Sømosen

Sidste gang jeg besøgte Sømosen (26. oktober sidste år) løb mit gamle kamera tør for batterier. Det er nu ikke hele årsagen til at jeg vandrede derudaf i dag. Det blæst en vældi' vind uj fra West i nat, uha da da. Og tæt på Sømosen er der nogle højdedrag hvor jeg håbede på at kunne blive godt gennemblæst. Belært af sidste turs lange strækninger langs kedelige bilveje, fulgte jeg kommunens gang- og cykelstier det meste af vejen. Fx er Tvedvangen en befærdet vej som fører op til moderne tiders stolthed i Herlev: Sportsområdet med skøjtehallen. Den er anlagt i en gammel lavning ved Lindehøj. I det hele taget mærker vandringsmanden at Herlev faktisk er ret kuperet. Det kan man fx se ved Rørløkken bag Herlev Gymnasium. Her er der et glimt af en fin udsigt tværs over Sømosen mod vest.

Et kik ned ad bakken Rørløkken. Bag ved træerne ligger Sømosen, og højdedraget nordvest for mosen ses ude i horisonten.

Sømosen ligger i ca. 22 meters højde. Og umiddelbart nord for er der et højdedrag på op til 43 meter. Sømosen er forsøgt omdannet til et fuglereservat. Men indtil videre er det vist mest for trækfugle.

Vejrudsigten lovede solskin. Men der er slørede skyer. Dette er hvad solen kunne mande sig op til. Sømosen set fra toppen af bakken.

Ballerup Kommune forsøger at gøre det mere attraktivt for såvel dyr som mennesker. Der er opført nye hegn til at får og beder kan afgrænse kanten langs mosen. Og kratten er også fældet så man nu kan se ud over vandet i mosen.

 

På sydsiden af mosen er der et fugletårn. Det ser noget faldefærdigt ud. Men udsigten oppefra er der ikke noget i vejen med.

Ved Michaelskolen er der en ca. 40 cm. bred gangbro ud til en platform. Her er der også ryddet langs med kanten. Denne blæsevejrsdag er der flere hold børn på tur langs mosen. Vandet er tøet på overfladen, men frosset dybere nede, så man kan faktisk "gå på vandet".

Ved Michaelskolen nord for mosen er der bygget en smal gangbro lige ud i mosen. Her står man så nærmest midt i det hele.

I Sømosens sydøstlige hjørne løber Sømose Å i retning af Harrestrup Å. Sømose Å slynger sig sydpå og det er delvis tilgængelig. Hvis ellers man er ihærdig nok. For private boliger og industrier har fået lov til at bygge helt ned til åen på lange strækninger. Ved insisterende at følge et par omveje kan man dog godt få et indtryk af åens forløb. Tidligere har jeg gået det sidste stykke fra Mileparken til Vestforbrænding. Det virker lidt ligesom om at da man startede at bygge på de bare marker, så anså man Sømose Å for at ligge lidt ubelejligt. Den passede ikke rigtig ind i de kvadratiske boligkvarterer.

Bag ved broen starter Sømose Å sin tur sydpå mod Harrestrup Å. På denne strækning er der en sti langs åen. Men den slutter hurtigt.

Ved Herlev Hovedgader og jernbanen er åen helt overdækket. Specielt ved jernbanen er der ingen vej udenom, eller rettere, der er man nødt til at gå en lang vej udenom for at komme under jernbanen. Fx ved Marielundsvej. Kun for at opdage at åen også er overdækket til et pænt stykke syd for Ellekær. Området er indhegnet af elektrisk hegn, og huser stalde, græsareal og en pumpestation.

Hvis jeg må sige noget, så synes jeg at byplanlæggerne har klodset godt og grundigt i det. På lange strækninger flyder Sømose Å gennem en relativ dyb dal. Hvis man i sin tid have efterladt et lille stykke jord langs øbredden så vandringsfolket ikke skulle gå lange omveje for at følge åens løb, er jeg ret sikker på at det ville være en topscorer som motions-, hjerte- eller travesti. Men sådan er det ikke. Og det bliver der formentlig heller ikke lavet om på. I stedet er det grundejerne langs åen som har glæde af den.