Overløbsbassinnet ved Kagsmosen

Siden 16. september 2012 har Vandringsmanden regelmæssigt passeret anlægget af overløbsbassinet i Kagsmosen. Ifølge anlægsplanen er formålet et første skridt i retning af at Kagsåen skal belastes mindre af opspædet spildevand når der er kraftige regnskyl. Overløbsbassinet er 4.000 m3. Der har været aktivitet når jeg har været der på hverdage, uanset vejret.

16. september 2012. Gravearbejdet har været i gang i nogen tid. Det øverste jordlag er skrabet af. Der er også installeret en larmende pumpe. En informationstavle oplyste at dette var NCCs byggeplads, og at de var ved at opføre et "Nyt underjordisk bassin". Senere kom der dog meget bedre information med mange flere detaljer, formål osv.

Byggearbejdet har ikke haft megen mediebevågenhed. Selv blev jeg først opmærksom på det den 16. september 2012, da jeg tilfældigt passerede området. Omkring slutningen af september var hullet færdigudgravet, og i begyndelsen af oktober blev bunden belagt med småsten til at forberede støbningen af bunden.

24. september 2012. Bunden er nået i en del af området. Jorden ligger som en stor, ny bakke. At det ikke har været helt uproblematisk, fremgår af en samling kampesten langs Kagsåen. Den største i mandshøjde. Gravemaskinen til venstre skal have gravet endnu et anelse ned. Maskinen i forgrunden er en pumpe.

Bunden blev belagt med småsten, på nær den fjerneste kortside, hvor der blev støbt en rende. På samme tid ankom de to kæmpekraner som først blev pillet ned kort før sommerferien 2013. Til at holde hullet tørt, var der på modsat side af udgravningen lavet en kunstig dam. Da vinteren var på sit strengeste, var det et ganske kønt syn at se den isfri dam med masser af kæmpeistapper. Næsten som stalagmitter. Den er nu igen fyldt op med jord.

20. oktober 2012. Jerndragere stikker op fra bunden af det kommende bassin. En række tætsiddende jernarmeringer angiver hvor de fremtidige sider kommer til at være. Stigerne giver et indtryk af at det er et ganske betydeligt hul, man her har fået lavet.

Omkring 11. november var jernarmeringen i bunden klar til at bunden kunne støbes. Herefter begyndte man at støbe siderne af bassinet. Den første side var kortsiden ud mod Kagsmosen. Den var færdigstøbt omkring nytår. Og i slutningen af januar blev endnu en side færdig. I februar kunne man så se selve kassen samt nedgangen.

1. januar 2013. Den ene kortside tættest på Kagsmosen var den første som blev støbt og den var færdig omkring nytår 2012/13 op til jordniveau. Man kan også skimte den færdigstøbte bassinbund.

20. januar 2013. Mens pumperne stadig kørte på højtryk. Ænderne nød godt af det lidt varmere vand. Dammen var stort set isfri hele vinteren: Springvand i aflastningsbassinet.

På trods af vinterkulden blev der støbt videre. Hele kassen blev færdigstøbt på ca en måned, fra slutningen af januar til slutningen af februar. Herefter manglede kun 'taget' af bassinkassen.

8. februar 2013. I starten af februar blev den anden langside færdigstøbt. Her ses den ene af kranerne. Der var ialt to.

Den 24. februar 2013. Alle fire sider er færdige. Hullet i langsiden fører vist nok ud til stikledningen ned mod Kagsåen. Denne var allerede færdiglagt på strækningen fra Kagsåen til Kagsmosen. 

Der blev også arbejdet på Kagsåen mellem Frederikssundsvej og jernbanen. Her blev åbreddens gamle træafstivning fjernet, skråningerne gjort mere skrå og sten lagt i bunden af åløbet. Det blev gjort på en lidt særpræget måde: Først blev åen lagt i et midlertidigt rør. Så blev hele åen på strækningen fyldt op med grus. Og til slut blev det hele gravet ud helt ned til åløbet. Jeg er ikke helt klar over hvorfor, men der er vel en mening med det? Siderne blev belagt med stof, som vegetationen groede op igennem og nu ser frodig og "naturlig" ud.

12. april 2013. Kagsåen set fra Frederikssundsvej. Det blå rør ligger på venstre bred. Kun stykket tættest på Frderikssundsvej er endnu som det så ud. Resten er fyldt op. Senere blev åen så gravet ud igen. 

16. maj 2013. Her er åen så gravet ud igen. Der er så småt ved at komme gang i bevoksningen igen. Og i dag kan man slet ikke se hvordan det hele er gået til. Åen flyder igen som før, nu blot med en helt ny bund.

8. juni 2013. Efter at bassinnet er færdigstøbt, blev kranerne fjernet og jorden kastet ned langs siderne. Bemærk hvordan kranen er helt 'klappet sammen' til venstre i billedet. I dag kan man slet ikke se basinnet. Kun den halve snes 'kasser' som stikker op af bassinnets tag samt det lille hus.

Meningen med dette er at lede mere spildevand uden om Kagsåen. I den forbindelse blev Frederikssundsvej halvvejs spærret den 13. maj 2013 og Novembervej helt lukket af mellem Kagsbro og Frederikssundsvej. Der var nogen forvirring. Først onsdag den 15. maj var der kommet styr på afblænding af lyskrydsene, så fodgængere ikke risikerede at blive kørt over

8. juni 2013. Frederikssundsvej. Man kan lige ane Kagsåen lidt til venstre for midten ned mod jernbanen. Mandshøje betonrør er lagt ind under vejen.


Spærringen foregik uden varsling, og kun Trafikradioen oplyste at

"Frederikssundsvej:Herlev Hovedgade,  kun 1 spor i hver retning ml Novembervej og Klokkedybet - i perioden ikke muligt at komme fra Novembervej ud på Herlev Hovedgade. Fra 14.maj til og med 1.juni.".

Herlev Kommunes hjemmeside oplyste at

"På Herlev Hovedgade ved Novembervej skal der graves nye kloakrør på tværs af vejen. Fra den 13. maj bliver vejen gjort smallere, således at det kun er muligt for bilerne at passere arbejdsstedet i én kørebane i hver retning. Cyklister og fodgængere kan passere forbi arbejdsstedet. Samme dag lukkes Novembervej for al trafik. Bilister til og fra afkørsel 21 på Motorring 3 nordgående henvises til at bruge Mørkhøjvej/Novembervej. Arbejdet forventes at være færdigt i juli."

Der er vi så nu. Asfalten er ved at blive lagt på igen. Og det ser ud til at byggearbejderne er ved at forlade Frederikssundsvej.

TILFØJELSE, 12. juli 2013. Herlev Bladet fra 10. juli havde en artikel (se side 18) med to billeder af et besøg i det færdige bassin under jorden.  Billederne er lidt unikke, idet de viser bassinet for sidste gang. Når først det begynder at virke, vil det være sundhedsfarligt at gå derned.

Aphrodites Øje

Aphrodites Øje er et mere poetisk navn for Lille Sejdam. Jeg besøgte den første gang den 21. februar da der stadig var hamrende koldt og isfarligt koldt i Jonstrup Vang. Allerede dengang var jeg lidt betaget af den. Men i dag hvor skoven dog er så frisk og stor er der en ganske særlig stemning her.

Dammen set fra hovedstien. Og fra Jonstrupstenen på den anden side af stien. Vandet ligger der og lokker, hvis man er i en speciel stemning til at indtage det lille vandhuls magi.

Jeg kommer spontant til at tænke på det allersidste kapitel, side 445 i Aksel Sandemoses Jantelovs-roman, "En flygtning krydser sit spor". Den læste jeg for over 40 år siden pga janteloven. Men det var dog ikke denne lov, men dette sidste kapitel som jeg husker bedst. Og som også italesatte noget meget vigtigt for Vandringsmanden i teenagealderen. Kapitlet kan sagtens stå for sig selv, her er det:

I det indre af Newfoundland ligger der et bjerg. Det hedder Halfway Mountain. Det rager op i en temmelig plan skovegn og ser måske derfor højere ud, end det er. På en jagttur kon jeg engang hele vejen rundt om Halfway Mountain og lagde mærke til hvordan et sådant bjerg ser helt anderledes ud for hver gang man flytter sig blot et lille stykke. Du kan få tusinde beskrivelser af Halfway Mountain, og de er alle lige rigtige. Jeg føler en stærk trang til at sige dig nu, og måske er det de vigtigste ord i denne bog, at bjerget er stort og har mange sider, men den, som lå lænket på jorden, så kun Halfway Mountain fra det sted, hvor han lå.

Træer får lov til at gå i forfald. Og rummer sikkert et enormt liv af småbitte dyr for hvem det er et eldorado. Andre træer er på vej til at styrte i dammen, mens atter andre stadig står ret op. Det er som stadier i en løbende proces: Fra et træ vokser op, langsomt svajer mod dammen, for til sidst, når det bliver gammelt, at styrte i dammen, og blive omsat til ny næring for kommende træer.

Det tager kun 5 minutter at gå rundt om Aphrodites Øje. Men som med Halfway Mountain ser oplevelsen af dammen helt anderledes ud for hver gang man flytter sig blot et lille stykke. I nordenden af dammen er der fx en bevoksning med nordamerikanske kæmpethuja. Det kan blive op til 90 meter, og selv om træerne her ikke er nær den højde, skaber de en helt særlig ydmyghed at stå under dem. De skyggeer så meget at der stort set kun er nogle meget spredte og forhutlede bregner hist og pist.

De kæmpestore nordamerikanske kæmpethuja kan ikke andet end at indgyde betragteren med ærefrygt. Man kan mageligt gå under deres kroner. Her rører der sig ikke en vind, og der bliver nærmest helt stille. Jorden er blød, kun lidt spredt bevoksning af bregner der ikke får mange chancer for at vokse store.

Det skråner let ned til vandet i dammen. Her er iris lige afblomstret, men deres gule blomster sidder stadig på. Faldne træer har fået lov til at blive liggende og gå veddets gang. I et område er der en lav bregneskov. Så mosejord. På dette lille areal sker der utroligt meget hvis man kigger godt efter. Jo, en enkelt myg svirrer da også omkring ørerne. Jeg får den tanke at man formentlig kunne slå sig ned her en hel sommer for at studere plante- og dyreliv her. Også de variationer der dels forekommer over tid, gennem et år fx. Men også hvordan sæsonbevoksningen veksler fra nat til dag. Fra solskin til regnvejr og måske hård frost.

Visse steder er der nærmest noget tropisk regnskov over planterne langs dammen. Under disse højre træer har bregnerne helt ideelle forhold og danner et nærmest uigennemtrængeligt krat.

Der er noget mystisk og dragende ved vandet i dammen. Man kan ikke se noget. Det er dækket af andemad. Der er masser af andre idylliske og seværdige steder i skoven. Skallemose Sø, Gisselfeld Mose, skovløberhusene osv. Men Aphrodites Øje, det er altså noget særligt.

Få sekunder ude af thujaområdet kommer man til dette lyse stykke langs ridestien. Vandet er mere klart her. Det er nærmest indbegrebet af den lyse danske skov. Eller hvad?

Det er åbenbart skolernes sidste skoledag, og det ser ud til at mange har valgt at tilbringe den ude i skoven. I hvert fald er der en øresønderrivende larm ved indgangen til skoven ved Fruehavevej. Det myldrer med børn i skoven der larmer. Da jeg når Hareskov Station er det atter fyldt med børn 1a, 1b og 1c fra en eller anden skole skal med s-toget, og det går heller ikke stille af. Heldigvis ligger Aphrodites Øje langt væk fra larm og ballade. Det ved skolebørnene ikke. Men, pssst, nu ved I det altså!

Utterslev Mose, tidlig morgen

Således skriver vejrprofeten tirsdag den 25. juni: Solopgang ved Kastrup 4:29, ved Roskilde 4:31. Månen går ned 7:14 og 7:16 og er aftagende. Næste fuldmåne er 22. juli. Dagen er aftaget med 1 minut, og er 17 timer og 25 minutter. Heldigvis er verden andet end tal og statistikker. Der findes stadig væk en verden udenfor. Oven i købet i tre dimensioner mellem Kastrup og Roskilde, fx Utterslev Mose.

4:39 står der på dette foto. Drømmer jeg, eller er jeg vågen? Solen har været oppe i knap 10 minutter. Den rødlige farve er ved at forsvinde. Ænder og gæs er endnu ikke steget i land. Duggen ligger tung i græsset og beplantningen.

Der er ikke noget åbent hav der hvor jeg bor. Horisonten er dækket af skov, bygninger og bevoksning. Solopgang kan kun ses indirekte som en rødfarvning af skyerne. Smukt ser det ud. Solen selv, den kan man altså ikke få øje på. Man kan mærke den. Bl.a. på dyrenes, fuglenes opførsel. Der er allerede godt gang i kvittevitteriet i trækronerne, mellem buske og ude fra mosen. Græsplænen ved Åkandevej plejer at være befolket med fugle, for øjeblikket mest grågæs og alliker. Men ikke på dette tidspunkt. Da ligger de i sikkerhed på mosens vand.

Lappedykkerne har fundet deres morgenmad, en fisk af en slags. Det er lappedykkeren til venstre som fangede den, men den deler altruistisk med den anden, måske dens unge. Den har lidt besvær med at sluge den, bakser frem og tilbage med den.

I den vestligste ende af mosen flakser ænderne forskræmt væk da de hører Vandringsmandens sagte skridt. De er de eneste menneskelige lyde på dette tidspunkt. En enkelt bil, måske en bus, høres på Hareskovvej. Men ellers ligger folk stadig og sover. Faktisk møder jeg kun en enkelt knallerist og en joggingløber på hele turen.

4:51. Dagen er knap 20 minutter gammel. Gæssene letter og flyver til naboens grønnere græs på den anden side af Hareskovvej.

Hareskovvej skærer sig nådesløst gennem Midtmosen og Vestmosen. Terrænnet er åbent og en anelse højere, så man kan se solen stå op over træerne. Himlen er ikke længere rød, men orangegul. Rensningsanlægget lugter fælt denne morgen. Indtil 1970 blev mosen brugt som udløb for kloakker, hvad der medførte døde fisk og fugle. Det blev anlagt i 1998. Det rummer 4.500 m3 vand, og har vist sig effektivt til at fjerne fosfor, kvælstof mm.

4:58. Solen har nu været oppe i en halv time, men der går over 2 timer før månen går ned. Endnu hænger den bleg og lyser over husene på Pilesvinget langs Vestmosen.

Mågefuglene har taget vinterens nyrestaurerede Terneø til sig. De fleste forbinder vist mågeskrig med de hedengangne Storebæltsfærger eller lossepladser. Men fuglene mangler ynglesteder og steder hvor de kan være i fred. Derfor dette fristed for dem.

5:03. Efter en halv time er solen ved at få magt. Vandspejlet er stadig blankt og glat. 

Vandspejlet er næsten blankt i mosen. Der rør sig kun en let brise. Men det skal der formentlig snart laves om på når solen begynder at opvarme og får sat gang i vindsystemerne.

5:08. Gåsemor vogter over sine unger. Klar til at springe i mosen, hvis Vandringsmanden skulle formaste sig tættere på. Næbbet er højt løftet, men hun undlader dog at udstøde de karakteristiske skrup-af-lyde. Og snart græsser gæslingerne igen fredeligt.

Da jeg cykler forbi ved 8-tiden på vej til arbejde, er verden en anden. Menneskene har indtaget vejene med larm og støj. Joggingløbere stierne. Tingbjerg kirkes klokke banker monotomt og anmassende sin klagelyd og vækker depressive fornemmelser, så jeg tramper hårdt for at komme væk til noget mere opmuntrende. En nærmest infernalsk larm stiger op fra den før så fredelige Hareskovvej. Bilerne står i kø så langt øjet rækker til begge sider af broen. Der er nærmest som om fuglene er blevet mere tavse nu, men det er formentligt kun fordi vinden suser om ørerne og billarmen forurener lydbilledet.

5:19. Frederikssundsvej er så småt ved at vågne. Trafikken er ikke overvældende, men de første morgenfriske biler er allerede i gang. Bageren ved Husum Torv åbner om ti minutter, og vinduerne er allerede fuldt besat med snegle, gifler og frøsnappere. Om få timer vil der være bilkøer i begge retninger.

I glimt tænker jeg at bilisterne, dette trafikale mindretal, egentlig bliver behandlet ganske rundhåndet hvad angår plads, tolerance mht til støj, osv. Men de betaler selvfølgelig også en høj pris i form af lange køer, dårligt helbred, spildtid mv. Så man kan godt gå hen og få lidt ondt af dem.