Nyt fra Vestfro ....enceinten

For militærhistorisk interesserede (og for den sags skyld da også andre) kan det godt betale sig at gå en tur langs Vestvolden for tiden. Især i Rødovre. Det er der flere grunde til. En af dem er ikke den nye sti på toppen af Ejbybunkeren - der skal vist fældes nogle træer først, før den kommer til sin ret. Men fra Ejbybunkeren og sydpå er der en del nyt at se på. Der er rekonstruktioner af krigskarlenes liv, såsom vagtrummet i afsnitkommando Ejbyafsnittet (ved voldpunkt XIV), af et ammunitionsrum og et sanitetsrum.

Kik ind gennem glasruden foran til Afsnitskommando Ejby. Der er ikke så meget at se af hovedkvarteret. Men der går en dør ind til højre, uden for billedet. En soldat, formentlig skal det forestille at være en vagt, sidder og kigger på nogle papirer. Bag ham står en noget ujævn feltseng. Bagest en kakkelovn.

Ejbylejren (som reelt er betonfundamenter beregnet til at slå telte over) er frilagt så man kan danne sig et indtryk af de oprindelige 6 barakker med sovepladser, samlings- og spisesteder fra 1891 og de under 1. verdenskrig tilføjede barakker og cykelskure til ordonanserne. Træerne og bevoksningen er stort set blevet fjernet, bortset fra en masse rødder. Og det er nemt at danne sig et indtryk af lejrens størrelse. Lejren er delt i to. I den ene er der lavet en cykelbane "Cykeludfordringen".

Den sydlige del af Ejbylejren, hvor der også er en cykelbane. Planchen fortæller ikke hvad de enkelte fundamenter blev brugt til.

Lidt længere sydpå er der sket en del siden 3. marts 2013 med rekonstruktionen af batteritogsmagasinet. Toget blev vist aldrig den store succes, men hensigten var at have et mobilt batteri med 6 togvogne med tilhørende kanoner som kunne køres derhen hvor der nu måtte være brug for det. Magasinet blev allerede fjernet efter 1. verdenskrig og flyttet til Avedørelejren hvor det var indtil 1999. Den nuværende bygning er opført efter originale konstruktionstegninger.

Der står en togvogn nord for batteritogsmagasinet, der nu har fået vægge. Den ligner ikke nogen af de vogne som er på billederne på planchen, og den er også for høj til at komme ind i selve bygningen. Men forklaring følger vel når det hele er færdigt.

I det hele taget er mange af magasinerne og andre dele af anlægget blevet istandsat og åbnet for publikum. Næsten alle poterner er nu åbne. Det er de underjordiske gange der fører gennem volden ned til kaponiererne. Der er to slags: Nogle meget smalle nogen, hvor man formentlig skulle kante sig igennem hvis der kom nogen i begge retninger, og nogle brede hvor heste med rytter kunne ride igennem. Der er i hvert fald to af de sidste.

Denne meget brede poterne (underjordiske gang) ligger ved Voldpunkt IX, omtrent ved Kærdammen. Den skulle være bred nok til at en rytter med hest kunne ride igennem. Fæstningen ligger på fjendesiden. Det var meningen at forsvarerne bagfra skulle beskyde fjender som det var lykkedes at komme over fjendesidens vold, komme over voldgraven og nu forsøgte at kravle op ad forsvarsvolden. Som om det ikke var nok, ligger der et stykke fra disse dobbeltkaponierer maskingeværstillinger, som skulle forhindre angribere in at angribe kaponieren.

Der er også åbnet et fredskrudtmagasin så man kan se det indre. Det viser sig at det er nogle hvælvede rum, belagt med mursten. Som bekendt er der to slags: De oprindelige fra da volden blev opbygget, og de såkaldt Madsenske fredskrudtmagasiner. Opkaldt efter en kreativ minister der luskede disse magasiner uden om en lov.

Et af de oprindelige fredskrudtmagasiner er blevet sat i stand og åbnet for publikum. Nu er der dog ikke krudt i rummet, derimod er der en grill, og i nederste højre hjørne kan man ane noget brænde. Det var helt sikkert ikke gået dengang rummet var fyldt med krudt!

Volden lå dengang langt uden for København med marker kilometervis på begge sider, men der lå også enkelte gårde, og en af dem ligger der stadig: Vibeholm. Nu blot i et industrikvarter, lidt nord for NKT. Heldigvis kom Danmark aldrig i krig, for ellers ville gården formentlig blive fjernet.

Gården Vibeholm har givet navn til batteriet af samme navn. Officielt kaldet Voldpunkt X. Hvad krigen ikke gjorde, er tidens tand måske nu i gang med: Den ser i hvert fald ret forfalden ud. Et håndværkertilbud. Ikke desto mindre er græsset slået og en kanin boltrer sig derinde. Gården er ganske stor, men hvor meget der lå der da volden blev bygget, ved jeg ikke.

Men ellers er volden så meget andet end militæranlæg. Der er masser af træer, buske og blomster. Fuglesang, kaniner og andre dyr. Mennesker på cykel, gåben og med eller uden hund. Der er stier alle vegne og på alle niveauer. Med alt fra solid asfaltbelægning til snoede, nærmest uigennemtrængelige buskadsstier. Så de sidste tre billeder er det bare med at nyde.

Ikke alt er istandssat og ryddet. Der er stadig tilgroede voldanlæg, uvejsomt terræn og urskovsagtig bevoksning. Og det har også sin særlige charme. Som denne kaponier omkring Park Alle. Eller Voldpunkt IX.

Nogle steder mødes fornyelse og forfald, som fx denne bro. Den ligger lidt nord for voldpunkt IX. På landsiderne er der blevet restaureret, men selve broen er delvist styrtet sammen. Og jo, Vandringsmanden forcerede selvfølgelig broen.

Langs voldgaden er der højt til loftet under træerne. Så her lidt nord for Holbækmotorvejen. Til højre tårner volden sig op, til venstre aner man den flade Avedøreslette, der dog i dag er afbrudt af voldene langs motorvejen.