Visioner for Harrestrup Å

Kommunerne ved Harrestrup Å har tænkt sig at omdanne åen til klimasikring. Det skulle få konsekvenser for Damhusengen mm.

Oprindeligt løb Harrestrup Å ligesom fx Mølleåen gennem et sumpet område. Det første angreb mod Harrestrup Å skete allerede i 1621 da man lavede en dæmning for at opstemme vandet i Damhussøen (eller Langvadsdam, som det hed dengang). Universitetet fik ret til at høste rør og fiske. Reguleringen af højden på vandstanden foregik ikke uden protester fra bønderne i Vanløse og Brønshøj. I 1677 saboterede de slusen oven i købet med kirkens mand fra Brønshøj i spidsen. Men det satte ordensmagten naturligvis en stopper for.

Ved Åmarken Station umiddelbart ved åens udmunding i havet er Hofor ved at sætte pumpehuset i stand i forbindelse med klimasikringen. Det hele forventes at være færdigt december 2014. På Dette stykke er åen indhegnet og man kan ikke rigtigt se den.

"Spildevandsteknisk anlæg"

Koleraepidemierne satte fokus på rent drikkevand. Dæmningerne fik yderligere et tand opad i 1850erne så den kunne stemmes op i næsten 10 meters højde. Dengang brugte man overfladevand som drikkevand. Skiftet til at bruge mere grundvand betød at Harrestrup Å pga forurening fra Københavns ekspansion i 1900-tallet, fungerede som kloak, eller "spildevandsteknisk anlæg" (det lyder bedre) i perioden 1931-1990. Man ledte åen uden om Damhusengen, og i 1959 installerede man de rædselsfulde kanalanlæg af betonfliser.

I den sydligste del af Vigerslevparken er åen meget bred og uden de iøjnefaldende fliser. Men det er tydeligt at man går på en dæmning på hver side af åløbet. Visse steder ligger terrænnet bag dæmningen lavere end åens vandstand. Det er i dette område at åen før inddæmningen løb igennem et engområde. Hvis dette skulle genskabes, ville det kræve nedrivning af en del etagebyggerier og villaer.

Samme kranke skæbne skete for Skt. Jørgens Sø, Utterslev Mose og andre forhenværende vandreservoirer. Nogle endte med at dø biologisk. Såmænd da også i fx New York hvor flere af søerne i Central Park engang fungerede som vandreservoirer. Siden da har ålandskabet fra Vestforbrænding til udløbet i Øresund varieret mellem slet ikke at eksistere til kedelige parkstriber.

Harrestrup Å løber omkring 200 meter langs Hvidovregade som var landsbyen Hvidovres hovedgade. Men denne landsby er blevet godt og grundigt udraderet. Det er stort set kun vejforløbet der er bevaret, samt dette ene hus godt gemt af vejen. Måske 2 flere.

Vand i kælderen

Så længe jeg kan huske tilbage (1974) har forsøgene på at pumpe liv i Københavns søer ikke haft det store held med sig. Men så begyndte folk at få vand i kældrene. Forsikringsselskaberne fik travlt med at udbetale erstatninger. Så politikerne fik et problem. Ifølge en artikel i Politiken (Naturperle med badestrand....) skyldes planerne om at genoprette dele af åen til et mere ålignende forløb netop dette forhold. Det skulle koste knap ½ mia. Men der mangler kun 20 % af beløbet.

Til venstre gemmer åen sig bag kratten og til højre noget etagebyggeri. Sådan ser det meste af Vigerslevparken ud. I støvregnen og tusmørket ganske fredeligt.

Folk kræver tørre kældre og rekreative områder. Måske knager det i det gamle industrisamfunds trafikideologi. Måske gik det lige lovlig hårdt til værks over for fx Ladegårdsåen. Efter forbillede fra Kuala Lumpur overvejer mange storbyer at anlægge SMART, Stormwater Management and Road Tunnel. En genopretning af Harrestrup Å kan formentlig indgå i en sådan strategi. I meget mindre målestok er det allerede sket for fx Kagsmosen og Kagsåen. Som et biprodukt skal der også anlægges en badestrand ved Valby. Ikke at jeg tror disse planer bliver realiserede i morgen, men med dagens tur ville jeg sikre mig at have set det som det ser ud i dag.

Hvem i København kender ikke Damhuskroen? Og formentlig også langt uden for stadens grænser knytter der sig historier til navnet. Nej, jeg har aldrig været indenfor. Så er det sagt. Jeg er skyldig. Umiddelbart syd for Roskildevejen forsvinder Harrestrup Å ind bag ved huse, så man ikke længere kan gå langs med den. Man skal helt ned til Leopardvej og ind i parken igen for at genfinde den.

Harrestrup Ås udløb er blevet forlænget sydpå, fordi kystlinen er rykket en tand længere ud i sundet. Rensningsanlægget ligger delvis på gammel havbund. Kigger man på gamle kort vil man kunne se at åen adskillige steder er rettet ind efter en linial. Åmarken er formentligt ikke det eneste stednavn som hentyder til åen. Nogen mener endda at Rødovre og Hvidovre kommer af hhv Øvre og Ydre Ovre, jf at Rødovre ligger "højere" oppe ad åen end Hvidovre. Stykket mellem Hvidovre Station og Damhussøen løber åen ikke i Vigerslevparken (renden er en senere kunstig kanal). Oprindeligt løb åen på langs midt gennem Damhusengen.

Støvregn og tusmørke over Damhussøen. Men der er masser af liv. Jeg er flere gange i mørket ved at blive rendt over ende af motionsløbere, cyklister (uden lys) eller bare fodgængere som jeg selv. Intet forhindrer åbenbart folk i at "tage en tur rundt om søen". Og der er såmænd også idyllisk at gå langs den næsten spejlblanke sø.

Ruten

Åmarken Station. Så lige ud langs Harrestrup Å til Kagsmosen. Ca. 14 km. Stien er stort set uden lys, så man bør kende stien hvis man vil gå turen i mørke.