentret Sovi og elkomponentfirmaet Thiim. Helt mod vest holder Gladsaxe og Herlev Kommuner til. I modsat ende Center for Døve. De større virksomheder ligger i midten. Bilvirksomheder dominerer: Audi, WV og Skoda mm. Foruden SIF Group (off shore), Ironpump, reklamefirmaet Art Design, Bording og ”we enable science”-VWR.

Lygten Karosseri. Med speciale i taxi. Samt i baggrunden andre lignende småvirksomheder. 

I dette område ligger det nærmeste man kommer til naturområder: Sneglehøj som man nemt kan komme til at overse, og Grønnegård hvor der sågar går heste. Her ligger det ene af to madsteder, Dyna Bubber's Grill som har åbningstider rettet ind efter arbejdstiderne: 7-15. Der er en del aktivitet allerede denne torsdag formiddag. Andre madsteder ligger ved Gladsaxe Trafikplads. Begge steder ikke just steder hvor man serverer mad der lever op til de anbefalede kostråd.

CTR groups imposante strygejernsbygning ved indkørslen til nogle af de virkelig tunge drenge i området, fra Gladsaxe Møllevej.

”Trekanten”

Det kunne man godt kalde området mellem Gladsaxe Møllevej, Hillerødmotorvejen og Ringvejen. Allerede ved indgangen til området tårner strygejernsbygningen CTR Group sig op, mørkegrå og tillukket. Men det er ikke det eneste center for nogle af de virkelig store nationale og internationale kanoner: Fusionen af to næsten 100 gamle virksomheder (2001) MTHøjgaard, Canon, det Novo Nordisk ejede NNIT (1994), NCC (1988), SPX energi og Eniro fylder godt op i området.

Svenske Eniros bygninger er lidt af en befrielse af beskue i forhold til Canon, MTHøjgaard, NNIT, NCC m.fl. i området. Arkitekturen er præget af streng effektivisme uden kringelurer og overflødigt pjank. Et klart signal til de ansatte om at nu er de altså på arbejde? Eller til besøgende?

Sidstnævnte adskiller sig fra de andre rent arkitektonisk og liver op i området med de imposante bygninger. Mellem mastodonterne finder man dog også laguner af små håndværksvirksomheder og sågar en trælast, Søborg Tømmer. Som andre steder hvor man støder på disse, er de tit præget af forfald, med gammelt affald og nødtørftigt tilskoddede vinduer. Det eneste mere kulturelle indslag finder man over for Silvan: Eventyr Teatret, oprettet 1991, dog først fra 2007 bosiddende her.

Tobaksvejen. Til venstre ser man Business Park udleje lokaler. Til venstre er betonbilen i gang. Og uden for billedet til venstre en byggeplads. Længst væk kan man lige ane taget af Gladsaxe Company House.

Tobaksvejen

Dette område er under stærk ombygning. Vejen lægger ellers traditionelt ud med det 150 år gamle Berendsen Textil og det 30 år gamle stålwirefirma Denwire. Men længere nede rives ned, graves og bygges nyt op. Business Park averterer med salg/leje af lokaler. Midt i det hele ligger Gladsaxe Skoles (1921) flotte bygning. Men i skolegården er uret gået i stå på kl. 12, der ligger blade overalt og cykelstativerne er tomme. For skolen blev 2012 slået sammen med Egegård Skole, som nu hedder – Gladsaxe Skole! Til gengæld har Gladsaxe Company House for nyligt holdt rejsegilde på prisbelønnede 15.400 m2 tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter som nabo til det ellers idyllisk udseende parcelhuskvarter Ærtemarken-Græsmarken. Og mere er i vente.

Gladsaxe Company House, et af de nyeste byggerier i kvarteret. Mørkt, højt, tungt og tillukket. Men prisbelønnet for det indvendige. Er det inspirerende at arbejde her? Skal det være inspirerende? Og i hvilken retning? 

Syd for Ringvejen

Området syd for ringvejen er domineret af HOFORs enorme vandhøjdebeholder, Danmarks største. På de idyllisk klingende veje, Rosenkæret og Sydmarken ligger nogle ikke særlig idylliske (bygge)markeder (type Harald Nyborg). Det sydlige kuperede areal af en uens mængde virksomheder: Fra Ferrosan over Living Art (1987) til Søborg-”if it ain't got flames, it aint't shit”-Autoophug. Living Art der laver gardiner, markiser mm., holder til i hvad jeg måske finder som områdets arkitektonisk flotteste bygning. Den er i øvrigt til leje. Der er mange håndværksvirksomheder og små fabrikker som fx det uanseligt udseende Danslib, underleverandør til 1.500 kunder i Norden, Beck & Jørgensen farve og lakfabrik, Ejers Plast, den legendariske fodboldspiller Harald Nielsen & Rudi og Alarmer.nu

Søborg Autoophug ligner ikke just en strømlinet moderne virksomhed. Til gengæld prikker den til min humoristiske sans. Den ligger i et område med andre lignende virksomheder, MC Parts og værksteder.

Men jeg har kun nævnt en brøkdel af de hundredvis af små og store virksomheder i området. Man kan sagtens finde andre. Titusinder tilbringer det meste af deres aktive tid her, formentlig 8 timer på alle hverdage. Vejene er indrettet til at de hurtigt kan parkere deres biler. Mellem fortovene (der sine steder ikke bærer præg af at blive brugt ret meget, de er nærmest groet til) og vejbanen er der parkeringspladser, foruden virksomhedernes egne parkeringspladser. Ud for Weidingerglas på Generatorvej fandt jeg områdets eneste skulptur, en oprejst isbjørn med tilhørende unge. Den var ret groet til med mos. Dette er arbejdspladser! Godt nok er der enkelte steder udendørs plæner og træer med siddepladser. Men kun indrettet til kortere varende ophold. Og det er formentlig heller ikke her man ”hænger ud” efter arbejde til en efter-snak med sine kolleger. Snarere går det hurtigt ud til bilen, eventuelt til busstoppestedet, og så hjem.

En formentlig lidt ældre erhvervsbygning. Som nu huser Living Art. 

Ruten

Turen kan næppe gøres kortere end 12 km. Min rute: Generatorvej. Turbinevej. Transformervej. Knud Højgaardsvej. Sydmarken. Tobaksvejen (med afstikkere). Græsmarken. Rosenkæret. Sydmarken (med afstikkere). I alt ca. 15 km.

Islevbro Vandværk

Hvad egner sig bedre til at besøge Islevbro Vandværk end et plaskende regnvejr? Stedet hvor man denne dag ser mere regn- end postevand!

I modsætning til de andre 11 indslag om Københavns vandforsyning gik jeg indendørs. Jeg havde inviteret mig selv på besøg på Islevbro Vandværk, og blev - til min store overraskelse - tilbudt en rundvisning fredag den 17. oktober. Har der nogensinde eksisteret en arrogant virksomhedskultur, så er den i hvert fald ikke til at mærke på den gæstfrihed som jeg blev budt på. Det blev oven i købet til en efter-snak med en af de længst ansatte.

Islevbros kilder

Islevbro Vandværk skulle aflaste det nu nedlagte filteranlæg ved Skt. Jørgens Sø. Værket behandler vandmængden fra Nybølle Vandværk, som jeg tidligere har beskrevet. Udover Nybølles kilder ligger Islevbros kilder som perler på en snor langs Harrestrup Å og dens forgreninger Kagsåen og Bymoserenden. Værket blev anlagt ved Kildeplads X fra 1885, hvor der stadig ligger en gammel filterstation. Den har oplevet opførelsen af Vestvolden, af vandværket og urbaniseringen. Dengang lå den langt ude på landet. Nu ligner den en park midt i et villakvarter. Vandværket ligger på den anden side af åen, så det gav mening at "gå over åen efter vand": Man ledte nemlig vandet langs åen i renden Kildeløbet, som er rørlagt og kastet til. Der skulle være enkelte rester af den på Kildeplads III ved Ballerup. Mon renderne i Krogebjergparken stammer fra Kildeløbet? Lidt længere sydpå lå Kilde XV (1905-1930), Nordre Damhussø. Den tilhører nu Rødovre. Syd for Krogebjergparken, nord for Damhussøen (jeg tror det må være ved Syvstenvej) kan man stadig finde to rør mærket KV (Københavns Vand).

Harrestrup Å. Hvis ikke forudsætningen for, så en væsentlig grund til placeringen af Islevbro Vandværk. Fredag den 17. er den pga flere dages regn svulmet op. Til højre ligger kildeplads X med filterhuset, som ikke længere er i brug, men heller ikke må rives ned. Til venstre vandværket. Fotoet er taget mod Tårnvej.

Skinnet bedrager

På Kildepladserne kan man ikke se vandet. Det kan man heller på Islevbro Vandværk - næsten. På kildepladserne røber kun de lukkede "kasser"at her borer man langt ned, gennem det tynde lag muld, de mellemliggende lag af sand, grus og moræneler ned til Danmarks undergrund, kalklaget 10-50 meter under vores fødder. Millioner af liter vand pumpes hvert år op fra kalklaget. Til tider med dramatiske konsekvenser: Vandløb, søer, mølledamme og brønde udtørrer. Et aktuelt eksempel er HOFORs advarsel om oversvømmede kældre fordi Slangerup Vandværk lukker ned ugerne 43-47. Omvendt strømmer forurening fra erhvervsområder og landbrug den modsatte vej, selvom leret gør sit bedste for at beskytte vandet. Lerlaget er forholdsvis tyndt på Islevbros kildepladser. .

Her kommer vandet op fra rørene i jorden. De to firkantede kasser er filter- og iltningsanlæg, hvor uønskede gasarter filtreres fra (fx metan) og ilt tilsættes så vi kan drikke det. Hallen ser overdimensioneret ud. Den blev bygget til at kunne huse 8 u-rør, hvorigennem vandet løb gennem filtreringen under loftet. Filtrene renses i dag uden at urenhederne som tidligere skyller ud i Harrestrup Å. 90% af rensevandet genanvendes.

Vandet kommer op af jorden i rør til det første filteranlæg hvor det bliver renset for uønskede stoffer og mineraler og iltet så vi kan drikke det. Dernæst løber det igennem endnu to filtre som er lukket inde i mørke haller så det ikke får sollys. Dette for at stoppe "biologisk aktivitet" i vandet. Sådan har det ikke altid været. En af de ansatte fortæller om hvordan det før i tiden åbent rislede ned fra loftet. Når man åbner for hanen derhjemme, er det højst sandsynligt første gang vandet ser dagens lys siden det for op til 100 år siden startede sin rejse mod kalklagene. .

Dette enorme filteranlæg er det nærmeste man kommer til at se vandet. Der er to af slagsen. Det andet ligger bag fotografen, vinkelret. Vandet ledes hen over filteret og renses af specielle sten. Det dæmpede lys er tændt til ære for den besøgende (mig). Normalt er der mørkt, for at undgå biologisk aktivitet i vandet.

På det ydre ser Islevbro Vandværk  ud som da det blev bygget. Men indeni er der en verden til forskel. Vandet er beskyttende lukket inde. I maskinhallen stod før nogle store dieselmaskiner. Dem kan man nu kun se på fotoer i frokoststuen. Nu bruges det til autoværksted og kontorer. Dieselmotorerne var langtidsholdbare, men brugte en masse olie som forurenede en stor del af grunden. Den går ikke i dag.

Den ene fløj af filterhallen. Den anden går vinkelret bagud fra højre side i fotoet. Maskinhallen ligger bag træet til venstre i billedet. Funktionærboligen bag fotografen og længst ude af billedet til venstre er udkørslen. Harrestrup Å til højre.

Stigende vandforbrug

Ingeniøren, 1. april 1936 fortæller om Københavns stigende vandforbrug som årsagen til Islevbro Vandværk. En af grundene var at København i 1911 overtog en del af vandleveringen til Frederiksberg. Det blev i første omgang løst ved at udbygge Thorsbro (1913) og højdebeholderen på Brønshøj Bakke. Damhussøen var i perioden 1904-1913 udtørret, og Københavns Kommune mente at det skyldtes Frederiksberg Kommunes vandboringer. En anden grund var at man opførte boligbyggeri med varmt vand. Forbruget her var 2-3 gange så stort som i det ældre og fik gennemsnitsforbruget pr. indbygger til at stige fra ca. 120 liter (1910) til 180 liter (1935).

Arealet til værket blev erhvervet i 1914. Arbejdet med opførelsen af værket foregik 1918-23. Arkitekten Andreas Fussing (1871 – 1958) var tegner hos Martin Nyrop, dog fra 1898 selvstændig. Medlem af Københavns Borgerrepræsentation (den borgerlige Fællesgruppe) 1912-1916, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand. Erfaring havde han fra bl.a. Valby Gasværk (1903-07, nedrevet), Thorsbro Vandværk (nu fredet), Taastrup Vandtårn og H.C. Ørstedsværkets første del (1917-21). Man kan ikke bare lave om på bygningerne. Fx er der givet særtilladelse til porten i filterhallens gavl, med restriktioner på målene, så lastbilerne må dreje sidespejlet ind for at kunne køre igennem.

Den anden fløj af filterhallen som løber parallelt med Harrestrup Å (til højre uden for billedet). Så vidt jeg kan forstå er der givet dispensation til porten i denne gavl.

I Ingeniøren kan man finde mange billeder og oplysninger om vandforsyningen i København herunder også Islevbro Vandværk. Den 9. oktober 1918 (side 531-536) beskriver "Anlæg af et nyt vandværk ved Islevbro". Mens en artikel fra 24. maj 1930 bringer tegninger og fotoer. Tidsskriftet vrimler med artikler om besøg på vandværket. Fx denne annonce fra 30. september 1922 - som også fortæller lidt om rejser før s-togenes tid:

Den hydro-tekniske Station: Fredag den 6. oktober 1922 aflægges besøg på Københavns Vandværks nye Anlæg ved Islevbro. Tog afgaar fra Hovedbanegaarden kl. 3.17 til Husum, og Tog kommer til Hovedbanegaarden fra Husum kl. 6.42. Alle Foreningens Medlemmer indbydes til Besøget 

Maskinhallen med "volden" som markerer hvor vandbeholderen er gemt. Bagest kan man lige ane den ene af de gamle funktionærboliger (med rødt tag) og til venstre filterhallen.

Udover de to store haller er der et nedgangskammer, en boosterpumpestation, en Folkerumsbygning og 5 funktionærboliger som rummer 10 lejligheder med udhuse og garager. Alle er nu solgt til private.

Indkørslen til vandværket mod Tårnvej. Midt i billedet endnu en af de forhenværende funktionærboliger, nu privatbolig. En tilsvarende findes uden for billedet på den anden side af vejen (den er pt til salg).

HOFOR ejer kildepladserne, ikke bare vandindvindingsretten. Det samlede areal af kildepladserne svarer nogenlunde til City og bro-kvartererne, mindst. Det gør HOFOR til en af de største, hvis ikke den største, jordbesidder i hele Danmark. Men her stopper det ikke, HOFOR vil gerne levere vand til hele Sjælland.

Vandværker er natur og kultur

I dag er man langt mere opmærksom på vandindvindingens påvirkninger af miljøet. Naturstyrelsen udarbejder VVM, Vurdering af Virkninger på Miljøet, regionale vandplaner såsom Vandplan for Isefjord og Roskildefjord, detaljerede rapporter om forholdene ved Islevbro Vandværk. Derudover er Kulturstyrelsen opmærksom på vandværkernes bevaringsværdige bygninger.

Landbrugets mekanisering i 1950'erne er en af de store tikkende bomber under vandforsyningen. Med den stigende brug af pesticider som man allerede nu er ved at mærke virkningerne af. De bynære industrier er den anden store kilde til forurening af pladserne. På Amager er fundet rester af et middel landmændene brugte for årtier siden på kartoffelskimmel. Kartoflerne blev måske reddet, men truede drikkevandsforsyningen

Der er mange interesser på spil: Vandværkerne skal levere livsvigtigt vand. Kulturstyrelsen sætter grænser for hvor meget de kan moderniseres og ændres. Landmændene er mod en 300 meters zoner omkring kildepladserne, så de måske om nogle årtier må lukke pga nedsivende pesticider. Og så er der os andre, forbrugerne.

Langtidsholdbar planlægning

7 vandværker og 39 kildepladser senere må jeg konstatere at københavnernes vand gennem mere end 150 år er blevet sikret gennem langtidsplanlægning. At vi i dag tænker (eller rettere: ikke tænker) på vand som en selvfølge er resultatet af et skiftende tiders forskelligartede bystyrer som har været adskillige skridt foran udviklingen. Planlægningen uden projektgrupper med modningsprocesser og visionspapirer:

• Man tager noget vand, dvs. man opkøber jord uden for Københavns Kommune på størrelse med City og brokvartererne med retten til at udvinde grundvandet. 
• Man bruger den kendte teknologi til at forædle dette vand (filtrering og iltning) i arkitekttegnede vandværker som på trods af at mange af dem er 100 år gamle stadig fungerer, indholdet dog moderniseret. Mange står dog over for at skulle ombygges, således som fx Marbjerg Vandvark er ved at blive det. 
• Og så lægger man et ledningsnet til forbrugerne af vandet. 

Voila: Keine Hexerei! Ret godt gået at man siden 1856 hele tiden har været på forkant med vandforsyningen, med minimale justeringer: Søndersø Vandværk er bygget nyt, Valby Vandværk nedlagt (1901-1981) og Marbjerg Vandværk er under renovation. Mon HOFOR vil være lige så godt fremsynet? Selskabet har i hvert fald ambitioner om at forsyne hele Sjælland med vand.

Man skal lade være med at tænke for meget over hvordan andre forvaltninger og institutioner med serviceopgaver har løst denne opgave (fx postvæsnet, madudbringning eller biblioteksvæsnet). Sammenligningerne kunne hurtigt blive forsimplede.

Ruten

For en gangs skyld vil jeg undlade at komme nærmere ind på denne. Læserne kan selv gætte sig til hvorfor.

Andre indlæg om Københavns Vandværker

Se indholdsfortegnelsen nederst på det første indlæg i serien.

Æbelholt Kildeplads og Kloster

Æbelholt Kildeplads er lidt af en udfordring efter flere dage med kraftig regn, og rig på oplevelser af natur og kultur

Måske et lidt dystert billede at indlede denne kildepladsvandring med. Men jeg var så heldig at Æbelholt Klostermuseum var åbent. De har en kolossal samling af skeletter som har bidraget til arkæologernes viden om hvordan lægevidenskaben havde det i middelalderen. Læs mere i indslaget.

Støvlerne kom på overarbejde på Æbelholt Kildeplads: Der er stort set ingen farbar arbejdsvej. For første gang oplevede jeg at løbe vild og at komme uden for en kildeplads. Mod syd op til Herredsvej er pladsen nærmest ufarbar, mens den resten af vejen er sumpet og våd.

Markvejen mellem Freerslev og Freerslev Hegn, længst væk i billedet. Man aner måske at vejen er ret fedtet. Men vejret er fint. Ideelt til frisk tempo. Alt tegner til en fin efterårsdag. Selv solen titter blegt frem en gang imellem, og fuglene synger.

Jeg havde ellers forberedt mig med fedtindsmurte støvler og ekstra sokker. Og fik brug for det hele! Det hele startede meget godt med en tur fra Freerslev gennem Hegnet til kildepladsen. Jeg syntes godt nok allerede her at vejene var lidt fedtede, men solen tittede igennem, fin temperatur og humøret var højt.

Andelsvandværket taget fra fodboldbanen i Harløse Park. Så lidt skulle der altså til for at erstatte de daværende brønde i området. Helt til i dag.

Jeg har i det første indslag om Slangerup Vandværk nævnt Harløse Vandværk, som det daværende Københavns Vand i 1959 måtte punge ud med penge til, da de startede med at indvinde vand i området. For det betød at brøndene blev tørlagte. Værket fungerer stadig og ligger nu ved siden af  Harløse Park med fodboldbaner og grønne områder. Ved siden af forsamlingshuset.

Dette foto er taget nord for Æbelholt Klosterruin, men giver et godt indtryk af kildepladsen. Masser af natur. Æbelholt Å løber til venstre. Længere fremme var der agerhøns. Men arbejdsvejen - den må man kikke langt efter. Tilmed står græsset mange steder helt under vand.

Nord for Ny Harløse ligger så "indgangen" til kildepladsen. Men hvor er arbejdsvejen? Jeg fik mine bange anelser da jeg flere steder ikke så de sædvanlige plancher fra HOFOR, men nogle temmelig ramponerede gamle fra Københavns Energi KE. De måtte altså være omkring 10 år gamle.

Kildepladsen har åbenbart været groet helt til med træer, for langs Herredsvejen har en skovningsmaskine været i færd med at forvandle træerne til flis. Dette foto viser den mere fremkommelige del af "arbejdsvejen". Bag skovningsmaskinen er affugtningsanlægget.

Og de arbejdsveje som jeg formodede måtte være på kildepladsen - som der er på alle andre - så heller ikke ud til at være vedligeholdt siden de tilhørte KE. Gummistøvler ville absolut have været at foretrække. For turen var absolut strabadserne værd. Området er naturmæssigt en oplevelse.

Kildepladsen byder på kildepladsernes mest ejendommelige bygning: Et affugtningsanlæg! Jeg har prøvet at google mig frem til hvad det går ud på, men uden held. Normalt er der pumpestationer på kildepladserne. Bemærk størrelsen. Jeg har ikke set noget lignende på andre kildepladser.

Æbelholt Kloster

Hvor kildepladsen krydser Isterødvej ligger Æbelholt Klosterruin (1175-1536). Helt ude i det rene ingenting. I middelalderen var det Nordens største Augustinerkloster. Her har man fundet en af de største nordiske middelaldergravpladser. Det lille, men velindrettede museum rummer nogle af disse grave, fund fra disse og en klosterhave med godt 100 forskellige lægeurter. Skeletterne beretter om krigerisk og usundt levned (fra Den Store Danske):

Mange af skeletdelene viser følger efter helede læsioner fremkaldt af fx sværd, økser, spyd, stridskøller og armbrøster. Flere skeletdele bærer følger efter knoglebrud, som er helet i korrekt stilling, hvilket tyder på, at munkene har været øvede behandlere. Mange skeletter viser tegn på sygdomme, fx tuberkulose, syfilis og tandsygdomme. Gennemsnitsalderen var for mændenes vedkommende 34 år og for kvindernes 28 år.

Den lille urtehave ligger bag museet. Og man kan købe noget til såvel maven (mjød og lakrids) som til hovedet (bøger). Selve klostret ligger nogle hundrede meter nord for museet, og der er kun dele af fundamentet tilbage samt en håndfuld søjler. Man har lavet volde for resten for at antyde grundplanen. Så man skal have gang i fantasien for at forestille sig dette fordums prangende bygningsværk. I 1930'erne fandt man en gammel vandmølle vest for klosterruinen. og i 1960'erne også det gamle mølleanlæg med damme osv. Disse er der dog ikke længere spor af. Det hele kan ses for spotprisen 20 kr.

4-5 steder er der broer som disse over Æbelholt Å. De ser meget mørnede ud, men bort set fra at de er glatte har de nu holdt sig godt!

Søsterbromølle

Besøgsgården Søsterbro Mølle ligger ved kildepladsen nordende. Der er ca. 35 tønder land med folde, hvor dyrene går ude i sommerhalvåret. Deres hjemmeside fortæller om et dansk landbrug i forandring gennem de sidste 20-30 år: De små gårde kan ikke længere ernære en familie, og er blevet til deltidslandbrug/hobbybrug og de større gårde er ofte meget specialiserede, og har derfor "kun" (mange) køer eller grise. Det mener man ikke altid er så sjovt for børn, så derfor har ejerne gennem 25 år altid haft et antal forskellige dyr på gården. Gården dyrkes økologisk, markerne bliver ikke sprøjtede, og får ikke kunstgødning.

Den lille halve kilometer kildeplads nordvest for Møllerisvej er den mest fremkommelige. Her ser det ud til at Æbelholt Å er tæmmet. I baggrunden Søsterbromølle, som er besøgsgård. Høns, geder og gæs (eller er det ænder?) græsser rundt mellem hinanden på den anden side af kildepladsen.

Skævinge Skov

I 1999 blev det besluttet, at der i området nord for Skævinge skal plantes en ny skov på ca. 400 ha. Udover skoven er planen, at der skal være ca. 320 ha ubevoksede arealer. Formålet er dels at sikre rent drikkevand og dels at blive et område, der kan udvikle sig til et attraktivt rekreativt areal med stort naturindhold. Skoven forventes plantet til over de næste 20-30 år. Projektet startede som et samarbejde mellem Københavns Energi, Hillerød- og Skævinge kommune samt Skov- og Naturstyrelsen.

I dette område vil der måske om føje år være skovrejsning: Skævinge Skov. Overalt i området ned mod Gørløse vil man opleve dette "overgangslandskab" som skal sikre rent vand til hovedstadsregionens beboere også i fremtiden.

Et af de vigtigste formål med plantningen af Skævinge Skov er beskyttelse af grundvandet mod forurening. Det betyder at man kun behøver at ilte og filtrere vandet, før det er klar til at drikke. Men det kræver altså lige at grundvandet også i fremtiden har en god kvalitet. Skævinge Skov vil give god beskyttelse af grundvandet, fordi der i statsskoven ikke anvendes gødning, sprøjtemidler eller andre stoffer, som kan skade grundvandet.

Birkehøjvej

Midt i det kommende Skævinge Skov ligger et idyllisk sted, Kovad. Det påstås at Danmark er "vores" land, men når 75% af arealet ejes af 2% af befolkningen, fører det undertiden til interessemodsætninger omkring fortolkning af Grundlovens ord om at den private ejendomsret er ukrænkelig. Og Kovad er sådan et sted:

Frederiksborg Amts Avis (9. oktober 2014) skriver at byretten i Hillerød for anden gang måtte pålægge grundejer Lars Gliese ikke at spærre sin vej, Birkehøjvej, med træstammer, køleskabslåger, traktor, elektrisk hegn og lignende for sine to naboer, posten og for rednings- og slukningskøretøjer. De har ved domstolene fået hævd på retten til at benytte vejen, og deres gæster er blevet truet af ham. Enkelte havde fået elektriske stød af en vejspærring. Han har også tilsidesat to påbud fra Hillerød Kommune om at deltage i dagrenovation og at fjerne et skydetårn på sin grund.

Afregningen er betinget fængsel i 30 dage og en bøde på 70.000 kroner, med trusler om flere hvis ikke han tillader at der hentes dagrenovation hos ham og fjerner skydetårnet. Desuden konfiskeres en jernstang, to kegler, en møgspreder, en traktor, et påhængskøretøj og et afspærringshegn. Der er dog ingen afspærringer på Birkehøjvej i dag. Faktisk ser der utrolig fredeligt ud. Og Vandringsmanden passerer i al fredsommelighed området.

Andre indlæg om Københavns Vandværker

Se indholdsfortegnelsen nederst på det første indlæg i serien.

Ruten

Freerslev (linje 600S). Freerslev Hegn. Ny Harløse. Tjærebyvej. Kildepladsen syd-nord. Møllerisvej. Meløse. Skovbakkevej. Lindebjergvej. Borupvej. Gørløse (linje 600S). Bortset fra ½ km på Amtsvejen udmærkede vandreveje. Ruten ca. 22 km.

Fjordstien Frederiksværk-Frederikssund

Fjordstien mellem Frederikssund og Frederiksværk er et godt bud på hvor du skal vandre i efterårsferien: Strand. Bakker. Klinter. Natur. Frisk luft.

Rigt fugleliv langs hele ruten. Lom, måger, terner, svaner, skarv, vipstjerter ... Og alle de som jeg ikke kender navnene på.

Fjordstien mellem Frederikssund og Frederiksværk har sin egen folder. I det store hele kan man holde sig til ruten. Men man kan også vælge at tage hele turen langs stranden, også der hvor folderen anbefaler man går op i landet. Ruten er tydeligvis afmærket sådan at man skal vandre de modsatte vej, altså fra Frederiksværk til Frederikssund, så hvis man ikke har et kort, kan det visse steder være vildledende at skulle gætte sig til ruten.

Disse køer afgræsser det meget store område syd for Græse Haveby og langs Græse Å. Som løber gennem fotoet fra nederste venstre hjørne. De ser ud til at have det rigtig godt. Og man kan bestille kødet fra dem på email, naturkoed@outlook.com. Hvis man altså kan nænne det.

Den sydlige del af ruten

Ruten kan opdeles i to: Frederikssund til Myrbjerg nord for Havelse Mølle går delvis gennem byområde hvor især Havelse Mølle er anbefalelsesværdig. Havelse Mølle er både betegnelsen for møllen og for bebyggelsen/vejen omkring møllen. Her løber også Havelse Å som er så vigtig for Københavns vandforsyning.

Et typisk udsyn fra Fjordstien nord for Frederikssund. Vandrestien går for en stor dels vedkommende på tidligere asfaltveje hvor der nu ikke er trafik fordi der er lavet omfartsvej. I det fjerne kan man skimte de høje klinter længere nordpå, og man endog tydeligt se Stålvalseværket i Frederiksværk. Forinden skal man dog lige en tur ind i landet til Havelse Mølle.

På denne del af ruten kan man bl.a. se husdyr som Naturkoed i et ret stort område omkring Græse Å nord for Frederikssund og Jacobsfår fra Mellemøsten (opkaldt efter en person i Bibelen), med op til 6 horn. De sidste er dog kun skiltet. De er tilsyneladende hjemtaget for vinteren. Markerne er ved at komme sig efter høsten, og grønnes igen af vinterafgrøderne. Det mildner deres udseende ganske betydeligt.

Havelse Mølle mangler vingene, men står ellers stor og prægtig. Vindmøllen er formentlig også nyere end den nærliggende vandmølle som ligger til venstre for møllen (kan ikke ses på dette foto).

Den nordlige del af ruten

Resten af ruten går langs stranden. Denne er meget varieret: Mens det er nogenlunde fladt indtil Ølsted, kommer man længere nordpå og hele resten af vejen til Frederikssund forbi nogle dramatisk høje og stejle klinter. Fra tidligere, dyrekøbte erfaringer ved jeg at når der er stort, tæt sammenhængende sivbevoksning ned til stranden, så kan man lige så godt tage omvejen ind over land. Enten bliver man presset ud i vandet og må vende om, eller man må gå i dynd og få våde sko og sokker. Det passer også her, men heldigvis er sivbevoksningerne sparsomme og ikke så lange.

Havelse Å løber umiddelbart nord for Havelse Mølle. Åen er givet navn til et meget omfattende åsystem som har afgørende betydning for at københavnerne kan få billigt og godt vand.

Faktisk er disse kystskrænter ifølge en planche lidt af en sjældenhed ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Faktisk er området omfattet af Natura2000. Det skyldes at de vender mod sydvest og er rige på kalk. Det giver en særlig naturtype med soleksponeret kalkrig og lysåben natur.

 Nord og syd for Havelse Mølle er strandens bagland nogenlunde fladt som her. En dejlig solskinsdag som denne har man stranden næsten helt for sig selv.

Jeg er ikke særlig god til at finde sjældne planter, men jeg bemærkede da de mange kolonier af klitsvaler. Området er privatejet, så man kan ikke bare frit bevæge sig rundt. Man skal respektere kun at gå på de anviste stier, eller holde sig til stranden.

Efter Havelse Mølle begyndet klinterne gradvis at rejse sig og blive større og større. I baggrunden kan man skimte Stålvalseværket i Frederiksværk. Og det kan man stort set på hele ruten, helt fra Frederikssund.

Men der er rigeligt med muligheder for at bestige klitterne og få sig en god udsigt over Roskilde Fjord. Et af stederne er omkring området Månedalen. Her løber stisystemet Bakkestien som er en god afstikker fra Fjordstien. Det er også en lidt krævende sti. Visse steder er der trapper, så stejl er den. Den bedste udsigt synes jeg var fra Ringerbakken. Godt nok er der også adgang til den måske lidt højere beliggende Præstehøj, men udsigten er her spærret af meget høje træer, gennem hvilke man kun kan ane fjorden.

Visse steder på strækningen får havet lov til at gnave sig ind i klinterne på en naturlig måde uden høfter og kystsikring. Det giver nogle særprægede syn som dette.

Derudover ligger der en feriekoloni, Hvide Klint. Den er oprettet 1930 af efterkommerne af oberst H. P. Parkov som slog sig ned her i 1909. Han er ikke uinteressant i forbindelse med Københavns Befæstning, fordi han som medlem af partiet Højre (forløber for De Konservative) var imod nedlæggelsen af den i 1920.

Hvis man gerne vil have et højtliggende udsyn over Roskilde Fjord er Bakkestien syd for Frederiksværk et godt bud. Den forløber i høj grad på bakkekammen på klinterne.

Ruten

Frederikssund Station. Fjordstien til Kappelhøjvej. Hillerødvej. Kregme. Fjordstien er meget varieret: Fra blødt til hårdt vådt sand. Meterhøjt sukkerør. Fra blødt, vådt til formuldet tang. Knytnæve til voksenhovedstore sten. Enkelte steder kampesten som man som en anden gazelle må springe rundt på. Ialt ca. 22 km. Ruten er krævende.

Indslag om Fjordstien

Frederiksværk-Frederikssund. (Roskilde Fjord).
Frederikssund-Lille Rørbæk. (Roskilde Fjord).
Lille Rørbæk-Jyllinge. Lille Rørbæk. (Roskilde Fjord).
Jyllinge-Risø. (Roskilde Fjord).
Risø-Roskilde-Boserup Skov. (Roskilde Fjord).
Boserup Skov. (Roskilde Fjord).
Roskilde-Kattinge/ Boserup Skov. Roskilde Fjord.
Bognæs. (Roskilde Fjord). Og Bognæs.
Borrevejle-Selsø. (Roskilde Fjord)
Selsø-Sønderby. (Roskilde Fjord)
Sønderby-Jægerlunden. (Hornsherred. (Roskilde Fjord)
Nordskoven. Nordskoven. (Hornsherred. (Roskilde Fjord).
Vellerup-Ejby (Hornsherred. Isefjord, Inderbredning).
Ejby-Vester Såby. (Hornsherred. Isefjord, Inderbredning).
Tempelkrog.
Langtvejkrydset-Holbæk (Isefjorden).
Holbæk-Tuse Næs. (Holbæk Fjord).

Attemose Kildeplads (Slangerup Vandværk)

Den 7 km lange Attemose Kildeplads (under Slangerup Vandværk) er HOFORs længste kildeplads. 

Bortset fra den nordligste halve kilometer forløber samtlige 7 km kildeplads langs Havelse Å. Og det sætter sig præg på ruten. Årenden fortæller om et fordums ganske betydelige vandløb. Her var fisk - og det er der vist stadig. Langs åen er der et rigt plante- og dyreliv.

I dag er det mildt, tåget og næsten vindstille på kildepladsen. Den består mest af græsarealer som drives med høslæt. Den naturlige vandkvalitet er god, og fx uden rester af pesticider. 2013 hele 18 nye boringer. På vejen til og fra den offentlige transport i Gørløse er der da også nogle tegn på at man rent faktisk ikke bare betragter landskabet som intensive landbrugsarealer.

Langbjerg, som ligger på Hanebjergvej omtrent hvor Kollerød/Uvelsø Å krydser vejen, var engang en ås. Nu er gruset gravet væk, formentlig anvendt til veje og byggerier og et gabende hul er tilbage. Langbjerg bakke (37m) er der dog stadig, og herfra kan man bl.a. se hullet hvor før åsen var. Desværre er det for diset til at jeg kan se meget længere væk, men i godt vejr burde man kunne se sig rigtig godt omkring. Langbjerg har siden 2011 en naturplan og består af overdrev, eng, skov mm.

Regnorme og insekter

Efterårets vandreture har båret lidt præg af intensivt landbrug. Efter plovene sværmede i 1960ernes Sundeved hærskarer af fugle som gnaskede regnorme i sig. I år har jeg oplevet en del pløjning, men ingen fugle. Jeg håber da ikke at grunden findes i over 800 videnskabelige studier som ifølge Ingeniøren (24. juni 2014) viser at regnormene er slået ihjel af pesticider. Det kunne også forklare tavsheden! Bierne, naturens bestøvere har lidt samme skæbne som regnormene. Og når de forsvinder, forsvinder også fuglene som lever af dem. Eller skal man sætte sin lid til brancheorganisationen The European Crop Protection Association. Ifølge BBC mener den at studierne er selektive i deres udvælgelse af studier til analysen:

Vi respekterer de forskere, som står bag denne undersøgelse. Men det ser ud, som om de er en del af en bevægelse, der har bragt nogle akademikere og ngo’er sammen, hvis eneste mål er at regulere eller forbyde neonicotinoid-teknologi, uanset hvad videnskabelige resultater viser.

Det minder om danske fiskeres mistænkeliggørelse af biologers advarsler om fiskebestandene i 1970'erne. Under fiskeblokaden i slutningen af 1970'erne hørte jeg en talsmand beroligende udtale at der er masser af fisk, og at biologerne i København ikke havde en dyt føling med noget som helst. Det syntes jeg dengang også var galt at de skulle have så stor indflydelse, sådan nogle skrivebordsgeneraler! Jeg er ikke så skråsikker i dag, fiskebestanden taget i betragtning. Jeg er heller ikke så skråsikker på det med regnormene og dansk landbrug. Men tonen er den samme. Sammenligner man tonen i artikler fra fx Landbrugsavisen, er der ikke megen forståelse fra landbrugets side over for Naturstyrelsens advarsler. De opfattes som endnu et problem der påføres de i forvejen hårdt trængte landmænd.

Attemose Kildeplads har hele tre pumpehuse. Det sydøstlige er temmelig anonymt. Det afbildede er det midterste og mest spændende, umiddelbart syd for Roskildevej. Her går en bro over Havelse Å. Syd for dette hus er stierne de mest ufremkommelige. En dag som denne går man i ret højt græs som betød at mine sko svuppede allerede på dette tidspunkt. På trods af imprægnering og uldsokker. Det største hus står ved Fruervadvej og er fra 1959.

Attemose Kildeplads

Langs sydkanten af kildepladsen er et "landskabeligt interesseområde". Ifølge Ritzaus Bureau (5. maj 2012) fældede Hillerød Kommune en mindre granskov ved Langebjerg nord for Uvelse for et genskabe et tre hektar stort overdrev. Og få hundrede meter nord for skal Attemose omlægges til lavvandet sø og våde enge for at lede mindre kvælstof ud i Roskilde Fjord. Nord for Kurreholdvej, øst for gården Lenshøj, er der skovrejsning. Man skaber to skove: Skævinge Skov på 700 ha og Gørløse Skov på 400 ha. De to sidste ligger dog nord for dagens rute.

Et kik fra kildepladsen mod syd ud over Attemose som har lagt navn til kildepladsen. Det er måske ikke de storslåede udsigter der præger mosen. Men der mangler også noget på fotoet: Fuglesangen, duften, stemningen. Det er det som gør kildepladsen værd at besøge.

I Attemose er det i første omgang kun forundersøgelsen til projektet, der er godkendt. Derefter følger en dialog med lodsejerne, der skal afgive jord. Syd for mosen er der skydeområder: Hanebjerg Skyttecenter og Elgbanen. Ifølge hjemmesiden er det til pistol og riffel, men det lyder nu nærmest som om der også er gang i maskinpistolerne derinde. På Elgbanen kører "elge" frem og tilbage på skinner så jægerne kan fyre løs på levende mål - og så er den godkendt af Svensk Jægerforbund!

Nord for Roskildevej er kildepladsens stier en anelse mere fremkommelige end syd for. Det eer Havels Å til venstre og stien til højre - hvis man ellers kan ane den. Her er hjulsporet dels lidt bredere, dels ikke så tilgroet. Men sko og det nederste af bukserne bliver stadig gennemblødt.

Modsat vandmølleejerne (som ofte fik store erstatninger) har lodsejere traditionelt været glade for kildepladserne, for deres udvinding af vand betød at landbrugsarealerne blev større og bedre. Faktisk indgik Københavns Vand i 1920'erne en overenskomst med lodsejerne omkring Arresø gående ud på at KV skulle betale 200.000 kr mod at lodsejerne opgav at dræne Arresø, se artikel i Ingeniøren fra 1930. I stedet blev søen brugt til spildevand og er i dag stadig en af Danmarks mest forurenede søer.

Længst mod nord passerer kildepladsen en håndfuld vandhuller som dette - igen med mange fugle. Man aner hejren som letter, midt i billedet. I baggrunden landsbyen Borup. Den høje, gule bygning er KFUM-spejdernes. Borup er ikke helt uinteressant. Syd for ligger både Øllingegård Mejeri (jeg spider gedeost derfra - deres hjemmeside er hacket, derfor ingen link) og Borup Mejeri med et lille, men meget smuk bygning.

Næsten hele ruten gennem kildepladsen har man mod øst udsigt til Freerslev Hegn. En beskyttet B-skov (Naturstyrelsen).

Man kan se Kotellet fra kildepladsen, og måske også gå derover via broen i forgrunden over Havelse Å. Jeg kan nu ikke rigtig genkende stedet fra videoen. På Kraks Kort er det afmærket som Rosenholm, så måske er det slet ikke kotellet.

Af andre seværdigheder er der Freerslev Kotel  med både en landmand og en landmandskone og de er meget interesseret i at vise at landbruget ikke er så slemt som mange vil fremstille det som. Bl.a. modtager de skoleklasser. På en kort video fortæller hun hvorfor. Mod syd kan man ane banerne til Danmarks største svæveflyveklub, Nordsjællands Svæveflyveklub. Se også Naturstyrelsens VVM-vurdering fra 2013.

Gørløse, Nørre Herlev

Gørløse har haft rytterskole tilbage til 1727. Fik en ny skole 1924, Gørløse Skole. Som i 2011 skiftede til Hanebjerg Skole, ifølge skolebstyrelsens formand Kim Cadwallade Juhl fordi

Vi synes, det er et rigtig godt navn. Hanebjerg ligger i det geografiske centrum af vores tre skoler, og dermed er det midtpunkt i vores nye skoledistrikt. En hale galer, når solen står op - det sker også på vores skole, og børn og dyr harmonerer godt sammen. Desuden er et bjerg en spændende symbolik, fordi det står fast og er et stabilt fundament.

Hvor det ellers er normalt at butikslivet dør ud, åbnede i Gørløse den 19. august i år en Netto. Og en Haahr Benzin. Kildepladser har betydning for omkringliggende landsbyers forretningsliv, som fx i Gørløse. Naturstyrelsen havde ifølge Frederiksborg Amtsavis 14. februar 2014 i et høringssvar gjort indsigelse, netop fordi de skulle bygges inden for et område med særlige drikkevandsinteresser, dvs indvindingsoplandet til Attemose og Strø Kildepladser. Det behøver man dog ikke tage hensyn til, hvis man kan redegøre for, at der ikke er alternative beliggenheder og hvis man gør ekstra ud af at sikre grundvandet. Omfartsvejen øst for Gørløse er blevet taget i brug, og området omkring stationen og den nye Netto er præget af renovations- og byggeaktiviteter.

Marie Nielsen

Politikeren Marie Nielsen (1875-1951) blev født og begravet i Nørre Herlev, som ligger ved kildepladsens sydøstlige hjørne. Hun voksede op i et husmandshjem. Hun kæmpede bl.a. for mange af kvinde- og seksualpolitiske forhold som vi anser for en selvfølge for i dag. Dengang blev man arresteret for bare at skrive artikler om det. Hun blev idømt et halvt års varetægtsfængsel og 18 måneders forbedringshus for statsfjendtlig virksomhed. Ændret til seks måneders fængsel. Hun startede som socialdemokrat 1907-1918, men gik senere ind i det der skulle blive kommunistpartiet, 1920-1921, 1923-1929 og 1932-1936. Grunden til bruddene er at hendes synspunkter ikke var populære i Stalintidens Sovjetunionen, og hun nåede at blive ekskluderet af kommunistpartiet tre gange.

Marie Nielsen voksede op her. Hillerød-Frederiksværkbanen løber tværs gennem billedet og var der også på hendes tid. Nørre Herlev ligger på et bakkedrag der skråner ned mod nord. Bag banen ligger et stort landbrugsområde, og bebyggelsen længst væk må være Freerslev.

Marie Nielsen forudså at hun ville blive glemt. Ifølge en artikel af Morten Thing skal hun i anledning af sin 75 års fødselsdag (1950) have udtalt i avisen Socialdemokraten til arbejderdigteren Oskar Hansen:

Det kan være svært at være udenfor, sidde i en stol og se begivenhederne gå forbi. Men nu er jeg jo en gammel kvinde, ikke? 75 år ... Og sagde jeg forresten ikke før i samtalen, at jeg er et fnug .... forresten er der dem, der har sagt, at selv om jeg ikke står i det kommunistiske parti, er jeg Danmarks eneste kommunist".

Jeg kendte ikke til Marie Nielsen, som sikkert så mange andre. Kun det som hun var med til at få omdannet Danmark til, og som vi i dag tager som en selvfølge. Hendes gravsten står ikke længere på graven, men bagest og længst væk fra kirken i en samling af sten fra hjemfaldne grave. Stenen bærer også nogle andres navne, formentlig hendes forældre. Men de er ret utydelige, og jeg kan ikke rigtig komme til stenen. Men nederst står...:

..."Og datteren Marie Nielsen, * 27.12.1875, +4.4.1951". Et fnug? Hvad er så andre? Jeg tillader mig et stille Godt gået, Marie! inden jeg selv traver videre.

(OBS: Marie Nielsen må ikke forveksles med Marie Christensen som er samtidig, 1871-1945. Hun er fx omtalt i tv-serien "Ludere, lommetyve og lirekassemænd". Jeg må jo erkende at det kom jeg selv til at gøre. Men det kom der forhåbentlig alligevel en historie ud af).

På kildepladserne finder man mange mærker fra Københavns Vand(forsyning), men det hedder i dag HOFOR Vand, København A/S og er et af de otte kommunale foretagender bag HOFOR. Det ejer 7 vandværker med 56 kildepladser, ca. 130 km transportledninger og 950 km net til distribution. .

HOFOR

HOFOR er blevet nævnt mange gange i vandværksserien. I 2012/13 blev HOFOR skabt som en fusion af Københavns Energi og vandselskaberne i kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, Rødovre og Vallensbæk, med de lokale vandværker Rødovre, Espevang, Hvidovre, Brøndbyøster, Risby, Vridsløseslille, Store Magleby og Dragør. Selskabet forsyner omkring 1 mio mennesker med 51.000.000 kubikmeter vand, heraf  32.000.000 til København. Faktisk det samme som omkring 1930, mens det for hundrede år siden, 1914-15 var 22.000.000

I HOFORs årsrapport fra 2013, side 9 er et kort med vandværkerne plottet ind. I betragtning af selskabets størrelse er det svært at finde kritik af selskabet. Jo, nogle undrer sig over at omkostningerne ved vand ikke falder i takt med at forbruget af vand er dalet støt. I en artikel i Ingeniøren, 20.6.2014 skriver docent Niels Schrøder fra Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, Roskilde Universitet, at

Naturen kommer til at betale prisen for billigt vand til københavnerne, hvis Hovedstadens Forsyningsselskab (Hofor) som ventet får forlænget tilladelsen til at indvinde drikkevand i Nationalpark Roskilde-Lejre. ... Her skal blot nævnes, at vandindvindingen fra Lejreværket i mere end 75 år ikke har kunnet leve op til de miljøkrav, der blev fastsat i 1936. Det til trods for, at Vandbalanceudvalget under ATV allerede i 1952 fastslog, at det er muligt at udnytte de meget store undersøiske kilder i området uden at påvirke vandløb og kilder på land.

Så vidt Schrøder. Det meste af debatten foregår under betingelsen af vi skal udvinde grundvand og at det har sin pris, som fx kan være udtørring af åer, søer og vandløb. Hvis man skal undgå det, skal man begynde at tænke på helt andre måder at indvinde vand, fx af saltvand. Flaskevand er derimod en rigtig dårlig ide. Det koster ca. 900 gange så meget i CO2-udslip som almindeligt postevand. På alle mine vandreture til vandværker og kildepladser har jeg medbragt en termoflaske med postevand.

Skål!

Ruten

Gørløse. Kurreholmvej-Hanebjergvej, stærk anbefalelseværdig vandrevej. Nr. Herlev. Attemose Kildeplads. Borupvej. Gørløse.  Med undtagelse af Borupvej er ruten afvekslende. Dog kan kildepladsen være noget krævende. Især syd for Roskildevej. Ca. 19 km. Men som nævnt, kildepladsens 7 km. er noget krævende.

Andre indlæg om Københavns Vandværker

Se indholdsfortegnelsen nederst på det første indlæg i serien.