Modstandsfolk på Vestre Kirkegård

På vandringer på Vestre Kirkegård støder man hvis man ser godt efter, på gravsten med små medaljoner hvor der står FALDET I DANMARKS FRIHEDSKAMP 1940-1945

Lidt øst for Materialgården ligger Carl Erik Abel (1910-1944). Udover medaljonen er der ingen andre oplysninger end at den er rejst af venner. Han var assurandør og tilknyttet militær efterretningsvirksomhed, Studenternes Efterretningstjeneste, Holger Danske og Dansk-Svensk Flygtningetjeneste. Bl.a. lykkedes det ham at lokalisere en fabrik til fremstilling af fremdrivningsmidler for V1 og V2 våben i Tannenhausen. Fabrikken blev ødelagt af RAF. Han blev arresteret 10. december 1943 og henrettet 2. maj 1944.

Medaljonerne betyder at her er begravet modstandsfolk. Jeg har lokaliseret omkring 30 af disse, men der kan være flere. Dem jeg har fundet, er samlet i albummet Vestre Kirkegård. Dette album indledes med kirkegårdsfolderens fortegnelse over 125 særlige grave (ikke alle er med), grave med modstandsfolk (med beskrivelser), et udpluk af de bevaringsværdige grave, religiøse afdelinger (muslimsk, jødisk og katolsk) samt endelig nogle detaljer fra gravsteder. Da modstandsfolkene er svære at finde, har jeg plottet gravstedernes omtrentlige placering ind på et kort. Det kan være nyttigt hvis man selv skulle finde på at tage en tur til stedet.

Kordegn Einar Rudolf Asbo (1885-1944 blev dræbt af den berygtede Bothilsen-Nielsen og Brøndum efter at være blevet afhørt af Gestapo og løsladt. Han var tilknyttet "Dansk Samlings" illegale arbejde. Begge mordere blev efter krigen henrettet 9. maj 1947.

Det viste sig at være mere vanskeligt end som så at finde gravene. Jeg har ikke nogen steder kunnet finde en registrant over hvor modstandsfolk er begravet fordelt på kirkegårde. Gravene med medaljonerne er i øvrigt de nemmeste at lokalisere. Den omfatter de personer som blev dræbt under krigen eller i de hektiske befrielsesdage efter 5. maj 1945. På Vestre Kirkegård ligger der faktisk adskillige som blev dræbt præcis på det tidspunkt.

Svend Aage Burmeister Rasch (1894-1944) deltog i Frit Danmarks illegale bladarbejde og Studenternes Efterretningstjeneste. Han deltog i kampene på Amalienborg 19. september 1944, og det var sandsynligvis årsagen til at han blev udvalgt af en tysk terrorgruppe som offer for en gengældelsesaktion. Han blev skudt 29. november 1944 foran sit hjem.

Men de personer som døde efter det tidspunkt, har ikke medaljoner på gravene. Desuden er der enkelte som ikke er registreret som faldne i frihedskampen fordi man først lang tid efter har fundet ud af at det var på den måde de døde. Andre som fx Eli Knudsen er begravet andre steder, men har fået opsat en mindesten. Han blev dræbt af tyskere på Grønland under en slædepatrulje. Og omstændighederne ved hans død er først blevet mere dyberegående afdækket i 2008. En anden er Josef Søndergaard, "Tom" som var medstifter af Holger Danske. Han døde først efter krigen, men er indlemmet i kirkegårdens folder som nr. 101.

Historien bag Eli Knudsens død på Grønland blev først opklaret i nyere tid af en efterforskningsgruppe i 2008. En kort gennemgang stod i Politiken 2011. Mindestenen blev rejst i 1946: "Faldet for fædrelandet d. 23. marts 1943 og højsat paa Sandodden. Hædret for tapperhed af USA Legion of Merit."

Modstandsfolkenes fjender ligger også begravet på Vestre Kirkegård, og de er nemmere at finde. De ligger i massegrave, med lidt under 10.000 tyske soldater og flygtninge i  særlige afsnit af kirkegården. Og her ligger også en del af deres  danske håndlangere. Det er bl.a. her nogle vist nok stadig afholder højtidelighed på Schalburgs dødsdag, 2. juni. Jeg var forbi den dag, men der var ikke noget at bemærke. Lidt under halvdelen er i øvrigt tyske flygtninge, og altså ikke soldater.

Tyske massegrave. Der blev gravet lange, meterdybe rækker, ligene ankom i kister hvis indhold så blev lagt i rækkerne. På mange sten står der blot et antal og påskriften ubekendte. Man nåede åbenbart ikke at identificere alle før de blev begravet. Som oftest er det på disse grave der ligger kranse.

At gravene med medaljonerne er de nemmeste at identificere, betyder ikke at de er nemme at lokalisere. Vestre Kirkegård var næsten fuldt besat omkring 2. verdenskrig. Og kirkegården var systematisk inddelt i områder med tal eller bogstaver, rodenumre og gravnumre. Men siden kremeringer blev almindelige, blev mange grave nedlagt, og størstedelen af kirkegården består i dag af områder uden grave. Man vil således kunne se store åbne områder hvor der står en enkelt grav eller grupper af grave. Kun de allerfærreste steder kan man gætte sig til hvor stierne er gået. Og endnu færre steder vil man finde sten, enten oprejste eller nedgravet i græsset, med rodenumre.

Arbejdsmand Hans Nielsen (1919-1943). Gravstenen minder om flere andres. Han var medlem af DKP, spaniensfrivillig 1938. Under besættelsen var han tilknyttet en militærgruppe. Han blev såret af tyske soldater i Klerkegade 29. august 1943 og døde.

Hvis man er heldig, kan man finde grave der giver en sigtelinje så man kan forestille sig en sti. Men for at finde et gravsted, må man have en koordinat. Og det har man altså ikke. Som sagt, de fleste steder er det helt umuligt. Man har hverken nogle sigtelinjer øst-vest eller nord-syd. Så der er ikke andet for end at gennemvandre hele områder og håbe på at man finder medaljonerne. Eller bruge de omtrentlige afmærkninger på mit kort.

Josef Søndergård "Tom" var medstifter og leder af modstandsgruppen Holger Danske I, der var den første af i alt fire generationer af Holger Danske-grupper. Holger Danske foretog 24. august 1943 sprængningen af Forum i København, ved hvilken lejlighed Søndergaard blev såret, idet han blev ramt af glasskår og murbrokker. Han organiserede ruter over Kattegat for flygtninge, post og våben. Han døde kun 39 år gammel i 1946.

Man kan bruge forskellige kilder. En af dem er bogen "Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45". Den er godt nok ikke opdelt på kirkegårde, så man må bladre hele bogen igennem for at tjekke hvor de er begravet. Mange af angivelserne er dog uden gravnumre. Så i prinicippet er man nødt til at gennemtrave hele kirkegården for at finde dem. Frihedsmuseets Modstandsdatabase er en anden god kilde som i vid udstrækning er en digitaliseret udgave af bogen. Endelig kan man med smartsøgninger i Google finde en del.

Togbetjent Poul Sørensen (1915-45). En af dem som var så tæt på og så alligevel. Han fik ikke meget ud af befrielsen. Medlem af Socialdemokratisk Vælgerforening. Han var tilknyttet militærgrupperne i København og fordelte illegale blade og arrangerede illegale forsendelser ad jernbanen. Fra 1944 tilknyttet Kompagni V 1 (BOPA). Under et forsøg på at arrestere et medlem af Hipo-korpset blev han dræbt 5.5.1945 på Rådhuspladsen ved Otto Pipers ejendom.

Lidt over halvdelen er ganske unge mennesker lige fyldt 20 år, en håndfuld endda yngre. Kun en kvinde. De fleste faldt eller blev taget til fange under en aktion. Men der er dog også en gruppe på 7 som faldt i dagene efter befrielsen. Så krigshandlingerne ophørte ikke lige med det samme.

Gravmælerne ligger fortrinsvis på afsides liggende steder, ofte i urnegrave og deres udseende er ganske ydmyge, ofte uden særlig megen tekst. Flere er sat efter befrielsen af venner og efterladte. Gravene for de der døde op til eller efter befrielsen, har mindre ydmyge pladser. Alle er spredt ud over hele kirkegårdens areal. Få ligger tæt på andre, og aldrig mere end 2. Ingen af de som døde lang tid før befrielsen, ligger på hvad man dengang anså for kirkegårdens fornemste afdelinger. Måske en skæbnens ironi at der ligger to grave med spaniensfrivillige fra DKP næsten klods op ad de tyske massegrave. Som dog er anlagt efter de to blev begravet.

Kirkegårdsvandring kan være en strabadserende affære hvis det drejer sig om Vestre Kirkegård og om at finde bestemte grave. De grave jeg har fundet, er fortrinsvis opdaget ved at gå rundt på må og få i de områder hvor kilderne har angivet at de skal ligge. Enkelte er det ikke lykkedes at finde.