Bibliotekshistorisk vandring (1): De 7 pionerer

København har en snes biblioteker i dag. Men der har været bibliotek over 100 steder i København! Start her

At foretage en vandring til samtlige beliggenheder for Københavns biblioteker gennem tiderne er noget som godt kan tage flere dage. Mine egne vandringer har taget x dage, dog således at de ikke er foregået efter samme rute som artiklerne angiver. I stedet henvises til det kort jeg har lavet med placeringer. Her vil man også kunne finde gamle fotoer af hvordan de så ud indeni. Artiklerne er modsat ruten opdelt groft kronologisk således at første artikel tager sig af "pionertiden", altså de allertidligste biblioteker, anden artikel Københavns udvidelse i 1901 med Brønshøj, Valby, Vanløse og Sundbyerne, tredje artikel med biblioteksudvidelserne fra 1920'erne og til 1960'erne og endelig fjerde artikel med nyere tids biblioteksbyggerier. Fotoerne af de eksisterende biblioteker er ikke samlet i en af artiklerne, men må findes spredt på de fire.

Vedbækgade 12. Forsamlingshuset Karmel fra 1895. Hvad mon forbindelsen er til det prisbelønnede bibliotek på Rentemestervej? Jo, se senere.

Den 7. november 1885 startede Københavns biblioteksvæsen med 6 bydelsbiblioteker. Og det første år fik man 2.400 lånere som lånte i alt 160.000 af de 13.000 bind. Indtil 1913 hed de nu ikke folkebiblioteker, men "almuebiblioteker". Bibliotekerne var ganske enkelt opkaldt efter hvornår de startede: Bibliotek nr. 1, Bibliotek nr. 2 osv. I 1885 var kommunen en hel del mindre, og omfattende kun det vi i dag kender som Indre By og brokvartererne. Først efter 1901 kom Valby, Brønshøj, Vanløse og Sundbyerne med.

Bibliotek 1 og Bibliotek 2: Indre by

På forunderlig vis startede biblioteksvæsnet sin tilværelse med Bibliotek nr. 1 på Hauser Plads nr. 8 i en 6-værelses lejlighed på første sal. Bygningen eksisterer ikke længere, men lå hvor Hovedbiblioteket kom til at ligge 1956-1993. Det nåede at ligge her indtil 1889, hvorefter det i periode 1890-1905 flyttede til Aabenraa nr. 31 i en 45 m2 stor stuelejlighed. 

Åbenrå 31. Biblioteket lå i stueetagen, og stalden lå bag porten. Den blev efterhånden livsfarlig for bibliotekets besøgende, så man overvejede kraftigt at flytte.

Bibliotek nr. 2 startede i Rigensgade i en lejlighed på 1. sal 1885-1888. Området øst for Gothersgade var betydelig mere befolket end i dag og af en anden type (arbejderklasse). Desuden var der langt til biblioteket på Østerbro.

Rigensgade 1. I dag et helt andet kvarter end i 1800-tallet. Biblioteket lå her kun i 3 år.

Herefter flyttede det til det tidligere Opfostringshus i Store Kongensgade 108 1888-1905. Dette sted blev udlånsmæssigt samtidens største i kommunen. Hvilket siger noget om at befolkningstætheden var massivt større end i dag. Området ville næppe have befolkningsunderlag til at holde et stort bydelsbibliotek kørende.

Store Kongensgade 108 - sæde for samtidens største bibliotek 1888-1905. Huset er fra 1769 og i dag andelsboligforening.

Problemet med placeringen af Bibliotek nr. 1 i Åbenrå var at der var en hestestald i gården, hvor hestene ofte sled sig løs og var til livsfare for besøgende på biblioteket når de galopperede ud gennem porten. Problemet med hestene blev løst ved at man slog Bibliotek nr. 1 og nr. 2 sammen og forenede dem i Store Kongensgade 14-16, mezzaninen i lejligheder med 50 m2 udlån og 80 m2 læsesal. Her lå biblioteket 1905-1918.

Store Kongensgade 14-16. Det forenede Bibliotek nr. 1 og Bibliotek nr. 2 holdt til i mezzaninen 1905-1918.

Københavns første egentlige "hovedbibliotek" lå 1914-1917 lå i Belysningsvæsnet på Gothersgade. På de tider var det naturligt at dele Indre By i to med Gothersgade som akse og hovedbiblioteket på denne.

Belysningsvæsnets bygning på Gothersgade. Det er ikke lykkes mig at få lokaliseret hvor præcis biblioteket lå.

Kvarteret øst for Gothersgade, især omkring Borgergade og Adelgade var voldsomt saneringsmodent, selv om selve udsaneringen først begyndte i 1940'erne. Måske tog man forskud på denne udvikling med en "midlertidig" løsning med et kredsbibliotek i Helligåndshuset med den almene litteratur og et med den specielle i Sankt Nicolai Kirke.

Helligåndshuset længst til venstre bag den sølvgrå bil, med indgangen til kirken til højre. Søjlerækkerne midt gennem den lange sal gjorde det muligt at opdele rummet i to.

Det "midlertidige" bestod fra 1918 til 1955.  En filial af Helligåndshuset holdt 1922-23 til i Store Kongensgade 70 i en 2-værelses lejlighed. 1923-1954 i Dronningens tværgade 54, 1954-1957 i Borgergade 15. Begge blev udsaneret.

Nikolaj Kirkes imposante bygning. Her foregik kontorarbejde en gang imellem til tonerne af kirkeorglet. Tårnet er meget gammelt. Den første funktion som den nyopførte kirke fik, var at være bibliotek for den specielle samling af Hovedbiblioteket.

Avislæsesalen fik sin egen vandringshistorie: 1930-1933 i den såkaldte tværfløj i Vartov, 1933-34 Christianshavns Bibliotek, 1934-1948 i den gamle præstebolig til Sankt Petri kirke på hjørnet af Larslejstræde og Sankt Pedersstræde. 1948-1956 flyttede den igen til Christianshavn. Så kom den tilbage til Hovedbiblioteket, dengang på Kultorvet.

Præsteboligen fra 1816 på hjørnet af Larslejstræde og Sankt Petersstræde. Jeg kan umiddelbart ikke se nogen indgang fra gaden, så formentlig har man måttet gå ind i gården.

Christianshavn 

Det første bibliotek holdt 1885-1892 til i en 4-værelses førstesalgslejlighed Overgaden oven Vandet 38. 1892-1931 i et brøstfældigt hus på den daværende Brogade 5 i stuen hvor udenrigsministeriet ligger i dag. Ingen af disse bygninger eksisterer i dag. Siden 1931 i Lagkagehuset på Torvegade 45-47. Biblioteket husede som nævnt ovenfor Hovedbibliotekets avislæsesal i to perioder.

Guldbergsgade 26. Bygningen er opført 1957 og husede i over 40 år den ældste stadig eksisterende biblioteksbygning på Nørrrebro. Alle tidligere er blevet revet ned.

Nørrebro

Biblioteket holdt 1885-1892 til i Bangertsgade 7 over gården. 1892-1959 i Griffenfeldtsgade 4, 1. sal. Befolkningsunderlaget dengang var enormt, det var før saneringen af Indre Nørrebro i 1980'erne. Det var som kredsbibliotek ret stort og havde 1909-1929 en afdeling i Møllegade arbejdsanvisning med åbne hylder og læsestue. Det blev løst ved at man fra 1927 inddrog 2. salen i Griffenfeldtsgade. Ingen af disse bygninger eksisterer i dag. Fra 1959 lå det i Guldbergsgade 26. I dag ligger det i Bragesgade.

Bragesgade 8B. Egentlig burde det først komme i en senere artikel. Men da bygningen er fra 1897, medtager jeg den alligevel.

Vesterbro

Vesterbro havde allerede i 1874 fået oprettet en Folkebogsamling. Københavns biblioteker startede her på Gasværksvej 11, i en fem-værelses stuelejlighed. 1886-1892 holdt den til i Ny Vestergade, nogenlunde hvor Rysensteens Gymnasium ligger i dag, og Dannebrogsgade 9. 1892-1930 flyttede biblioteket til Valdemarsgade 28, med en filial i Absalonsgade 3 i en gammel skole. I 1930 så endelig til den nuværende placering i Lyrskovgade.

Bibliotek nr. 6 Østerbro

Holdt 1885-1899 til på Østerbrogade 28, 1. sal i en 6-værelses lejlighed. 1899-1934 på Østerbrogade 84. 1934-1959 på Sortedamsdosseringen, Ryesgade 106, 2. sal (fra 1937 også 1. sal). Siden 1959 har det holdt til på Østerbrogade 9, nu om dage kendt som dag Hammerskjölds Alle 19.

Svanevej 1. Dog ikke den ældre bygning i forgrunden, men den mere moderne gule i baggrunden.

Bibliotek nr. 7

København ekspanderede voldsomt i slutningen af 1800-tallet ud langs Nørrebrogade-Frederikssundsvej, og derfor kom Ydre Nørrebro ret hurtigt til efter de 6 første, i 1888. Det er alligevel taget med her som en af pionererne. Indtil 1893 lå det på Nørrebrogade 212 nogenlunde hvor Den Røde Plads er i dag. 1893-1913 i Bragesgade 5 - ganske tæt på det nuværende Nørrebro Bibliotek. 1913-1917 Vedbækgade 12 (dengang Gjentoftegade). Og så er vi tilbage med svaret på spørgsmålet i underteksten til det første foto. Biblioteket fik 1917-1962 sin egen villa på Stefansgade 9, fra 1937 med en læsesal på Nørrebrogade 157, nutidens Kvickly. Begge er revet ned.

Ørnevej 55, opført 1968.

I 1962 flyttede det til Svanevej 1. 1995-2011 på Ørnevej 55. Hermed ender bibliotekets historie, for i stedet at blive slået sammen med biblioteket på Filosofvænget til det nuværende bibliotek på Rentemestervej. Herom senere. Bibliotekssituationen på Nørrebro er den mest omskiftelige i Københavns bibliotekshistorie. I dag serviceres området som bekendt af Blågården (der ligger tæt på hvor Griffenfeldtsgade bibliotek lå), Biblioteket Nørrebro (som ligger tæt på hvor det gamle Ydre Nørrebro bibliotek vandrede rundt) og biblioteket på Rentemestervej.