Bibliotekshistorisk vandring (2): København vokser

I 1901 blev Brønshøj, Valby, Vanløse og Sundbyerne en del af Københavns Kommune, det gjorde bibliotekerne også

Kulturstationen med Vanløse Bibliotek. Placeret her siden 1961. Sammen med Brønshøj, Valby og Sundbyerne kom Vanløse til Københavns Kommune i starten af 1900-tallet, altså for omkring 100 år siden. I modsætning til Valby og Brønshøj er der intet tilbage af landsbyen Vanløse udover Toftehøjvejs snoede forløb.

Da København ved begyndelsen af 1900-tallet indlemmede Brønshøj, Valby, Vanløse og Sundby i kommunen, så landskabet meget anderledes ud. Brokvartererne var i midten af 1800-tallet blevet urbaniseret af den overbefolkede indre bys befolkning. Et halvt århundrede senere var brokvartererne mindst ligeså overbefolkede - og folk strømmede ud i de nyvundne landområder med de små landsbyer - der alle på ganske få år blev nærmest udslettet.

Brokvartererne var ved begyndelsen af 1900-tallet ved at være lige så overbefolkede som indre by 50 år tidligere. Bibliotekerne i brokvarterne fortsatte traditionen fra den indre bys biblioteker ved at tage til takke i "midlertidige" lejligheder som fx her på Valdemarsgade 28 der husede Vesterbro Bibliotek 1892-1930.

Læserne kan bevare overblikket ved at klikke på kortet med placeringer. Siden sidste udgave af Vandringsløse Tidende er der tilføjet en del ældre fotoer, samt enkelte nutidige. Første artikel tog sig af "pionertiden", altså de første biblioteker i den indre by og brokvarterne. En tredje artikel vil beskæftige sig med biblioteksudvidelserne fra 1920'erne til 1960'erne. En fjerde artikel med nyere tids biblioteksbyggerier. Fotoerne af de eksisterende biblioteker er ikke samlet i en af artiklerne, men må findes spredt på de fire.

Rytterskolen ved Brønshøj Torv. Det første hjemsted for det kommunale bibliotek i Brønshøj, og også for det private lejebibliotek som eksisterede før det. Dengang var Brønshøj en landsby omkring torvet, men byggerier sydøst for indvarslede urbaniseringen af landsbysamfundet. 

Biblioteksvæsnet kom dog ikke til et "tomt" landbrugsland hvor bøger og biblioteker var en ukendt størrelse. For flere af landsbyerne havde allerede haft ansatser til egentlige biblioteker. 

Brønshøj

Brønshøj havde haft et privat lejebibliotek 1898-1903. Som erstatning for det oprettede man et "standbibliotek" på Brønshøj Skole, Rytterskolen 1904-1939. Siden 1939 har biblioteket ligget på Rostgårdsvej på hjørnet af Frederikssundsvej og Krabbesholmvej hvor tidligere Bella Bio lå. Dog under skiftende former.

Brønshøj Bibliotek har siden 1939 ligget på dette sted. Omend bygningen ikke har været den samme. Så sent som i 2016 var biblioteket lukket i forbindelse med en ombygning.

Valby 

Valby var indtil 1901 en del af Hvidovre Kommune hvor man siden 1840'erne havde Hvidovre Sogns Læseforening i Rytterskolen. Her holder Valby Bibliotek også til i dag. Men dog først efter en del flytten rundt i omegnen.

Rytterskolen i Valby. Først sæde for Hvidovre Sogns Læseforening 1840'erne til 1901 og igen fra 1917. Biblioteket er blevet til- og ombygget adskillige gange siden. Valby var som Brønshøj en lille landsby dengang.

Da Valby kom ind under København, kom biblioteket ikke i første omgang ind under Københavns biblioteker, det skete først i 1912. Imens indrettede man Valby Folkebibliotek på Valby Langgade 52 (1901-1906), Jernbanevej 41 (1906-1911) og Valby Langgade 65 (1911-1917). Herefter vendte biblioteket tilbage til rytterskolen, hvor det har ligget siden med enkelte udvidelser og ombygninger.

Det er svært at tro at Vanløse Bibliotek lå her 1917-21. Men så siger beretningen, og BPR-registret fortæller at huset er bygget 2 år før.

Vanløse

Vanløse landsby lå på begge sider af Toftehøjvej, hvilket måske forklarer hvorfor de første biblioteker lå tættere herpå end det nuværende bibliotek. Det første bibliotek lå på Skjulhøj Alle (dengang Dannebrogsalle) 3 i et menighedshus. Den nuværende bygning er fra 1934 og indrettet som ølstue. Det ligner en god historie at den nuværende bygning kunne have været et bibliotek, men desværre, det eneste den har til fælles med den oprindelige bygning er vel den sociale funktion. Herefter flyttede i biblioteket rundt mellem to villaer, 1917-1921 på Katholmvej (dengang Baggesens Alle) 6, villaen er fra 1917 og 1921-1924 på Klingseyvej 17, som er fra 1915. Ingen af husene ligner i dag noget som engang har fungeret som bibliotek. 1924-1961 holdt biblioteket til på Jyllingevej 39 (dengang Godthåbsvej 341), også denne bygning eksisterer. Siden 1961 i "Kulturgården", Lindehøjen/Jernbane Alle (se det indledende foto).

Jyllingevej 39. Denne adresse ligner mere de så mange andre lignende bebyggelser som Københavns biblioteker har måttet høre til i, se fx ovenstående foto af Valdemarsgade 28. Og det husede biblioteket i 37 år.

Sundby

Sundbyerne havde 1977-1920 haft Amagerlands Folkebibliotek. Dette blev i 1919 indlemmet i København, og holdt 1920-1927 til i et gammel mejeri på Øresundsvej 8. Så flyttede det ind i den tidligere restaurant St. Pauli på Amagerbrogade 62 1927-35. Ingen af disse bygninger kan ses i dag, men klik ind på kortet. Her er der fotoer af dem. I en lang periode, 1936-1974 lå det i Ølandsgade (på hjørnet til Amagerbrogade), og fra 1974 i Amagercentret. I dag holder det til i Jemtelandsgade.

Rådhusbiblioteket

I 1896 startede også Rådhusbiblioteket, men blev først i 1922 en del af Københavns biblioteker. Det lukkede efter en beslutning i Borgerrepræsentationen i 2015. Jeg har lavet en fotomappe over dette smukke bibliotek på Flickr.

Bibliotekshistorisk vandring (1): De 7 pionerer

København har en snes biblioteker i dag. Men der har været bibliotek over 100 steder i København! Start her

At foretage en vandring til samtlige beliggenheder for Københavns biblioteker gennem tiderne er noget som godt kan tage flere dage. Mine egne vandringer har taget x dage, dog således at de ikke er foregået efter samme rute som artiklerne angiver. I stedet henvises til det kort jeg har lavet med placeringer. Her vil man også kunne finde gamle fotoer af hvordan de så ud indeni. Artiklerne er modsat ruten opdelt groft kronologisk således at første artikel tager sig af "pionertiden", altså de allertidligste biblioteker, anden artikel Københavns udvidelse i 1901 med Brønshøj, Valby, Vanløse og Sundbyerne, tredje artikel med biblioteksudvidelserne fra 1920'erne og til 1960'erne og endelig fjerde artikel med nyere tids biblioteksbyggerier. Fotoerne af de eksisterende biblioteker er ikke samlet i en af artiklerne, men må findes spredt på de fire.

Vedbækgade 12. Forsamlingshuset Karmel fra 1895. Hvad mon forbindelsen er til det prisbelønnede bibliotek på Rentemestervej? Jo, se senere.

Den 7. november 1885 startede Københavns biblioteksvæsen med 6 bydelsbiblioteker. Og det første år fik man 2.400 lånere som lånte i alt 160.000 af de 13.000 bind. Indtil 1913 hed de nu ikke folkebiblioteker, men "almuebiblioteker". Bibliotekerne var ganske enkelt opkaldt efter hvornår de startede: Bibliotek nr. 1, Bibliotek nr. 2 osv. I 1885 var kommunen en hel del mindre, og omfattende kun det vi i dag kender som Indre By og brokvartererne. Først efter 1901 kom Valby, Brønshøj, Vanløse og Sundbyerne med.

Bibliotek 1 og Bibliotek 2: Indre by

På forunderlig vis startede biblioteksvæsnet sin tilværelse med Bibliotek nr. 1 på Hauser Plads nr. 8 i en 6-værelses lejlighed på første sal. Bygningen eksisterer ikke længere, men lå hvor Hovedbiblioteket kom til at ligge 1956-1993. Det nåede at ligge her indtil 1889, hvorefter det i periode 1890-1905 flyttede til Aabenraa nr. 31 i en 45 m2 stor stuelejlighed. 

Åbenrå 31. Biblioteket lå i stueetagen, og stalden lå bag porten. Den blev efterhånden livsfarlig for bibliotekets besøgende, så man overvejede kraftigt at flytte.

Bibliotek nr. 2 startede i Rigensgade i en lejlighed på 1. sal 1885-1888. Området øst for Gothersgade var betydelig mere befolket end i dag og af en anden type (arbejderklasse). Desuden var der langt til biblioteket på Østerbro.

Rigensgade 1. I dag et helt andet kvarter end i 1800-tallet. Biblioteket lå her kun i 3 år.

Herefter flyttede det til det tidligere Opfostringshus i Store Kongensgade 108 1888-1905. Dette sted blev udlånsmæssigt samtidens største i kommunen. Hvilket siger noget om at befolkningstætheden var massivt større end i dag. Området ville næppe have befolkningsunderlag til at holde et stort bydelsbibliotek kørende.

Store Kongensgade 108 - sæde for samtidens største bibliotek 1888-1905. Huset er fra 1769 og i dag andelsboligforening.

Problemet med placeringen af Bibliotek nr. 1 i Åbenrå var at der var en hestestald i gården, hvor hestene ofte sled sig løs og var til livsfare for besøgende på biblioteket når de galopperede ud gennem porten. Problemet med hestene blev løst ved at man slog Bibliotek nr. 1 og nr. 2 sammen og forenede dem i Store Kongensgade 14-16, mezzaninen i lejligheder med 50 m2 udlån og 80 m2 læsesal. Her lå biblioteket 1905-1918.

Store Kongensgade 14-16. Det forenede Bibliotek nr. 1 og Bibliotek nr. 2 holdt til i mezzaninen 1905-1918.

Københavns første egentlige "hovedbibliotek" lå 1914-1917 lå i Belysningsvæsnet på Gothersgade. På de tider var det naturligt at dele Indre By i to med Gothersgade som akse og hovedbiblioteket på denne.

Belysningsvæsnets bygning på Gothersgade. Det er ikke lykkes mig at få lokaliseret hvor præcis biblioteket lå.

Kvarteret øst for Gothersgade, især omkring Borgergade og Adelgade var voldsomt saneringsmodent, selv om selve udsaneringen først begyndte i 1940'erne. Måske tog man forskud på denne udvikling med en "midlertidig" løsning med et kredsbibliotek i Helligåndshuset med den almene litteratur og et med den specielle i Sankt Nicolai Kirke.

Helligåndshuset længst til venstre bag den sølvgrå bil, med indgangen til kirken til højre. Søjlerækkerne midt gennem den lange sal gjorde det muligt at opdele rummet i to.

Det "midlertidige" bestod fra 1918 til 1955.  En filial af Helligåndshuset holdt 1922-23 til i Store Kongensgade 70 i en 2-værelses lejlighed. 1923-1954 i Dronningens tværgade 54, 1954-1957 i Borgergade 15. Begge blev udsaneret.

Nikolaj Kirkes imposante bygning. Her foregik kontorarbejde en gang imellem til tonerne af kirkeorglet. Tårnet er meget gammelt. Den første funktion som den nyopførte kirke fik, var at være bibliotek for den specielle samling af Hovedbiblioteket.

Avislæsesalen fik sin egen vandringshistorie: 1930-1933 i den såkaldte tværfløj i Vartov, 1933-34 Christianshavns Bibliotek, 1934-1948 i den gamle præstebolig til Sankt Petri kirke på hjørnet af Larslejstræde og Sankt Pedersstræde. 1948-1956 flyttede den igen til Christianshavn. Så kom den tilbage til Hovedbiblioteket, dengang på Kultorvet.

Præsteboligen fra 1816 på hjørnet af Larslejstræde og Sankt Petersstræde. Jeg kan umiddelbart ikke se nogen indgang fra gaden, så formentlig har man måttet gå ind i gården.

Christianshavn 

Det første bibliotek holdt 1885-1892 til i en 4-værelses førstesalgslejlighed Overgaden oven Vandet 38. 1892-1931 i et brøstfældigt hus på den daværende Brogade 5 i stuen hvor udenrigsministeriet ligger i dag. Ingen af disse bygninger eksisterer i dag. Siden 1931 i Lagkagehuset på Torvegade 45-47. Biblioteket husede som nævnt ovenfor Hovedbibliotekets avislæsesal i to perioder.

Guldbergsgade 26. Bygningen er opført 1957 og husede i over 40 år den ældste stadig eksisterende biblioteksbygning på Nørrrebro. Alle tidligere er blevet revet ned.

Nørrebro

Biblioteket holdt 1885-1892 til i Bangertsgade 7 over gården. 1892-1959 i Griffenfeldtsgade 4, 1. sal. Befolkningsunderlaget dengang var enormt, det var før saneringen af Indre Nørrebro i 1980'erne. Det var som kredsbibliotek ret stort og havde 1909-1929 en afdeling i Møllegade arbejdsanvisning med åbne hylder og læsestue. Det blev løst ved at man fra 1927 inddrog 2. salen i Griffenfeldtsgade. Ingen af disse bygninger eksisterer i dag. Fra 1959 lå det i Guldbergsgade 26. I dag ligger det i Bragesgade.

Bragesgade 8B. Egentlig burde det først komme i en senere artikel. Men da bygningen er fra 1897, medtager jeg den alligevel.

Vesterbro

Vesterbro havde allerede i 1874 fået oprettet en Folkebogsamling. Københavns biblioteker startede her på Gasværksvej 11, i en fem-værelses stuelejlighed. 1886-1892 holdt den til i Ny Vestergade, nogenlunde hvor Rysensteens Gymnasium ligger i dag, og Dannebrogsgade 9. 1892-1930 flyttede biblioteket til Valdemarsgade 28, med en filial i Absalonsgade 3 i en gammel skole. I 1930 så endelig til den nuværende placering i Lyrskovgade.

Bibliotek nr. 6 Østerbro

Holdt 1885-1899 til på Østerbrogade 28, 1. sal i en 6-værelses lejlighed. 1899-1934 på Østerbrogade 84. 1934-1959 på Sortedamsdosseringen, Ryesgade 106, 2. sal (fra 1937 også 1. sal). Siden 1959 har det holdt til på Østerbrogade 9, nu om dage kendt som dag Hammerskjölds Alle 19.

Svanevej 1. Dog ikke den ældre bygning i forgrunden, men den mere moderne gule i baggrunden.

Bibliotek nr. 7

København ekspanderede voldsomt i slutningen af 1800-tallet ud langs Nørrebrogade-Frederikssundsvej, og derfor kom Ydre Nørrebro ret hurtigt til efter de 6 første, i 1888. Det er alligevel taget med her som en af pionererne. Indtil 1893 lå det på Nørrebrogade 212 nogenlunde hvor Den Røde Plads er i dag. 1893-1913 i Bragesgade 5 - ganske tæt på det nuværende Nørrebro Bibliotek. 1913-1917 Vedbækgade 12 (dengang Gjentoftegade). Og så er vi tilbage med svaret på spørgsmålet i underteksten til det første foto. Biblioteket fik 1917-1962 sin egen villa på Stefansgade 9, fra 1937 med en læsesal på Nørrebrogade 157, nutidens Kvickly. Begge er revet ned.

Ørnevej 55, opført 1968.

I 1962 flyttede det til Svanevej 1. 1995-2011 på Ørnevej 55. Hermed ender bibliotekets historie, for i stedet at blive slået sammen med biblioteket på Filosofvænget til det nuværende bibliotek på Rentemestervej. Herom senere. Bibliotekssituationen på Nørrebro er den mest omskiftelige i Københavns bibliotekshistorie. I dag serviceres området som bekendt af Blågården (der ligger tæt på hvor Griffenfeldtsgade bibliotek lå), Biblioteket Nørrebro (som ligger tæt på hvor det gamle Ydre Nørrebro bibliotek vandrede rundt) og biblioteket på Rentemestervej.

Vestvolden - Københavns Befæstning

Kortlægning af Vestvolden: Voldgaden fra Husum til Avedøre

Ikke alle magasiner er sat lige så godt i stand som dette i Hvissinge Batteri i Rødovre. Men det gør egentlig heller ikke noget. De ligner hinanden til forveksling, så har man set et eksemplar, har man groft sagt set alle. Der er dog en halv snes typer som man kan finde.

Jeg er en stor ynder af Vestvolden: Det er et fantastisk område, både som et historisk sted og som et rekreativt område. Derfor har denne blog skrevet om den mange gange. For ikke at trætte læserne (og mig selv) med indlæg, har jeg i stedet udarbejdet et kort som der til stadighed vil blive bygget videre på. Det er der så mange andre der også gør, så mit går derfor også bare ud på at være en slags personlig registrering til eget brug. Og hvis andre så kan have glæde af det, fred være med det. Beskrivelserne vil blive lagt ind sammen med kortene, og over en årrække vil det altså være muligt både at se en dokumentation af befæstningsanlæggene og se hvordan den ændrer sig over tid.

På dagens tur fra Husum til Avedøre (Voldpunkt XXII til Voldpunkt 0 og Avedøre Batteri) lagde jeg specielt mærke til sanitetsområdet i Hvidovre. Her var åbenbart stedet hvor man havde tænkt sig at behandle alle de sårede soldater i stor stil. Turen tog sig dog kun af installationerne langs Voldgaden. For at kortlægge Vestvolden er ikke så nemt. Der er nemlig enkelte installationer på voldkronen og langs voldgrave, på begge sider. Så i princippet skal man gå turen 2-3 gange for at få det hele med. Helst om vinteren, for nu hvor det har været en kanonsommer, har bevoksningen bredt sig så man nemt kan overse noget.

Der er ammunitionsmagasiner, fredskrudtmagasiner, 6 madsenske fredskrudtmagasiner og sanitetsmagasiner. Desuden findes der enkelte dynamomagasiner. Herudover er der på voldkronerne kikkertstationer og lysstationer. I voldgraven findes der batterier, såkaldte enkelt- og dobbeltkaponierer. De sidste er tilgængelige gennem en gang gennem volden, en poterne som kan være smal eller bred. Disse kan være yderligere befæstet med geværstillinger halvt oppe på volden. Og der findes sågar et enkelt rekylgeværbatteri.

Til at regulere vandet har man opdæmmet voldgraven med batardeauer, dæmninger som ofte ligger beskyttet af kaponierer. Enkelte steder har man dog også anlagt dæmninger, i fald fjenden skulle finde på at sprænge batardeauerne i luften og således tørlægge voldgraven. Der er enkelte steder også lave forbindelsesbroer, kommunikationsbroer som hurtigt kunne sættes op og fjernes for at komme over voldgraven.

Soldaterne er for længst hjemsendt. Men der findes to betonfundamentanlæg som er resterne af Ejbylejren og Paradislejren. Ved Ejbylejren er der desuden et fundament for latrinet. Derimod er der intet tilbage af trækonstruktionerne. Man har rekonstrueret et artillerimagasin og batteritogsmagasinet i Rødovre, ligesom man er ved at rekonstruere et gammelt latrin som man fandt ved et tilfælde.

Men gå selv på jagt på kortet. Klik i afmærkningerne og kik på fotoerne. Der kan være flere ... god tur!