Bibliotekshistorisk vandring (1): De 7 pionerer

København har en snes biblioteker i dag. Men der har været bibliotek over 100 steder i København! Start her

At foretage en vandring til samtlige beliggenheder for Københavns biblioteker gennem tiderne er noget som godt kan tage flere dage. Mine egne vandringer har taget x dage, dog således at de ikke er foregået efter samme rute som artiklerne angiver. I stedet henvises til det kort jeg har lavet med placeringer. Her vil man også kunne finde gamle fotoer af hvordan de så ud indeni. Artiklerne er modsat ruten opdelt groft kronologisk således at første artikel tager sig af "pionertiden", altså de allertidligste biblioteker, anden artikel Københavns udvidelse i 1901 med Brønshøj, Valby, Vanløse og Sundbyerne, tredje artikel med biblioteksudvidelserne fra 1920'erne og til 1960'erne og endelig fjerde artikel med nyere tids biblioteksbyggerier. Fotoerne af de eksisterende biblioteker er ikke samlet i en af artiklerne, men må findes spredt på de fire.

Vedbækgade 12. Forsamlingshuset Karmel fra 1895. Hvad mon forbindelsen er til det prisbelønnede bibliotek på Rentemestervej? Jo, se senere.

Den 7. november 1885 startede Københavns biblioteksvæsen med 6 bydelsbiblioteker. Og det første år fik man 2.400 lånere som lånte i alt 160.000 af de 13.000 bind. Indtil 1913 hed de nu ikke folkebiblioteker, men "almuebiblioteker". Bibliotekerne var ganske enkelt opkaldt efter hvornår de startede: Bibliotek nr. 1, Bibliotek nr. 2 osv. I 1885 var kommunen en hel del mindre, og omfattende kun det vi i dag kender som Indre By og brokvartererne. Først efter 1901 kom Valby, Brønshøj, Vanløse og Sundbyerne med.

Bibliotek 1 og Bibliotek 2: Indre by

På forunderlig vis startede biblioteksvæsnet sin tilværelse med Bibliotek nr. 1 på Hauser Plads nr. 8 i en 6-værelses lejlighed på første sal. Bygningen eksisterer ikke længere, men lå hvor Hovedbiblioteket kom til at ligge 1956-1993. Det nåede at ligge her indtil 1889, hvorefter det i periode 1890-1905 flyttede til Aabenraa nr. 31 i en 45 m2 stor stuelejlighed. 

Åbenrå 31. Biblioteket lå i stueetagen, og stalden lå bag porten. Den blev efterhånden livsfarlig for bibliotekets besøgende, så man overvejede kraftigt at flytte.

Bibliotek nr. 2 startede i Rigensgade i en lejlighed på 1. sal 1885-1888. Området øst for Gothersgade var betydelig mere befolket end i dag og af en anden type (arbejderklasse). Desuden var der langt til biblioteket på Østerbro.

Rigensgade 1. I dag et helt andet kvarter end i 1800-tallet. Biblioteket lå her kun i 3 år.

Herefter flyttede det til det tidligere Opfostringshus i Store Kongensgade 108 1888-1905. Dette sted blev udlånsmæssigt samtidens største i kommunen. Hvilket siger noget om at befolkningstætheden var massivt større end i dag. Området ville næppe have befolkningsunderlag til at holde et stort bydelsbibliotek kørende.

Store Kongensgade 108 - sæde for samtidens største bibliotek 1888-1905. Huset er fra 1769 og i dag andelsboligforening.

Problemet med placeringen af Bibliotek nr. 1 i Åbenrå var at der var en hestestald i gården, hvor hestene ofte sled sig løs og var til livsfare for besøgende på biblioteket når de galopperede ud gennem porten. Problemet med hestene blev løst ved at man slog Bibliotek nr. 1 og nr. 2 sammen og forenede dem i Store Kongensgade 14-16, mezzaninen i lejligheder med 50 m2 udlån og 80 m2 læsesal. Her lå biblioteket 1905-1918.

Store Kongensgade 14-16. Det forenede Bibliotek nr. 1 og Bibliotek nr. 2 holdt til i mezzaninen 1905-1918.

Københavns første egentlige "hovedbibliotek" lå 1914-1917 lå i Belysningsvæsnet på Gothersgade. På de tider var det naturligt at dele Indre By i to med Gothersgade som akse og hovedbiblioteket på denne.

Belysningsvæsnets bygning på Gothersgade. Det er ikke lykkes mig at få lokaliseret hvor præcis biblioteket lå.

Kvarteret øst for Gothersgade, især omkring Borgergade og Adelgade var voldsomt saneringsmodent, selv om selve udsaneringen først begyndte i 1940'erne. Måske tog man forskud på denne udvikling med en "midlertidig" løsning med et kredsbibliotek i Helligåndshuset med den almene litteratur og et med den specielle i Sankt Nicolai Kirke.

Helligåndshuset længst til venstre bag den sølvgrå bil, med indgangen til kirken til højre. Søjlerækkerne midt gennem den lange sal gjorde det muligt at opdele rummet i to.

Det "midlertidige" bestod fra 1918 til 1955.  En filial af Helligåndshuset holdt 1922-23 til i Store Kongensgade 70 i en 2-værelses lejlighed. 1923-1954 i Dronningens tværgade 54, 1954-1957 i Borgergade 15. Begge blev udsaneret.

Nikolaj Kirkes imposante bygning. Her foregik kontorarbejde en gang imellem til tonerne af kirkeorglet. Tårnet er meget gammelt. Den første funktion som den nyopførte kirke fik, var at være bibliotek for den specielle samling af Hovedbiblioteket.

Avislæsesalen fik sin egen vandringshistorie: 1930-1933 i den såkaldte tværfløj i Vartov, 1933-34 Christianshavns Bibliotek, 1934-1948 i den gamle præstebolig til Sankt Petri kirke på hjørnet af Larslejstræde og Sankt Pedersstræde. 1948-1956 flyttede den igen til Christianshavn. Så kom den tilbage til Hovedbiblioteket, dengang på Kultorvet.

Præsteboligen fra 1816 på hjørnet af Larslejstræde og Sankt Petersstræde. Jeg kan umiddelbart ikke se nogen indgang fra gaden, så formentlig har man måttet gå ind i gården.

Christianshavn 

Det første bibliotek holdt 1885-1892 til i en 4-værelses førstesalgslejlighed Overgaden oven Vandet 38. 1892-1931 i et brøstfældigt hus på den daværende Brogade 5 i stuen hvor udenrigsministeriet ligger i dag. Ingen af disse bygninger eksisterer i dag. Siden 1931 i Lagkagehuset på Torvegade 45-47. Biblioteket husede som nævnt ovenfor Hovedbibliotekets avislæsesal i to perioder.

Guldbergsgade 26. Bygningen er opført 1957 og husede i over 40 år den ældste stadig eksisterende biblioteksbygning på Nørrrebro. Alle tidligere er blevet revet ned.

Nørrebro

Biblioteket holdt 1885-1892 til i Bangertsgade 7 over gården. 1892-1959 i Griffenfeldtsgade 4, 1. sal. Befolkningsunderlaget dengang var enormt, det var før saneringen af Indre Nørrebro i 1980'erne. Det var som kredsbibliotek ret stort og havde 1909-1929 en afdeling i Møllegade arbejdsanvisning med åbne hylder og læsestue. Det blev løst ved at man fra 1927 inddrog 2. salen i Griffenfeldtsgade. Ingen af disse bygninger eksisterer i dag. Fra 1959 lå det i Guldbergsgade 26. I dag ligger det i Bragesgade.

Bragesgade 8B. Egentlig burde det først komme i en senere artikel. Men da bygningen er fra 1897, medtager jeg den alligevel.

Vesterbro

Vesterbro havde allerede i 1874 fået oprettet en Folkebogsamling. Københavns biblioteker startede her på Gasværksvej 11, i en fem-værelses stuelejlighed. 1886-1892 holdt den til i Ny Vestergade, nogenlunde hvor Rysensteens Gymnasium ligger i dag, og Dannebrogsgade 9. 1892-1930 flyttede biblioteket til Valdemarsgade 28, med en filial i Absalonsgade 3 i en gammel skole. I 1930 så endelig til den nuværende placering i Lyrskovgade.

Bibliotek nr. 6 Østerbro

Holdt 1885-1899 til på Østerbrogade 28, 1. sal i en 6-værelses lejlighed. 1899-1934 på Østerbrogade 84. 1934-1959 på Sortedamsdosseringen, Ryesgade 106, 2. sal (fra 1937 også 1. sal). Siden 1959 har det holdt til på Østerbrogade 9, nu om dage kendt som dag Hammerskjölds Alle 19.

Svanevej 1. Dog ikke den ældre bygning i forgrunden, men den mere moderne gule i baggrunden.

Bibliotek nr. 7

København ekspanderede voldsomt i slutningen af 1800-tallet ud langs Nørrebrogade-Frederikssundsvej, og derfor kom Ydre Nørrebro ret hurtigt til efter de 6 første, i 1888. Det er alligevel taget med her som en af pionererne. Indtil 1893 lå det på Nørrebrogade 212 nogenlunde hvor Den Røde Plads er i dag. 1893-1913 i Bragesgade 5 - ganske tæt på det nuværende Nørrebro Bibliotek. 1913-1917 Vedbækgade 12 (dengang Gjentoftegade). Og så er vi tilbage med svaret på spørgsmålet i underteksten til det første foto. Biblioteket fik 1917-1962 sin egen villa på Stefansgade 9, fra 1937 med en læsesal på Nørrebrogade 157, nutidens Kvickly. Begge er revet ned.

Ørnevej 55, opført 1968.

I 1962 flyttede det til Svanevej 1. 1995-2011 på Ørnevej 55. Hermed ender bibliotekets historie, for i stedet at blive slået sammen med biblioteket på Filosofvænget til det nuværende bibliotek på Rentemestervej. Herom senere. Bibliotekssituationen på Nørrebro er den mest omskiftelige i Københavns bibliotekshistorie. I dag serviceres området som bekendt af Blågården (der ligger tæt på hvor Griffenfeldtsgade bibliotek lå), Biblioteket Nørrebro (som ligger tæt på hvor det gamle Ydre Nørrebro bibliotek vandrede rundt) og biblioteket på Rentemestervej.

Vestvolden - Københavns Befæstning

Kortlægning af Vestvolden: Voldgaden fra Husum til Avedøre

Ikke alle magasiner er sat lige så godt i stand som dette i Hvissinge Batteri i Rødovre. Men det gør egentlig heller ikke noget. De ligner hinanden til forveksling, så har man set et eksemplar, har man groft sagt set alle. Der er dog en halv snes typer som man kan finde.

Jeg er en stor ynder af Vestvolden: Det er et fantastisk område, både som et historisk sted og som et rekreativt område. Derfor har denne blog skrevet om den mange gange. For ikke at trætte læserne (og mig selv) med indlæg, har jeg i stedet udarbejdet et kort som der til stadighed vil blive bygget videre på. Det er der så mange andre der også gør, så mit går derfor også bare ud på at være en slags personlig registrering til eget brug. Og hvis andre så kan have glæde af det, fred være med det. Beskrivelserne vil blive lagt ind sammen med kortene, og over en årrække vil det altså være muligt både at se en dokumentation af befæstningsanlæggene og se hvordan den ændrer sig over tid.

På dagens tur fra Husum til Avedøre (Voldpunkt XXII til Voldpunkt 0 og Avedøre Batteri) lagde jeg specielt mærke til sanitetsområdet i Hvidovre. Her var åbenbart stedet hvor man havde tænkt sig at behandle alle de sårede soldater i stor stil. Turen tog sig dog kun af installationerne langs Voldgaden. For at kortlægge Vestvolden er ikke så nemt. Der er nemlig enkelte installationer på voldkronen og langs voldgrave, på begge sider. Så i princippet skal man gå turen 2-3 gange for at få det hele med. Helst om vinteren, for nu hvor det har været en kanonsommer, har bevoksningen bredt sig så man nemt kan overse noget.

Der er ammunitionsmagasiner, fredskrudtmagasiner, 6 madsenske fredskrudtmagasiner og sanitetsmagasiner. Desuden findes der enkelte dynamomagasiner. Herudover er der på voldkronerne kikkertstationer og lysstationer. I voldgraven findes der batterier, såkaldte enkelt- og dobbeltkaponierer. De sidste er tilgængelige gennem en gang gennem volden, en poterne som kan være smal eller bred. Disse kan være yderligere befæstet med geværstillinger halvt oppe på volden. Og der findes sågar et enkelt rekylgeværbatteri.

Til at regulere vandet har man opdæmmet voldgraven med batardeauer, dæmninger som ofte ligger beskyttet af kaponierer. Enkelte steder har man dog også anlagt dæmninger, i fald fjenden skulle finde på at sprænge batardeauerne i luften og således tørlægge voldgraven. Der er enkelte steder også lave forbindelsesbroer, kommunikationsbroer som hurtigt kunne sættes op og fjernes for at komme over voldgraven.

Soldaterne er for længst hjemsendt. Men der findes to betonfundamentanlæg som er resterne af Ejbylejren og Paradislejren. Ved Ejbylejren er der desuden et fundament for latrinet. Derimod er der intet tilbage af trækonstruktionerne. Man har rekonstrueret et artillerimagasin og batteritogsmagasinet i Rødovre, ligesom man er ved at rekonstruere et gammelt latrin som man fandt ved et tilfælde.

Men gå selv på jagt på kortet. Klik i afmærkningerne og kik på fotoerne. Der kan være flere ... god tur!

Befæstningsdagen

Om forløbet af det vellykkede og sejrrige flanke-overraskelsesangreb på Hvissinge Batteri, Voldpunkt XI-XIV

Målet for dagens operation: Artillerimagasinet i dobbeltbatteriet Hvissinge. Som det ses et svært bevogtet og befæstet sted hvor dannebrog vejer.

Dagens plan var udformet efter Generalstabens rapport. Og ud fra denne udpegedes Hvissinge Batteri som dagens mål. Her ligger de strategiske nøglepositioner, Batteritogsmagasinet og Artillerimagasinet som efterretninger havde klargjort ville være åbne i dagens anledning. Efter indtagelsen af en nærende davre, og et forfriskende styrtebad, stævnede styrken - reserven af det lokale civilforsvar (aldrig indkaldt) - ud, udstyret med dertil hørende madpakke, termokande og müsslibar.

Afsnitskommandoen i Nordvestbane Batteri. Det er det lille afsnit til venstre i billedet. Efter dagens aktion bliver der med garanti ikke kommanderet ret meget herfra!

Operationen starter

Første skridt i angrebet var at forcere forsvarets linje syd for Frederikssundsvej, forbi "sergentens bolig" (også kaldet "oberstens hus") for ved en lynaktion at uskadeliggøre afsnitskommandoen i Nordvestbane Batteri ved Husum station. Dette skulle i første omgang forsinke fjendens forsyningslinje til København samt forhindre at kommunikation om angrebet blev viderekommunikeret til Hvissinge Batteri. En ikke helt ufarlig mission fordi dette afsnit af fronten er stærkt befæstet på grund af de dæmninger (batardeauer) som kompenserer for at vandet her falder 4,7 meter.

Harrestrup Batteri. I modsætning til Nordvestbane Batteri ikke særlig godt befæstet og også det laveste med sine kun 3 meter.

Der Herefter blev der indlede et flankefremstød bagom Harrestrup Batteri ved Islevhusvej. Dette blev til vores store overraskelse (og glæde) kun bevogtet af nogle få intetanende og måbende hundeluftere. Før i tiden lå her også et artillerimagasin, som senere blev brugt som udflugtssted og for en ti år siden brændt af og aldrig genopført.

I ilmarch fortsætter aktionen ad Voldgaden ved Voldpunkt XVII mod syd til Slotsherrensvej. Forude venter Voldpunkt XVI og Tinderhøj Batteri.

Neutraliser kommunikationen

Allerede nu var planen forud, og operationen fortsatte hurtigt til Tinderhøj Batteri ved Jyllingevej. Det overordnede formål var at neutralisere dynamostationen umiddelbart syd for dette og således skabe panik i forsvaret samt kortslutte kommunikationen til den nærtliggende Ejby-Lejr.

Maskinrummet forsyner lyskasterne og andre elektriske installationer i de nærliggende områder. De andre steder på volden var disse maskinrum anbragt i kaponiererne, men altså ikke her, og dett blotlægger et blødt punkt i forsvaret.

Som med afsnitskommandoen i Nordvestbanebatteri lykkes det også at nå frem til afsnitskommandoen ved voldpunkt XIV. Det viste sig at være en let sag da den kun var bemandet med en enkelt soldat, der formentlig ikke ænsede vores tilstedeværelse før det var for sent.

Afsnitskommandoen ved Voldpunkt XIV. I baggrunden et såkaldt fredskrudtmagasin, et påfund af en hr. Madsen for at narre fjenden. Men hvem lader sig narre af den slags narrestreger?

Uskadeliggør forsvaret

Det lykkedes da også at overraske forsvaret fuldstændig på sengen, Ejby-lejren blev lagt øde på ganske kort tid således at vejen nu var åben mod det overordnede mål for aktionen: Batteritogsmagasinet og Artillerimagasinen i Hvissinge Batteri. Både nord- og sydlejren.

Ejbylejren efter morgenens raid. Der er ikke sten på sten tilbage af lejren og forsvaret er tilsyneladende flygtet over hals og hoved. Kun fundamenterne står livløse tilbage.

Første delstop var herefter Batteritogsmagasinet ved Rødovre Parkvej som til alt held var blevet forladt af forsvaret, måske fordi magasinet åbenbart bruges til reparation af soldaternes latrin eller populært, lokum. I hver fald var gulvet halvt fyldt med de sørgelige rester af et sådant. Desværre var batteritoget selv åbenbart blevet evakueret, for det lykkedes kun at finde en enkelt dræsine, som ikke blev fundet værdi til at blive uskadeliggjort.

Som det fremgår lykkedes det ikke at beslaglægge de seks kanonvogne som det åbenbart lykkedes for forsvaret at evakuere. Til gengæld ligger til højre i hallen bag indhegningen resterne efter et lokum.

Den næstsidste post

Fra Batteritogsmagasinet var det nemt at overskue forsvaret hovedlejr umiddelbart syd for. Sårede blev forbundet, desperate soldater søgte trøst hos Gud i K.F.U.M.'s interimistiske teltkirke med plads til omkring en snes troende inklusive feltpræsten. Ja, man havde endog måttet ty til at indkalde en veteran fra 1864 som dog kun kunne svinge sig op til at dreje på en lirekasse. De farligste forsvarere synes at være to politibetjente som qva deres impossante korpi (eller korpusser?) spankulerede rundt. Åbenbart havde man forberedt sig på angrebet for en brandsprøjte stod klar.

Dokumentation for hvor svært bevæbnet forsvaret af Artillerimagasinet var på denne solskinsdag. Og at de har den nyeste teknologi til rådighed.

Hovedangrebet

Hovedangrebet blev sat ind mod Artillerimagasinet hvor der blev indtaget en gulerodskage med pulvarkakao (der måtte tages hurtige beslutninger, valget var om det skulle være æblekage, citronmåne, chokoladekage og flere andre som man i skyndingen ikke fik navnene på). At forsvaret var overrasket totalt, fremgår af at to kanoner overhovedet ikke var kørt i stilling. Den ene stod stadig indenfor, mens en anden dog var kørt udenfor, men pegede faretruende mod forsvaret selv.

Sekundet efter dette billede blev taget gik kanonen vist af og herren i den blå frakke blev pulveriseret. Men denne melding er dog ikke verificeret.

Efter denne vellykkede aktion indledtes retræten. Jeg tvivler på at forsvaret nogensinde fik den kanon til at udgøre en afgørende trussel. Men det vil tiden vel vise. Jeg gætter på at de vil opdage at den kun er ladet med løst krudt. For at være helt sikre på ikke at få retræten spoleret, spoledes der hastigt halvtreds år frem til den kolde krig 1954-1971 og Ejby-Bunkeren. Og således kunne alle vende tilbage til basen, uskadt, trætte, men tilfredse med dagens strabadser.

Endnu et bevis for hvor svært armerede soldater med topmoderne udstyr huserer bag voldene. I sandhed ikke noget nemt mål.

Anmærkning

Som bekendt er denne weblog fan af Københavns gamle befæstningsanlæg. Der er skrevet adskillige indslag om dem. Og en gang om året er der mulighed for at kigge indenfor i anlæggene på Befæstningsdagen. Samt se nogle rekonstruktioner af forholdene omkring 1. verdenskrig. Sidste år blev det fx til Gladsaxe og Bagsværd forter. Jeg har endvidere lavet et kort med billeder fra de forskellige steder som jeg agter at ajourføre med tiden. Det skulle dog allerede nu give et indblik i hvordan der ser ud. Befæstningen er ikke alene under konstant forandring hvad angår anlægsarbejder, den ændrer sig også alt efter årstiden, så der er altid noget nyt at opleve.

Ejbybunkeren. Formentlig noget anti-luftskyts. Men jeg er ikke ekspert.

Befæstningsdag eller ej, så er Befæstningen et enestående rekreativt område året rundt, men selvfølgelig også noget specielt netop på denne dag. Man behøver ikke være specielt skydegal eller krigsliderlig. Befæstningen er historiefortælling der ikke fortæller så meget om krig, for der blev som bekendt aldrig udkæmpet nogen krig her - selv om den blev bemandet under 1. Verdenskrig og brugt af tyskerne under 2. Verdenskrig.