Smedebæk Bro

Jeg har gået og glædet mig til en tur til Smedebæk Bro. Ikke så meget for at se broen. Bevares, der er da hyggeligt, men fordi turen går langs den del af Harrestrup Å som ikke er tæmmet. Den har i hvert fald tilsyneladende fået lov til at løbe 'naturligt' og gro til. Hvis man da kan bruge ordet 'naturligt' om noget der ligger midt inde i en by. Der er mange planer om genopretning af åen. Men jeg kan nu ikke se at der er sket det store hvad angår selve åen. Og da slet ikke på den strækning som er tæt på Herlev.

Bag Vestforbrænding skifter stien side. Og fra broen er der et godt udsyn over selve åen. Her løber den mod Glostrup og Smedebæk Bro, med stien på venstre side.

Der er mere end 12 kilometer frem og tilbage. Min hidtil længste tur. Men vejret er godt. Solen skinner, og det er næsten ingen vind. Det er noget koldt, omkring 8 grader, men det gør ikke noget når først tempoet har fået kroppen varm.

 Udsigten til den anden side (Mod Rødovre) ser lidt mere civiliseret ud. Som det ses, er åen ikke tæmmet, ligesom efter broen i baggrunden. Og hvis du lukket højre øje, kan du abstrahere fra Vestforbrænding.

Bag Vestforbrænding venter belønningen så. Her begynder en strækning langs åen, som er meget smuk. Man kan stort set ikke høre vejene. Og hvis du måske føler trang til at lette benet, vil du måske opdage at du står midt i et slåenkrat.

Et atypisk udsnit af åen. Fra stierne langs åen er det faktisk ikke til at få øje på selve åen. Ofte er den skjult af tæt krat, træer og højt siv.

Fra broen over åen bag Vestforbrænding er der et godt indtryk af selve åen. For på stien langs åen kan man faktisk ikke rigtig se åen. Den er dækket af krat og vandplanter. På et stykke af vejen kan man høre haner kykliky'e. Fra tidligere ture ved jeg at det skyldes en hel by af hønsehuse. Jeg ved ikke rigtig noget om disse hønsehuse, men de har ligget der i al den tid vi har boet i Husum

Bare gå efter lyden. Den umiskendelig lyd fra haner kan høres kilometerlangt væk. Hønsehusene er meget kunstfærdige. Og de ligner lidt en kolonihaveby. Men nettene afslører at det ikke er mennesker, som bor her.

Der ligger (eller lå?) også nogle nedlagte frugtplantager tæt på Smedebæk Bro. Men så langt kan jeg godt mærke at benene ikke rækker i dag. Jeg vender rundt, og går samme vej tilbage.

Fliserne på stien langs den tæmmede del af Harrestrup Å har bl.a. forsøgt at lægge låg på denne svamp af ukendt herkomst og navn. Umiddelbart foran har menneskets bedste ven markeret sit territorium over for denne indtrængen på flisebelagt grund. Den ser nærmest helt forstenet ud, som den ligger der.

Den sidste kilometer hjem er tung. Jeg har vovet mig ud på alt for lang en tur. Alt i alt over 12 kilometer, og selve turen har vel taget lidt over 1½ time. Dvs. en snitfart på omkring 8 km/t. Jeg havde ellers højtideligt lovet ikke at presse mig selv. Men så skete det altså alligevel.