fredag den 1. juni 2018

Gyrstinge Søsti - Ringsted til Store Merløse

Oktober 2017 indviedes en (trampe)sti hele vejen rundt om Gyrstinge Sø - omkring 10 kilometer


Det er faktisk trampestien som man lige kan ane gennem blomsterhavet lidt til højre for midten. På en glohed dag som denne tilgiver man gerne at den er svær at finde. Og at vegetationen når en til over knæene.

Gyrstinge Søsti

Det er Ringsted Kommune som har taget initiativ til stien og også lavet en folder om stien. Lad mig straks afsløre at jeg ikke tog hele vejen rundt fordi turen til søen var på omkring 17 kilometer. Men dog langt over halvvejen: Fra Store Bøgeskov Øst til Søtoftevej nord for Allindemagle Skov. Vel omkring 7-8 kilometer af strækningen over dæmningen mod øst. Søen indskriver sig således som den første sø på Sjælland som jeg har kunnet gå hele vejen rundt om langs bredden. Det kan man ikke med Arresø, Sjælsø, Furesøen, Haraldsted Sø, Tystrup-Bavelse Søerne og andre.

Gyrstinge Sø, østlige del. Gårdene på den anden side ligger ved Søtoftevej. Skoven til højre for er Allindemagle Skov.

Gennem Allindemagle Skov kan man da heller ikke se søen idet man vest for Københavns Vandforsynings nu nedlagte vandindtagsrør bliver ledt op på den stejle skrænt. På sydsiden af søen er der i næsten hele det østlige område beskyttede fugleområder som man kan se udover og desuden nyde den rige natur med masser af forskellige lyde, inklusive frøer i nogle af moseområderne.

Dette ikke bare ligner et eldorado for frøer. Efter lydene at dømme er det det også, og det er en meget sjælden oplevelse i Danmark.

Man kommer også igennem nogle fårefolde. Men på en gloende hed dag som denne med næsten 30 grader trækker de sig tilbage under de skyggefulde træer. Det samme gjaldt dog ikke en flok køer som havde lejret sig tværs over vejen på dæmningen mod øst. Jeg har gennem nogle år trænet mod koskræk. Men jeg må indrømme at jeg var ved at vende om. Men forskellige ting talte imod. Jeg måtte simpelt helt over dæmningen for ikke at skulle gå længere end mine ben kan klare. Desuden var der en smutvej nedenfor dæmningen med vand som man ville kunne løbe ud i ved en krisesituation.

Et skelsættende øjeblik i Vandringsmandens liv: Køer er næst efter hunde det dyr som slår flest mennesker ihjel i Danmark. Skal jeg vende om? Bruge nødbremsen til venstre nedenfor dæmningen, eller hvad jeg gjorde kigge stift frem og gå venstre om flokken. Ingen af køerne så ud til at have ork tilbage til overhovedet at ville flytte sig, så jeg nærmest løb hen til den befriende klaplåge som anes på den anden side af flokken.

Men det afgørende var nok at varmen ganske enkelt var for meget for køerne. De havde lagt sig fladt ned og så ikke ud til at have ork til overhovedet at rejse sig op. Heldigvis var der heller ikke tilskuere, for de må have troet jeg var lidt halvskør, da jeg snakkede beroligende til mig selv (og håber jeg: køerne) mens jeg passerede i ilmarch mens jeg kiggede den anden vej. Så det lykkedes mig faktisk at nå frelst gennem flokken og til klaplågen. En helt utrolig præstation, syntes jeg selv bagefter, uden dog at dvæle for meget, for godt beskyttet bag lågen, havde de overraskede køer nu rejst sig og så ganske gnubbelystne ud.

Da Københavns Vandforsyning indvandt overfladevand her, var vandstanden på højde med platformen yderst, og røret under træbroen lå altså under overfladen. Herfra begyndte vandet sin lange vej mod de tørstige københavnere.

Københavns Vandforsyning

Dæmningen er et levn fra dengang Københavns Vandforsyning udvandt overfladevand af søen 1966-2009. Dæmningen hævede vandstanden med 2 meter, og ca 1 kilometer vest for dæmningen på nordsiden kan man se det rør hvorfra man startede pumpningen. Man har efterfølgende i 2011-14 sænket vandstanden med 2 meter så røret nu ligger over vandoverfladen og i stedet indrettet en badebro med en  lille forhøjning med bænke og bord. Røret ligger nu under broen og over vandoverfladen.

Udsigt mod den vestlige del af Gyrstinge sø nord for Allindemagle Skov. Dette er den bredeste del af søen.

Siden 2014 løber vandet nu igen gennem Ringsted Å til Haraldsted Sø mod øst. Allindemagle Skov lider tilsyneladende ikke under tørken. Der er fugtige stier og ideelt til myg. Turen fra vandindtaget og til Søtoftevej måtte da også foretages i ilmarch. Myggene var så mange at man kunne høre en konstant svirren, og jeg måtte fægte med armene for ikke at blive totalt gennemstukket. Heldigvis var der nok skygge så jeg ikke blev overophedet, men var dog lykkelig da jeg nåede ud i det fri ved den lille bebyggelse nord for skoven.

Søtoftevej går højt oppe i landskabet og man har en pragtfuld udsigt, især mod Gyrstinge Sø og vest i det hele taget.

Til og fra søen

Fra Søtoftevej har man i øvrigt flere steder en ganske vidunderlig udsigt både mod søen og over landskabet vest for. Vejen fører også gennem den lille skov Ordrup Skov hvor der belejligt var dejlig skygge.

Indgangen til Ordrup Skov fra syd flankeres af denne lille idyl

I det hele taget er ruten til og fra søen også værd at tage med. Jeg har allerede flere gange omtalt Oplevelsesstien som udgjorde de første ca. 5 kilometer af ruten. Den er altid god for oplevelser.

Gyrstingevej. En alle med ikke særlig meget trafik. Så gør det heller ikke så meget at der hverken er cykelsti eller nogen særlig rabat.

Gyrstingevej er en alle (vist nok popler) som fører til den lille landsby Gyrstinge hvor der er skole, kirke og landbyhus. Til min store overraskelse var der ikke noget toilet på kirkegården. Det er første gang jeg har været ude for det. (Redaktionel tilføjelse 10. juni: Se kommentaren til dette indslag: "Hej alle der kommer til Gyrstinge Kirke og ikke kan finde toilettet så kan jeg oplyse at toilettet findes i Præstegården lige ved siden af." Jeg takker for denne oplysning)

Ruten

Ringsted Station. Oplevelsesstien. Holbækvej. Gyrstingevej. Gyrstinge. Store Bøgeskovvej. Gyrstinge Søsti. Allindemagle Skov. Søftoftevej. Stibjærgvej. Store Merløse Station. I alt vel ca. 23 kilometer.

lørdag den 26. maj 2018

Ringsted - Hvalsø ad Oplevelsesstien mm

Festfyrværkeri ad en smal korridor af fin natur i form af sø, skov, øde landeveje og adskillige kulturhistoriske oplevelser


Oplevelsesstien langs Torpet Mose. Man kan se over mosen det meste af denne strækning til landbrugsområder på modsat side af Ringsted Å.

Vejret har været helt forrygende i maj. Og denne fredag var det perfekt vandrevejr. Bortset fra enkelte ret trafikkerede område og landbrug byder strækningen på et godt mix af virkelig gode udsigter, skov, sø og kulturhistorie. Terrænet er let til moderat kuperet og foregår af fine grusstier, eller øde asfalterede landeveje.

Ringsted - Oplevelsesstien

Oplevelsesstien Ringsted til Haraldsted var revanche fra sidste gang hvor tåge eller mosebryg i et så stort omfang gjorde at jeg dårligt kunne se åen før Haraldsted Sø. Det var den 28. august 2017 umiddelbart før indvielsen, hvor der også var en del gravearbejde. Det er slut nu og grusstierne er fine og velegnede til vandring. Der er kun en lille trampesti tilbage at komme grus på, på begge sider af Holbækvej. Og udsyn så langt øjet kan se på grund af klar himmel og sol.

Sandvejen vest for Haraldsted, med søen til styrbord. Efter bakken går det nedad mod Haraldsted.

Den østlige ende af Haraldsted Sø hvor Oplevelsesstien er, er en nogenlunde bred korridor i et naturområde med masser af liv, insekter, fugle, frøer mm som måske ikke kan ses, men så sandelig høres. Udsigten til den vestlige side hvor det ser mest ud som landbrug.

Her ses udsigten til styrbord fra Sandvejen.

Da jeg kendte Oplevelsesstien fra sidste gang, valgte jeg i stedet at bestige skrænten for at komme op til Fjernvandresti E6 (Sandvejen) på skrænten langs Haraldsted Sø i stedet for langs bredden. Her har man et meget bedre udsyn over søen. Vejen er to hjulspor der ganske vist er ret sandede. Men udsigten fejler ikke noget, faktisk bedre end at gå på selve Oplevelsesstien langs søen. Haraldsted en landsby uden forretninger og andre offentlige ting udover kirkegården, skolen og et foreningsliv som dog mest er for sovebyens beboere.

Gården ved Knus Lavards kors har en Maria-statue udstillet. Korset var ved at blive tjæret, så der stod en stige op til kobbertaget.

Knud Lavardsvej - Haraldsted Skov

Det kan synes mærkeligt at den 7 kilometer næsten lige landevej skulle være scenen for dramatiske begivenheder i danmarkshistorien, nemlig mordet på den hertug Knud Lavard 1131 og den efterfølgende krig mellem forskellige kandidater til kronen. Men dengang gik Sjællands gamle hovedlandevej (Valdemarvejen) her, og der lå en kongsgård i Haraldsted. Mens hans rival Magnus næppe er kendt af mange i dag, så blev der bygget et kapel for Knud Lavard i 1146. Fundamentet kan stadig ses, og lidt tættere på skoven er der et højt kors som er opsat 1902 på det sted som "nogen" mener han blev myrdet. Det skal man dog nok ikke tage for gode varer.

Valsølille Kirke. Kirken er bemærkelsesværdig enkel (efter sigende også indeni)

Kun den imponerende store kirke minder om forne tiders adelige magtvælde. Haraldsted ligner næsten enhver anden landsby med kirke, skole og et foreningsliv, og soveby for resten. Nordøst for ligger Haraldsted Skov, Valsømagle Skov som begge er meget fine skove, tætte og næsten ingen trafik. Det åbne land mellem skovene og Skjoldenæsholm er lidt af en landbrugsørkenvandring at kæmpe sig igennem. Indtil man når Valsølille. Det er værd at lave en lille afstikker til kirken der udover at være charmerende enkel også har en god udsigt, og desuden kommer man forbi Valsølille gård.

Valsølille er i dag en andelsboligforening. Hvilket for mig lyder mere sympatisk end hjemsted for adelen.

Skjoldenæsholm, Valsølille

Godset Skjoldenæsholm er i dag hotel og kongrescenter. Den store parkeringsplads foran den nyklassicistiske bygning er fyldt med biler, hvilket i nogen grad spolerer indtrykket. I stedet kan man vælge at kigge nærmere på de andre bygninger i tilknytning til Skjoldenæsholm. Også de som ligger på begge sider af vejen nord og syd for. Sporvejsmuseet har på denne tid af året kun åbent i weekender. Man skal ind i sommerferien før der også er åbent på hverdage.

Blandet landskab ved Skjoldenæsholm. Godset har en lang højadelig historie, og der er stadig ar efter denne periode, bl.a. et familiegravsted på Valsølille kirkegård.

Langs Bistrup Skovene

I kanten af Bistrupskovene ligger Sjællands højst placerede kro, Kudskehuset på Skjoldenæsvej. Det ligger ved foden af Sjællands højestepunkt, Gyldenløves høj. Her kan man ud over at spise også få kaffe og æblekage. Rigeligt endda. Der er udendørsservering såvel i sol som skygge (jeg valgte det sidste). Og det var svært efter at være blevet dejlig afkølet at sætte i gang og ud i solen igen.

Gård nord for Skjoldenæsholm. Længere inde i skoven ligger Kudskehuset næsten helt skjult, kig efter skiltet.

Det sidste stykke ad Hoppeolden og Stavnsbjergvej er mest landbrug og spredt bebyggelse, indtil man ganske kort må udholde den stærkt trafikerede Ny Ringstedvej for at nå stationen i Hvalsø.

Kudskehuset. Tæt på Gyldenløves Høj

Ruten

Ringsted Station. Oplevelsesstien. Haraldsted. Knud Lavardsvej. Skjoldnæsvej. Hoppeolden. Stavnsbjergvej. Hvalsø Station. I alt ca. 25 km.

mandag den 21. maj 2018

Maglesø og Lillesø Fredningen

En af de mindre kendte fredninger nord for Sorø byder på ganske gode naturoplevelser, samt enkelte kulturhistoriske


Det bakkede terræn ved Krøjerupvej. Længst ved Maglesøhus og tættest på Elberlings Hus. Næppe den lærer som undervist os på Biblioteksskolen i 1970'erne.

Det drejer sig ikke om den samme Maglesø som jeg besøgte i foråret ved Brorfelde. Nok en mindre kendt fredning, og den er da også mindre egnet til vandreområde end den anden Maglesø, undtagen i udkanten, og fx er der kun meget få steder man kan få adgang til søerne, endsige se dem. Men det ændrer ikke ved at naturoplevelsen er stærk. Der høres masser af fugle- og dyreliv i de smalle bræmmer langs søbredderne.

Fredningen

Ellers er søerne omgivet af landbrug. De bedste områder at få et indtryk af hvordan de ser ud, er i den nordøstlige ende af Lillesø. Her er også en rastepladsmeden bænk. På østsiden af Lillesø findes en såkaldt vældmose. Fra toppen af den bakke hvor Bromme Kirke ligger, har man et vældigt udsyn over landskaberne vest og nordvest for. Men ikke over søen.

Udsigten fra kirkegården ved Bromme Kirke mod nordvest. Søen ligger bag fotografen og kan altså ikke se.

 Maglemosevej fra omkring Ålerendevej til den ca en kilometer efter drejer mod vest og væk fra søen er en strækning hvor man uden at kunne se selve søen, kan fornemme den rige natur, som stor i grel modsætning til landbrugsarealerne længere vest på. Egentlig burde jeg måske ikke forsøge at gengive stedets charme gennem fotoer og tekst, men snarere gennem lyde og dufte. For dem er der rigeligt af i bræmmen langs søerne.

Et forsøg på at gengive et af de korte glimt man kan få af søerne fra vejen. Her Maglesø set fra Maglesøvej

Enkelte steder på Krøjerupvej er der omkring Maglesøhus (midt på strækningen) også et lille kik til Maglesø, og her er det mere det bakkede terræn som bryder med landbrugslandskabets monotoni. Der er også et meget lille mosehul midt på en mark hvor der ikke desto mindre synes at være et særdeles livligt samfund af frøer. Der kvækkes i hvert fald på livet løs, og man kan undre sig over at der ikke skal mere til end straffesparksfeltet på en fodboldbane, samtidig med at man også kunne fundere over perspektiverne i hvis de fik endnu mere plads. Og hvor sårbart det hele er hvis noget skulle gå galt og vandhullet blev truet. Hele turen rundt om søerne er vel alt i alt omkring 7-8 kilometer.

Landbruget

Man slipper ikke ud til de små oaser af natur i Danmark uden at skulle igennem landbrugsland med vidstrakte raps-, hvede-, byg- eller brakmarker. På denne tur består denne del af ruten fra strækningen fra Haverup til et pænt stykke nord for Krøjerup, ialt ca 5 kilometer, eller ca. 10 kilometer hvis man som jeg, går samme vej tilbage igen. Man kommer igennem nogle enkelte små bebyggelser udenvejs og også nogle enkelte gårde.

Her et stykke af de mere interessante strækninger gennem landbrugslandet. Der er lidt træer og haver omkring gårdene i Krøjerup.

Sorø

Ellers er Sorø jo altid lidt mere end en kop kaffe værd. Især hvis den kan indtages på Skotte og Stentofts lille hyggelige kafe på Sorø Station. En af de få stationer som stadig har noget lækkert at byde på. I modsætning til stationsbyen Frederiksberg (hvor Sorø Station ligger), har Sorø en gammel velbevaret bymidte, langs Priorgade, Storgade og Alleen samt selvfølgelig kirken og akademiet.

Provinsbygader og -huse i Sorø tæt på kirken.

Hovedbygningen er et velbevaret minde fra den sene enevældes tid under Frederik 6. hvor kultureliten lavede sit velkendte nummer med at hylde enevældens glæder og fortrænge den knap så guldalderlige dagligdag for den danske befolkning i bred almindelighed. Her spankulerede kendte digtere, forfattere og kunstnere som B.S. Ingemann, Carsten Hauch, Peter Heise, N.F.S. Grundtvig, H.C. Andersen og Bertel Thorvaldsen rundt som ansatte eller på besøg.

Sorø Sø set fra Frederiksberg med Sorø Akademis hovedbygning på den anden side.

I 1849 var deres virkelighedsflugt imidlertid slut, og det samme var Frederik 6.'s tredje akademi. Men bygningerne overlevede og kan stadig beses. Man kan ved at gå en tur i den enorme akademihave sagtens forestille sig hvor vidunderlig Danmark og enevælden må have set ud, set fra stierne med udsigten til Sorø Sø, med kirken osv.

Akademiets hovedbygning fra 1827. Flankeret af bygninger fra de ældre akademier.

Da jeg bevandrede stierne langs søen var det nu galde skoleelever som festede, kærestede og sejlede i kano. Sorø er næsten vokset sammen med landsbyen Haverup hvor der stadig findes enkelte gamle huse tilbage.

Haverup gamle mejeri. 


Ruten

Sorø Station. Skælsørvej. Storgade. Alleen. Slagelsevej. Haverupvej. Anagervej. Lillesøvej. Maglesøvej. Krøjerupvej. Haverupvej. Slagelsevej. Stien langs østbredden af Sorø Sø. Sorø St. I alt ca. 22 km.