Alt igen tørt på Vestfronten

Efter vinteren store oversvømmelser er det blevet mere normalt, i hvert fald fra Voldpunkt 13 til Voldpunkt 19

Gitterbroen syd for Jyllingevej (voldpunkt 15). Nogle grønne aflejringer på jerngitteret antyder hvor højt vandet stod i januar, og sammenlign med dette foto for at se hvordan det da så ud. Bemærk også hvordan man har lavet "dunkelskov" på den anden side. Kratten er blevet fjernet, og får afgræsser nu området for at forhindre at det vokser op igen.

Før-og-efter-fotoer

Oversat til normaldansk er Voldpunkt 13 ud for Rødovre Parkvej hvor Batteritogsmagasinet ligger og Voldpunkt 19 ved Islevhusvej. Omkring årsskiftet var store dele af denne strækning af Vestvolden oversvømmet, se Vandringsløse Tidende fra fredag den 1. januar 2016 og søndag den 3. januar 2016. Jeg var derfor spændt på at se om der var sket varige ødelæggelser.

Vandstanden er nu så lav at vandet løber mod nord, dvs. mod Utterslev Mose. Men i januar stod vandet helt oppe ved kanten af kørebanen og broen var spærret, som det fremgår af dette foto fra januar 2016. Dengang kunne man ikke engang se vandstandsmåleren i voldgraven.

Men så vidt jeg kan skønne ser det ikke ud til at være sket det store. Der er også blevet fjernet nogle af de mange træer som var væltet ned i voldgraven. Men der ligger stadig en del og venter på at blive fjernet. Vandet ser dog ud til at have fået frit løb igen og vandstanden er faldet betydeligt. Til "normale" tilstande - i det omfang man kan snakke om noget sådant. Der er stadig afmærkninger af hvor højt vandet stod. Men det gror formentlig hurtig til igen. Det er værre med gulvene i bunkerne.

Skovning åbenbarer

Beroliget over at vandet er sunket og der formentlig er nogen som allerede har kigget på om der skulle være sket skader på broer og bunkere, kan man så i stedet studere de mange andre anlæg ved Vestvolden, og tidspunktet er det rette, for træer og buske er endnu ikke sprunget ud.

Voldsiderne ligger lidt bare hen efter at krattet er blevet skåret ned til benet og der nu kun er spredt træbeplantning. Men lur mig om det ikke meget snart vokser til igen. Her er det voldpunkt 19 ved Islevbrovej, set mod nord. Bemærk træerne der er styrtet i graven.

Afskovningen betyder at man fx har et godt indtryk af Ejbylejren og Batteritogsmagasinet. Hensigten er at gøre voldene mere synlige i stedet for som de i mange år har været skjult af et helt uigennemtrængeligt krat. Mange steder var der fx ikke engang udsigt til voldgraven når man gik lidt oppe ad volden. Det er der for så vidt stadig ikke. Men det er lysnet en del.

Ejbylejren var delt op i to. Her er det den sydlige del, den anden ligger til venstre for. Lejren er fra 1891 og bestod af seks barakker med sovepladser og samlings-og spisestuer til soldaterne of en køkkenbarak. Det var en teltlejr, hvor fundamenterne blev brugt som teltgulve. Under 1. verdenskrig blev den udvidet, bl.a. med cykelskure til soldaternes cykler.

Også Batteritogsmagasinet tager sig fint ud nu uden udsprungne træer. Batteritoget var et slags flytbart batteri med seks vogne, hver med sin kanon. Det var så meningen at det kunne køre hen på de steder på fronten hvor det gik særlig hedt til. Det originale magasin stod fra 1. verdenskrig til 1999 i Avedørelejren. Det nuværende er en kopi opført efter originale konstruktionstegninger. Det ligger flot og rødt langs voldgaden, og man kan kigge ind i remisen hvor der er udstillet en brandsprøjte. 

Batteritogsmagasinet skal næsten ses nu inden træerne springer ud. Hvis man går tæt på vinduet til venstre, kan man se brandsprøjten der er fra ca. 1890. Den stod i Ejbylejrens sprøjtehus. Den blev fundet i laden på en gammel gård og er nu istandsat. De efterlyser slanger, strålerør mm så de kan lave en brandøvelse!

Det levende liv

Vestvolden er ikke et stykke natur. Det er et menneskeskabt område med vegetation i et larmende og forurenet byområde. Motorring 3 drøner langs volden, som forøvrigt krydses af store veje som Slotsherrensvej, Jyllingevej og Roskildevej. Men visse dyr og fugle er tilsyneladende ligeglade og trives godt med det. Så meget at de endda yngler og har det fint: Ænder, svaner, hejrer. Svanerne har ikke megen blufærdighed. De er allerede færdige med redebyggeriet og ruger på æg i Kagsmosen. Ved Slotsherrensvej klods op ad den larmende og støjende vej er der et par som er ved at indrette sig. Sjaggerne er i gang med deres parringsspil.

Svaneparret her er tilsyneladende helt ugeneret af larmen og at fotografen nærmer sig. De kigger knap nok. Om lidt lægger mutter sig nok, og fatter holder vagt imens.

Mennesket sætter ikke bare sit præg på området rent lydmæssigt, men der bliver også kastet enorme mængder skrald ud. Men i weekenden har Danmarks Naturfredningsforening afholdt den årlige skraldindsamling, og tak for det! Volden ser ganske pæn ud på dette stykke, hvilket også ses af det bjerg af skraldeposer som ligger ved Ejbybunkeren.

Stor tak til de frivillige som fulgte Danmarks Naturfredsningsforenings opfordring til at indsamle skrald. Jeg går ud fra at dette mindre bjerg af sække er resultatet af indsamlingen. Og volden er nu altså pænest uden.

Ved voldpunkt 13 passerer Motorring 3 meget tæt på volden. Og hvis man synes at man har hovedet stukket ind i en emhætte der kører for fuld udblæsning, så er det det man kan høre. Hvis man vil have et godt indtryk af hvor meget larm en sådan motorvej producerer, er der rige muligheder for det her. Man kan gå under motorvejen og bestige støjvolden langs Sortevej nordpå mod Parcelgården. Herfra har man også udsigt mod Herlev.

Herlev Sygehus tårner sig op i horisonten. Til højre er Motorring 3 med udfletningen til Jyllingevej. Parcelgården i forgrunden til venstre ser ud til at gå strygende som rideskole. Det forekommer mig at der er kommet nye stalde.

På vej over broen møder jeg en slukøret pensionist som spontant fortæller at nu har de besluttet at flytte fordi de ikke længere kan holde larmen ud. Og jeg må indrømme at jeg forstår ham godt. Vi står nærmest og råber til hinanden for at få ørenlyd selv om vi står en meter fra hinanden. Sådan lidt som at ville snakke med nogen til en rockfestival.

Sjælsø Rundt langs søbredden

Kommunerne omkring Sjælsø har planer om at gøre det muligt at gå Sjælsø rundt langs søbredden

Et cykelløb har taget navnet Sjælsø Rundt, men ruterne strejfer kun lejlighedsvis, og da på de mere ensformige landevejsstrækninger. Forståeligt nok, for at gå rundt om Sjælsø langs bredden er ikke helt uproblematisk. Stisystemet langs bredden har naturlige forhindringer i form af utilgængelige mose mod vest, men i endnu højere grad i form af menneskeskabte forhindringer: Dels militært område, dels privat ejendom. Sjælsø blev fredet i 1961. Men i 2015 vedtog Allerød, Hørsholm og Rudersdal kommuner at overvinde alle forhindringer og etablere et sammenhængende stisystem rundt om søen.

Et kik ud over vestenden af Sjælsø fra Tvillinggård. Stien går yderst i billedet, til højre for det flade sumpede område, som er militært. Bagest ved træbevoksningen er man ved at etablere en gangbro sydpå til Birkerød. 

Vestbredden

Vestbredden af Sjælsø er domineret af store militære arealer. Der er adgang på udvalgte dage når der ikke er øvelser, og man kan orientere sig via Livgardens månedsoversigt (kik under menuen "Øvelsesterræn") over hvornår der er åbent. I denne måned er der kun åbent 2 weekender, og i dag er der lukket. Forsvaret har udgivet en folder med et detaljeret kort over området (Høvelte-Sandholm-Sjælsmark Øvelsesplads). Området er så stort at det må være en hel dagsmarch værd. Området mellem de militære områder og vestbredden af Sjælsø er et af de områder hvor der snart er etableret en sti. Nordfra Sjælsmarksvej langs Marens Rende går man på en udmærket arbejdsvej på en kildeplads ned til Ellebæk. Herfra er der ved at blive bygget en bro ned mod Birkerød. Broen er ikke færdig, men jeg kan se arbejdsbiler og høre håndværkerne save og regere. Så det er nok et spørgsmål om tid.

Et sjældent udsyn fra nordkysten af Sjælsø ved Sjælsmark. Den næsten 2 kilometer lange tur på Sjælsmarkvej bør hurtigt overstås. Der er en del trafik, man er overladt til at gå i græsrabatten og man har praktisk talt ingen udsigt mod søen, med undtagelse af denne.

Man går mellem militærområderne nordpå, dernæst formentlig gennem mosen syd- og østpå mod Birkerød. Men som sagt, der arbejdes på sagen. Stien vil støde til den strækning som jeg har gået i andet ærinde langs søens sydbred. I dag må jeg imidlertid vende om, og lade håndværkerne arbejde i fred.

Landsbyen. Om det hentyder til gaden eller byen eller begge dele ved jeg ikke. Men en landsby ligner det. Som taget ud af Frilandsmuseet.

Nordkysten

Et afbræk på den vandringsmæssigt ikke særlig spændende Sjælsmarkvej kan man gøre gennem den lille stikvej ned mod søen som hedder Landsbyen. Og navnet er ikke helt galt. Faktisk ligner den noget der ellers kun kan opleves på Frilandsmuseet. Men der er liv i gaden, og det er meningen at stien skal fortsætte langs søbredden mod øst til Sjælsø Lund. Sådan er det ikke i nu. Stien stopper brat efter få meter. Og det ser ikke ud til at der er gjort foranstaltninger til en forbindelse til skovstien ca 500 meter væk. Så man må bide i det sure æble og gå tilbage ad Sjælsmarkvej.

Sjælsø Lund ligger på det højdedrag som omgiver Sjælsøs østlige ende. Om end ikke så højt som sydsiden. Men der er udmærkede trampestier både langs bredden, midt på bakken og helt op på den mere banede vej, Søvej. Jeg valgte at veksle lidt mellem bredden og lidt oppe i terrænet.

Nogle steder hvor jeg har gået, er lodsejerne meget tolerante overfor enlige vandrere der krydser et naturområde. Men det er ikke tilfældet i denne del af Hørsholm. Sjældent har jeg set så mange adgang forbudt-skilte og privat område uvedkommende forbydes adgang. Så jeg håber i mit stille sind at stien fra landsbyen mod Sjælsø Lund da snart må blive til noget. Sjælsmark kaserne breder sig nord for landevejen. Umiddelbart før vandrere bliver udfriet af Holmevej ligger der et lille hus som inspirerer mig til et lille digt: "Hist hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus og overalt er der adgang forbudt".

Det gælder om at holde tungen lige i munden. Broen er smal, udsigten forrygende god. Løsningen er at skrue tempoet helt ned og bare nyde dette særsyn, at kunne få lov til at gå igennem en oversvømmet elleskov.

Sjælsø Lund er en hyggelig, bakket skov med mange etablerede stier. Overalt kan man se Gentofte Vandforsynings pæle. Det skyldes at Gentofte 1932-2000 udvandt overfladevand her. Før den tid ejede kongen søen 1391-1898 og en kort overgang 1898-1932 tre fiskere. Som noget helt specielt ligger der i Sjælsøs nordøstlige hjørne en elleskov med en gangbro på et par hundrede meter igennem. Ikke for ingenting præsenterer en informationstavle området som en slags dansk version af en mangroveskov. Gangbroen slynger sig gennem området som selv her i det tidlige forår hvor intet endnu for alvor er sprunget ud, er et betagende syn. Absolut et højdepunkt på turen, og noget som jeg godt kunne tænke mig at gense når det hele står grønt. Isfugle skulle holde til  i området. Men dem så jeg nu intet til.

Et kik i nordøstlig retning fra Nebbegårdsvej. Usserød Å sætter sit præg. Store oversvømmelser fik i 2010 lodsejerne op af sofaen, og der er nu etableret en sluse (bag fotografen) som skal regulere vandtilførslen fra Sjælsø til Usserød Å så det ikke sker igen. Det var dette projekt som uforvarende kom til at sætte skub i en konflikt om vandets fiskebestand (se nederst i dette indslag).

Østkysten

Østkysten af søen er præget af de mange bakker som kulminerer gennem Næbbegård Plantage. På kortet ser det ud som om ruten kun er lidt over en kilometer. Men stien bugter sig op og ned, og slynger sig så den må være mindst 2 eller 3 gange så lang. Plantagen er et andet af turens absolutte højdepunkter. I dag hvor intet endnu er sprunget ud, har man tilmed udsigt over søen.

Udsigt over Sjælsø fra det nordøstlige hjørne. Et af de få steder hvor man få et godt indtryk af Sjælsø. Usserød Å udspringer til højre.

Det er svært at vandre i bjerge i Danmark. Men Næbbegård Plantage er et godt bud hvis man vil træne. Stierne går sine steder langs stejle bakker opad til den ene side og næsten lodret ned til den anden side. Og opstigningen fra søen mod Skovdiget ved Ravnsnæsvej gav sved på panden - var faktisk lidt glad for at jeg ikke skulle gå ned her, jeg var nok gledet.

Det viser sig at være ret svært at gengive stemningen fra stien gennem Næbbegård Plantage, men jeg forsøger alligevel med dette.

Slaget om vandet

Hvad der foregår under søens vandoverflade hvad angår fisk, er der delte meninger om. Nogle mener at Sjælsø har et næringsstofniveau, som biomanipulation måske få rettet op på så der kan komme klart vand. Søen har i perioder meget dårlig tilstand og dårlig vandkvalitet. Rudersdal Kommune i 2013 lavede Rudersdal Kommune en rapport om biomanipulation i søen (et resume af sagsforløbet indtil 3. juli 2015 kan ses her). I juni 2011fik Allerød, Rudersdal og Hørsholm kommuner tilsagn om økonomisk støtte fra EU til undersøgelser og restaurering af Sjælsø i perioden 2011-2014. Under navnet "Algae Be Gone" sammen med den sydsvenske sø Ringsjön. Begge har de seneste årtier har været præget af kraftige algeopblomstringer i størstedelen af året.

Udsigt fra Ravnsnæs-bebyggelsen i søens sydøstlige hjørne. Sjælsø Lund ligger på den anden side til højre i fotoet, med Sjælsmark midt i fotoet.

Det gør man bl.a. ved at opfiske store brasen og karper i søen og reducere spildevandsoverløb. Disse fisk spiser den dyreplankton, som hjælper med at holde algevæksten nede. Jo færre alger, jo renere vand fra søen løber til Usserød Å. Da Sjælsø afvandes af Usserød Å (som jeg tidligere har bevandret), vil denne også nyde godt af det. som søen afvender til. I august og september 2013 fandt man aborre, brasen, gedde, hork, karpe, regnløje, rudskalle, skalle og suder i søen. Dog således at aborrer og brasen mere end 80 % af søens samlede fiskebestand (i vægt). Hvilket anses for et problem, fordi  brasen og karper menes at have en negativ betydning for vandkvaliteten. En anden undersøgelse blev gennemført i april - juni 2014.

Et sidste kik fra starten af Slugten ved Ravnsnæsvej. Slugten er også en del af RudersdalRuten.

Det var lystfiskerne svært utilfreds med, se fx Fisk & Fritid (12. august 2013). LF og Danske Karpefiskere mente at grundlaget for biologernes undersøgelse var forkert. Og anklagede Rudersdal Kommune for rovfiskeri på brasen under dække af undersøgelse. Som de selv anser for at have stor "rekreativ værdi" (for sportsfiskeri, forstås) og opfylder en vigtig plads i søens økosystem. Det er tvivlsomt om de blev hørt. I hvert fald beretter Rudersdal Avis 28. oktober 2015 at rovfisk som gedde og aborre i Sjælsø skal have et bedre liv, så den naturlige balance i fødekæden forbedres, og der kan strømme renere vand til Usserød Å. Reguleringen af vandstanden har haft den uforudsete sidegevinst at fiskeæg kunne overleve, så der kommer flere rovfisk til at æde skidtfiskene. Så måske er både fritidsfiskere og beboere ved Sjælsø blevet tilgodeset.

Gudernes Stræde (2) Lejre- Gadstrup

Ca. 8 km gennem en lang, smal stribe fredet natur i Danmarks enorme landbrugsarealer: Ramsødalen. Og lidt om Danmark som det er mest

Udsigten fra fugletårnet ved Ramsømagle Sø giver lidt fugleperspektiv på hvor smalt et område Gudernes Stræde passerer igennem. I det enorme ocean af bare marker slynger striben sig forbi Ramsømagle Sø og Brordrup Mose 5-6 kilometer mod vest. Men hvilket liv her er!

Etapen på Gudernes Stræde mellem Lejre og Gadstrup er ca. 15 km. Det flade hedelandskab er her brudt af Langvad Å og søerne vest for Gadstrup. Strækningen falder for 5-6 kilometers vedkommende sammen med en tur jeg har foretaget den 29 august 2015 på en af Lejre Vandværks kildepladser, nemlig Ramsø Kildeplads som udgør den mere vilde del af den fredede Ramsødal og byder på et meget varieret moselandskab inklusive ellesumpe. 3/4 af arealet mod øst er EU-fredet (Natura 200) helt til Gadstrup.

Her et  kig den anden vej: Fra Ramsøen mod øst. Igen yder fotoet slet ikke livet her retfærdighed. Det ser lidt anonymt ud, men der mangler lydene! Noget man kun kan opleve som vandrer, løber eller cyklist.

Ramsødalen er et smalt stræde i de enorme landbrugsarealerne nord og syd for. Og forskellen er slående selv her først i april hvor foråret kun knapt er begyndt. Der er fugleliv overalt, det høres og ses på gennem hele fredningen. Selv lidt insektliv summer der. Grågæssene er de mest synlige. Men sætter man sig stille ned og lytter, kan man tydeligt skelne en meget stor variation af fuglestemmer. To steder passerer man desuden nogle kragefuglekolonier. Det kan både høres og ses under træerne - der er fyldt med fugleklatter. I stærk kontrast til når man går langs landbrugsarealerne hvor man til nød kan høre lærken over de ellers fuldstændig tyste og bare kæmpeområder.

Ellesumpene. Et særpræget område vest for jernbanen. Det spirer og gror allerede. Og snart ser alting sikkert meget anderledes ud.

Øst for kildepladsen ligger den delvist udtørrede sø Ramsø som man formentlig engang i fremtiden vil forsøge at genskabe. Dengang vendte jeg om ved søen og gik tilbage til Lejre ad Syvvejen. I forhold til folderen ser det ud til at man har afkortet turen gennem Gadstrup. Man skyder nu genvej fra stationen direkte mod Gadstrup Mose, i stedet for omvejen forbi Gadstrup Kirke. Pælene ser helt nye ud, så det er nok ikke blevet rettet på kortet endnu.

Højby syd for Lejre rummer en del flotte gamle gårde og dette gadekær hvor nyt (en krokodilleskulptur) blandes med gammelt (bindingsværk). Og selvfølgelig dannebrog.

Vest for Gadstrup kommer man tæt forbi Gadstrup Mose (med rensningsanlægget) og Ramsømagle Sø. Der er et fugletårn midt på sydsiden af Ramsømagle Sø som bogstavelig talt er opført i vandet ude i mosen. Og den er absolut et besøg værd. Fra fugletårnet drejer stien sydpå op på højdedraget hvorfra man nøjes med at se Brordrup Mose og Ramsøen på afstand. Så vidt jeg kan skønne går der ikke en sti gennem området, formentlig fordi der er for sumpet.

Ved krydset Hovedvejen-Højbyvej har man dette skue som nok er mere repræsentativt for Danmark end fotoerne fra Ramsødalen. Men Gudernes Stræde har behændigt lagt ruten så man kommer så lidt som muligt gennem sådanne skuer.

Fredningen er et eksempel på at fotoer ikke kan fortælle hvordan der er. Det skal sanses, høres og ses. For på fotoer ser det egentlig lidt anonymt ud. Men man skal ikke tage fejl: Måske synes vi mennesker at det er lidt anonymt og måske også lidt besværligt med alle disse oversvømmelser. Men det er tydeligt at det synes fugle, dyr og insekter ikke. Intensiteten af dyrelivet er stor her. Man kan fornemme liv overalt. Og hvad man ikke kan se, kan man høre. Ofte når de advarer mod den "farlige" vandringsmand som har bevæget sig ind på deres territorium. For modsat landbrugsarealerne er det naturens domæne dette her.

Gudernes Stræde og Langvad Å passerer under jernbanen ad en ganske smal træbro. Der er ikke meget plads hvis der skulle komme modgående. Området øst for broen er pt oversvømmet, så man gør klogt i at gå langs åen i stedet for at gå ad den anviste arbejdsvej på kildepladsen. Udsigten er for øvrigt bedre her, så ...

Strækningen mellem Højby og Hovedvejen minder om hvor småt det lille stræde er. På bare en kilometer oplever man kontrasten til livet i Ramsødalen. Her pløjes der lige til kanten af vejene. Oldtidshøjene må nærmest stå på tæer for ikke at få fødderne skåret over af plove og harver. Her hersker landbrugsmaskinernes effektivitet og der er tilsyneladende ingen respekt for hverken vejkanter eller ærbødighed for de 3-4.000 år gamle oldtidsminder. Markerne skal udnyttes til det yderste, der er ingen nåde for vandringsfolket når de ønsker at vige ud i rabatten for bilerne. Der er nemlig stort set ingen rabat at træde ud i, kun plovfure.

En oldtidshøj, en stort set ikke-eksisterende vejrabat, en landmand der harver og i baggrunden Højbys gamle stråtækte gårde. Kun de gule pæle synes at sætte begrænsning på hvor tæt på vejen der bliver pløjet. Det er sikkert effektiv udnyttelse af markarealet samt tilstrækkeligt til at dræne vejen. Men særlig vandrevenligt vil jeg ikke kalde det.

Oversvømmelser

På min sidste tur skrev jeg om strabadserne på strækningen et lille stykke lettere oversvømmet område på kildepladsens østlige del som i perioder er stedvis oversvømmet. Karl fra Gudernes Stræde havde advaret mig om at en strækning gennem Ramsødalen fra Fugletårnet mod vest er Strædets smertensbarn. Og det viser sig at være korrekt. Helt umuligt er det at passere de ca. 100 meter ved fugletårnet "Sortterneskjulet" 1½ km vest for Ramsø Søgård. Her er stien ikke bare oversvømmet, der ligger også træer tværs over stien.

Oversvømmelserne tvinger vandringsfolket til at tage alternative ruter. Men hvad gør det når der findes denne trampesti langs Langvad Å?

Særlig slemt er det ved fugletårnet Sortterneskjulet. Her er den helt gal. Man tvinges op i højderne, hvilket betyder en strabadserende kravletur gennem et tæt, stikkende krat. To andre steder er det knap så slemt: Vest for jernbaneoverskæringen i Roskilde Kommune - hvor man bare kan vælge at gå langs Langvad Å - og øst for Hovedvejen efter pumpehuset i Lejre Kommune. Her kan lige så godt vælge at gå gennem den smalle trælund nord for stien. Hvis nogen ønsker dokumentation, har jeg lagt billeder ud på Flickr. Der skulle stort set aldrig være tørt på stien, og Roskilde kommune forsømmer at slå græs og tjørn. Gudernes Stræde skal i forsommeren have Nora Salling med på en tur i området. Så må man håbe at de finder på en løsning. Som det er nu, er turen på de nævnte strækninger meget strabadserende.

Fortællepælen syd for Hvilebjerggård forsøger at yde retfærdighed til området som fotoer ikke kan gengive: Temaet er nattergalen og alle de andre sangfugle som om en måneds tid især om morgenen vil fryde enhver naturelskers ører.

I forbindelse med Ramsøfredningen er det svært at undlade at tænke på den hidsige landbrugspakkedebat. Sammenlignet med resten af EU’s borgere (kommenteret af en naturvejleder) mener danskerne at det er meget vigtigt at passe på naturen og at naturen har det ret godt i Danmark. Men i modsætning til hvad man mener i resten af EU, så opfatter danskerne ikke forurening, land- og skovbrug, byudvikling og fragmentering af landskabet som væsentlige trusler mod den lokale biodiversitet. Og at vi danskere hver for sig allerede gør rigeligt for at passe på biodiversiteten. På Gudernes Stræde kan man vælge at se dette dementeret: Ramsøfredningen er kun en bette koralø i et kæmpeocean af landbrugsarealer.

Ruten

Ruten er med på folderen om Kr. Saaby Gadstrup. De øvrige etaper kan ses nederst i indslaget om Mosede Gadstrup. Jeg mangler sidste del Vellerup-Ejby.