mandag den 21. maj 2018

Maglesø og Lillesø Fredningen

En af de mindre kendte fredninger nord for Sorø byder på ganske gode naturoplevelser, samt enkelte kulturhistoriske


Det bakkede terræn ved Krøjerupvej. Længst ved Maglesøhus og tættest på Elberlings Hus. Næppe den lærer som undervist os på Biblioteksskolen i 1970'erne.

Det drejer sig ikke om den samme Maglesø som jeg besøgte i foråret ved Brorfelde. Nok en mindre kendt fredning, og den er da også mindre egnet til vandreområde end den anden Maglesø, undtagen i udkanten, og fx er der kun meget få steder man kan få adgang til søerne, endsige se dem. Men det ændrer ikke ved at naturoplevelsen er stærk. Der høres masser af fugle- og dyreliv i de smalle bræmmer langs søbredderne.

Fredningen

Ellers er søerne omgivet af landbrug. De bedste områder at få et indtryk af hvordan de ser ud, er i den nordøstlige ende af Lillesø. Her er også en rastepladsmeden bænk. På østsiden af Lillesø findes en såkaldt vældmose. Fra toppen af den bakke hvor Bromme Kirke ligger, har man et vældigt udsyn over landskaberne vest og nordvest for. Men ikke over søen.

Udsigten fra kirkegården ved Bromme Kirke mod nordvest. Søen ligger bag fotografen og kan altså ikke se.

 Maglemosevej fra omkring Ålerendevej til den ca en kilometer efter drejer mod vest og væk fra søen er en strækning hvor man uden at kunne se selve søen, kan fornemme den rige natur, som stor i grel modsætning til landbrugsarealerne længere vest på. Egentlig burde jeg måske ikke forsøge at gengive stedets charme gennem fotoer og tekst, men snarere gennem lyde og dufte. For dem er der rigeligt af i bræmmen langs søerne.

Et forsøg på at gengive et af de korte glimt man kan få af søerne fra vejen. Her Maglesø set fra Maglesøvej

Enkelte steder på Krøjerupvej er der omkring Maglesøhus (midt på strækningen) også et lille kik til Maglesø, og her er det mere det bakkede terræn som bryder med landbrugslandskabets monotoni. Der er også et meget lille mosehul midt på en mark hvor der ikke desto mindre synes at være et særdeles livligt samfund af frøer. Der kvækkes i hvert fald på livet løs, og man kan undre sig over at der ikke skal mere til end straffesparksfeltet på en fodboldbane, samtidig med at man også kunne fundere over perspektiverne i hvis de fik endnu mere plads. Og hvor sårbart det hele er hvis noget skulle gå galt og vandhullet blev truet. Hele turen rundt om søerne er vel alt i alt omkring 7-8 kilometer.

Landbruget

Man slipper ikke ud til de små oaser af natur i Danmark uden at skulle igennem landbrugsland med vidstrakte raps-, hvede-, byg- eller brakmarker. På denne tur består denne del af ruten fra strækningen fra Haverup til et pænt stykke nord for Krøjerup, ialt ca 5 kilometer, eller ca. 10 kilometer hvis man som jeg, går samme vej tilbage igen. Man kommer igennem nogle enkelte små bebyggelser udenvejs og også nogle enkelte gårde.

Her et stykke af de mere interessante strækninger gennem landbrugslandet. Der er lidt træer og haver omkring gårdene i Krøjerup.

Sorø

Ellers er Sorø jo altid lidt mere end en kop kaffe værd. Især hvis den kan indtages på Skotte og Stentofts lille hyggelige kafe på Sorø Station. En af de få stationer som stadig har noget lækkert at byde på. I modsætning til stationsbyen Frederiksberg (hvor Sorø Station ligger), har Sorø en gammel velbevaret bymidte, langs Priorgade, Storgade og Alleen samt selvfølgelig kirken og akademiet.

Provinsbygader og -huse i Sorø tæt på kirken.

Hovedbygningen er et velbevaret minde fra den sene enevældes tid under Frederik 6. hvor kultureliten lavede sit velkendte nummer med at hylde enevældens glæder og fortrænge den knap så guldalderlige dagligdag for den danske befolkning i bred almindelighed. Her spankulerede kendte digtere, forfattere og kunstnere som B.S. Ingemann, Carsten Hauch, Peter Heise, N.F.S. Grundtvig, H.C. Andersen og Bertel Thorvaldsen rundt som ansatte eller på besøg.

Sorø Sø set fra Frederiksberg med Sorø Akademis hovedbygning på den anden side.

I 1849 var deres virkelighedsflugt imidlertid slut, og det samme var Frederik 6.'s tredje akademi. Men bygningerne overlevede og kan stadig beses. Man kan ved at gå en tur i den enorme akademihave sagtens forestille sig hvor vidunderlig Danmark og enevælden må have set ud, set fra stierne med udsigten til Sorø Sø, med kirken osv.

Akademiets hovedbygning fra 1827. Flankeret af bygninger fra de ældre akademier.

Da jeg bevandrede stierne langs søen var det nu galde skoleelever som festede, kærestede og sejlede i kano. Sorø er næsten vokset sammen med landsbyen Haverup hvor der stadig findes enkelte gamle huse tilbage.

Haverup gamle mejeri. 

Flere fotoer for Flickr fra Sorø Kommune.


Ruten

Sorø Station. Skælsørvej. Storgade. Alleen. Slagelsevej. Haverupvej. Anagervej. Lillesøvej. Maglesøvej. Krøjerupvej. Haverupvej. Slagelsevej. Stien langs østbredden af Sorø Sø. Sorø St. I alt ca. 22 km.