Sømosen

Sidste gang jeg besøgte Sømosen (26. oktober sidste år) løb mit gamle kamera tør for batterier. Det er nu ikke hele årsagen til at jeg vandrede derudaf i dag. Det blæst en vældi' vind uj fra West i nat, uha da da. Og tæt på Sømosen er der nogle højdedrag hvor jeg håbede på at kunne blive godt gennemblæst. Belært af sidste turs lange strækninger langs kedelige bilveje, fulgte jeg kommunens gang- og cykelstier det meste af vejen. Fx er Tvedvangen en befærdet vej som fører op til moderne tiders stolthed i Herlev: Sportsområdet med skøjtehallen. Den er anlagt i en gammel lavning ved Lindehøj. I det hele taget mærker vandringsmanden at Herlev faktisk er ret kuperet. Det kan man fx se ved Rørløkken bag Herlev Gymnasium. Her er der et glimt af en fin udsigt tværs over Sømosen mod vest.

Et kik ned ad bakken Rørløkken. Bag ved træerne ligger Sømosen, og højdedraget nordvest for mosen ses ude i horisonten.

Sømosen ligger i ca. 22 meters højde. Og umiddelbart nord for er der et højdedrag på op til 43 meter. Sømosen er forsøgt omdannet til et fuglereservat. Men indtil videre er det vist mest for trækfugle.

Vejrudsigten lovede solskin. Men der er slørede skyer. Dette er hvad solen kunne mande sig op til. Sømosen set fra toppen af bakken.

Ballerup Kommune forsøger at gøre det mere attraktivt for såvel dyr som mennesker. Der er opført nye hegn til at får og beder kan afgrænse kanten langs mosen. Og kratten er også fældet så man nu kan se ud over vandet i mosen.

 

På sydsiden af mosen er der et fugletårn. Det ser noget faldefærdigt ud. Men udsigten oppefra er der ikke noget i vejen med.

Ved Michaelskolen er der en ca. 40 cm. bred gangbro ud til en platform. Her er der også ryddet langs med kanten. Denne blæsevejrsdag er der flere hold børn på tur langs mosen. Vandet er tøet på overfladen, men frosset dybere nede, så man kan faktisk "gå på vandet".

Ved Michaelskolen nord for mosen er der bygget en smal gangbro lige ud i mosen. Her står man så nærmest midt i det hele.

I Sømosens sydøstlige hjørne løber Sømose Å i retning af Harrestrup Å. Sømose Å slynger sig sydpå og det er delvis tilgængelig. Hvis ellers man er ihærdig nok. For private boliger og industrier har fået lov til at bygge helt ned til åen på lange strækninger. Ved insisterende at følge et par omveje kan man dog godt få et indtryk af åens forløb. Tidligere har jeg gået det sidste stykke fra Mileparken til Vestforbrænding. Det virker lidt ligesom om at da man startede at bygge på de bare marker, så anså man Sømose Å for at ligge lidt ubelejligt. Den passede ikke rigtig ind i de kvadratiske boligkvarterer.

Bag ved broen starter Sømose Å sin tur sydpå mod Harrestrup Å. På denne strækning er der en sti langs åen. Men den slutter hurtigt.

Ved Herlev Hovedgader og jernbanen er åen helt overdækket. Specielt ved jernbanen er der ingen vej udenom, eller rettere, der er man nødt til at gå en lang vej udenom for at komme under jernbanen. Fx ved Marielundsvej. Kun for at opdage at åen også er overdækket til et pænt stykke syd for Ellekær. Området er indhegnet af elektrisk hegn, og huser stalde, græsareal og en pumpestation.

Hvis jeg må sige noget, så synes jeg at byplanlæggerne har klodset godt og grundigt i det. På lange strækninger flyder Sømose Å gennem en relativ dyb dal. Hvis man i sin tid have efterladt et lille stykke jord langs øbredden så vandringsfolket ikke skulle gå lange omveje for at følge åens løb, er jeg ret sikker på at det ville være en topscorer som motions-, hjerte- eller travesti. Men sådan er det ikke. Og det bliver der formentlig heller ikke lavet om på. I stedet er det grundejerne langs åen som har glæde af den.

Hvissinge - Vissinge - HB9

Ribe anses for at være Danmarks ældste by, men Hvissinge som landsby(sted) er ældre. Hvis Hans-Henrik Rasmussens hæfte om Hvissinge står til troende. Hvissinge, Hvessinge eller Vissinge har været landsby i mere end 1.700 år. Der er fundet rester af gårde, udhuse, brønde, stiger mm. tilbage til jernalderen (375-775) i området mellem Sortevej, Birkeskoven og Fraligsvej. Her dyrkede beboerne bl.a. rug, byg, hør og hamp. Den erstattede formentlig en nedbrændt, nærliggende bebyggelse, som eksisterede i omkring 300 år. Tæller den med, er vi tilbage til da tre vise mænd besøgte Brian og hans mor i en lade i Betlehem.

Hvissingegård ligger tæt på gadekæret. Bag stuehuset er der 3 store længer, og den fremstår i det hele taget som en meget stor gård. Nu er der børneinstitution her. Se legehuset i haven.

Landsbyen flyttede rundt i området. På skrift hører vi først om den under Christian 5 i 1680'erne. Her blev optalt 8 gårde og 12 holdshuse. Ikke meget, men mere end Glostrup Landsby, hvorfor rytterskolen holdt til her 1722-1912, hvor den brændte. I 1787 var der 156 indbyggere. Indtil et stykke op i det 19. århundrede gik gårdene i arv mellem gårdmandsslægterne.

Også Leragergårds stuehus ser imponerende og velbevaret ud. Længerne er til gengæld ikke så store. Nu huser den amatørteateret og yoga.

Det ældste vi kan se i dag, er gårde der er lidt over 100 år gamle: Leragergård, Hvissingegård (midten af 1800-tallet), Enceintegård (kan ikke være ældre end 1886, da den formentlig er opkaldt efter Vestenceinten, som Vestvolden hed dengang - og Husumenceinten) og Vældegård (stuehuset opført 1926 efter brand).

Af Enceintegård er kun dette stuehus bevaret, og det er privatbolig. Uden at vide det går jeg ud fra at det lidt underlige navn stammer fra Vestenceinten, som Vestvolden dengang hed på denne strækning. Navnet kan anes midt på facaden.

 Lidt afsides fra gadekæret ligger Engbrydegård, Parcelgården (omtalt ved en tidligere tur til Vestskoven) og Kroghslyst (opført slutningen af 1700-tallet, Roskildevej 526. Købt af Københavns Kommune kort efter 1919, forpagtet). Desuden er der nogle få ældre huse omkring gadekæret, der ikke er så stort som det var engang.

Af de gamle gårde forekommer det mig at Engbrydegård stikker mest ud fra sine nuværende omgivelser. Den ligger i "Pipkvarteret", det folkelige ord for det parcelhusområde hvis veje har fuglenavne. Der står en gammel pumpe på gårdspladsen, nogle mælkejunger langs huset formentlig for at markere husenes forne funktioner.

Fra 1900 udviklede Glostrup sig lidt lige som Brønshøj. Men så var det slut med de hvasse hvissinger. Ifølge "Større danske landbrug" (1933) overvejede Hvissingegårds bestyrer (ejeren handelsgartner) at overgå fra 10 marks drift til frugttræer og gartneriprodukter. Som en langvarig flodbølge skyllede parcelhuse mod nord over markerne og efterlod de oven nævnte gårde som små øer midt i småhuskvarterne. Hvissinge landsby holdt stand til 1980'erne. I dag fremstår området Hvissinge som et parcelhuskvarter med enkelte etagebyggerier.

Nogen egentlig landsbystemning er der ikke omkring gadekæret. Det kunne nærmest være en hvilken som helst park med en lille dam. Der er dog enkelte undtagelser som dette lille hus.

Historien fra Mørkhøj gentager sig: Gårdene nedlægges, gartnerier kører et par årtier før udstykningen til parcelhuse former området til det vi kan se i dag. Ingen af gartnerierne er bevaret andet end i fotoer. Hvor tidligere tiders gårdmænd, gårdkarle og kvinder arbejdede, kan nutidens mennesker dyrke yoga, amatørteater, spise, få passet børn eller bare bo.

Her er et andet af de mindre huse omkring gadekæret.

I snart 50 år (siden 1963) har De Danske Pelsauktioner holdt til i Hvissinge trods protester fra dyreværnsforeninger. Den ligger ca. halvvejs ad Degnestien, der kun er for cykler og fodgængere. En egentlig plan kom i 1976: Hvissingeplanen.

Dette område er Hvissingetorv. Jo, der er en Spar, den obligatoriske kebab-take-away og vist nok også andre torvefunktioner. Men ellers er det præget af institutioner og boliger. På denne fredag er der ikke just torvestemning.

I 1990'erne blev området genstand for den nye trend: Byøkologi. 200 boliger blev opført i Hvissinge Vest syd for Vestskoven. Mellem Nordre Ringvej og Oxbjergvej. Så sent som i dette årti har de sidste større ubebyggede lommer måttet overgive sig.

Tæt på Vestskoven har nogle arkitekter fået lov til at slå fantasien løs. Hvad ligner det? Det vilde vesten? Det lille hus på prærien? Området er ikke helt uden charme, i den forstand at det rent arkitektonisk skiller sig ud fra resten af Hvissinge. Foto taget i retning mod det såkaldte Aktivitetsfelt mod område 1A. Husene kaldes Skovhuse.

I Glostrups kommuneplan 2003-2015 er Hvissinge Landsby omtalt som Område HB9. Leragergård er smidt ud af HB9 og tilhører HO9. Dog bedre end tre andre gamle Hvissinge-gårde som slet ikke er med i plantillægget. Sådan kan det gå. Hvad der vidner om Hvissinge landsby er hegn, træer og enkelte bygninger. Og det er kun tilladt at bygge i en etage. 

For alsidighedens skyld også lidt for bilisterne: Motorring 3 og dets møde med Jyllingevej. I horisonten til venstre Vestforbrænding og lidt til højre for midten Herlev Hospital. Til lykke med de fine faciliteter. Det tager 2 minutter at nå den afkørsel, som 4 kilomenter længere mod nord fører ned til Frederikssundvej. Tænk, jeg foretrækker at bruge de 40 minutter det tager til fods langs volden!

Bog: Hans-Henrik Rasmussen: Hvissinge – fra jernalder til nutid (2002).
Bog: J. J. Hansen: Større danske landbrug. Bd. 1. 1933.
Glostrup Lokalhistoriske Arkiv: Nyt fra arkivet. Søg på Google.
Nyt fra Arkivet, 42/2006 om Hvissinge Øst, s. 5-12.
Nyt fra Arkivet, 38/2005 om Hvissingestien, s. 12-18.
Eksempel på slægtsside fra området.
Kommuneplan for Hvissinge Landsby. 2003-2015.
Passivhus familiebolig.

Sol over Vold og Mose

Vejret må være dagens største attraktion, tænkte Vandringsmanden til formiddag, hvor sneen knasede under støvlerne, og der skulle gås rask til for at holde varmen. Men der var andre lyde end knasen. Faktisk var der en kvidren, pippen, skratten og syngen som på en sommerdag. Bortset fra at årstiden gør at man rent faktisk også kunne se hvor lydene kom fra.

Der er masser af rødhalse eller -kælke langs den kunstige dam. Måske er de tiltrukket af det varmere vand? Så endelig kan jeg dokumentere at jeg har set en rødhals!

Jeg har ikke nogen særlig god zoom på mit kamera, så læserne må bære over med den ringe kvalitet på billederne i dag. Jeg kunne ikke komme tæt nok på, så de er udklip der så er forstørret op til en helt urimelig størrelse. Derfor er de slørede og uskarpe.

I starten tror jeg at det bare er en skade. Men da jeg kigger nærmere, kan jeg godt se at der er noget galt: Fuglen er rød! Den er ellers på størrelse med en skade. Jeg vil lade det være op til fuglekendere at artsbestemme den. Flot er den i hvert fald. Hvad enten man ved hvad der er for en eller ej. Jeg har lidt på fornemmelsen af det må være en skovskade.

Vand er et af fuglenes store problemer i vinterperioden. Derfor klumper de sig sammen på de områder hvor der stadig er isfrit. Tæt ved en bro og et afløbsrør er vandet stadig for varmt til at frosten har fået fat for alvor.

En af mine kolleger mente at der ikke var nogen sjagger i år. Det kan da vist dementeres her. Er det ikke ham eller hende her?

 Argh, det er en skam at det er blevet så uskarpt! Men jeg synes alligevel motivet går forud for kvaliteten af billedet. Og så var der endda hele to af dem. De hoppede rundt i en busk, og gnavede løs på deres vinterforråd.

Men de dokumenter at fugle og dyr lever og har det godt, trods kulde og blæst i Kagsmosen og langs Vestvolden.

Solen skinner ned i Volden. Men det er forbandet svært at nå derned! Solen står ganske enkelt alt for lavt på vinterhimlen.

De bygger stadig på forsinkelsesbassinet ved Kagsmosen. Nu har de også lavet et rør op mod Frederikssundsvej. Det er så stort, at man næsten kan stå op inde i det (jeg prøvede dog ikke, der er afspærret).

Selv her i vinterkulden er der gang i byggeriet i Kagsmosen. Nu er de i gang med at konstruere en betonkasse. Det må være her selve bassinet skal være. Mon de fylder op igen langs siderne?

Mens de graver, ser det ud til at der er lavet en slags aflastningsbassin hvor vandet bliver pumpet op. I den strenge frost er der dannet et mudret ismonster, og vandet må åbenbart være varmt, for dammen er isfri (se fuglene), og det damper fra det.

Her sprøjter det med vand til den kunstige dam. På den anden side fosser vand ud fra et ret stort rør. Fuglene ser ud til at trives her. Og der er masser af rødhalse i krattet langs dammen.