Køge og omegn - Nord

Fortsættelse af sidste uges Køgevandring, denne gang til den nordlige del af kommunen i diset vejr

Her et typisk udsigtsbillede fra dagens rute: Lyngvej mod Kirke Skensvej. Diset, bare marker og en stribe grønt græs. Men det er dog så heldigt at der er et nogenlunde bevaret levende hegn. Dem er der eller ikke mange af.

Det har været mere end svært at finde sol på vandredagene i januar 2018. Denne dag var lidt en satsning: jeg kunne vælge lørdag med let vind og måske chancer for sol, eller søndag med frisk vind, med tendenser til kuling - og måske lidt mere sol. Vindafkøling ved de få grader der er, afgjorde sagen, og det blev lørdag. Ideelt vandrevejr, men ikke særlig fotogent. Men nu vandrer jeg jo så heller ikke bare for at tage flotte billeder.

Køge Nord Station. Man lige ane stationens rør som vil strække sig hen over stationen, videre til højre ud over motorvejen og videre over s-togssporene. Forhåbentligt kan den forbinde den splitte kommune.

Gang i udviklingen

Området omkring den nye Køge Nord Station er i gang med at blive udviklet (dog ikke Ølsemagle). Stationen er ved at tage kontur, med sit særprægede 225 meter lange rør. Hele stationen vil veje omkring 1.000 tons. Og brudstykker af røret ligger på arealerne mellem spor og motorvej og skal så løftes op og sammenføjes. Det første stykke blev sat på i november. Der er i alt seks stykker som hver vejer 100 tons, er 10 meter brede, 3 meter høje og 40 meter lange. Stationen skal stå færdig til Ringstedbanens åbning i december 2018. Hertil kommer så elevatorer og gangbroer mm. Broen er tegnet af arkitekterne fra Cobe og Dissing+Weitling i samarbejde med Cowi. Om banens forsinkelse er der vist sagt rigeligt i medierne.

EUC Sjællands markant røde bygninger, i baggrunden Køge Handelsskoles nye grå tilbygning. Uden for billedet til venstre ligger SOSU-skolen

Syd for stationen ligger et stort erhvervsområde samt et uddannelsesområde. Tættest på banen er Køge Handelsskole, som i 2011 fik en ny tilbygning, tegnet af WITRAZ arkitekter -som også stod for landskabsarkitekturen. Tilbygningen er med 4 etager samt kælder og er forbundet med den gamle, lavere bygning med en forbindelsesgang til eksisterende skolebygning. Der er tagterrasser. Facaden ligner beton, men det er træelementer . På andre mere dulgte måder er bygningen udtryk for tidens trend. Ingeniørfirmaet Rambøll har i de seneste år gaflet sig ind på arkitektområdet, og udover et andet firma opkøbte det i 2013 Witraz Architects. Senere også tegnestuen GBL. Udover handelsskolen ligger også EUC Sjælland og SOSU.

Ølby er den eneste af landbyerne på ruten som har bevaret bare en lille rest af bondelandsbyen. Her nummer150 som vist nok er fra o. 1800.

Sove-landsbyer

Ellers byder turen på en håndfuld små og lidt større landsbyer som nu er blevet til sovebyer, måske lige bortset fra nogle småhåndværksvirksomheder. Trods den store kirke er der ikke meget liv i Ølsemagle sådan en lørdag morgen, heller ikke i Ølby, hvor man dog stadig kan se rester af den gamle landsbystruktur i form af nogle gårde, samt af en bygning der engang var Ølby Gamle Skole, men som nu er dyrehospital.

I Lille Salby ligger "Bøgely", som godt kunne se ud til at have været et gammelt mejeri. Overfor ligger der nu en rideskole, og mælk (hvis det var det) bliver der ikke produceret noget af.

Endnu mindre er (trods navnet) Store og Lille (navnet er her mere passende) Salby. Alle veje der forbinder disse steder, er landeveje uden arealer til fodgængere eller cyklister. Kun en skrå rabat. Ikke at der er den store trafik - og bilisterne viser stort hensyn - men man må altså tit ud i rabatten og få børstet sålerne på støvlerne. Eller fyldt rillerne op med smat.

Køge Å ved Gammel Lellingegård. Ikke så pittoresk som om sommeren, men med så meget desto mere strøm på. Lyden af rislende vand - den er lyksalig - er ganske meget bedre her om vinteren end senere på året.

Lellinge

Eneste undtagelse fra sovebysrutinen er Lellinge. Her kan man næsten tale om en by. Med de historiske steder Gammel Lellingegård. Hovedbygningen er opført i 1860 og absout en rundgang værd. Gulstensbygningerne er særprægede og smukke. Umiddelbart syd for løber også Køge Å forbi i vanvittige snoninger der sikkert ville gøre sig ekstra godt i solskin. Men selv det formår disen, kulden og vinteren at gøre det af med.

En af de pittoriske bygninger på Gammel Lellingegård. Meget Hedeboegnsagtig. Ikke så mange dikkedarer og krummelurer, men enkel og funktionel.

Hvis man er til kirker, kan man også slå et småt forbi den. Efter gehörensagen af en lokal skulle der være lidt krise i forbindelse med fremmødet, og fordi der ikke bevilges penge nok så der kunne komme mere. Det er nu ikke noget der ryster en forhærdet tidselgemyt hvad angår kristendom som mig. Her er også et supermarked, benzintank og skole. Og så en forhenværende station (Baneledet).

Åshøj Overdrev tæt på broen der fører over motorvejen. Et typisk billede fra skoven.

Natur

Den sidste del af ruten havde jeg lagt gennem nogle skovområder. Ikke åsen da jeg synes den ikke kommer til sin ret i tåget vejr. Man kommer til dem via Overdrevsvej fra Lellinge. Det første område er Åshøj Overdrev. Som egentlig ikke længere kan kaldes et overdrev, men en skov. På den anden side af mortorvejen ligger Krageskov. Synsmæssigt sker der ikke så meget i skoven - det er jo "bare" træer. Men her mærker man liv, fred. Og det kan ikke gengives på foto. Vasebækgård

Krageskov. Skovene er generelt meget sumpede i denne del.

Køge By

En tur rundt i Køge er altid en fornøjelse. Denne gang ad Sankt Gertruds Stræde, Nyportsvej og mod stationen. På hjørnet Nørregade Alexandrastiftelsen. Den blev bygget af foreningen "Køge Borger- og Haandværkerforening" (stiftet 1847). De udlejes til ældre, værdige og trængende medlemmer af foreningen, disses enker eller enkemænd. Hvis det da stadig gælder ...

Farvel til Køge ad Nyportstræde. Jeg kommer helt sikkert igen til sommer. Senest.

Ruten

Ølby Station. Ølsemagle. Stien langs banen. Ølby. Store Salby. Lille Salby. Lellinge. Åshøj Overdrev. Krageskov. Køge Station.

Køge og omegn

Ekspedition til det gamle Køge og landsbyerne rundt omkring den gamle købstad

Vejrudsigten havde lovet solskin, men solen kunne ikke rigtig brænde igennem skyerne før lidt over middag, og så kom disen igen efter ganske kort tid. Her Kastanjegården ved Gammel Hastrupvej

Jeg har et par gange før været igennem Køge på vej mod mere fjerne destinationer. Så denne gang var målet at studere selve byen og oplandet lidt nærmere. Januar er god til byvandringer, især når vejret som i dag er noget diset og man ikke får lejlighed til at kunne se de store panoramaer, men må fokusere på de mere nære omgivelser. Og så holder det også folk væk fra gadebilledet.

Et kik gennem en af de mest spændende gader: Brogade. Her en tidlig søndag morgen før bilisterne sætter deres generende præg på gadebilledet.

Brogade

Denne tur til Køge dedikerede jeg mest til Brogade, Kirkestræde og kirken. Brogade er en af de mest spændende gader ikke blot i Køge, men generelt. Gaden er kun et par hundrede meter. Men den fremstår en sådan tidlig morgen uden biler og moderne klædte personer nærmest som en slags levende "Gamle By i Århus", i hvert fald hvad facader angår. Udover facaderne ud mod Brogade er der mulighed for at titte ind i enkelte af gårdene hvor man kan se baggårde mm.

Brogade 16 ser ud til at være ved at falde sammen, men den har da holdt i næsten 400 år. Og så er der en nydelig gård bagtil gennem porten.

Det gælder fx nummer 16. Et hus som tilsyneladende er fra 1636, hvis man skal tro årstallet over porten til gården. Bindingsværket i dag trukket op med maling i en kontrastfarve, men sådan var det ikke altid: på Sjælland kalkede man ”over stok og sten”, dvs træværk (stok) og de lerklinede tavler (sten). Info-tavlen skriver at udtrykket stammer derfra, men det kan ikke bekræftes af DSL.

Et fristende kik ind i Oluf I. Nielsen Gård. Og ja, der er virkelig meget at se på derinde. Til højre efter husrækken fx. Men bloggen tillader ikke så mange fotoer, kik i stedet på Flickr, se link nederst.

To steder er der endda hele små gyder. En af dem er Oluf I. Jensens gård som har spektakulære gamle industribygninger. Her var der 1923 til op i 1950erne bl.a. grisemarked - I 1956 blev der omsat ca. 50.000 grise her. Og det foregik på gammeldagsvis med prutning og efterfølgende håndslag. Og afsluttende drikken lidkøb hos den lokale restauratør der hed Christian Jørgensen. Ud til vejen lå fra 1927 Herluf Stæhrs Købmandshandel - det var ham der overtog biksen efter købmand Oluf J. Jensen.

"Kiøge Broe" ved begyndelsen (eller slutningen) af Brogade, til højre. Mod venstre kører bussen mod Søndre Alle, og så er man på vej ud af Køge.

Brogade slutter ved "Kiøge Broe" hvor Køge Å krydser vejen. Åen slynger sig på det sidste stykke hvor den er meget bred. Og der er en promenade langs den ene bred. Vejen emmer af historie, og den er der sikkert skrevet bøger om. Kirken er i øvrigt da også et besøg værd. Den er stor og nydeligt restaureret. Og der er en del særegne ting i kirken, bl.a. en frise hvor man udover musik og evangelisterne har afbildet de antikke videnskaber, astronomi, geometri osv. Ganske interessant at kristendommen her har gaflet sig ind på antikkens lærdom - det grundlag som videnskaben bl.a. bygger på og som er så fjernt fra kristendom som man næsten kan tænke sig.

Ellebækstien og Hastrupstien er ikke særlig fotogen på denne tid af året. Det er mere for de andre sanser, hørelsen og lugtesansen. Men her ved noget der ligner en gammel mølledam nord for Klemmenstorp kan man se dette.

Ellebækstien og Hastrupstien

Knap 300 vandreture gennem fem år har fået mig til at lægge ruten efter at undgå de 2/3 af Danmark der er dækket af landbrugsland. At vandre langs flade marker, specielt på denne årstid, kan være en deprimerende affære. Så er der mere gang i i de bynære områder med "bynatur". Her kan man se en varietet af planter og høre alskens fugle (om end man skal være fugleinteresseret for at kende deres stemmer). Jeg nyder bare at høre dem, og måske også få et glimt af dem når de flygter. Og netop denne oplevelse af natur og liv kan man få på en 2-3 kilometer lang strækning på Ellebækstien og Hastrupstien. Godt nok er de som korridorer der kniber sig gennem kedelige marker og beboede områder. Men forbavsende nok til at der er masser af fuglekvidder. Man kan selvfølgelig diskutere hvor meget "natur" der er over det. Men ikke at det er her livet finder en oase.

Åshøjvej, Åshøj. Her ser man at der er "kalket over stok og sten" som gammel sjællandsk tradition byder. Ikke noget med opmalet træværk i kontrastfarve. 

Landsbyerne

Køge er omgivet af små sovebyer der engang har været landsbyer: Åshøj, Svansbjerg, Gl. Hastrup og Egøje var hvad det blev til på denne tur, dvs vest og syd for Køge. De ligner hinanden på den vis at der er højst en håndfuld gamle gårde og huse, samt mere nutidigt byggeri. Alt sammen med karakter af sovebyer. Forretningsliv er der ikke noget af.

På Gammel Hastrupvej kan man se denne nydelige udsigt.

Sydøst for Svansbjerg gemmer der sig et halvstort industriområde, men det kan man ikke se fra landevejen.Turen mellem landsbyerne er 6-7 kilometer og der er ikke meget at kikke på mellem dem, udover flade marker der i bedste fald har et par centimeter højt grønt. Ikke nok til at tiltrække blot et minimalt dyreliv.

Fra Gammel Hastrupvej har man udsigt til denne bondeidyl på Egøjevej. Foran i billedet kan man se noget af det ikke særlig opmuntrende "grønne" landbrugsdanmark.

Modsat stierne på første del af dagens etaper er der dødsstille og ganske livløst i landbrugslandet. Knap nok en krage vender her. Så denne del af turen kan man benytte til at kikke på arkitektur i landsbyerne. Man bør unde sig en smuttur ned af Egøje Byvej, en blind vej med ganske nydelige scenarier i bakket terræn.

Den flisebelagte skovsti - nå ja, sådan da. Man kan da stadig se resterne af fliserne hist og pist. Gad vide hvem der fandt på det - måske havde en eller anden indkøbt for mange fliser?

Billesborg Indelukke

På sidste tur passerede jeg kun den vestlige del af Billeborg Indelukke. Men den østlige er faktisk mere interessant. Et par hundrede meter parallelt med Strandvejen er der dels en god sti langs et vist nok tidligere dige, men mere spændende trampestier på begge sider af et vådområde. Ca midt i dette område er der en dæmning så man kan skifte side - og samtidig få et godt blik på langs af området. Her er der natur for synet, om end det hæmmes noget af øret - støjen fra Strandvejen er ganske fremtrædende. Den sydligste forbindelsesvej fra Billesborgskolen og mod nordøst er som noget særligt beklædt med fliser. Eller rettere sagt, hvad der er tilbage af dem. Tidens tand har nemlig været særdeles hård ved cementen, og enkelte steder er der kun brokker tilbage. Det er rigtig godt terræn fordi stierne pt er bløde af vand, nogle steder endda nærmest mudder.

Et kik tværs over vådområdet i Billesborg Indelukke. Fotoet yder ikke området særlig megen respekt. Men i levendes live er det et dejligt område. Og om sommeren sikkert et slaraffenland for liv.

Se flere billeder på Flickr Album for Køge Kommune.

Ruten

Køge Station. Brogade. Ellebækstien. Hastrupstien. Ashøj. Svansbjerg. Gl. Hastrup. Egøje. Billesborg Indelukke. Strandvejen. Kirkestræde. Køge Kirke. Køge Station. I alt ca. 18 km.

Høje-Taastrup - "gamle dage"

En historisk landsbyvandring til Høje-Taastrup, Kragehave og Sengeløse

En af de få dejlige vinterdage med blå himmel, lav sol og hvidpudrede landskaber. Her ses bussen på Ole Rømersvej, øst for Sengeløse.

Høje-Taastrup forbinder de fleste pendlere vel med massivt nybyggeri. Men der findes faktisk rester af det gamle landbrugs-Danmark, og kommunen har været så venlig at lægge en vandretursguide på internettet. Det er herfra de faktuelle oplysninger stammer, suppleret med ejendomsregistret.

Høje-Taastrup og Kragehave
Der er to landsbyer som nu er helt opslugt af urbanisering: Høje-Taastrup kan spore sin historie adskillige hundreder år længere tilbage end Kragehave. Ordet "Høje" er først kommet til i 1600-tallet. En mellemstor landsby med en kirke (der er ret stor), 12 gårde og 16 huse. Hvoraf kun er tilbage kirken, tre gårde (de øvrige  ligger udenfor landsbyen), skoler, legathus, smedje og meget andet. Vejen Vænget danner skel mellem Høje-Taastrup og Kragehave. Modsat Høje-Taastrup var Kragehave en lille landsby, kun 5 gårde og enkelte huse. Vandrere bemærker dog ikke at de går gennem to landsbyer, så her er de beskrevet under et.

Bygaden i Kragehave. Det slyngede forløb er bevaret. Midt i billedet bagest er Ny Munkegård (nr. 56), pladsen foran hed Tobakstorvet. Bagest til venstre drejer vejen skarpt mod venstre til gadekæret. Bag fotografen er Høje Taastrup landsby.

Bygaden giver på en strækning af ca. 500 meter (samt et par kik ind ad sideveje) et indblik i hvordan landsbyerne var i 1800-tallet. Hovedparten af landsbyens beboere har nok været ansat hos de rige bønder som karl eller piger, eller været daglejere. Der er et overleveret daglejer hus i nr. 48. Det ligger i Kragehave. Længere mod vest i Kragehave ligger huset "Godset", som ironisk dækker over at det er et jordløst hus. Andre jordløset huse ligger på Toftevej nr. 1 - her boede vejmanden.

Daglejerhus, Bygaden 48 (1778) i Kragehave. Der har formentlig boet adskillige familier i huset, de har vel levet lige akkurat over eksistensminimum og på de rige bønders nåde.

Lidt bedre stillede har husmændene været - de ejede trods alt lidt jord. De beskrevne havde 3 tønder land. Deres forhold er skildret af fx Jeppe Aajær, og de har været vanskelige. Risikoen for at miste det lille de ejede, var stor. Landsbyerne har flere eksempler på husmandshuse, Bygaden 65 (1877) i Høje-Taastrup. Den socialrealistiske maler L.A. Ring (1854-1933) skal have malet huset (se her for flere malerier).

I dag ser det jo meget smukt ud. På fotografier fra slutningen af 1800-tallet hvor de oprindelige beboere holdt til, ser husmandshuse knap så idylliske ud, og beboerne ofte forhutlet klædt. Det var ingen dans på roser at være husmand.

Andre husmandshuse er nr. 52. Fra 1873 var her desuden høker i venstre del af huset. I nr. 54, boede også kalkbrænderen. Kik også på nr 58, nr. 63 B (1700-tallet). Landsbyerne rummede også håndværkere. Men da egentlige erhverv var forbeholdt købstederne, findes der naturligt nok fra ældre tid kun en smedje. Det var nemlig tilladt i landsbyerne, og Bygaden nr. 53 havde en sådan 1777-1890. Guiden siger den er fra 1700-tallet, men OIS 1878. Den blev tidligere kaldt Kirkebakkegård. Smedjen skal være genopført på Blaakildegård i en formindsket udgave. Jens Nil's hus, Bygaden 73-75. Husets venstre del var bygget som en aftægtsbolig. Her boede førhen den kloge kone i Kragehave.

Den gamle smedje, Bygaden 53. Set fra skråningen op til kirken. På en sten ved modsat hjørne står der Klostergaarden. For i dag holder de katolske Assumptionssøstre til her. 

Da købstædernes privilegier blev fjernet, rykkede flere erhverv ind. Fra "nyere" tid, dvs. fra slut 1800-tallet, findes der til nabohuset til nr. 59 en skomager (fra 1910), en høker holdt til i nr. 40, Brugsen åbnede i 1890 i nr. 45 (dog kun til 1930'erne), en bager holdt til i nr. 47 i begyndelsen af 1900-tallet. I nr. 50 boede huggeren i den bagerste del af huset. Nr. 77 blev bygget i 1908 til en niece til en høker, der førhen lå foran Valdemar Andersens gård. Fra 1936 til 1966 holdt Slagter Kragh til her. Der er også en lille halv snes af de gamle gårde tilbage, Fx i Kragehave, Engbjerggård (Bygaden 60) og Valdemar Andersens gård (Bygaden 81).

Den kristne og verdslige magtelite

Landsbyens magtcentrum var naturligt samlet omkring kirken. Her er nogle skolebygninger. Høje-Taastrups ældst bevarede skole fra 1740'erne ligger i nr. 36. Skolestuen lå 1740'erne-1884 i den ene ende af huset, mens læreren boede i den anden ende. Det er restaureret af flere omgange, og er nu privat. Skolen stammer fra den tid hvor eleverne fortrinsvis skulle terpe kristendomskundskab og blev "katekiseret", dvs undervist efter Luthers katekismus, og forældrene kunne betale sig til at få dem undervist i regning og skrivning. Skolen lå 1884-1975 på Præstegårdsvej nr. 2.

Høje-Taastrups ældste eksisterende skolebygning. Her svingede læreren stokken over eleverne og katekiserede dem i Luthers katekismus og kristendomskundskab. Nogen fornøjelse har det givetvis ikke været, endsige tydeligt for eleverne hvorfor hele dette cirkus. Men den bagvedliggende ide var at børnene skulle opdrages til at kende deres underordnede plads under enevælden.

Overfor denne skole ligger et rødt hus, nr. 25 (1904) som var forskole 1904-75. Eleverne holdt til i stueetagen, mens andenlæreren boede på 1. sal. Ud over skolen lå på Præstegårdsvej 1 "Legathuset" fra 1747. Den rige godsejer Jens Andresen af Benzonsdal finansierede det som aftægtshus for tidligere fæstere under Benzonsdal. Forkortelserne JAB og JAS skal af landsbyviddet være udlagt som "I arme bønder" og "I arme syndere", men det er godsejeren og hans frues initialer. Huset indeholdt fire værelser med plads til otte. I 1912 blev der i Bygaden 38 bygget et Missionshus, under den indremissionske præst, pastor Heegaard. Ud over det sædvanlige kristne overtro, er der også knyttet nogle sagn til kirken. Et stammer fra krønikeskriveren Saxo om Svend, Knud og Valdemar. Mere kød er der på de fredsforhandlinger som fandt sted i Høje Taastrup Præstegård vinteren 1658. Dog ikke den nuværende. Kirken har som så mange andre kirker tilknyttet et sagn om en lindorm. 

Landsbygaden 52 i Sengeløse. OIS oplyser at det er fra 1777. Sengeløse er andet end en soveby. Men hvor længe mon?

Sengeløse - og omegn

Jeg besøger altid gerne Sengeløse. Det er en meget tiltalende by med skole og et supermarked. Så modsat så mange andre byer på landet er den ikke kun soveby. Den er et dejligt mix af gammelt og nyt.

Selsmosen er oprindelig en naturlig sø. Men efter oversvømmelserne er den blevet kunstigt større for at fungere som basin for regnvand.

Stationsbyen
Mens udviklingen af stationsbyerne Taastrup og Hedehusene er resultat af jernbanen 1847, startede Høje-Taastrups udvikling først efter 2. verdenskrig og stationen kom først til i 1986. Og man må vel sige at Høje-Taastrup har taget revanche og helt overtaget den dominerende rolle. Nord og syd for stationen er et studie for sig i arkitektur fra slut-1900-tallet. Men det var ikke målet for dagens vandring.

Høje-Taastrup Station. Jo, jeg nåede mageligt toget tilbage til Valby. Det tager under 10 minutter.

Se flere fotoer på Flickr for Høje-Taastrup.

Ruten

Høje-Taastup Station. Bygaden. Hakkemosevej. Bondehøjvej. Sengeløse. Ole Rømersvej. Tørvevej. Hyldevangen. Nordparkstien. Høje-Taastrupstien. Høje-Taastrup Station.