søndag den 8. april 2018

Forår?!

Efter en våd, blæsende og kold marts er det næsten ikke til at tro at det er forår. En forsigtig vandring viste dog at det er det - så længe det varer


Lille og Store Vejleå er efterhånden kendt terræn. Så weekendens tur var egentlig bare sat sammen således at den skulle bevæge sig på stier og landeveje som jeg endnu ikke har betrådt. Og så ellers bare nyde solen og varmen.

Udsigt fra Rævebakken. Dønnergård Bagved Køge Bugt Motorvejen oog det åbne landskab mod Strøby Huse og Kildebrønde Landsby.

Godt en kilometer stik nord for Greve station ligger der et bakkedrag, Rævebakken. Jeg har ikke kunnet finde ud af om det er naturlige bakker, men de minder umiskendelig om de affaldsbjerge som også findes i Vestskoven og ved Ejby. Altså anlagt over årtiers bygge- og husholdningsaffald og dernæst dækket af jord. Nu er de groet godt til. Udsigten er ikke overvældende flot. Det bedste kik er mod nordvest.

Jeg passerede Ringsted-Københavnbanen flere gange. Her er det ved Bag Kirken, lidt sydøst for Kildebrønde.

Grænseområdet mellem by- og landområder er skarpt trukket af Køge Bugt Motorvejen der nu er ved at få følgeskab af København-Ringstedbanen. Endnu kører der ikke tog på skinnerne så man kan stadig passere. Men jeg går ud fra at når togene engang kommer susende forbi med over 200 km/t ved det hele være indhegnet. Der er dog etableret broer eller viadukter over eller under banen.

Kappelev Landevej set fra markerne lidt nord for Kildebrønde. Området er gammelt landbrugsland.

Jeg har efterhånden besøgt de fleste landsbyer vest for motorvejen og jernbanen - og i dag endnu en, nemlig Kildebrønde. Det er muligvis meget hyggeligt at bo i Kildebrønde og for vandringsfolket er der da også en ganske nydelig kirke og gammel skole (lige overfor) at kigge på. Kirkens ældste dele er af frådsten, de yngre af munkesten og den er ikke blevet pudset over. Skolen er fra 1860 og lukkede i 1954. Herefter blev den indtil 1981 brugt til genhusning. Siden har den været brugt som menighedsgård.

Udsigt fra Ishøjen mod Issøen. Som Rævebakken er der udsigt over boligkvarterer næsten hele vejen rundt. Og motorvejen.

Eftersom jeg har været gennem Ishøj Landsby adskillige gange, tog jeg turen gennem haveforeningsområdet syd for. Og jeg skal da love for at det er fornemt af et haveforeningsområde at være. Det ligner nærmest noget helårsbebyggelse. Øst for kan man tage Ishøjstien. En fortrinlig vandresti uden de store oplevelser, med mindre man er interesseret i industrikvarter og motorvej. Ishøj har også sit eget "Rævebakken", Ishøjen og en tilhørende sø, Issøen. Igen kan man blive i tvivl om det er en naturlig bakke eller et affaldsbjerg. Nok det sidste.

Tranegilde er altid god for motiver. Her fra den forsvundne kirkehøj.

Ca en kilometer nordøst for Ishøjen ligger et lidt specielt boligkvarter omkring en lille dam, med gadenavne som Spindestræde, Tværstræde og Murergården. Så sandelig om der ikke også ligger en Elite Købmand midt i det hele. Hensigten har formentlig været at skabe noget landsbylignende omkring et gadekær. Igen er det svært at se om det er lykkes. Der stå kun en enlig fisker. Det hele er åbenlyst bygget af beton i en ubestemmelig grågul nuance. Min kollega Sune har begået en meget præcis og informativ artikel om stedet.

Vi kan ikke få for meget Tranegilde i sådan et flot vejr

Befolkningstætheden er betydelig højere end i Tranegilde som ligger spejlvendt af motorvejen. Størrelsesmæssigt er de lige store. Her er som bekendt masser af historie som man dog skal have stor fantasi for at forestille sig.

Den blev vist lidt irriteret på at jeg blev ved med at insistere på at tage et foto. I hvert fald gik der ikke mange sekunder før den lettede.

Jeg slog lige et smut forbi Store Vejleå for at se hvordan det var gået siden oversvømmelserne i september 2017. Det var som bekendt i den anledning at jeg var i TV Lorry, efter at have tippet dem om naturfænomenet. Nu var der så blevet tørt, kun et enkelt sted annoncerede Ishøj Kommune med at de var i gang med at rense åen op.

Så blev foråret formentlig indledt. Og længere vandreture til mere eksotiske steder forhåbentlig mulig.

lørdag den 31. marts 2018

Forårsdag i Roskilde: Himmelev og Veddelev

To landsbyer som har fået to helt forskellige skæbner. En 10 år gammel skov - og vist den første dag som jeg vil kalde forårsdag


Alting ser bedre ud i solskin, og det har vi ikke haft for meget af, heller ikke varmt vejr dette forår. Men langfredag var en undtagelse. Påskuddet var at kigge nærmere på to vidt forskellige gamle landsbyer, Himmelev og Veddelev nord for Roskilde. Det ene nærmest udslettet, den anden velbevaret. Men også på hvad der ligger mellem dem. Et af stederne er Himmelev Skov, som jeg før har besøgt for 3 år siden i forbindelse med Fjordkilen. Der blev taget mange flotte fotoer.

Himmelev Skov, nord for 1000 års skoven. Det er et gammel grusgravsområde. Hvilket tydeligt afspejler sig i landskabet.

Himmelev Skov

Skoven er rejst siden 2004 og nu 14 år efter ligner det stadig ikke en skov. Hvilket er en interessant betragtning set ud fra at man ikke bare lige gør sådan noget overnite (hvilket man af og til får indtryk af i den offentlige debat når man snakker om at lave "erstatningsnatur"). Staten kan i øvrigt først overtage områderne når ejerne sætter dem til salg. Man har også valgt den billigste måde at plante træer, nemlig i rækker. Da man også skal forhindre mus og andre gnavere i at ødelægge de unge træer, må man have lige rækker at køre igennem med harver.

Gammel grusgrav i Himmelev Skov. Som man kan se er det begrænset hvad skov angår. Indtil videre.

Det vil tage 30-40 år før området for alvor skifter udseende i retning af skov. Men som vandreområde er området allerede nu ganske godt. Kuperet og med flotte udsigter langs de gamle vandfyldte grusgrave. Især langs søerne er vegetationen lav stadig væk.

Nordlige del af grusgraven i Himmelev Skov.

Hvis man vælger landevejen Koldekildevej i stedet for ringvejen til Veddelev, kommer man gennem et landbrugsområde. Om vinteren og foråret står det ganske bart og uden særlig meget liv. Til gengæld er der udsigt over Roskilde Fjord og de spredte gårde i området. Veras Minde, Hvidegård og Gammelgård. Samt det særprægede udsalg af østerlandsk haveskulpturer umiddelbart før Veddelev.

Udsigt fra Koldekildevej over Roskilde Fjord. Landevejen går gennem øde marker. Så kun gårdene bryder monotonien. Men der er til gengæld næsten ingen trafik.

Veddelev

Veddelev Landsby ligger stadig godt bevaret langs bygaden. Man kan få et ganske godt indtryk af en landsbygade. Selvom der dog også er nyere huse. Husene er i sig selv måske ikke de mest interessante, men samlet set er den charmerende. Bygaden er heller ikke nogen gennemfartsgade, så trafikken er begrænset, formentlig kun brugt af de lokale. At husene ikke er bygget efter en lokalplan, fremgår ret tydeligt. De ligger nærmest som kastet rundt, tilfældigt.

Nydelige små huse i Veddelev ved Brovej. Sådan lidt fiskerhusagtigt. Men havnen ligger altså et stykke vej derfra.

Paradoksalt nok er det den kaotiske byggestil som gør at landsbyen fremstår som en enhed. Man har dog valgt ikke at følge den traditionelle sjællandske skik med at kalke bindingsværket over, men i stedet malet det i forskellige farver, hvilket ellers mest er tilfældet på Fyn og i Jylland. Der ligger 4 gårde, ikke særlig prangende. Højagergård, Ny Højagergård, Møllegård og Broagergård.

Landsbyhus på Veddelev Bygade. Man har malet bindingsværket, ulig sjællandsk skik som var at kalke det over. Trægavlen er også karakteristisk for de fleste huse.

Fra Veddelev fulgte jeg et stykke af Fjordstien langs Roskilde Fjord, for dernæst at bestige det højdedrag hvor Himmelev ligger. Med kirken som øverste punkt. På vejen kommer man forbi en legendarisk virksomhed, nemlig Stryhns. Elsket eller hadet for leverpostejen.

Udsigt over Roskilde Fjord langs Fjordstien

Himmelev

Modsat Veddelev fremstår Himmelev ikke længere som en gammel landsby. Godt nok har den modsat Veddelev en kirke, men den gamle hovedgade er af langt nyere dato og der er højst bevaret en håndfuld bygninger fra ældre tid. Bl.a. Egegården som nu er børneinstitution. Ved siden af kirken ligger et imponerende gulstensbyggeri som nu er beboelse. Men som engang synes at have været brugt til noget andet - i givet fald er det ikke lykkes mig at finde ud af hvad.

Ved Himmelev Kirke. Hvis nogen aflæserne ved hvad dette byggeri har været brugt til, så efterlad gerne en kommentar, eller smid mig en mail.

Kirken bærer præg af at havde skullet kontrollere en lille landsby, den er ikke så magt- og frygtindgydende som andre landsbykirker. I 1796 var der kun 11 og nogle husmandssteder. Modsat i dag hvor der er over 12.000 mennesker. Kirken står noget rå, med den fordel at dens tilblivelseshistorie fremgår nogenlunde klart.

Himmelev landsbyhus. Et af de få som vidner om at her lå engang en lille landsby.

Kirken startede i 1100-tallet med kampestensfundament med mure af marksten og kridtsten med rundbuevinduer der blev gjort større i 1300-tallet. Et par sære tilbygninger blev bygget i 1300-tallet og 1500-tallet. Desværre opdagede jeg først da jeg kom hjem at der findes en 900 år gammel graffiti i form af indhuggede vikingeskibe i Skuldelev-stil. Den gad jeg ellers godt have set. Formentlig af håndværkere.

Gadevang 5, Himmelev. Håndværkertilbud til salg pt. Men også en landsbyidyl med gadekær og det hele.

Roskilde Østre Kirkegård

Ellers er der ikke så meget andet at kikke på. Dog kan man med fordel lægge vejen forbi Østre Kirkegård. Den blev etableret i 1885 til aflastning af Gråbrødre kirkegård. Særlig smuk synes jeg er Den Fælles Mindehave. Det er en rund plads med flere ringe uden adskillelse mellem ravstederne. De pårørende erhverver en helhedsløsning. Som det ses på fotoet er der et gravminde med plads til en inskription. Blomster bliver fjernet, bortset fra de som kirkegårdsforvaltningen har plantet

Fælles Mindegrav på Østre Kirkegård i Roskilde. Her må ikke lægges blomster, de bliver fjernet

Kirkegården kan i øvrigt skimtes når man kører forbi med toget. Jeg har ofte lagt mærke til den, sikkert som så mange andre togpassagerer som tegn på at nu er man ved at komme til Roskilde Station. Også krematoriet og det gamle kirkegårdskontor er bemærkelsesværdige bygninger. Så på trods af at kirkegården ikke kan byde på mange kendte personers gravsteder, er det en smuk park.

Ruten

Trekroner Station. Himmelev Skov. Koldekildevej. Veddelev. Vestre og Østre Kirkegårdsvej. Himmelev. Østre Kirkegård. Roskilde Station. Det løber op i ca. 18 km.

fredag den 23. marts 2018

Sorø - Tystrup Sø

Målet med denne etape var den nordlige del af Tystrup Sø. Så faldt der lidt godbidder af til og fra Sorø eller rettere Frederiksberg


Stationen hedder Sorø, men strengt taget er det egentlig Frederiksberg. Altså den stationsby som voksede op syd for Sorø efter at jernbanen kom hertil i 1856. Frederiksbergområdet udviklede sig herefter ret kraftigt efter at være blevet udstykket fra gården Lundsgård (mod nord) og Frederiksberg Mølle (mod syd). På Banevej kan man stadig se rester af den gamle stationsby, fx Hotel Sorø (1856?-1988), nu Netto, rejseladen og i det hele taget det gamle "Centrum" som man kan læse om i en lille fil om Frederiksbergs historie og del 2.

Et herligt landbrug ved Slettevej. Sikkert ikke særlig effektivt, men så meget desto mere emmer det af natur, selv køerne er ude og ser ud til at trives ved nogle halmballebjerge udenfor fotoet.

Men ellers ligner området omkring Frederiksbergvel og Skælskørvej enhver anden 1900-tals bebyggelse. Foråret er i øvrigt på vej, kan man høre af det mere end livlige liv i villakvartererne. Der pippes og synges på livet løs. Indtil man kommer ud i landbrugsdanmark på Skælsørvej mellem Frederiksberg og Lynge. Så bliver alting tyst og blæsten suser over de bare, øde marker.

"Julen har brækket sit ene ben, og puttet det andet i lommen" sang vi som glade børn ved juletid på melodi af "Julen har bragt velsignet bud". Det var ord som var forståelige, modsat fx "velsignet bud". Ordene kom til live på denne smukke præstegård.

Lynge

For kirkehistorisk interesserede er Lynge Kirke og præstegård syd for Sorø ikke helt uinteressant. Det var her Ingemann skrev "Julen har bragt velsignet bud" i 1742. Ingemann vender jeg tilbage til senere i indslaget. Men måske mere spændende er arealet, dvs. kirke, præstegård og øvrige bygninger. De udgør til sammen et sammenhængende og velbevaret stykke landsbykirkemiljø. Kirkens ældste dele stammer fra o. år 1200, senere udvidet i gotisk stil 1350-1400. Tårnet er fra o. 1500. Altså alt sammen fra den katolske tid. Prædikestolen er fra o. 1600 og ser ud som ny.

Interiøret, Lynge Kirke. Prædikestolen, og man kan lige til venstre ane et billede af Andreas Schytte med hustru, se teksten.

"ANDREAS Schytte Pastor Hujus Et BRAABYENSIS ECCLESIAR XXXX ANNOS, NATUS 1634, DENATO 1716 CIIM CONJUGE SVAVISS, ELIZABETH KNOPH HIC IN SPE GLORIOSÆ RESURRECTIONIS, OB SOLUM JESU CHRISTI MERITUM, MOLLITER QVIESCIT. UNUM ROCANS SUPERSTITES LABORUM PRÆMIUM, NE CINERES IN QVIETENT BEATE DEFUNCTI, DONECJESULUM SUUM ET ANIMAM REDUCEM FUERIT AMPLAXATUS + VENI DOMINE JESU VENI CITO AMEN"

Udsigt fra Løvegårdvej mod vådområdet i det nordøstlige hjørne af Tystrup Sø. Tvedegård anes for enden af vejen til venstre.

Fra Løvegårdsvej begynder man at se den dramatiske udsigt ned mod Tystrup Sø og det stærkt kuperede landskab som omgiver søen på denne strækning. Man har også en fin udsigt over vådområdet syd for Tvedegård ved Suserupvej. Jeg spejder også efter Susåen, men kan dog ikke umiddelbart lokalisere den i disen. Den må desværre vente til en anden gang. Turen ned til Tystrup Sø er ret lang.

Naturskoven Suserup Skov med et stendige.

Suserup og Frederikskilde Skove

Suserup Skov er en lille naturskov. Den vestlige del ligger på en stejl skrænt. Udover udsigten udspringer der en kilde øverst på toppen af bakken. Og det er ikke den eneste. Faktisk bliver stien på hele nordsiden af søen konstant overrislet med små bække. Hvorfor man også sine steder har lagt planker ud. Stien er blød og smattet, grene som folk har smidt afhjælper dog til dels dette. Men flere steder må man forlade stien for at finde tør grund at vandre på.

Typisk parti fra den pragtfulde, men også lidt krævende sti gennem skovene, her Frederikskilde. Jo, der er smattet på trods af de planker som er lagt ud. Vandet pipler ud af skrænterne og siler - sine steder fosser - ned mod søen.

Samme billede tegner sig i den måske endnu stejlere Frederikskilde Skov. Her går man på en sti der slynger sig på skrænten og man skal passe godt på ikke at fortabe sig alt for meget i udsigten da chancen for at glide ned er ret stor.  I slutningen af skoven kommer man til noget så eksotisk som en badestrand. Det er ikke en naturlig strand, men anlagt.  På dette tidspunkt dog ganske forladt med et meget blødt græsareal som længst mod vest ender i et decideret moseområde. Her går stien op forbi ruinerne af en langdysse hvis konturer er tydelig på sten der rager op, samt resterne af indgangen.

Bygningen der rummede et bageri 1905-1934. Der skulle være et hul til en aksel der førte den til vandmøllen. Måske er det det firkantede hun i gavlen?

Kongs- og Frederikskilde

Kongskilde er et område med koncentreret kulturhistorie. En vandmølle, gården Frederikskilde, et bageri og Kongskilde Friluftsgård. Der har været mølle her siden 1200-tallet. Den eksisterende møllebygning er dog langt yngre, fra 1910. Den fungerede indtil 1959 og er nu indrettet til akvarium og mødelokale. Samt et udmærket toilet, der er åbent året rundt (dog ikke døgnet rundt). Jeg kunne ikke komme ind i bygningen, men der skulle være en turbine derinde. Den kunne nemlig mere end at male mel, den kunne også producere elektrisk strøm til Frederikskilde og omegn.

Forsiden af Kongskilde Friluftsgård. Gården er dog langt større end dette foto giver indtryk af

Ved siden af ligger et forhenværende bageri opført i 1905. Det fungerede indtil 1934. Æltemaskinen blev drevet af mølleværket, og folderen påstår at man kan se indføringen af akselledningen i gavlene. Men lidt god vilje kunne et lille firkantet hul i bageriet god tolkes i den retning. Men jeg kunne nu ikke se et tilsvarende i møllen.

Vandmøllen virker ikke imponerende. I baggrunden Frederikskilde. Som til gengæld er en gård i sværvægtsklasse. Møllebækken løber til højre for møllen. 

Frederikskilde blev i 1811 købt af Peter Nicolai Nyegaard (1779-1862) som havde været translatør og tolk på de Vestindiske Øer. Han var far til den kvindelige komponist Cora Nyegaard (1812-1891) - som nu mere eller mindre er helt glemt. Men bl.a. B. S. Ingemann kom her hos familien som tilsyneladende på grund af musikinteressen blev kendt som "Sangfuglene fra Frederikskilde”, bl.a. fordi de åbenbart yndede at synge mens de roede rundt på Tystrup Sø og gik skovture. Jeg kan også finde på at smånynne eller fløjte når jeg er ret sikker på at der ikke er nogen der hører på det. Men vil dog frabede mig tilnavn på grund af det. På den anden side af landevejen kommer man til den store firlængede hvide Kongskilde Møllegård (nu Friluftsgård). Den har ligget her siden 1850-erne. Og vejen var engang landevejen mod Storebælt.

Vejen ned mod Husmandsstedet. Som man kan se er den oversvømmet ca midtvejs. Selv her i "højderne" er det meget fugtigt.

Landbrugssletter

Herfra er man så i nogenlunde tørskoet terræn igen i højlandet. Udover en del vandløb er området mest åbent helt op forbi Hundesøen. Ca. 500 meter øst for denne kommer man temmelig højt op og har herfra en glimrende udsigt mod syd. Herfra er landskabet mere "almindeligt". Godt vandreterræn uden de storslåede udsigter som længere mod syd. Øst for Slettevej og golfbanen ligger nogle gamle grusgrave med tilhørende søer.

Et sidste blik fra nord mod syd. Parnasvej løber tværs gennem fotoet.

Ruten

Sorø Station. Lynge. Løvegårdsvej. Suserupvej. Suserup Skov. Frederikskilde Skov. Kongskilde. Hundesøen. Suserupvej. Slettevej. Skælskørvej. Sorø Station. I alt ca. 20 km