Risø - Risby

Naturkapitalindexet over biodiversiteten har skabt opstand i Struer. Det kunne jeg ikke undgå at påvirke dagens etape

Massey Ferguson 35. Det var egentlig et Ferguson-design og blev også udelukkende lanceret som sådan i USA i 1955. Den røde farve er vist original. Den blev produceret helt frem til 1964 og er en af de mest populære traktorer overhovedet gennem tiderne.

Jeg er vokset op på landet i 1950'erne og 1960'erne, dengang enhver dreng vidste hvad en Massey-Ferguson var. Det var en traktor som blev omtalt med samme respekt som visse bilentusiaster i dag omtaler fx Porsche. Massey-Ferguson var en fusion i 1953 af to store traktorvirksomheder med samme navne. Ferguson blev ikonisk for Marshall-hjælpen, mekaniseringen af det danske landbrug og i det hele taget Danmarks vej ud af den økonomiske krise efter 2. verdenskrig. I mange årtier havde jeg den opfattelse at sådan ser en traktor ud. Den vender vi tilbage til.

Gravhøj øst for Ågerup. Der ligger et par stykker i området, alle ret lave, men dog synlige i landskabet. Man skulle tro at den højt besungne danske kulturarv ville blive godt behandlet, og den bliver da også lige tolereret af ploven. Her kan man endda gå tæt forbi. Man skal ikke gennem en mark først.

Gravhøje

Ruten byder på nogle flotte gravhøje. Den største af dem er Hvedshøj ½ km sydvest for Hvedstrup. Ikke alene er den meget stor, den ligger også på en bakketop så man har en god udsigt til alle sider. Størrelsen peger på at den må være fra ca. 1800-1000 f.v.t. Mellem Ågerup og denne gravhøj ligger tre mindre nord for stien Østermarken. Disse er dog noget fladere og mindre imponerende. Ikke alle gravhøje har overlevet. Bavnehøj lidt vest for Vridsløsemagle står stadig, men det gør en engang nærliggende gravhøj ikke. For lidt over 100 år siden fandt en jordejer på at opfylde et vandhul med jorden fra gravhøjen. Som altså nu ikke længere eksisterer. Nationalmuseet nåede dog først at udgrave højen.

Lille Valby set fra vest mod øst. Landsbyen er ganske lille og har nogle gamle huse samt nyere større gårde.

Rutens eneste naturområde er 1 ½ kilometer langs Sengeløse Mose. Her er der dejlig læ for den friske vestenvind der ellers suser om ørerne på en når man går over de åbne kulturstepper hvor der intet steds er læ for vinden. Fornuftigt at jeg valgte at have den i ryggen, for ellers havde turen nok udviklet sig noget anderledes.

Man kan gå ca. 2 km langs Sengeløse Moses sydkant. Men det er ret svært at trænge ind i selve mosen. Det gør nu heller ikke noget. Der er god læ, og ved at liste sig frem, kan man høre fuglestemmerne derinde. Biodiversitet så det basker! Der er ikke meget at se, men alligevel er det balsam for sjælen efter at have vandret langs de åbne kulturstepper.

Landsbyer

Ruten forløber et par kilometer nord for Fjordkilen. Fortrinsvis ude på landbruget gennem små og store (lands)byer. Den største af disse er Ågerup. Indbyggertallet er knap 1.600 indbyggere. Og de holder til i den nybyggede del af byen. Til forskel fra de andre er der liv her. Ågerup har supermarked, bibliotek og meget andet. Det gamle Ågerup er næsten forsvundet, med undtagelse af en meget iøjnefaldende undtagelse, en stor gård helt mod øst inden man forlader byen. Faktisk er det en af de mest seværdige gårde jeg har oplevet på mine ture. Der går endog svin rundt på gårdspladsen - og høns, hvilket er et særsyn i dag.

Østpå i Ågerup finder man dette fascinerende gårdmiljø. Ikke at jeg tror at det kan være særlig rentabelt, for der er både svin og høns, måske endda flere forskellige dyr.

Mindre er Lille Valby, Store Valby, Hvedstrup,Vridsløsemagle og Risby. Alle har enkelte gamle landsbyhuse, men er ellers noget anonyme. De er desuden af en sådan størrelse at de fortrinsvis er sovebyer. Mange unge søger til byerne, hvilket man ikke kan undre sig for meget over. Indespærringen af landsbyerne af åbne landbrugsarealer må kunne fremkalde noget der minder om økuller hos personer med bare en smule udlængsel.

Hvedstrup set fra vest. Den ligger som en lille ø i et stort ocean af sortladne landbrugsarealer. Kirkens interiør minder om Ågerup Kirke, faktisk er der de samme dekorationer på prædikestolen.

Et enkelt gods ligger der såmænd også: Cathrineberg Gods. Nærmest industriaatig så noget af det herregårdsagtige er gået fløjten. Og med godset er vi tilbage til traktoren. Den fandt jeg på et museum. Sammen med de alt andet end gode gamle dage (tro mig, jeg har været der, de gode gamle dage er nu). I dag kører landmændene ikke længere rundt med små traktorer. De kører rundt på landbrugsmaskiner på størrelse med mindre parcelhuse og som mere ligner kørende fabrikker. Forudsætningen for store maskiner er monokultur og enorme ensartede marker. Og det er lige præcis sådan landbrugsdanmark ser ud på dagens rute.

Cathrineberg Gods ca. 1 km nord for Sengeløse og ca. 2 km øst for maskinstationen Birkelund ved Birkelundsvej. De to steder repræsenterer på hver sin måde hvordan landbruget er blevet tvunget ud i stadig større drifter (og rovdrifter) for at overleve.

Ude på landbruget

Vandring har visse fordele og giver indtryk som løbere, cyklister, bilister og andre går glip af: Lugte, lyde, afstande og størrelsesforhold, proportioner. Alt sammen på bekostning af at man ikke kommer så hurtigt frem. Til gengæld ophober der sig en række erfaringer som nu engang skal tage tid og som fart forhindrer en i at erfare. Der var især en nyhed som summede i baghovedet det meste af turen: Der var stor opstandelse blandt de lokale i Struer over at kommunen er havnet som nummer sjok på en liste over biodiversitet.

Skiltet lyver ikke: Der er ca. 1 km fra Lille til Store Valby, dvs husene i baggrunden. Og landbrugsskabet ser sådan ud. Man kan diskutere om det er natur eller ej. Landmændene vil måske sige at det er. Men man kan ikke diskutere den totale fravær af biodiversitet. En afgrøde, og de tre hvide prikker på marken er halvdelen af fuglelivet i området. I hvert fald den synlige. En lærke synger dog i det høje.

Men ruten i dag gav flere forklaringer på det. Tag et eksempel. Strækningen fra Lille Valby til Store Valby er ca. 1 km. På begge sider af vejen ligger der åbne marker næsten så langt man kan se, og i hvert fald i kilometers afstand. Nu giver jeg mig ikke ud for at være særlig videnskabelig, men på denne strækning noterede jeg 3 svaner, 2 krager og 2 grågæs. Sikkert på træk. Selv om det er midt i fuglenes parringstid, hørte jeg kun lærken. En lignende oplevelse kan man få på den ca. 4 km lange strækning på Birkelundsvej-Herringløsevej. Denne strækning er på det nærmeste et mønstereksempel på landbrugsområder og mangel på natur.

Her et typisk landbrugsskab mellem Ågerup og Hvedstrup, nord for Østermarken. Kildemose Å løber et sted dernede. Men mon ikke den som så mange andre åer i Danmark er blevet til en afrettet grøft? Efter afskaffelsen af randzoner bliver der igen pløjet helt ned til åkanterne de fleste steder, og såmænd da også ud til asfalten.

Modsætningen til dette scenarie er den lille kildeplads, Brokilde Kildeplads i Store Valby langs Maglemose Å. Kildepladsen er ganske smal, måske 20-40 meter, og under 1 km lang. Men naturen har her fået nogenlunde frit spil, hvilket også afspejler sig i dyrelivet. Biodiversiteten synes nærmest omvendt proportional med markerne: Selv om kildepladsen måske kan være 30 gange på markarealet, oplevede jeg mindst 30 gange mere natur. Både synlig og hørbar.

Og her en anden udsigt mod nord fra Østermarken. Der er sandelig højt til himlen. Skal vi gætte på at der til sommer vil være hvede, byg eller raps i området?

Og det er her proportionen kommer ind: Betyder det så at Roskilde har en stor biodiversitet? Så afgjort ikke på grund af en smal strimmel jord omkring en kildeplads. Roskilde er naturfattig, og pladsen som nr. 82 ud af 98 er fortjent. Det samme gælder i øvrigt Høje Tåstrup med en placering som nr. 90. Jeg kender ikke til Struer, men hvis det passer at landbruget optager så meget som det blev sagt, så er sidstepladsen formentlig fortjent.

Landevejen gennem Hvedstrup. Ikke ligefrem vandrevenlig. Men på den anden side set er der næsten ingen biltrafik, så man går nogenlunde i fred på asfalten.

København ligger på en 14. plads. Og som københavner er jeg ikke overrasket. København har Utterslev Mose, Kagsmosen, Fællederne og så en masse villakvarterer. Alt sammen noget som de fleste måske ikke opfatter som naturområder. Men det går fugle, dyr og insekter til gengæld. Jeg har set mere liv i Kagsmosen på den halve time det tager at gå rundt, end mange timer i landbrugsdanmark hvor dyrelivet indskrænker sig til markmus, harer, lærker og hvis man er heldig agerhøns og en enkelt fasan. Og hvor plantelivet indskrænker sig til hvede, raps og byg.

En kåd hest gnubber ryggen ved gården Baunely vest for Vridsløsemagle. Den vrider sig lystigt fra side til side. Med hestedækken og det hele. Der må være noget der klør. Af mudderet på de andre heste kan jeg slutte at de allesammen har været den tur igennem.

Det siger en del om hvordan den moderne dansker umærkeligt over tid har ændret opfattelse af hvad natur er. Det er en udbredt opfattelse at marker er natur. Denne udvikling var vist allerede i gang før Massey-Ferguson gjorde sit indtog i landbruget. Men den må have accelereret ganske betydeligt siden jeg i 20 år boede på landet. Der er sket noget siden 1960'erne, og ikke til det bedste for naturen. Jeg kunne fylde endnu flere fotoer på, men dette må være nok for denne gang. Jeg har lagt flere fotoer på Flickr. Alting ser bedre ud i solskin. Og solskin var der masser af i dag, og nærmest forårsagtigt. Så hvad man ser, er landbruget når det er bedst.

Ruten 

Risø. Lille Valby. Store Valby. Ågerup. Hvedstrup. Vridsløsemagle. Risby. I alt ca. 20 km

Gørløse - Allerød

Tur gennem et typisk dansk landbrugsland med de små landsbyer Uvelse og Kollerød som mellemstationer. 

Generelt foregik turen på landeveje uden ret meget trafik. En kort strækning af Gammel Kurreholmvej er dog kun to hjulspor og turren gennem rutens eneste natur, Brødeskov og Børstingerød Mose foregik ad til tider svampede skovstier.

"Højt til himlen"

Man får her et indtryk af hvad mange landmænd ofte fortæller er det fede ved at være landmand, nemlig at der er højt til himlen. Udsigten brydes ikke af høje træer, skovarealer, og alt for store bakker. Der er fladt. Terrænet strømlinet til de store landbrugsmaskiner uden afbræk af levende hegn, stier eller krat. Og afgrøder som raps, hvede og byg når næppe over 1½ meter. Så der er højt til himlen her. Blæsten har frit spil.

Vist nok Grønhøj ved Kurreholmvej, set fra Gammel Kurreholmvej. Området her er ved at blive forvandlet fra produktionslandbrugsland til skov. Man kan ane træerne til højre i billedet.

Der er dog enkelte tiltag for at bryde landbrugslandet, omend  kun meget små. Et af dem ligger øst for Gørløse, nemlig Gørløse Skov. Den er endnu i sin vorden. Der er ikke antydning af noget der ligner skov bortset fra at man allerede han taget højde for at træerne er fuldt udvokset ved at anlægge et stisystem med tilhørende borde, bænke og P-pladser. Den kommende skov kan beses på nogle få hundrede meter langs Gammel Kurreholmvej.

Her er et kik ud over det område som kommer til at ligge mellem de to små klumper af Gørløse Skov: Området mellem Kurreholmvej og Gammel Kurreholmvej ved Enesøgård. Selv om 20-30 år når skoven er vokset til, vil området her formentlig stadig se sådan ud.

Området har også indhegnede arealer til græssende dyr. Men der er dog ingen sat på græs så tidligt på året. til gengæld er der masser af lærkesang over de åbne marker. Det er så også det eneste tegn på dyreliv indtil videre. Det tager ikke lang tid at udrydde et naturområde, men det tager årtier at genoprette det og endnu længere tid før at dyrene finder sig til rette. I det mindre dalsænkning vest for Uvelse er der til gengæld masser af kurtiseren. Ved søen spørges der fra den ene bred af søen "hvor tit", og fra den anden bred svares der "så tit".

Uvelse

Ingen tvivl om at naturen ikke er de eneste i området hvis tilværelse ikke bare er en selvfølge. Det første lugtindtryk når man kommer ind fra vest, er den karakteristiske lugt af brændeovn. Så det er ingen overraskelse at en ældre herre er i gang med at kløve brænde i sin indkørsel. Uvelse med ca. 1.000 indbyggere og den langt mindre Lystrup sydvest for forsøger at puste liv i en by uden ret mange faciliteter udover kirken (hvis den da kan kaldes en facilitet, udover kirkegården). Ifølge Uvelse Lokalråd er der tre områder som skal være opfyldt for at lokalsamfundet er bæredygtigt: 1. kultur, skole og fritidsaktiviter såsom børnehave, skole og UFC, 2. kollektive transportforbindelser der dog halter een smule, og 3. næringsliv med tømmermestre, blikkenslager, urmager, biludlejning, dyrlæge, slagter, Dagli' Brugs med apotekssudlevering og bibliotek og andet. Man har naturen lige udenfor døren.

Slagteren er ikke mere lokal end han leverer til  hele området, det er nemlig Frederiksborg Catering, Mesterslagteren. Og foran holder en af de sjældne trafikanter, en TDC-vogn. Dog ikke en kunde til slagteren, men en reparatør til elskabet overfor.

Nordvest for Kornvænget er Uvelse planlagt til at blive udvidet med ca. 12 % af byens nuværende udstrækning 2021-2024. Bl.a skal der være et forsinkelsesbassin og grønt område langs vandløb, der løber i områdets vestlige del. Denne udvidelse af byzonen er i overensstemmelse med den såkaldte Fingerplan 2013.

Den ældste del af kirken, skibet, skal være et af Danmarks ældste, men siden er der da i den grad blevet klistret snart det ene, snart det andet på det: Våbenhus, kor, runding, sideskib (der ser større ud end hovedskibet), tårn mm. Trods sin lidenhed

Hvis man bare er en nysgerrig vandrer, er der ikke så meget at kigge på i Uvelse. Kirker er ikke denne blogs yndlingsmål, men Uvelse Kirke er en undtagelse. Det oprindelige skib er nemlig et af Danmarks ældste, fra 1181. Men ellers ligner kirken godt nok lidt af en mærkværdighed ved at der er bygget ud og op på de mest mærkværdige måder. Uvelse har også en rytterskolen fra 1720erne. 1856 udvidet og 1880 yderligere udvidet. I 2016 fik skolen et nyt stråtag og det har allerede nu fået den velkendte patina.

I kilometerlang omkreds omkring Uvelse ser det nogenlunde sådan ud. Her er det Nordvanggård syd for Uvelse. Det fortsætter af ruten hele vejen til Kollerød. Der er i sandhed højt til himlen her!

Gammel og ny kulturarv

Strækningen fra Uvelse til Kollerød går igen gennem et typisk dansk landbrugsland, med noget mere trafik på vejen uden at det dog bliver decideret generende. Denne eftermiddag brydes monotonien dog af et regnvejr. Hvilket er ganske hyggeligt. Lidt syd for Fuglerupgård står der i rabatten et museumsskilt, men der er ikke umiddelbart noget at se i nærheden. Først når man kommer hen til P-pladsen mod vest opdager man en lille tavle bag to parkerede lastbiler.

Fuglerupgård taget fra den parkeringsplads hvor planchen om lur-fundene findes. Man kigger forgæves efter tørvemosen. Men til venstre uden for billedet er der en gravhøj.

Planchen her fortæller om at dette er fundstedet for lurer fra 800-700 år f.v.t. Et af det helt store fund som stammer helt tilbage fra 1797, de senere kaldte Brudevæltelurer. Opkaldt efter en nu helt forsvundet tørvemose. Kort derfra ses på en bakke en gravhøj, så ingen tvivl om at vi er i et af de områder hvor dansk kulturarv engang har været. Men nu ganske er pløjet ned. Gravhøjen er da også helt utilgængelig midt i en pløjemark.

Lina Murel Jardorfs atelier på Kollerød Bygade. Foran står nogle metalplader med udskæringer af kvinder og heste.

Af meget nyere dato, faktisk nutidig, er atelieret på det sted som er markeret som Brotræet på Kraks kort. Her er også en hjortefarm. På den anden side er et stort atelier hvor den danske kunstner Lina Murel Jardorf holder til. Med Facebookside. Jeg er ikke så kendt med kunst, men en af hendes bronzefigurer gik til 3.200 på en af Bruun Rasmussens auktioner.

Kollerød

Kollerød har jeg valgt at besøge for at bese det sted hvor en af danmarkshistoriens måske ikke mest berømte, men så i hvert fald mest beskrevne mordere kom fra, nemlig Ole Pedersen Kollerød (1802-1840). På trods af eftertidens interesse for Kollerød synes samtiden ikke på samme måde at have interesseret sig for siden. I Politivennen var det i stedet Peter Worm som blev henrettet kun to år tidligere. Dennes fængselshistorie minder i øvrigt en del om Kollerøds, så man næsten skulle tro at Kollerød havde læst om Worm.

Sydlige del af Kollerød. Huset midt i billedet er helt forladt. Vinduer og døre slået ind. Bag denne er en lade hvis tag ser ud til at have set bedre dage.

I modsætning til Uvelse rytterskole er rytterskolen i Kollerød hvor Ole formentlig gik i skole, blevet revet ned. Det skete i 1877. Kollerød var der ikke nogen kirke, da rytterskolen blev bygget. Det bemærkelsesværdige ved den var at der ikke var nogen kirke i byen, ligesom Søsum. Den nidkære biskop Balle visiterede skolen i 1806, og noterede dengang at skolelærer Gilberg trods sine 72 år stadig fremstod virksom og gav god undervisning. Dog var det sådan at over 40 Børn kun sjældent eller slet ikke søgte Skolen. Dengang gik man mest op i om man kunne sin katekismus, salmer og bibelhistorie, lidt geografi såsom hovedstæder i europæiske lande, lidt regning.

Nordlige del af Kollerød. Husene ser ældre ud med stråtag mm. Men er betydelig mere velholdte i den sydlige del af landsbyen.

Som forventet er intet i byen som på Ole Kollerøds tid. Den sydligere del af landsbyen fremstår ret forfaldent, mens der i den nordlige del er nogle velholdte huse. Nord for byen fortsætter stien som Vejs Ende hvilket det måske var engang. Men nu går Hillerødmotorvejen over Vejs Ende, endda hvor Kollerød Å krydser, og det lykkes mig at går over åen (og under motorvejen) uden at bemærke åen. Den er ellers værd at studere, for den er endnu et eksempel på maltrakteringen af vores vandløb. Fx kommer der få ørreder ud af de forholdsvis mange gydegravninger, formentlig pga. aflejring af sediment.

Børstingerød Mose. Man kan kun komme frem gennem mosen ved at følge de ophøjede stier. Det meste af mosen ser ud som her tæt på Birkehytten, en spejderlejr mellem Brødeskov og mosen.

Brødeskov-Børstingerød Mose

Turens eneste naturområder er det lille skovområde Brødeskov med en lille mose mod øst. Trods sin lidenhed er mosen dog en stor naturoplevelse. Her udfolder fuglelivet sig for alvor, udover de obligatoriske sanglærker. Området er pt et eldorado for kurtiserende fugle, og lister man sig hen ad stien (hvilket ikke er svært da den er blød), kan man ikke undgå at blive i godt humør af pipperiet. Der er mange forskellige slags. Ornitologer kan så tage sig af at artsbestemme dem, jeg nøjes med bare at nyde musikken. Ret længe går der dog ikke før man igen er ude hvor der er højt til himlen, enghaven vest for Lillerød. Et af de områder hvor man uvilkårligt kommer til at sætte farten op.

Ruten

Gørløse Station. Gammel Kurreholmvej. Uvelse. Lyngevej. Kollerød Bygade. Kollerød. Børstingerød Mose. Allerød Station. I alt a. 17 km.

Egedal og Furesø kommuners landområder

Egedal er i overkommelig afstand til København og vel det nærmeste man kan finde hvis man vil ud på landet

Udsigten fra Tyvekrog mod nord gengiver ganske godt hvad denne vandrerute byder på: Kuperet terræn, landbrugsarealer, spredte gårde og enkelte krat- og træbevoksninger.

Egedal Kommune har mange gode vandrestier uden trafik og larm fra civilisation. Terrænnet er tilmed kuperet så man ikke bare ser på ensartede og monotone landbrugsarealer. Gårdene ligger spredt, og der er da også ind imellem nogle omend meget spredte naturområder med træer, krat, moser og andet hvor man kan opleve fugle, rådyr og andet dyreliv. Man kan også opleve enkelte tynde levende hegn mellem markområderne. Så hvis man ikke så sulten efter de helt store naturoplevelser, men bare godt kan lide at trave ud i det blå, så er Egedal et helt oplagt sted at tage hen for københavnere der trænger til at komme lidt væk uden at skulle bruge alt for lang tid på transport.

Et særsyn: Nord for gården Stokholm i krydset  Damvadvej-Svinemosevej kan man se disse moseområder af mere anselig omfang. Faktisk er den nordgående sti oversvømmet et enkelt sted. Ellers er indtrykket det samme som fra det første foto.

Dagens hovedstræk var den kilometerlange sti Svanekærvej-Svinemosevej-Fluebjergvej-Bogøgård Kildeplads. Vejen bliver også brugt af de lokale beboere i området. Dem finder man ikke så mange af på en tirsdag som denne. Jeg har tidligere passeret dele af ruten før, men stien er faktisk bedre end noget jeg før har været igennem. Bl.a. fordi den er så sammenhængende. Tit skal man ad trafikerede veje for at finde gode vandrestier, men ikke her. Bort set fra en enkelt kilometer er der tale om ca. 12 kilometer, hvilket er helt exceptionelt. Og så er stierne på Flyvestation Værløse endda ikke talt med.

Endnu et særsyn: Øst for gården Hestehave ved Damvadvej går stien gennem noget der ligner et decideret naturområde. Godt nok kun et par hundrede meter, men hvilke metre!

Landbrug

Det generelle indtryk af ruten er som nævnt det kuperede terræn, markerne og de spredte gårde. Og der er mange spredte gårde undervejs. I dette indslag har jeg plukket et par typiske eksempler, og så lagt endnu flere ud på Flickr-album for Egedal Kommune. Visse steder går stien bogstavelig talt igennem gårdene, de fleste steder ligger de dog diskret langt væk fra stierne, med snoede stier hen til dem.

Stenlillevej set fra Svanekærvej. Vidtstrakte marker med spredte gårde. Et typisk billede på den kuperede rute. Så vidt jeg kan se er det i forgrunden Kongsdal, med Toftehøj i det fjerne. Lokalkendte kan måske be- eller afkræfte det?

Landbrug er det så som så med på mange af dem. Mange har slået sig på heste, småhåndværk og andet. Fremstilling af natursten, for nu at nævne et eksempel, spejdernes hytte tæt på Egedal Station en anden. Men der lugter dog af gård på flere af dem.

Gård ved Thorkildgårdsvej, set fra Svinemosevej. Igen et typisk billede fra landbrugsområdet.

Dansk Folkeparti ville måske nok protestere over at globaliseringen også er slået igennem her, og det danske sprog fortrængt af engelsk, Brunhøj har nemlig skiftet ejer og navn til Brownhill Horse Lifestyle. Og sådanne tendenser ser man mange steder. De seneste år ser regnskaberne dog ikke så godt ud, den finansielle krise har også ramt hestesporten. Trods globaliserede navne.

Gård tæt på Knardrupvej, set fra Bogøgård Kildeplads. Gården er ikke aftegnet på Kraks Kort, men den ser gammel ud.

Den ramponerede hestevogn på bakken ved de græssende heste synes nærmest symbolsk for den situation. På marken overfor ser det også ud til at en lyssky person er kommet nemt af med sine sofamøbler. For ingen fornuftig person med sin sunde fornuft i behold ville vel stille et sofaarrangement lige præcis på en brakmark.

Bundsgård ved Bundsvej, nord for Bogøgård Kildeplads. Og sådan kunne dette indslag blive ved. Men læserne må ty til Flickr-album hvor bondegårdsbegejstrede vil kunne se endnu flere eksempler.

Dansk kulturarv

I disse tider raser debatten om at bevare den danske kulturarv på det politiske plan og i medierne. Der er kommet kanon for danske værdier osv. Det har dog ikke påvirket dagligdagen så meget. For selv om man måske godt verbalt vil nikke til at vi skal bevare den danske kulturarv, så synes det også som om at der også er grænser for hvor meget vi skal gøre ud af det, når den nu kommer i vejen for fortjeneste. Området er fx spækket med gravhøje af enestående kvalitet: Maglehøje tæt på Egedal Station, den sagnomspundne Asserhøj ved  Ganløse for nu blot at nævne et par.

Herulisk (?) kulturarv møder dansk landbrug: Asserhøj syd for Ganløse. I dette område ligger der en del gravhøje meget tæt, hvilket kunne tyde på at det har været et vigtigt område for befolkningen dengang. Byzantinske historikere mente at det folk der levede her (herulerne), blev fordrevet af indvandrere fra Sydsverige. Disse indvandrere var danerne, altså os! So much for dansk kulturarv.

Desværre ligger de meget i vejen for plovene. Og som de ligger der, så synes de nærmest at stå på tæer for at undgå at få tæerne, ja endog hele foden skåret af af plovskærene. Respekt er godt, men ekstra landbrugsjord er nu heller ikke til at kimse af, synes devisen at være her, og landmændene har helt sikkert lovgivningen med sig.

Bunds Å ved Kirke Værløse. I dette område forløb et net af oldtidsveje. Men igen, er det dansk kulturarv når det nu var herulerne som anlagde dem? Hvad danerne, altså de folk der indvandrere fra Sydsverige og fordrev herulerne, gjorde med denne kulturarv, fremgår af dette billede: Der er intet tilbage af kulturarven.

Bogøgård Kildeplads

Turen byder også på et gensyn med Bogøgård Kildeplads som jeg tidligere har passeret 23. januar 2014 i forbindelse med mine vandringer til Københavns Vandforsynings kildepladser. Her er der sket meget. Pumpehuset er fx blevet revet ned, så mit foto må være et af de sidste. I stedet for er der nu opført et mindre skurlignende pumpehus. Ifølge to mænd som jeg mødte i området for at kikke efter stor bjørneklo, blev det revet ned for omkring 2 år siden. Der er endvidere sket en massiv udtynding i trræbevoksningen. Samt anlagt en vej gennem den østlige del af kildepladsen så man nu kan følge Bunds Å hele vejen til Kirke Værløse. Kildepladsen opfylder meget tydeligt en funktion i dyrelivet.

Københavns Vand, eller i dag HOFOR spiller en stor rolle. Dels sænker kildepladserne grundvandsspejlet ved at pumpe vand til de tørstige i hovedstadsområdet, dels bevarer kildepladserne giftfri oaser med ofte vildtvoksende beplantning. Nogle gange lige lovlig vildtvoksende, hvis man skal tolke på de omfattende mængder fældet træ som ligger på Bogøgård Kildeplads.

En af længerne i den gård som ligger i det nyligt åbnede område i den østlige ende af Flyvestation Værløse.

Flyvestation Værløse

På vej til Måløv Station passerede jeg også den østlige del af Flyvestation Værløse uden at forestille mig de store nyheder. Men der er nyt: Området længst mod øst er nu blevet tilgængeligt for publikum, og på dette område ligger der en gård. Den ser noget sønderskudt ud, så jeg forestiller mig at det er en gård som flyvevåbnet har øvet sig på at storme. Den ligner da også noget man ellers kun ser fra sønderskudte huse fra krigsområder. Men ellers er den frit tilgængelig, med stuehus, stald og hvad der ellers hører til en firelænget gård. Gad vide om den er opført til formålet eller bare en gammel gård der blev slugt af flyevestationen.

Fluebjerg må afslutte denne artikel som endnu et eksempel på Egedals mange store og flotte gårde.

Ruten

Egedal Station. Svanekærvej. Svinemosevej. Fluebjergvej. Bogøgård Kildeplads. Flyvestation Værløse. Måløv Station. I alt ca. 18 km