Modstandsfolk på Vestre Kirkegård

På vandringer på Vestre Kirkegård støder man hvis man ser godt efter, på gravsten med små medaljoner hvor der står FALDET I DANMARKS FRIHEDSKAMP 1940-1945

Lidt øst for Materialgården ligger Carl Erik Abel (1910-1944). Udover medaljonen er der ingen andre oplysninger end at den er rejst af venner. Han var assurandør og tilknyttet militær efterretningsvirksomhed, Studenternes Efterretningstjeneste, Holger Danske og Dansk-Svensk Flygtningetjeneste. Bl.a. lykkedes det ham at lokalisere en fabrik til fremstilling af fremdrivningsmidler for V1 og V2 våben i Tannenhausen. Fabrikken blev ødelagt af RAF. Han blev arresteret 10. december 1943 og henrettet 2. maj 1944.

Medaljonerne betyder at her er begravet modstandsfolk. Jeg har lokaliseret omkring 30 af disse, men der kan være flere. Dem jeg har fundet, er samlet i albummet Vestre Kirkegård. Dette album indledes med kirkegårdsfolderens fortegnelse over 125 særlige grave (ikke alle er med), grave med modstandsfolk (med beskrivelser), et udpluk af de bevaringsværdige grave, religiøse afdelinger (muslimsk, jødisk og katolsk) samt endelig nogle detaljer fra gravsteder. Da modstandsfolkene er svære at finde, har jeg plottet gravstedernes omtrentlige placering ind på et kort. Det kan være nyttigt hvis man selv skulle finde på at tage en tur til stedet.

Kordegn Einar Rudolf Asbo (1885-1944 blev dræbt af den berygtede Bothilsen-Nielsen og Brøndum efter at være blevet afhørt af Gestapo og løsladt. Han var tilknyttet "Dansk Samlings" illegale arbejde. Begge mordere blev efter krigen henrettet 9. maj 1947.

Det viste sig at være mere vanskeligt end som så at finde gravene. Jeg har ikke nogen steder kunnet finde en registrant over hvor modstandsfolk er begravet fordelt på kirkegårde. Gravene med medaljonerne er i øvrigt de nemmeste at lokalisere. Den omfatter de personer som blev dræbt under krigen eller i de hektiske befrielsesdage efter 5. maj 1945. På Vestre Kirkegård ligger der faktisk adskillige som blev dræbt præcis på det tidspunkt.

Svend Aage Burmeister Rasch (1894-1944) deltog i Frit Danmarks illegale bladarbejde og Studenternes Efterretningstjeneste. Han deltog i kampene på Amalienborg 19. september 1944, og det var sandsynligvis årsagen til at han blev udvalgt af en tysk terrorgruppe som offer for en gengældelsesaktion. Han blev skudt 29. november 1944 foran sit hjem.

Men de personer som døde efter det tidspunkt, har ikke medaljoner på gravene. Desuden er der enkelte som ikke er registreret som faldne i frihedskampen fordi man først lang tid efter har fundet ud af at det var på den måde de døde. Andre som fx Eli Knudsen er begravet andre steder, men har fået opsat en mindesten. Han blev dræbt af tyskere på Grønland under en slædepatrulje. Og omstændighederne ved hans død er først blevet mere dyberegående afdækket i 2008. En anden er Josef Søndergaard, "Tom" som var medstifter af Holger Danske. Han døde først efter krigen, men er indlemmet i kirkegårdens folder som nr. 101.

Historien bag Eli Knudsens død på Grønland blev først opklaret i nyere tid af en efterforskningsgruppe i 2008. En kort gennemgang stod i Politiken 2011. Mindestenen blev rejst i 1946: "Faldet for fædrelandet d. 23. marts 1943 og højsat paa Sandodden. Hædret for tapperhed af USA Legion of Merit."

Modstandsfolkenes fjender ligger også begravet på Vestre Kirkegård, og de er nemmere at finde. De ligger i massegrave, med lidt under 10.000 tyske soldater og flygtninge i  særlige afsnit af kirkegården. Og her ligger også en del af deres  danske håndlangere. Det er bl.a. her nogle vist nok stadig afholder højtidelighed på Schalburgs dødsdag, 2. juni. Jeg var forbi den dag, men der var ikke noget at bemærke. Lidt under halvdelen er i øvrigt tyske flygtninge, og altså ikke soldater.

Tyske massegrave. Der blev gravet lange, meterdybe rækker, ligene ankom i kister hvis indhold så blev lagt i rækkerne. På mange sten står der blot et antal og påskriften ubekendte. Man nåede åbenbart ikke at identificere alle før de blev begravet. Som oftest er det på disse grave der ligger kranse.

At gravene med medaljonerne er de nemmeste at identificere, betyder ikke at de er nemme at lokalisere. Vestre Kirkegård var næsten fuldt besat omkring 2. verdenskrig. Og kirkegården var systematisk inddelt i områder med tal eller bogstaver, rodenumre og gravnumre. Men siden kremeringer blev almindelige, blev mange grave nedlagt, og størstedelen af kirkegården består i dag af områder uden grave. Man vil således kunne se store åbne områder hvor der står en enkelt grav eller grupper af grave. Kun de allerfærreste steder kan man gætte sig til hvor stierne er gået. Og endnu færre steder vil man finde sten, enten oprejste eller nedgravet i græsset, med rodenumre.

Arbejdsmand Hans Nielsen (1919-1943). Gravstenen minder om flere andres. Han var medlem af DKP, spaniensfrivillig 1938. Under besættelsen var han tilknyttet en militærgruppe. Han blev såret af tyske soldater i Klerkegade 29. august 1943 og døde.

Hvis man er heldig, kan man finde grave der giver en sigtelinje så man kan forestille sig en sti. Men for at finde et gravsted, må man have en koordinat. Og det har man altså ikke. Som sagt, de fleste steder er det helt umuligt. Man har hverken nogle sigtelinjer øst-vest eller nord-syd. Så der er ikke andet for end at gennemvandre hele områder og håbe på at man finder medaljonerne. Eller bruge de omtrentlige afmærkninger på mit kort.

Josef Søndergård "Tom" var medstifter og leder af modstandsgruppen Holger Danske I, der var den første af i alt fire generationer af Holger Danske-grupper. Holger Danske foretog 24. august 1943 sprængningen af Forum i København, ved hvilken lejlighed Søndergaard blev såret, idet han blev ramt af glasskår og murbrokker. Han organiserede ruter over Kattegat for flygtninge, post og våben. Han døde kun 39 år gammel i 1946.

Man kan bruge forskellige kilder. En af dem er bogen "Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45". Den er godt nok ikke opdelt på kirkegårde, så man må bladre hele bogen igennem for at tjekke hvor de er begravet. Mange af angivelserne er dog uden gravnumre. Så i prinicippet er man nødt til at gennemtrave hele kirkegården for at finde dem. Frihedsmuseets Modstandsdatabase er en anden god kilde som i vid udstrækning er en digitaliseret udgave af bogen. Endelig kan man med smartsøgninger i Google finde en del.

Togbetjent Poul Sørensen (1915-45). En af dem som var så tæt på og så alligevel. Han fik ikke meget ud af befrielsen. Medlem af Socialdemokratisk Vælgerforening. Han var tilknyttet militærgrupperne i København og fordelte illegale blade og arrangerede illegale forsendelser ad jernbanen. Fra 1944 tilknyttet Kompagni V 1 (BOPA). Under et forsøg på at arrestere et medlem af Hipo-korpset blev han dræbt 5.5.1945 på Rådhuspladsen ved Otto Pipers ejendom.

Lidt over halvdelen er ganske unge mennesker lige fyldt 20 år, en håndfuld endda yngre. Kun en kvinde. De fleste faldt eller blev taget til fange under en aktion. Men der er dog også en gruppe på 7 som faldt i dagene efter befrielsen. Så krigshandlingerne ophørte ikke lige med det samme.

Gravmælerne ligger fortrinsvis på afsides liggende steder, ofte i urnegrave og deres udseende er ganske ydmyge, ofte uden særlig megen tekst. Flere er sat efter befrielsen af venner og efterladte. Gravene for de der døde op til eller efter befrielsen, har mindre ydmyge pladser. Alle er spredt ud over hele kirkegårdens areal. Få ligger tæt på andre, og aldrig mere end 2. Ingen af de som døde lang tid før befrielsen, ligger på hvad man dengang anså for kirkegårdens fornemste afdelinger. Måske en skæbnens ironi at der ligger to grave med spaniensfrivillige fra DKP næsten klods op ad de tyske massegrave. Som dog er anlagt efter de to blev begravet.

Kirkegårdsvandring kan være en strabadserende affære hvis det drejer sig om Vestre Kirkegård og om at finde bestemte grave. De grave jeg har fundet, er fortrinsvis opdaget ved at gå rundt på må og få i de områder hvor kilderne har angivet at de skal ligge. Enkelte er det ikke lykkedes at finde.

Fjernvandrevej E6 (R.I.P.) og rundt om Lufthavnen

I hvilket Cykelmyggen fremsætter den teori at Fjernvandrevej E6 slet ikke eksisterer! Og at man lige så godt kan tage Lufthavnen rundt

Vrrrrooommm. Man har fornemmelsen af at man bare skal strække armen i vejret for at nå flyet ved Kystvejen.

Hvis Fjernvandrevej E6 eksisterer (og det påstår Friluftsguiden og adskillige andre kilder at den gør), så er den i bedste fald ikke afmærket særlig godt med skilte, i værste fald med misvisende skilte på strækningen over Amager. Det måtte Cykelmyggen konstatere på dagens tur fra Avedøre Holme til Lufthavnen. Vildveje er dog ok. Så længe man er på cykel og ikke skal gå de mange kilometer uden for ruten.

Fra Kalvebod Strand kan man se ned mod den forjættende E6. Til venstre fugleø, til højre langs kysten kan man skimte først Mørtelhavnen, så Hvidovre Havn. Og i det fjerne Kalvebod Bro med Skrædderholmen.

Allerede vel kommet over den maleriske Skrædderholmen i Kalvebodløbet gik det galt. Vel ankommet til Amager viser skiltet et ca. 300 graders sving tilbage, så vidt så godt. Det viser kortet også, Men nu havde jeg så forventet at der ville være et skilt som viste mod sydøst, men i stedet viste skiltene klart mod nord, langs dæmningen og Kalvebodsløbet. "Nuvel. Der sker så mange ting på Amager, og ruten er måske lavet om, så ... " Og flere steder langs dæmningen bekræftes man i at man nu er på rette vej: E6.

Fra Skrædderholmen har man et godt udsyn over det inddæmmede område. Nu er vi igang, vi er på E6. Hvem kunne vide at det var en af de længere strækningen. For vel kommet over Kalvebodløbet starter forvirringerne.

Knap fire kilometer længere nordpå opdager man så at det er gruelig forkert. Nu hedder det ikke længere E6, men E94 (var det vist nok) og pegede direkte ind mod centrum af København. Det er en dejlig tur, men ikke i dag. Nu var det så at Cykelmyggen tog sagen i egen hånd og forsøgte at sætte kursen mod Ørestaden. Ad Selinevej.

Ørestaden er et godt pejlemærke for hvor man skal hen. Det er så bare med at finde den rigtige rute der fører derhen. Og med Kalvebod Fælleds våde terræn, skal man passe på med ikke at havne i sumpen. For enden af Selinevej fører denne sti imidlertid tilbage på sporet. For broen er Kanonvej. Så er det bare med at dreje til højre og tilbage til E6

Igen en meget fin tur med en pæn asfalteret vej hvor man kommer igennem en del af Amagers friluftsliv. Skytteklubber bl.a. Indtil man havner i et krat for enden af en P-plads. Men, heldigvis er der trampet en sti gennem krattet langs Øresundsmotorvejen, som støder i Kanonvej som kører det rigtige sted hen.

Fra broen over motorvejen til Lufthavnen har man et fint udsyn over Kalvebod Fælled. Det har bare ikke rigtig noget med E6 at gøre. I det fjerne kan man måske skimte Store Høj som markerer den sydligste del af Ørestaden. Området til højre er i øvrigt repræsentativt for udsigten på Fælleden.

Bortset fra at der ingen skiltning er. Jeg har imidlertid klogeligt derhjemmefra indtegnet ruten på et kort, og efter at have opgivet at finde nogen skilte, følger jeg bare ruten. En lidt kedelig rute gennem stærkt trafikerede parcelhuskvarter i Tårnby. Nu havde jeg så opgivet håbet om at blive modtaget med dannebrog og hurraråb over at have fundet ud til togstationen. Og i stedet udstukket en rute rundt om Lufthavnen. Kastrup Digevej så meget attraktiv ud. På kortet. Men ikke i virkeligheden, for allerede ved lystbådehavnen i Kastrup stod det klart at vejen er afspærret. I stedet må man køre ad Kystvejen. For de som er interesseret i lufthavne og luftfart er denne vej et rent Slaraffenland. Man kommer forbi den ene seværdighed efter den anden på begge sider af vejen. Dog vil jeg fraråde at tjekke vindretningen i forvejen. Selv i dag hvor det kun blæser en jævn vind, suser det godt om ørerne og man mærker her for alvor at det er fladt på Amager.

De ca. 500 meter hvor Kystvejen svinger mod vest er noget af turens flotteste. Og mest bllæsende. Her har man udsigt til Dragør og fortet (til venstre).

Læg især mærke til det sted hvor landingslysene er placeret. Her kan man blive stående et par minutter (længere tid er der ikke mellem flyene) og komme særdeles tæt på dem (Se det indledende foto). Landingen skal ske kun ganske få hundrede meter fra hvor man står og det føles som man bare behøver at strække armene i vejret for at mærke bugen af flyene.

Udsigten fra Fælledvej mod Søvang. Flotte enge med markblomstrer og fuglekoncert. Stadig fladt, men perfekt på cykel.

Efter Store Magleby er man nødt til at tage en gevaldig omvej hvor man er langt fra Lufthavnens område. Ad Fælledvej-Kalvebodvej. Nogle lidt anonyme veje hvor man bliver mindet lidt for kraftigt om at der er fladt på Amager (igen). Mere variation kommer der når man kører nordpå gennem Ullerup. I den sydlige del ligger der nogle gårde som efter årstallet på gavlene at dømme skal være meget gamle: Petergård (1855) og Dortheasminde (1838). Det ser endda ud til at Dortheasminde har været model for adskillige andre gårde længere nordpå. Nu havde Cykelmyggen set Lufthavn nok for i dag og forcerer Nøragersmindevej. Endnu en af disse uendeligt fortsættende veje som er så karakteristisk for Amagers landeveje. Gode cykelstier, og tak for det! For hvis dette havde været en vandretur, ville det nok ikke have været en af de mest spændende. Nøragersmindevej har den fordel at den (næsten) styrer direkte mod Svenskeholmsvej - som igen fører mod E6. Selv om det ikke er skiltet.

Udsigten fra Villahøj. Så kan man ikke komme ret meget højere på Amager! Men det gør heller ikke så meget. Vådområdet på begge sider af højen er fortryllende. Her er det et godt sted at spise madpakken.

Med på ruten hører Villahøj, og det er en af de mere spektakulære stop på ruten. Fra bænken midt på højdedraget (vi snakket vel 2-3 meter over terræn) har man et godt udsyn over to vådområder. Vådområder er sikkert landmandens skræk: Man kan ikke dyrke noget på dem, og køerne vil ikke stå i vand til knæene. Men for fugle, dyr og insekter er det et eldorado. Og man bør unde sig en pause på turen til at indånde stemningen. Lytte til de mangfoldig lyde og se de mere specielle vadefugle. Da man sidder godt skjult i krattet, kan man faktisk komme temmelig tæt på. En kikkert ville have været god her.

Så er det tilbage over Skrædderholmen. Og hjem igen. Glad over at dette ikke var en vandretur, men en cykeltur. For udenlandske håbefulde, men intetanende vandrere er E6 på denne strækning en fælde, som hvis man er til fods godt kan komme til at koste adskillige omveje. Bevares, man kommer da igennem flotte områder som langs dæmningen ved Kalvebodløbet. Og måske også en tur gennem Ørestad. Men et kort, afmærket med ruten er ganske enkelt et must. Ellers er man lost. Og hvis ikke jeg havde haft et indgående lokalkendskab til Amager så jeg hele tiden kunne spotte sigtemål i det fjerne, ved jeg ikke rigtig hvordan denne tur ville have forløbet.

Vestre Kirkegård

Danmarks største kirkegård er en vandring i de sidste 150 års kulturhistorie, park, botanik og meget mere

Udsnit af den største "landsby": De tyske grave fra 2. verdenskrig. 4.636 soldater og 4.019 flygtninge, står der ved indgangen på tysk og dansk. Og så er det ikke engang alle: Tæt på er en mindre, men ikke desto mindre stadig stor afdeling.

Lad det være sagt med det samme: Vestre Kirkegård er usammenlignelig med alt andet man kan komme ud for af gravpladser i Danmark. Dobbelt så stor som Bispebjerg, fire gange så stor som Assistens Kirkegård. Man kan overhovedet ikke nå at skaffe sig overblik på en dag. Kirkegården er ikke bare kvantitativt en mastodont. Kvalitativt rummer den værdier som er fuldt på højde med fx den legendariske Assistenskirkegård. Alene det at mange hundrede tusinde er blevet begravet her gennem tiderne har sat sit præg. Engang fyldte de hele kirkegården, men omkring 1930 begyndte man at kremere, og da urner fylder mindre, er der nu store grønne områder uden grave,

En af de to afdelinger for Frelsens Hær. Det er dog kun officerer der får æren af at blive begravet her. Den anden gravplads er mere åben. Ellers ligner den denne meget.

På Ostenfelds mark

Vestre Kirkegård er som næsten alt andet uden for Københavns volde anlagt på marker. De tilhørte fra 1868 til 1869 proprietær Jens Carl Ostenfeld (1834-1919). Udstykningen af hans gård, Bjerregård, omfattede Vestre Kirkegård (1870) og store dele af det såkaldte Søndermarkskvarter nord for kirkegården. Indtil København indlemmede Valby og Vigerslev i 1901 lå kirkegården i Hvidovre! Med næsten 54 ha kirkegård (over 100 fodboldbaner) er den landets (måske endda Skandinaviens) største gravplads.

En anden af de store "landsbyer": En af de tre muslimske afdelinger langs Sjælør Boulevard. Hvis den ligner en traditionel dansk kirkegård, så er det fuldstændig rigtigt. Bortset fra skriften på nogle af gravstenene er vi  alle "jyder for Vorherre"i døden. Mange af dem var med til at opbygge den danske velfærdsstat fra 1970'erne. Dette område blev først i 1920'erne en del af kirkegården og ligger lavere da DSB havde gravet jord væk.

Modsat Assistens Kirkegård (som er særpræget og spændende på sin måde) rummer Vestre Kirkegård på grund af sin størrelse "smålandsbyer", bestemt af religiøse, historiske sociale, politiske osv årsager. Således kan man fx finde områder fra 1. og 2. verdenskrig, socialdemokrater, muslimer, katolikker, færinger, grønlændere, Frelsens Hær og kunstnere. De religøse fylder forholdsvis mere end deres procent af befolkningen berettiger til, for selv om kremeringsprocenten er 90% i København, foretrækker religiøse mennesker stadig kistebegravelser.

Den mosaiske begravelsesplads er en selvstændig del med egen indgang øst for Vestre Kirkegård. Over håndvasken ved indgangen står: "Aar 5646 l.V.S. (1885) anlagde det Mosaiske Troesssamfund i Kiøbnehavn denne begravelsesplads." Her står gravene tæt.

Helt adskilt fra kirkegården er Den mosaiske begravelsesplads. Den er anlagt i 1885. Den er som sådan ikke en del af Vestre Kirkegård selv om det kan se sådan ud. Mens der således er puslet godt om de religiøse, kunne ateister først fra 2013 blive begravet som ateist! Ligesom på Bispebjerg Kirkegård. I det sydøstligste hjørne er en lille afdeling, Vega Ateistisk Gravplads hvor man kan blive fritaget for religiøse symboler mm. De fleste er dog ikke samlet i smålandsbyerne, men findes spredt tilfældigt rundt, fx modstandsfolk fra besættelsen, videnskabsfolk, arbejdere og håndværkere.

På den katolske kirkegård kan man både finde monumenter for de franske og italienske faldne under 2. verdenskrig. Gravmælerne adskiller sig ikke synderligt fra andre, bortset fra en overrepræsentation af Jesus- og jomfru Maria-statuer..

For ikke at fylde indslaget med fotoer, har jeg valgt kun at bringe oversigtsbilleder. For enkelte gravsteder har jeg oprettet et særligt album på Flickr hvor man vil kunne se eksempler på gravsteder. Der skulle ligge over 80 eksempler der allerede, og flere vil komme til.

"Fortjenstfulde personer"

Den nordlige del af kirkegården var traditionelt forbeholdt de finere, mens de fattige lå mod syd. Afdeling A har siden 1932 været forbeholdt fortjenstfulde personer: Folk, der på en eller anden måde anses for at have gjort en særlig indsats i det danske samfund. I denne afdeling er der en hel lille landsby med socialdemokratiske statsministre og pinger i øvrigt. De ligger op til kirkegårdens eneste sø, som folkeviddet derfor har kaldt "Det Røde Hav". Der findes en liste med 525 kendte personer som er begravet på Vestre Kirkegård. Hvordan denne liste er udvalgt, ved jeg ikke.

Alleen helt mod nord. Stemningsfuld, og med grav næsten begravet i krattet ud mod vejen. Et af de få steder hvor man for alvor kan høre trafikken.

Modstandsfolk

Jeg kunne ikke finde nogen modstandsfolk blandt de fortjenstfulde. De er spredt rundt på kirkegården er frihedskæmpere begravet. Deres grave er let genkendelige på den ens plade der sidder på deres ellers ret forskellige gravsten. En medallon med en knælende person og teksten: "Faldet i Danmarks Frihedskamp 1940-1945". Jeg har ikke kunnet finde en samlet oversigt over hvor mange der findes, men fandt på mine ture Poul Sørensen, Svend Aage Burmeister Rasch, Kaj Hugo Riisberg, Jørgen Ejvind Schacht og  Josef "Tom" Søndergaard, . Fælles for deres grave er at de er meget beskedne og man skal kigge længe efter dem, med mindre man tilfældigt støder på dem.

"Bevaringsværdig"

Selv om en person ikke er "fortjenstfuld" kan gravstedet godt være bevaringsværdigt. Der er ca. 1.500 grave der er markeret med et lille grønt skilt hvor der står "Bevaringsværdig", dvs kommunen tager sig af pasningen. Mange af disse grave kan man kende på at de er væltet. Og græs og ukrudt er groet op omkring dem. Der udpeges hvert år nye. Der er flere kriterier: En ’interessant udsmykning’, en ’fortjenstfulde personer’  mænd og kvinder, der har ydet en særlig indsats i det danske samfund, og monumenter med usædvanlige og særligt bemærkelsesværdige inskriptioner. Hvis en gravsten er forsynet med et bibelcitat, skiller det den også så meget ud, at den som regel bliver erklæret bevaringsværdig.

Bygninger og anlæg

Man kan komme på Vestre Kirkegård for andet end historielektion i kendte og ukendte personer og gravskikke. Man kan også bruge området rekreativt til løb, cykling - eller picnic. Og så kan man kikke efter arkitektur. Dels bygninger, dels på gravstederne. De fleste af bygningerne er tegnet af Hans Jørgen Holm (1835-1916) og/eller Holger Jacobsen (1876-1960). Som begge er begravet på Vestre Kirkegård. Det gælder Nordre Kapel (1892) og Søndre Kapel (1906), kontorbygningen og i øvrigt indgangsparti ved hovedindgangen (fra 1908). Hans Jørgen Holm stod også for den overordnede planlægning af Vestre Kirkegård i samarbejde med landskabsarkitekten Edvard Glæsel (1858-1915) og stadsingeniør Charles Ambt (1847-1919).

Nordre Kapel kan sagtens måle sig med en katedral i en mellemstor dansk købstad. Men det er altså ikke en kirkee.

Søndre Kapel er i dag omdannet til åben pavillon i havekunstværket 'Stjernevejs-projektet' fra 2001. Holger Jacobsen har tegnet Østre Kapel (1913).

Der er ganske store niveauforskelle på kirkegården. Området langs Sjælør Boulevard ligger således en del meter lavere. Det er kunstig udgravet af DSB. Hvilket giver plads til trappeanlæg som dette.

Alleer og stier er et studium for sig. De findes i alle størrelser. De største så brede at to biler kan passere hinanden, de mindste er gangene mellem gravene hvor man dårlig nok kan passere andre gående. Visse steder er stierne helt forsvundet, og man kan næsten ikke ane hvor de har gået. Græsplæner med fritstående grave minder dog stadig om tiden hvor hele området var besat. Og må have været svært at finde rundt i.

Sine steder får man næsten fornemmelsen af at gå på en skovsti. Illusionen er dog hurtigt brudt. 

Der er to vandområder, det ene er søen syd for Nordre Kapel. Af folkeviddet kaldet Det Røde Hav. Her har man forsøgt at skabe nogle minilandskaber med en lavbundet rende og små skyggefulde bakker. Man har herfra også udsigt til Nordre Kapels tårn.

Ingen tvivl om at det er særdeles attraktivt at blive begravet her. Socialdemokratiske statsministre mm.

Det andet et kvadratisk ved en af urnehaverne. Det minder mere om en arena, med trin omkring siderne. Her er små urnehaver. Og al slags fiskeri er forbudt i dammen. Pt er det ved at blive istandsat. Men som det ses på fotoet, er det næsten færdigrestaureret.

Dammen midt i en af urnehaverne. 

Kunst

Kunst er smag og behag. Der er masser af kunst på kirkegården, både for den ene og den anden smag. For nu at starte med det mest spektakulære nye, nemlig et mausoleum for en ældre dame der døde i 2010. Hun Iville have et mausoleum på Vestre Kirkegård, ”med god beliggenhed”. Det var da mere end 70 år siden man sidst havde bygget et sådant gravkammer- Arkitekt var Eigil Sonntag Johnsen, inspireret af det gyldne snit. ”Memento Mori”  betyder "husk du skal dø" og ”Carpe Diem” grib dagen". Gravstedet er sikret for eftertiden idet Københavns Kommune formentlig vil registrere det som bevaringsværdigt.

I baggrunden mausolæet med påskriften Memento Mori, i forgrunden de næsten 100 år ældre soldatergrave fra 1. verdenskrig.

Mindst et halvt hundrede gravmonumenter er lavet af kendt kunstnere som fx Martin Nyrop, Vilhelm Bissen, thorvald Bindesbøll, Einar Utzon-Frank og et par stykker af Rudolph Tegner. De kan ses i folderen som Vestre Kirkegård har udgivet. Nogle af dem kan man finde på mit Flickr-album over gravmæler. Ud over gravmælerne er der også forskellige kunstnere der har bidraget til statuer, udsmykninger mm. Ved hovedindgangen har Svend Rathsack udsmykket gavlen til indgangsportalen med kvindeskulpturen, 'Moder Jord', lige inden for hovedindgang står 'En falden' af  Arne Bang til minde om de danske soldater, der faldt 9. april 1940 opstillet 1942. Af andre man kan kigge efter er der skulpturen i runddelen på afdeling 15, fællesmonumentet på færøsk afdeling, fællesmonumentet på grønlandsk afdeling, askefællesgravens bronzeskulptur 'Kvindefigur med urne', og Nordre Kapels gårdhave relieffer 'Døden' og 'Opstandelsen'.

Dette meget smukke og særprægede gravmæle står på en lille urnegrav. Det fortæller sikkert meget om den afdødes liv og de efterladtes kærlighed til hende: Et hyggeligt hus (på landet?), (kulørte+) lamper, glade, legende børn (børnebørn?), vin og øl, et kolonihavehus (?) og et etagehus. Hun blev omkring 74 år. Mon ikke de efterladte har villet huske hende med et smil?

Med derudover kan man jo bare slå sig løs: Der er masser af små og store statuer af forskellige motiver: Engle, duer, græske motiver, dyr, statuer af denne og hin, relieffer og hvad der ellers hører til at kunst på gravmæler. De muslimske gravmæler har interessante varianter over dødens temaer. På den katolske kirkegård masser af korsfæstede kristusfigurer og enkelte jomfru Mariaer. De mosaiske næsten uden billeder, men masser af skrift. Osv.

Folder om grave.