Harrestrup Å og Mose

Denne tur er et fast indslag på webloggen. Så nyd bare billederne og klik eventuelt på de tidligere indslag om åen og mosen

Mose og motorveje

Harrestrup Å udspringer her fra Harrestrup Mose, ca 1 km vest for landsbyen Harrestrup. Engang et flot naturområde. Nu lydmæssigt domineret af en konstant støj fra Frederikssundmotorvejen. Man har nemlig lavet en hoj støjvold mod kolonihaverne mod nord. Men ikke mod syd.

På sin vej østpå strømmer åen de første 1-1½ km under to stærkt trafikerede motorveje. Udover Frederiksundmotorvejen også Motorring 4. Der er dog etableret en fodgængersti under, som her under Motorring 4 hvor man skuer mod øst udover Harrestrup Ådal. Til venstre efter tunnelen ligger Svanesøen og til højre Ådalen. Herfra er der ca ½ km med flotte naturområder.

Harrestrup Ådal og Svanesøen

Den østlige ende af ådalen før Harrestrupvej er et yndet område for fugle. Her er det flokke af gråænder syd for åen. Mon ikke de er på vej sydpå? Noget af området er lukket af, men man kan se ind over det. Svanesøen befinder sig bag træerne og endnu længere nordpå Ballerups sportsområde med Super Arena, idrætspart, stadion, svømmehal, boldbaner mm

Kolonihaver

Øst for Harrestrupvej forløber åen gennem et kolonihaveområde, Kildegården. Hele 1½ km. Og bestemt ikke den mest interessante del af turen. Åen har her mest karakter af en dyb grøft som det kan være svært at se. Undtagen her ved Harrestrup Bro hvor åen slår et lille knæk mod nord.

Yndlingstykket

Et par hundrede meter vest for Smedebæk Bro støder Bymose Rende til Harrestrup Å som derved får en kraftig forstærkning. Åen fortsætter som Harrestrup Å. Og dette sted er mit yndlingssted fordi der også er et lille vandfald. Bymose Rende kommer bagest fra venstre. Harrestrup Å fra højre. I dag er det endda muligt at bruge den lille hjemmelavede bro til at passere åen. Den afhuggede fod der hænger i snoren, må være noget fra Halloween.

De næste ca 1½ km indtil Vestforbrænding er så absolut mit yndlingsstykke. Her er man ikke bare dejlig fri for at høre den øredøvende larm fra motorveje og andre trafikerede veje, åen er også her omgivet af grønne områder til begge sider. Skovlunde Naturpark bl.a. Fotoet viser pumpestationen på en af de ældste kildepladser, nr. VI som siden 1859 har leveret frisk grundvand til Københavns indbyggere. Den ligger ved Smedebæk Bro.

Omtrent her med Ejby Mose til venstre udenfor billedet slutter så åen med at være nogenlunde fritløbende. På højre side af åen ligger haveforeninger. Fårene er taget ind for vinteren. Og åen er godt renset for siv og andre gevækster. I baggrunden aner man at åen her - som det eneste sted - løber igennem et lettere kuperet område.

Spildevandsteknisk Anlæg

Fra Vestforbrænding og hele resten af vejen ud i havet skifter Harrestrup Å fuldstændig karakter. Den bærer stadig præg af den tid hvor den ikke var en å, men blev betegnet et "spildevandsteknisk anlæg". Det samme gælder Sømose Å som løber sammen med Harrestrup Å netop her, ca i billedet ved Ballerup Boulevard. Undskyld jeg skriver det, men det ser utrolig grimt ud med fortovsfliserne langs åen. Men det fortsætter altså de resterende ca. 10 km hele vejen ud i havet, også hvor åen skifter navn til Damhusåen, Langvadså eller hvad andre navne den nu måtte have haft gennem tiderne. Nedenfor ses fliserne tydeligt (ved Viemosebro).

Om åen nogensinde vil blive biologisk levende igen med fisk, padder og andre gode sager, vil tiden vise. Tiden som spildevandsteknisk anlæg har formentlig spoleret mulighederne lang tid ud i fremtiden. Det er så nemt at ødelægge en ås biologiske liv, det er så forbandet svært at genoprette det. Men som man kan se er der altså stadig masser af vand som udgangspunkt. Helt anderledes end fx Ladegårdsåen som der blev postet mange penge i at undersøge om man kunne give kunstigt åndedræt. Tænk engang om man kunne sejle op ad åen, eller drive lystfiskeri i den!

Det sidste efterår før motorvejen

Storbyborgernes iver efter frisk luft og natur drøner igennem kvarterer hvor borgere med samme ønske slog sig ned for en generation siden

 

Hvor længe endnu kan man se rovfugle svæve over Hedegårdens Bypark syd for Ballerup? Det tørre svar er nok: Indtil en gang i 2015, altså næste år. For da indvies Frederikssundmotorvejen ganske få hundrede meter syd for, og så er det nok slut med freden.

Det har været en flot, lun efterårsdag. Solen skinner. Der er kun let vind og temperaturen noget der lige så godt kunne være sensommer. November siger kalenderen. Der er dømt frisk tempo gennem en så varieret rute som Vestvolden, Vestskoven, Harrestrup Mose og Ballerup. Og måske også sidste efterår med en lydkulisse inden den får en ekstra tand opad når Frederikssundmotorvejen åbner næste år.

Vestskoven er en menneskelig agilitybane for alskens motionister, her en flok cyklister. Men man finder stort set alle friluftssportsgrene repræsenteret en dag som denne. Også rollespillere er i gang. Man ser børn og fuldvoksne med sværd, skjold og middelalderlige kostymer i den østlige del af skoven.

Vestvolden

Vestvolden blev opført langt borte fra den overbefolkede storby, ude i det rene ingenting hvor bittesmå landsbyer som Husum, Hvissinge og Ejby indtil langt op i 1900-tallet var de eneste bebyggelser. Og så enkelte mærkværdige småbygninger som filtreringshuset hvor Harrestrup Å krydser Vestvolden ved Tårnvej: Filtreringshuset? Nåja, nu ligger det inde midt i en forstadsbebyggelse, og ingen tænker sikkert på hvad det kunne have set gennem dets lidt over hundrede års eksistens. Hvis det ellers kunne tale.

Der er ikke meget "naturlig" natur i Vestskoven. Bakker er affaldsbjerge. Søer og damme oftest udgravede ved menneskets hjælp. Men det gør jo ikke efterårsfarverne mindre betagende. Som her ved et (kunstigt) vandhul ved Bymosevej, tæt på Ministeregene.

Vestskoven

Vestskoven startede i 1967 og det foregår stadigvæk anlægsarbejder. Den var oprindelig tænkt som et rekreativt område for den voksende bybefolkning. Men her havde man ikke taget storbyens vækst i ed. I dag gennemskæres Vestskoven på tværs og på langs af stærkt trafikerede veje: Hele nordsiden af Frederikssundmotorvejen som forventes færdig næste år, 2015. Derudover af Motorring 3 langs Vestvolden, som blev planlagt under 2. verdenskrig, og anlagt 1966-1980. I perioden 2005-2008 blev den udvidet fra 4 til 6 spor. Mindre trafikeret er Oxbjergvej, men det er Ring 2 ikke, ligesom Motorring 4, som blev anlagt 1974-1977. Selv en søndag som denne er billarmen et markant indslag hvor end man er i Vestskoven. Man er sjældent mere end 1000 meter fra en af de stærkt trafikerede veje, som høres overalt. Stærkest mod øst, svagest mod vest.

Langs Risby Å findes stadig rester af en gammel kildeplads for Københavns Vandforsyning. Men der udvindes ikke længere vand her. Ikke pga landbrugets forurening, men pga gamle lossepladser som præger den vestlige del af Vestskoven og den stærkt forurenede Risby Å.

Harrestrup Mose

Man kan stadig nå at få et indtryk af noget der tilnærmelsesvis ligner natur i den nordvestlige del af  Vestskoven ved Harrestrup Mose. Men det er kun et spørgsmål om tid. Inden for et år åbner Frederikssundmotorvejen, og så er det slut med freden. Den bogstavelig talt skærer sig gennem mosens nordlige del. Og så vidt jeg kan se er der ikke bygget støjvolde. Så snart vil der være et inferno af støj fra trafik som haster imod steder længere ude mod Frederikssund.

Ved den forhenværende kildeplads ved Hedeengvej ligger denne sø. På vej mod Harrestrup Mose. Præcis på dette sted er larmen fra trafikken den laveste i Vestskoven. Men det bliver der formentlig snart lavet om på.

I Harrestrup Mose kan man også finde reminiscenser fra Københavns Vandforsynings nu nedlagt kildeplads langs Risby Å (mellem slaggebjergene, Hedeengvej). Kildepladsen er ikke længere med i listen over fungerende pladser.

Her er den tikkende støjbombe under Harrestrup Moses fred og idyl: Frederikssundmotorvejen lidt øst for Harrestrup Å. Der er endnu ingen støjvolde til at beskytte mosen, som ligger i baggrunden. Men måske kommer det? Haveforeningerne er i hvert fald blevet pakket ind i en. Det beskytter for den kommende larm, men fjerner til gengæld udsigten.

Frederikssundmotorvejen

Motorvejen mangler ikke ret meget i at blive færdig. Bunden, fundamentet er lagt. Der er gjort klar til at asfalten kan blive hældt ud over det. Skiltene er allerede på plads. I forhold til sidst jeg var på disse kanter er der sket en del, og vejen skal nok blive færdig inden for den fastlagte tidsfrist.

Her er den udsigt som mange bilister længes efter, men som beboerne i området formentlig frygter: Frederikssundmotorvejen set fra Ballerupvej mod Motorring 4 i baggrunden. Til højre afkørslen. En kæmpe motorvejsfletning står allerede klar. Skiltet er på plads. Der skal bare planes og asfalteres.

Storbyens paradokser

Engang var det område som dagens vandretur foregik i, et attraktivt område for storbymennesker som ønskede fred, ro og tæt på naturen. Men nu er der så andre storbymennesker som ser frem til at flytte endnu længere ud mod Frederikssund, og de skal naturligvis have motorveje til at køre på når de skal på arbejde. Og det har afgørende virkning på tidligere generationers samme ønske.Man kunne måske endog fristes til at konkludere at drømmen er knust.

Et kik ud over den såkaldte Harrestrup Ådal med Harrestrup i baggrunden. Jeg kan forestille mig at beboerne her i sin tid købte det for at få et åndehul, et fristed. Den tid er snart forbi. Men det sker til glæde for de som er flyttet 10-20 kilometer længere mod vest. Lad os håbe at de nyder det!

Ruten

Vestvolden Husum-Ejbybunkeren. Vestskoven. Harrestrup Mose. Svanesøen. Ballerup Boulevard (linje 350S). I alt 18 km.

Visioner for Harrestrup Å

Kommunerne ved Harrestrup Å har tænkt sig at omdanne åen til klimasikring. Det skulle få konsekvenser for Damhusengen mm.

Oprindeligt løb Harrestrup Å ligesom fx Mølleåen gennem et sumpet område. Det første angreb mod Harrestrup Å skete allerede i 1621 da man lavede en dæmning for at opstemme vandet i Damhussøen (eller Langvadsdam, som det hed dengang). Universitetet fik ret til at høste rør og fiske. Reguleringen af højden på vandstanden foregik ikke uden protester fra bønderne i Vanløse og Brønshøj. I 1677 saboterede de slusen oven i købet med kirkens mand fra Brønshøj i spidsen. Men det satte ordensmagten naturligvis en stopper for.

Ved Åmarken Station umiddelbart ved åens udmunding i havet er Hofor ved at sætte pumpehuset i stand i forbindelse med klimasikringen. Det hele forventes at være færdigt december 2014. På Dette stykke er åen indhegnet og man kan ikke rigtigt se den.

"Spildevandsteknisk anlæg"

Koleraepidemierne satte fokus på rent drikkevand. Dæmningerne fik yderligere et tand opad i 1850erne så den kunne stemmes op i næsten 10 meters højde. Dengang brugte man overfladevand som drikkevand. Skiftet til at bruge mere grundvand betød at Harrestrup Å pga forurening fra Københavns ekspansion i 1900-tallet, fungerede som kloak, eller "spildevandsteknisk anlæg" (det lyder bedre) i perioden 1931-1990. Man ledte åen uden om Damhusengen, og i 1959 installerede man de rædselsfulde kanalanlæg af betonfliser.

I den sydligste del af Vigerslevparken er åen meget bred og uden de iøjnefaldende fliser. Men det er tydeligt at man går på en dæmning på hver side af åløbet. Visse steder ligger terrænnet bag dæmningen lavere end åens vandstand. Det er i dette område at åen før inddæmningen løb igennem et engområde. Hvis dette skulle genskabes, ville det kræve nedrivning af en del etagebyggerier og villaer.

Samme kranke skæbne skete for Skt. Jørgens Sø, Utterslev Mose og andre forhenværende vandreservoirer. Nogle endte med at dø biologisk. Såmænd da også i fx New York hvor flere af søerne i Central Park engang fungerede som vandreservoirer. Siden da har ålandskabet fra Vestforbrænding til udløbet i Øresund varieret mellem slet ikke at eksistere til kedelige parkstriber.

Harrestrup Å løber omkring 200 meter langs Hvidovregade som var landsbyen Hvidovres hovedgade. Men denne landsby er blevet godt og grundigt udraderet. Det er stort set kun vejforløbet der er bevaret, samt dette ene hus godt gemt af vejen. Måske 2 flere.

Vand i kælderen

Så længe jeg kan huske tilbage (1974) har forsøgene på at pumpe liv i Københavns søer ikke haft det store held med sig. Men så begyndte folk at få vand i kældrene. Forsikringsselskaberne fik travlt med at udbetale erstatninger. Så politikerne fik et problem. Ifølge en artikel i Politiken (Naturperle med badestrand....) skyldes planerne om at genoprette dele af åen til et mere ålignende forløb netop dette forhold. Det skulle koste knap ½ mia. Men der mangler kun 20 % af beløbet.

Til venstre gemmer åen sig bag kratten og til højre noget etagebyggeri. Sådan ser det meste af Vigerslevparken ud. I støvregnen og tusmørket ganske fredeligt.

Folk kræver tørre kældre og rekreative områder. Måske knager det i det gamle industrisamfunds trafikideologi. Måske gik det lige lovlig hårdt til værks over for fx Ladegårdsåen. Efter forbillede fra Kuala Lumpur overvejer mange storbyer at anlægge SMART, Stormwater Management and Road Tunnel. En genopretning af Harrestrup Å kan formentlig indgå i en sådan strategi. I meget mindre målestok er det allerede sket for fx Kagsmosen og Kagsåen. Som et biprodukt skal der også anlægges en badestrand ved Valby. Ikke at jeg tror disse planer bliver realiserede i morgen, men med dagens tur ville jeg sikre mig at have set det som det ser ud i dag.

Hvem i København kender ikke Damhuskroen? Og formentlig også langt uden for stadens grænser knytter der sig historier til navnet. Nej, jeg har aldrig været indenfor. Så er det sagt. Jeg er skyldig. Umiddelbart syd for Roskildevejen forsvinder Harrestrup Å ind bag ved huse, så man ikke længere kan gå langs med den. Man skal helt ned til Leopardvej og ind i parken igen for at genfinde den.

Harrestrup Ås udløb er blevet forlænget sydpå, fordi kystlinen er rykket en tand længere ud i sundet. Rensningsanlægget ligger delvis på gammel havbund. Kigger man på gamle kort vil man kunne se at åen adskillige steder er rettet ind efter en linial. Åmarken er formentligt ikke det eneste stednavn som hentyder til åen. Nogen mener endda at Rødovre og Hvidovre kommer af hhv Øvre og Ydre Ovre, jf at Rødovre ligger "højere" oppe ad åen end Hvidovre. Stykket mellem Hvidovre Station og Damhussøen løber åen ikke i Vigerslevparken (renden er en senere kunstig kanal). Oprindeligt løb åen på langs midt gennem Damhusengen.

Støvregn og tusmørke over Damhussøen. Men der er masser af liv. Jeg er flere gange i mørket ved at blive rendt over ende af motionsløbere, cyklister (uden lys) eller bare fodgængere som jeg selv. Intet forhindrer åbenbart folk i at "tage en tur rundt om søen". Og der er såmænd også idyllisk at gå langs den næsten spejlblanke sø.

Ruten

Åmarken Station. Så lige ud langs Harrestrup Å til Kagsmosen. Ca. 14 km. Stien er stort set uden lys, så man bør kende stien hvis man vil gå turen i mørke.

Kagsmosen - Harrestrup Å

Naturpleje er blevet in i kommunerne. Det kan man se flere steder på denne tur.

Kagsmosens bredder er blevet ryddet for uigennemtrængeligt krat og der er anlagt nye træflisstier og bænkepladser langs bredden. Resultatet er som på fotoet. Nu mangler det bare at gro noget underbeplantning, det ser lovende ud.

Kagsmosen

Kagsmosen er en meget lille mose påvirket af larmen fra Motorring 3. Og vand var der indtil for nylig ikke så let at finde, ud over den hønsegårdsagtige plæne hvor ænderne havde vænnet sig til at blive fodret med franskbrød. Mosens kanter var tæt bevokset med uigennemtrængeligt krat, og man skulle kæmpe sig vej ud til de frønnede bænke langs bredden. Men i løbet af vinteren er der sket en masse, især i den nordlige del af mosen. Krattet er blevet fældet t fordel for nogle lunde af træer der har fået lov til at blive stående samt bløde og dejlige vandrestier af træflis. Og for mennesker har mosen pludselig fået et helt anderledes indbydende udseende. Selve turen er ganske kort, 1½-2 kilometer alt inklusive. Men nu synes det som om at mosen også kan bruges til andet end motionssti.

Endnu et foto fra Kagsmosen som viser at man nu har et meget bedre udsyn. Man kan fx se helt til huset på oversvømmelsesbassinet.

Harrestrup Å

I en periode skiftede Harrestrup Å funktion fra at være en å til at være et spildevandsteknisk anlæg (læs: kloak) og bund og sider blev beklædt med nogle rædselsfulde fortovsfliser som stadig skæmmer hele å-forløbet fra Vestforbrænding og indtil udløbet. Stien fra Kagsmosen er da også lidt ensformig, men til forskel fra for nogle år siden synes det som om beboerne har fået overtalt hundeejerne til ikke at efterlade hømhøm på stierne. Det har været en voldsom lugtgene andre gange jeg har gået her.

Harrestrup Å som spildevandsteknisk anlæg: De karakteristiske fortovsfliser, det lige, udrettede åforløb - og ikke at forglemme Vestforbrændings skorsten og trafikken på Nordre Ringvej. Endnu er der ikke hundelorte som forpester luften, så man har da lov til at håbe på hundeejernes pli.

Men fra Vestforbrænding og vest på har åen stadig bevaret lidt af hvad man må formode er sin oprindelige autencitet. Bl.a. fordi Københavns Vand, nu HOFOR gennem mere end 150 år har haft kildepladser langs den øvre å. Naturplejen er her måske ikke så tydelig som i Kagsmosen, men på begge sider af Vestforbrænding er der lavet forsøg med at få bugt med bjørneklo ved hjælp af sort plast.

Harrestrup Å som - nå ja - å. Efter Vestforbrænding for åen lov til at sno sig som den formodentlig har gjort i tusindvis af år. Det er på denne strækning at de grønne arealer bliver afgræsset af får. Dvs. nord for Ejby Mose. Det samme er ved at ske ved det "nye" område mellem Motorring 4 og Holdanvej, syd for åen. Dette område er ved at blive retableret efter motorvejsbyggeriet.

Efter Vestforbrænding kan man godt hvis man tager skyklapper på forestille sig at man er kommet rigtig ud på landet. Med grønne marker, får, høj himmel og masser af fuglesang. Glostrup Kommune har også skabt et minivanddamsmiljø vest for sommerbyen Ejby Vænge. Den viser at naturpleje er en god ting for øjet. Naturen er alligevel så ødelagt at man ikke længere bare kan lade den passe sig selv, for så gror det hele bare til med invasive arter som bjørneklo og alskens krat.

Får spiller en stor rolle i naturplejen langs Harrestrup Å. De holder kratbevoksningen nede uden at man skal bruge store omkostninger til at lade maskiner gøre arbejdet med at fjerne det. Og på denne solrige formiddag ser de ud til at stortrives.

Kildevandsløbet

Jeg har før været på sporet af Kildevandsløbet, og troede jeg havde fundet det meste. Men hvordan jeg har kunnet overså resterne af Kildevandsløbet ved Kildeplads III er lidt af en gåde. Min undskyldning er hestefoldene. Man skal bag om hestefoldene på kildepladsen for at opdage at der langs Bymoserende langs hele nordsiden af kildepladsen er nogle af de bedst bevarede rester af Kildevandsløbet. Oven i købet stadig med vand i. Dog formentlig ikke fra boringerne, men almindeligt dræn. Man kan stadig i hestefolden ane hvordan kildevandsløbet sigter mod pumpestationen i den vestlige ende og herefter syd for Bymose Rende og beskyttet af en dæmning, forløber østpå mod Harrestrup Å.

Ok, det her er måske mest for vandværksnørder. Men start til venstre i billedet, næsten helt nede, så kan man ane Kildevandsløbets forløb op mod midten af fotoet, faktisk bliver renden dybere og dybere, og ved træerne i højre side af billedet er renden fuldt bevaret. Den forløber så parallelt med Bymose Renden gennem hele kildepladsens nordlige forløb.

Hvis man følger vej med vest, syd for Harrestrup landsby kommer man til et gammelt vandanlæg, en rund betonbeholder med nogle installationer ovenpå. Det hele er groet til, men man kan se et dæksel lavet af Frederiksberg Jernstøberi på Falkoner Alle som blev nedrevet i 1940.

Fotoer er taknemmelige og ser meget idylliske ud. Motorvejen er ved at være færdig. Den forreste bro fører til haveforeningen Ågerup (ude af fotoet til højre). Og støjvolden er overgroet af agersennep som får udsigten til at se helt vidunderlig ud. Kun vejarbejdsmaskinen nederst til venstre antyder at der om få måneder vil være et trafikinferno.

Frederikssundmotorvejen

Nu er det ved at være sidste udkald for vandrere og travere til at bese Frederikssundmotorvejen før den senere i år bliver indviet, og freden er forbi. Jeg vil anbefale at man tager turen på støjvolden fra Harrestup Å og vestpå. Volden er meget høj og man har et glimrende udsyn over dels byggeriet, dels alle de miljøer som motorvejen formentlig vil komme til at forpeste: Harrestrup Mose,  Haveforeningerne og Ledøje. Man kan håbe at der med tiden bliver anlagt en sti oven på volden. Den ville forløbe i betryggende afstand fra støjhelvedet og samtidig give et godt udsyn adskillige kilometer.

Og nu vi er ved de gule farver, så lige haveplæneejernes skræk. Men hold kæft, hvor ser det flot ud! Harrestrup Å ved Ballerup. Jeg mindes en historie om nogle japanere som var så betaget af mælkebøtter at de tog nogle med til Japan for at forsøge at få dem til at gro der i potter. Den gik ikke. Mælkebøtter gror i det miljø hvor de hører hjemme: Her!

Ruten

Kagsmosen. Harrestrup Å. Frederikssundsmotorvejen. 350 S. I alt ca. 15 km.

Skovlunde - Harrestrup

Den gamle Skovlunde landsby lå indtil ca. 1950 som en lille enklave syd for Gl. Skovlundevej. Fra Kæret og til Kildestrædet. Vejen følger en gamle landevej som løb syd for Frederikssundsvej. Og lige som Husum afspejler vejene stadig lidt af den gamle landsby-vejstruktur, med veje som stråler ud.

Her går der næsten helt H. C. Andersen eller Morten Korch i den. Beboerne har i øvrigt med nogen humor lavet nogle vejskilte på fransk. De er værd at studere.

Omkring kæret er der stadig en del gamle huse og gårde, hvor der er lidt landsbystemning over det stadigvæk. Mange er ombygget, men er fra 1800-tallet. Dér har der så været drevet landbrug i hvert fald siden 1200. Skovlundes moderne centrum er i stedet lagt nordøst.

Skovlundegård er en statelig gård. Ifølge Ballerupbladet skulle den være solgt som andelsboliger for 3,2 mio. Det lyder billigt, sådan set for en udefrakommende københavner.

Sydvest for er der et ret stort område med natur. Hvor meget oprindelig natur der er tilbage, er svært at sige. Mon ikke der er flyttet godt og grundigt rundt på forne tiders jord? Vest for Harrestrupvej er en udmærket gang- og løbesti som slanger sig sydpå. Bl.a. forbi Larsbjerggård. Her er tre skovhuggere i gang med at opskære tykke stammer til vistnok brænde, og jeg støder også på en langsomtkørende naturvejlederbil. Gården er nu et tilbud til psykisk og fysisk handicappede.

 Langs Motorring 4 er der kæmpegravearbejde i gang. Jeg når aldrig at finde ud af hvor Harrestrup Ådal er, fordi jeg må undgå de steder, hvor mudderet ikke er frosset til. Men med sne på den nøgne jord går det endda. Det ser jo nærmest helt idyllisk ud.

Så begynder det for alvor at sne. Det forhindrer dog ikke Vandringsmanden i at fortsætte vestpå mod Svanesøen, der til lejligheden overflyves af en flok svaner. Fem, for at det ikke skal være løgn. Men hvem i vore dage husker stadig 'de fem nordiske svaner'? Måske har nogen undret sig over hvorfor det hedder Svanemærket. Derfor! Meningen var at følge Harrestrup Å til udspringet, men det opgiver jeg ved Motorring 4, hvor sneflokke kommer vrimlende i den grad ud af himlene. Fra fugletårnet kan jeg se en høg (er ikke ekspert, så om det er due- eller spurve- ved jeg ikke).

Her er så en vinterlig variation af gadekæret i Harrestrup. Næsten samme motiv som jeg tog i november sidste år.

Harrestrup Å er ikke særlig tilgængelig på dette stykke. Og området omkring Harrestrup Adal er en stor opgravningsplads. Jeg må holde mig til de frosne steder for ikke at synke ankeldybt ned i mudder. Fra en tur 11. november sidste år genkender jeg husene i Harrestrup, og er på rette vej igen.

Harrestrup Å ved Smedebæk Bro med pumpehuset til venstre. Under broen holder Vandringsmanden müsslibarpause.

Der er gravearbejde langs hele nordsiden af Harrestrup Å, også i dag hvor det sner kraftigt. Meningen er vist at forbedre stien på nordsiden af åen langs Kildegården Haveforening. Men indtil videre er området ikke særlig vandringsvenligt. Jeg må op i haveforeningen, opdager den meget idylliske Kildegården, og så forsøge at finde stien igen mod Smedebæk Bro. Herfra er det kendt område. Hønsene kagler og kyklikyer i Skovlunde Naturpark, og først da jeg næsten når hjem, holder sneen op med at falde.

En update på aflastningsbassinet i Kagsmosen. De er nået langt nu, og der arbejdes også på denne kolde og sneende dag.

Sne er ikke så slemt som regn, synes jeg. Den preller fint af på tøjet, i modsætning til regn, hvor man oftest bliver gennemblødt. Luften føles let og ren, og benene går næsten af sig selv. En fin begyndelse på vinterferien.

Kommunalvalg og gravearbejde langs Harrestrup Å

Der er store planer for Harrestrup Ås nedre løb, men der sker også lidt i det øvre fra Kagsmosen og mod Ballerup.

Som tidligere skrevet om på Vandringsløse Tidende, og også i-Ifølge Danmarks Naturfredningsforening diskuterer langs Harrestrup Å at omdanne Harrestrup Å til et

"vandrensende naturområde - en biologisk mangfoldighed, rekreativ og læringsrig spredningskorridor for borgere og fauna". 

Såvidt området Krogebjergparken, Damhusengen, Damhussøen, Vigerslevparken og Kalveboderne. Selve åen skal føres mere tilbage til sit omridelige udseende, bl.a. skal bundfliserne tages op og i stedet belægges med sten og grus. Projektet har været til høring 11. november. Men hvordan ser det ud længere oppe ad åen? Det er jo trods alt her det rene vand gerne skulle komme fra

Harrestrup Å-stien ved Vestforbrænding. Formiddagsdisen er ved at lette til fordel for en skyfri himmel. Luften er dejlig og frisk. Fårene står ikke længere og glor. Alt er efterårsbrunt og nøgent. Til højre flyder øen stille mod Øresund.

Vandhullernes bred ryddes

Der graves mange steder længere "oppe" ad åen. Sømose Å udløber ved Harrestrup Å i et vandhul, og her er der allerede gravet på livet løs: Al beplantning langs bredden er blevet fjernet, og gravemaskinen står der stadig, så vi må vente og se hvad meningen er med det hele. Glostrup Kommune er blevet færdige med at (gen)danne det lille vandhul et par hundrede meter fra pumpestationen ved Smedebæk Bro. Graveriet langs åen i Haveforeningen Kildegården har til gengæld intet med åen at gøre. Det har stået på næsten et år, og er ifølge min frisør blevet meget dyrere end beregnet, så vejene som gravemaskinerne har kørt asfalten af, ikke bliver asfalteret igen, men  må henlægge som grusveje.

Glostrups vandhul tæt på pumpestationen. Træer og krat er blevet fjernet. Stubbene står der endnu. Næste år vil der formentlig være mere moseagtig bevoksning langs kanterne.

Det er en generel tendens at bredderne langs vandhul bliver ryddet. Ved vandhullet ved sammenfletningen af Bymoserende og Harrestrup Å måtte jeg i sommers kæmpe mig gennem et tæt krat for at fotografere nogle åkander. Men nu er krattet væk, og vandhullet synligt. Vandstanden i Svanesøen ved Ballerup var pga. sommerens tørken faldet drastisk og stanken af døde dammuslinger var intens. Nu er vandet tilbage, og bredderne ved samme lejlighed blevet ryddet flere steder.

Ved pumpestationen ved Smedebæk Bro bliver der også gravet. Det er dog ikke umiddelbart til at se hvad det hele skal være godt for. Åen slynger sig fra nederste højre hjørne ud til venstre og så op mod broen der lige anes ude til venstre.

Det er snart kommunalvalg. I Ballerup har byrådet givet borgerne i forskellige områder en million som de kan forvalte efter eget ønske. Ved Harrestrup Å, Haraldsminde ved Sydbuen har Ballerup Syds beboere brugt 372.000 på en aktivitetsplads for voksne. Den var færdig den 28. oktober i år. Af artiklen fremgår at derudover bliver der anlagt en skaterpark ved Østerhøjskolen i Måløv, en bålhytte i Skovlunde Naturpark og en skærv til Pæremose Havn i Ballerup Nord. Når man kommer ind fra venstre som udenforstående, kan det undre lidt at det lige præcis blev en agilitybane for mennesker. For hele området er spækket med idrætsanlæg som ikke bliver benyttet ret meget de gange jeg er passeret. Agilitybanen henligger da også øde. En ivrig løber når til gengæld at løbe en snes gange op og ned af bakken tæt på banen. Og hundeglam forkynder at der er hundretræning denne søndag.

Agilitybanen syd for Hedeparken. Den syner måske ikke af så meget, men den er udtryk for hvad borgerne i området kan blive enige om at bruge penge til, hvis de skulle bestemme. Den var tom da jeg var der. Til gengæld blev bakken brugt af en løber som nåede en snes op- og nedløb mens jeg passerede i skarp trav.

Jeg tager en afstikker gennem kæmpebyggeriet Hedeparken for at få en fornemmelse af hvad der dog kan have fået beboerne her til at finde frem til at det lige præcis skulle være en agilitybane for voksne. Huse giver ikke noget svar. Byggeriet ligger langs en bred fodgængervej med et kunstigt vandløb, og der er livlig aktivitet i de talrige vaskerier der ligger langs denne. Byggeriet indgyder denne søndag en slags ro. Ikke af den mere meditative slags, men den passive. Tankevirksomheden retter sig mere ind på dårlig samvittighed over ikke at have vasket tøj.

Det er bl.a. beboerne i dette byggeri, Hedeparken, som har bestemt sig for at bruge kommunens penge til agilitybanen. I dag er der dog mere run på vaskerierne end på banen. Og vaskerier er den eneste fælles mødeplads langs hele fodgængervejen. Dem er der så til gengæld rigtig mange af. For enden af vejen vajer dannebrog.

Måske kan man se agilitybanen som et resultat af det 21. århundredes sportsideal, crossfit. Altså idealet om den smidige og udholdende krop, som hele tiden kan omstille sig. I parentes også som det sker på nutidens arbejdsmarked inden for det offentlige og private. Hvad kom først: Hønen eller ægget? Yt er 1990'ernes maratonideal (nuvel, det lever stadig, jeg kender et par stykker). Yt er 1980'ernes bodyindbildning. Yt er 1970'ernes tøsede yoga. Og helt yt er 1960'ernes øl- og vi-har-været-over-grænsen usunde krop.

Man havde nogle penge, som man kunne bestemme over. Fantasien rakte til (endnu et) idrætsanlæg ved siden af de mange andre. For en udenforstående vandrer ligner området et blankt stykke papir (læs: græsmark) med Motorring 4 som lydkulisse. Men måske venter man bare på initiativer som
Natur der Bevæger. Et initiativ startet i 7 kommuner i hovedstadsområdet samt DGI. Her fokuserede man i efteråret i Ballerup på Haraldsmindeområdet vest for Motorring 4. Målet er også at gøre Harrestup Ådal på begge sider af motorvejen attraktive som naturområder. Harrestrup Å på denne strækning er oplagt til noget sådant.

Ruten

Kagsmosen. Stien langs Harrestrup Å ud til Hedeparken. Stien gennem denne. 350S stoppested ved Psykiatrisk Center.

Harrestrup

Harrestrup er den landsby som har lagt navn til Harrestrup Å. Åen løber nu ikke gennem landsbyen. Det gør til gengæld et andet vandløb, Bymose Rende. Jeg 'skyder genvej' gennem Skovlunde Naturpark. Den skulle skære en kilometer af udturen. For der er langt derud. Længere end noget jeg har vandret før, omkring 7 kilometer. Denne gang går jeg gennem nyttehaverne.

Dette er en af undtagelserne. Nyttehaven her ser grøn og frodig ud. Kål strutter af vitaminer til den strenge vinter. Men det er bestemt ikke karakteristisk for de mange andre. Nogle er helt overbegroede. Andre er tømt for grøntsager.

De ligger umiddelbart før Smedebæk Bro. Området efter broen er præget af mange sommerbyer, kolonihaver og andet fritidshusbyggeri. Men langs såvel Bymose Rende som Harrestrup Å er der ryddet arealer, hvor der er græs, grusstier eller endog veje. Med jævne mellemrum er der broer. Umiddelbart efter Smedebæk Bro løber Renden sammen med Åen i noget der tager tilløb til at være et vandfald.

Bymose Rende kan lige skimtes til venstre ved træet. Den løber her ud i Harrestrup Å. Stedet er åbenbart brugt af gyngeinteresserede. I dag er der dog kun hundeejere.

Åen fortsætter nordpå. Det er en lidt længere tur, så jeg fortsætter i stedet for langs Renden for at besøge landsbyen Harrestrup.

Her er Niagara vandfaldet set fra den anden side. Renden løber ind i åen til venstre ved knækket.

Renden forsvinder til tider bag høje siv. Men på den første del af strækningen er den synlig. Her er der også indrettet rastepladser a la Fælledparken. Uden særlig mange besøgende, forstås. Flere steder græsser der heste. Harrestrup er ikke særlig stor, og hvis man ikke falder i staver, kan man hurtigt overskue den på 5-10 minutter. Ingen forretninger i syne.

Måske mødtes han og hun ved landsbyens gadekær, men det var vist i gamle dage. Det ser idyllisk ud. Landevejen slår en bugt, hvor Harrestrup ligger nok så smukt. Og de obligatoriske stråtæktshuse er der også (der er nu tegl under).

Efteråret er ved at klinge af. Det er vist ved at være sidste chance for at se efterårsløvet hænge på træerne.

Farverne på træerne er faretruende brune her ved Vestforbrænding. Så det er sidste chance, hvis du skal nå at opleve dem.

På vej tilbage langs Åen møder jeg hvad jeg altid har opfattet som et tegn på vinter: Silkehaler. Eller rettere, en silkehale. Så måske gør den ingen vinter.

Silkehale ved Vestforbrænding.

Københavns tidlige kildepladser

Historien om Københavns vand efter vandværket i 1859 indtil århundredskiftet er historien om grundvandsboringerne, kilderne. 

 

Man kan næsten ikke forestille sig et større antiklimaks hvad angår drama efter indlægget om vandets historie end kildepladserne. Men Københavns 1800-talskilder fortjener en hædersplads i byens historie. I mere end 100-150 år har de leveret og leverer delvis stadig vand til stadens beboere. De spillede og spiller stadig hovedrollen. Uden dem, ingen vand. De er bogstavelig talt kilderne til det vand vi dagligt lukker ud af hanerne. Uagtet at kun et fåtal af byens beboere kender til dem, endsige skænker dem en tanke. De fortjener en rundtur!

Københavns (grund)vand

Grundvandsboringerne erstattede som nævnt i indlægget fra 16. januar 2014 i sidste halvdel af 1800-tallet vandet fra brønde og overfladevand fra søer og åer. De repræsenterer således et radikalt skifte i vandforsyningens historie. I starten blev de nummereret med romertal. Formentlig i kronologisk takt med at de blev boret. Kan man forestille sig noget mere anonymt?

Jeg skylder dog også at nævne Cisternerne i Søndermarken. De blev bygget som højdebeholder 1856-1859,  overdækket 1889 og lukket 1981. Men man kan ikke se noget på nuværende tidspunkt, da der er lukket indtil 2. marts. Det eneste man kan se indtil da er pyramiderne på plænen over dem, og de er opført langt senere.

Kilderne til københavnernes vand blev fra 1859 fundet langt ude på landet, faktisk helt op til 10 km i luftlinje fra vandværket. Man kan stadig pletvis genfinde en smal stribe af det landlige miljø langs Harrestrup Å, som her tæt på Vestforbrænding, hvor får afgrænser området. Dengang var der formentlig marker.

Generelt ser kilderne meget anonyme ud. Det hele foregår jo også under jorden! Faktisk ligner de mest græsarealer langs en å, Harrestrup Å, Sømose Å, Bymose Rende og Kagsåen. De har et lille pumpehus, jeg formoder at de er opført langt senere end kilderne blev anlagt. Ellers er der kun nogle lave, overdækslede små anordninger og sine steder rør der stikker op. Da de startede, lå de langt ude på landet. Men er senere blevet indhentet af urbaniseringen og ligger nu midt i byområder. De fleste af dem i de sidste 10-20 år er blevet lukket pga forurening enten fra landbrug, fx pesticider, eller af industri, fx chlorider, BAM.

I over 150 år har Kilde III forsynet København med vand. Og det gør den stadig, selv om nogle af boringerne er blevet lukket pga forurening. Pumpehus "grøn alpeost". Området er stort, og som det eneste også stadig beliggende "ude på landet" tæt på den lille landsby Harrestrup. Og omgivet af sommerbyer: Kildegården mod nord og Sommerbyen Ejby mod syd.

Over 100 års vandleverance

Flere af romertalskilderne er i mellemtiden blevet lukket og bebygget. Men mange af den eksisterer faktisk stadig, selv om de fleste nu er blevet lukket pga forurening. Den følgende liste over de kilder vi stadig kan besøge, baserer sig på en liste fra HOFOR fra 2013:

• Kilde III (1859). Tæt på Harrestrup landsby. Kildepladsen er nyrenoveret. Forurenet med BAM i 2006, og en afværgepumpning er igang. 
• Kilde VI (1859) ved Harrestrup Å, Smedebæk Bro blev lukket pga forurening fra pesticider (se også billede i Vandringsløse Tidende 17. november 2013). 
• Kilde VII (1870) ved Harrestrup Å på højde med Ballerup Boulevard fungerer, men var lukket 1986-2009 pga forurening fra Kilde VIII. 
• Kilde VIII ved Kildevandsløbet ved Sømose Å i Herlev blev lukket i 1987 pga en kraftig forurening (se billede i Vandringsløse Tidende 30. september 2012). 
• Kilde X (1885) ved Islevbro Vandværk. Delvist lukket 1997-2009 pga forurening). 
• Kilde XI (1885). Delvist lukket pga forurening af pesticider. Ågerup/Ballerup. Fungerer stadig.
• Kilde XIII (1897). Delvis lukket pga forurening 2005 i den sydlige ende. 
• Kilde XIV (1905) Præstebro, Gladsaxe/Herlev ved Kagsåen. 
• Kilde XV (1905). Nordre Damhussø. Den blev nedlagt 1930 over overdraget til Rødovre vandværksanlæg). 

Pumpehuset helt-gult på Kilde VI ved Smedebækbro. Kilden åbnede samme år som kilde III, nemlig 1856. Pumpehuset er helt tydeligt i samme stil som på Kilde III. Men værket er lukket og der er omfattende byggearbejder i gang (se containeren der anes til venstre i billedet). Lokummet er ikke brændt, men står langs muren.

Kilderne leverer i dag vand til det langt senere Islevbro vandværk. (1918-1923). Men værket får også vand fra boringer meget længere væk fra København: Tyskemose (under afvikling), Nybølle Øst og Vest (under afvikling), Katrinebjerg, Hove og Værebro. Interesserede kan læse mere om vandets fascinerende udvinding i Naturstyrelsens "Værket ved Islevbro" (2011).

Kilde VII langs Harrestrup Å på begge sider af Ballerup Boulevard. Pumpehus gult-med-rødt-tårn. Uden for billedet til højre kommer Sømose Å, hvis kilde VIII fik VII lukket i en periode pga forurening. Vandløbene hænger nemlig ofte sammen, og vandvæsnet må regne med at en ulykke et sted hurtigt breder sig til det næste.

Kilde VII. For at forøge mængden af vand gjorde man i 1870 de eksisterende damppumpeanlæg mindre provisoriske. Der blev opført et lille maskinhus med skorsten, hvortil flyttedes dampmaskinen fra Kildeplads III og pumperne fra brønden nr. 8. (Fra København Vandværk 1859-1909).

Kilde III: Harrestrup

Kilden er den ældste, stadig fungerende. Formentlig fordi man dengang placerede den hele 10 km fra vandværket. Urbaniseringen har endnu ikke omkapslet kilden, dog trænger sommerbyerne sig på. Men kilden er den eneste som i et vist omfang formentlig har bevaret noget af sine originale omgivelser.

Kildepladserne byder generelt ikke på de store antikvariske seværdigheder. Men hvis man har sans for detaljer, kan man finde gamle boringer med påtrykt tekst, her Københavns Vandforsyning. På andre står der K. V. 6.

Kildeplads III, 1870. Der er ikke meget som ligner området i dag. (Fra København Vandværk 1859-1909).

Kilde X: Islevbro

Kilde X åbnede i 1885 ved Islevbro. Den ligger umiddelbart inden for Vestvolden og meget tættere på København end de lavere nummerede kildepladser. Det kunne måske være fordi Krigen 1864 havde vist at Dybbøl-stillingen ikke var nok til at forsvare København, og med Vestvolden i udsigt, havde man da i hvert fald forebygget at fjenden kunne kontrollere hovedstadens vandforsyning. Men det er kun et gæt. Man skal nok i arkiverne for at få af- eller bekræftet den teori.

Kilde X med de gule vandværksbygninger i baggrunden, imellem dem løber Harrestrup Å. Huset adskiller sig fra de andre kildepladsers, og det ser faktisk ud som om det er af ældre dato end disse. Kildepladsen er som den eneste ikke tilgængelig for publikum.

Kildeplads X. I 1882 blev det besluttet at søge vandforsyningen forøget ved anlæg af to nye kildebrønde på ydersiderne af de eksisterende: Kilde X og kilde XI. Det blev for kilde Xs vedkommende udført 1883-1884. (Fra København Vandværk 1859-1909)..

Kilde XIII (og XIV)

I 1897 åbnede København en boring 9 km ude på landet på en øde mark ca. midtvejs langs Kagsåen. I et område hvor senere Gladsaxe, Herlev og Københavns kommuner mødtes. Området lå dengang mellem de to små landsbyer Husum og Herlev. Da Islevbro Vandværk stod færdigt i 1923 - ligeledes langt ude på landet hvor Vestvolden stødte til Harrestrup Å, leverede denne kilde vand til værket. Som så igen blev sendt ind til København mange kilometer væk. Kilde XIV (1905 ved Præstebro, Gladsaxe/Herlev).

Da Kilde XIII blev åbnet i 1897, lå den under beskyttende dække af Vestvoldens kanoner. Pumpehus gul-med-alpegrøn gavl ligner de andre, men det har ikke noget tårn, og det ser heller ikke ud til at der nogensinde har været et. Fotoet er fra den nordlige del af kildeområdet, der stadig leverer vand. Området i baggrund (syd) er forurenet og boringerne har ikke været brugt siden 2005.

I 1950'erne skyllede urbaniseringen hen over Kilde XIII. Småværksteder afløstes af huse. Nu lå den ikke længere ude på landet, men midt i et boligområde. I dag fungerer den som hundetoilet for områdets beboere. Kilden omklamres af Motorring 3, nedkørsel 22 og Frederikssundsvej. Det var nu ikke så meget den kraftige luftforurening fra vejene, men forudsætningerne for trafikken, nemlig forureningen fra bilværkstederne der for længst var forsvundet, som stoppede udvindingen af vand  i 2005.

Som forventet steg grundvandet ganske betydeligt. Husejerne der i god tro havde købt huse, måtte pludselig se deres kældre stå under vand, og andre, højereliggende huse, se det samme ske når de stadig hyppigere udbrud af ekstremregn fandt sted. Den ubemærkede kilde er et et eksempel på trængslerne for den bynære vandforsyning.

Vestvolden krydser Harrestrup Å ved Islevbro Vandværk, og ligger flere meter over åen. Umiddelbart over åen har voldgraven en overløbsventil, så ved høj vandstand fosser vand som her fra voldgraven ned i åen. Det var muligvis godt for voldgraven, men i dag er det ikke så godt. Voldgravsvandet kommer nemlig fra den stærkt forurenede Utterslev Mose.

Som afslutning på denne epokes vandanlæg skylder man vel også at nævne det nu nedlagte anlæg ved BorupsAlle/Hillerødgade fra 1901. Dette filter- og oppumpningsanlæg, der dengang lå "ude på landet", betjente Søndersø og de ovennævnte kilder. Så vidt jeg kan se er der intet tilbage af det i dag.

I dag skal man endnu længere ud på landet for at finde kilderne til Københavnernes vand. Faktisk ligger langt, langt hovedparten af kilderne endnu længere ude og benævnes nu ved den lokalitet de ligger i. Ikke med romertal. Og hertil kommer en række fra København fjerntliggende vandværker. Herom i et senere afsnit.

Ruten - en rigtig (g)å-tur!

Nord-syd (går eventuelt modsat retning): Kagsåen nord for Gladsaxe Ringvej (kildeXIV). Sydpå langs Kagsåen (Kilde XIII). Følg åen og Vestvolden til Kilde X ved Islevbro Vandværk. Fortsat ad Harrestrup Å til kilde VII ved Ballerup Boulevard. Lav eventuelt en afstikker ad Sømose Å til Kilde VIII nord for Mileparken. Smedebæk Bro (Kilde VI). Bymose Å til Sommerby Ejby og Kilde III. Distance ca. 10 km uden svinkeærinder.

Værket ved Vesterfarimagsgade set fra den nu ikke-eksisterende Aborreparken. (Fra København Vandværk 1859-1909).

Andre indlæg om Københavns Vandværker

Se indholdsfortegnelsen nederst på det første indlæg i serien.