Harrestrup Å - Frederiksundmotorvejen

Biler, landbrug og (by)natur har det svært med hinanden. Få steder udspiller dramaet sig så intenst som syd for Ballerup

Grågæssene i Harrestrup Ådal syd for Svanesøen (ved fugletårnet i baggrunden) ligger uden for Frederikssundmotorvejens larm. Men til gengæld er larmen fra Motorring 4 markant. Grågæs er blandt de fugle som har vænnet sig meget til mennesker. Så andre mere eksotiske fugle skal man nok ikke satse på slår sig massivt ned i ådalen.

Gennem et par år har jeg fulgt anlæggelsen af Frederikssundmotorvejen. Det har været en dramatisk ændring i landskabet, og bl.a. Harrestrup Mose har nu fået en støjende nabo, mens haveforeningerne syd for Ågerupvej og Vestbuen har fået adgangen til naturområderne syd på kraftigt besværliggjort og i stedet fået udsigten erstattet af en høj støjvold af jord.

Under Motorring 4 har der i mange år været gravet og regeret. Dette er det seneste påhit. Hvad det engang skal blive til, kan man kun gisne om. Forhåbentlig finder man snart en måde hvorpå området kan få fred uden konstante afbrydelser.

Miljøstyrelsen har nogle grænseværdier for vejstøj, som er på 53 dB for rekreative arealer mm og 58 for beboede områder. Kigger man på Vejdirektoratets egne forudsigelser om støjen på motorvejen, vil man konstatere at dette støjnveau er der i op til 500 m fra motorvejen. Og dette bælte vil brede sig yderligere i det øjeblik motorvejen er ført hele vejen til Frederikssund. Dvs. at beboerne i fx Ledøje vil komme til at "nyde" godt af det. Sådan lidt forenklet sagt vil det betyde at man vil komme til at opleve som om at en emhætte kører løs derudaf ½ meter væk.

Modsat det konstante kaos ved åen, så er der tjek på det her: Det er sådanne syn som vist nok fryder enhver bilists øjne. Et kig fra Ballerupvej over Frederikssundmotorvejen mod øst med Motorring 4 som krydser. Tjuhej hvor det går. Og hvem i overhalingsbanen gider tænke på at man her kører over Harrestrup Å og tæt forbi Harrestrup Mose.

Til gengæld er der kommet en ny meget bred grusvej langs motorvejen for gående, cykler og formentlig også biler fra Ballerupvej til Hede Enge, og der er anlagt en cykel- og gangbro over motorvejen ind til haveforeningerne. Længere vestpå kunne man håbe på en gangsti. Men det er ikke sket endnu, og de 1½ km længere vestpå ud til Ledøjetoften kan bestemt ikke anbefales. Pt er der meget smattet og man synker dybt ned. Man bør tage omvejen over Ledøje.

Der er anlagt en ny vej langs motorvejen. En meget bred en, tilmed. For motorveje og landbrugsarealer suger ikke ret meget vand. Tværtimod har de behov for afdræning, og der er på det korte stykke mellem Ballerupvej og Hede Enge anlagt ikke færre en 4 afdræningsdamme. Disse skal naturligvis passes, og derfor skal man kunne komme ind i området med store lastbiler.

For motorveje har det med ikke at tage hensyn til lokale forhold. De skal nå fra A til B, i lige linje og uden alt for meget op og ned, højre og venstre. Åer, moser, vandhuller, bakker og dale må indordne sig under dette. Og efterfølgende finde sig i den infernalske billarm. Og det må de: Selv om det i dag er søndag, er larmen voldsom.

Risby Å med motorvejsbroen over åen. Området omkring åen fremstår som meget sumpet. Det kunne have været et potentielt vådområde med en blomstrende biodiversitet. Dette må vi imidlertid mok vente lidt med, pt udfylder det mere en funktion som afdræningsområde så bilisterne på motorvejen ikke får våde dæk.

Mine bange anelser om at man ikke har bygget en støjvold mod Harrestrup Mose viser sig at være gået i opfyldelse. Vold er der først efter Hede Enge, men det skyldes at motorvejen her pløjer sig igennem et højdedrag. Dvs at naturen i en afstand af flere hundrede meter vil komme til at opleve dagligdagen som om at der blev afholdt rockkoncerter nonstop i myldretiden.

Fra Hede Enge er der nu etableret en gang- og cykelbro over til havekolonierne på nordsiden af motorvejen. Tilsat den ovennævnte grusvej har beboerne i havekolonierne og andre interesserede nu fået en ny adgang til Harrestrup Mose. Foto taget fra broen.

Jeg opgiver på denne tur at fortsætte længere mod vest og prøver i stedet den nye tilkørselsvej mellem Ledøjetoften og Skebjergvej. Heller ikke her er der anlagt sti, ikke engang cykelsti. Men man kan gå på golfbanerne. Holder man sig langs vejen, ser det ud til at man ikke er til stor gene for golfspillerne. Også på denne vej er der livlig trafik denne søndag.

Om det er motorvejens skyld eller ikke, så er denne gård lidt nord for Ledøje over for Møllebakkkegård en af taberne. Den er allerede forladt. Vinduer og døre skoddet til og bliver formentlig snart revet ned. Ingen rideskole, golfcenter eller lignende var åbenbart interesseret.

En motorvejs succes måles vist nok i om den bliver brugt. Og det gør den, selv på denne søndag. Jeg kan levende forestille mig hvordan det må være i myldretrafikken på hverdage. Men det er heller ikke bilisterne der skal betale prisen for motorvejens succes. Landmændene betaler formentlig en del, men det er trods alt begrænset hvad der er afgivet til vejen. Og forhåbentlig har de fået en erstatning for det? En enkelt gård ser dog ud til ikke at have klaret udviklingen, nemlig den over for Møllebakkegård. Den er vist klar til nedrivning. Støjmæssigt set er Harrestrup Mose den store taber.

Selv golfbanen har måttet føle konsekvenserne af motorvejen. En tilkørselsvej fra Smørum/Måløv til Ledøjetoften har snittet en kotelet af golfbanen. Vejen anes fra midt på venstrekanten og ud mod højre. Fotoet er taget på bakken ned mod Grønsø Å. Det er dalen man kan se midt i billedet.

Ruten

Kagsmosen. Harrestrup Å. Ledøjetoften. Måløv Station. 16 km.

Vinge - endnu kuns en mudderpøl

Frederikssund, Vinge: Pionergrundene i Deltakvarteret er udsolgt endnu mens området ligner en mudderpøl

Deltakvarteret er pt en stor mudderpøl. Men byggekranerne er i gang og hist og pist aner man konturer af veje: Ja der er sågar plantet vejtræer. Så vidt jeg kan se, er det den kommende Okavanvej.

Kort fortalt er der i Frederikssund Kommune planer om at opføre en helt ny og bæredygtig by på bar mark: Vinge til cirka 20.000 indbyggere, S-togsstation, skole, daginstitutioner, idrætsanlæg og anden offentlig service samt 4.000 arbejdspladser.

En nyanlagt vej peger mod Tvinsmosegård. Der er allerede plantet vejtræer og lagt sten på fortovet. Men omgivelserne er det rene smat. Jeg gætter på at det er Deltavejen man kan se her. I baggrunden løber Dalvejen. Og man kan se S-toget fare forbi nogenlunde hvor stationen vil komme til at ligge.

På mine tidligere besøg har jeg gennemtravet Vinge fra syd til nord ad Gammel Slangerupvej. Denne gang på den anden led. Forskellen er nu til at overse, bortset fra den lille strimmel kaldet Deltakvarteret nord for Dalvejen og øst for Gammel Slangerupvej. Her kommer også den kommende station til at ligge i nærheden af. Bygningen af denne forvente at starte 15. maj 2017. I disse dage skulle "store investorer" have budt ind så de sammen med staten kan få bygget station. Stationen har allerede på forhånd fået en International pris. Dvs. Tredje Natur og Henning Larsen Architects har, nemlig Leaf Award i kategorien "‘Urban Design of the Year". Vinge Station er et vigtigt element i den helhedsorienterede tilgang. Stationen er hjertet i udviklingen og forener landskab og by.

Åbenbart en af de mere etablerede kanaler i deltaet. Der er kommet græs! Husk støvler og vandtæt fodtøj når man besøger området.

På bar mark?

Vinge bliver i det store hele opført på "bar mark" som kommunens talsmænd ynder at udtale det. Men helt rigtigt er det ikke. Der er en halv snes gårde hvoraf flere allerede er blevet revet ned fx Skiftesten og Damgård. Og der er også bebyggelser langs Solbakken og Dalvejen. Formentlig går disse en uvis fremtid i møde: Bliver de eksproprieret og nedrevet? Bliver beboerne genhuset? Og hvornår sker det? Man kan håbe at beboerne bliver behandlet anstændigt.

En del af bebyggelsen Solbakken. Den fortsætter til venstre ud af billedet.  Det er levende mennesker der bor her, og de kommer meget snart til at være naboer til beboerne i Deltakvarteret som ligger umiddelbart bag husene.

Udviklingen går sin vante gang, men man bør vel sikre at ingen føler sig trådt på. Ejerne af ti gårde og beboerne i Solbakken kommer næppe op i nærheden af 100 personer. Og i det store spil hvor titusinder forventes at komme til at bo i området, tæller de formentlig ikke det store.
 

I Henning Larsen Architects visionsfilm om Vinge indgår Solbakken som en trekant på højrekanten af billedet mellem jernbanen og Gammel Slangerupvej. Nu skal man nok være forsigtig med tage den for alt for konkret. Solbakken er aftegnet med en mængde spredte villaer. Om man deraf kan slutte at man vil lade de eksisterende boliger blive stående eller erstatte af noget nyt, kan man nok ikke bruge videoen som bevismateriale for.

Frederikssund Kommune har allerede opkøbt flere at gårdene i området samt grundene nord for jernbanen. Når de nyindflyttede Vinge-borgere at blive naboer til Solbakkens beboere? Og hvordan bliver forholdet mellem disse? Måske bliver der overhovedet intet problem, men der ligger da latent et modsætningsforhold her.

Et typisk foto af hvordan området ser ud i dag: Bare marker med enkelte gårde hist og pist. Ikke just noget der trækker turister til. Måske en god forretning for landmændene?

Bort set fra i dette område er resten af det ca. 1 km gange 3 km store areal mest marker. Men når de engang om nogle årtier er bebygget, vil de komme uden tvivl komme til at påvirke nogle af de allerede eksisterende smålandsbyer: Skenkelsø, Snostrup, Store Rørbæk, Oppe Sundby og Hagerup. Fra at være små isolerede landsbyer langt fra alting vil de pludselig befinde sig midt i en urbaniseret zone.

Et næsten ikonisk billede: Vinge starter efter Frederikssundsvej der gennemskærer billedet. Man aner alleen Skiftestensvej der engang førte op til gården med samme navn, og bag ved det, skjult i en dal, Deltakvarteret.

Udover de menneskelige bebyggelser er der også nogle naturområder. Hagerup Mose, Oppe Sundby Mose og Skenkelsø Sø. De betyder lidt, da den grundlæggende idé bag Vinge by er at skabe en by, hvor naturlige elementer ikke blot bliver tilføjet til sidst, men er integreret fra starten. Det lykkedes mig nu heller ikke denne gang at trænge ned til Oppe Sundby Mose mellem den udtørrede Hagerup Mose og det kommende Vinge. Jeg måtte nøjes med at kigge over en roemark fra Deltakvarteret. Men Danmarks Naturfredningsforening betegner den i en rapport om Frederikssund Kommune som en af mange enge eller moser, som bør gøres tilgængelige.

Hagerup Mose set fra Skenkelsø. Stien er Hagerup Søvej. Bag mosen kommer Vinge Formentligt vil man inden for nogle årtier se Vinges skyline bag træerne.

Man kan gøre sig sine overvejelser om hvad der gavner naturen mest. At bevare de nuværende markarealer eller opføre en by. Spørgsmålet er relevant, for intensive landbrugsarealer er set fra naturens side ikke bedre end bæredygtige bymiljøer. Det kan enhver overbevise sig om ved at gå en tur om sommeren. Det intensive landbrug er i færd med at udrydde regnorme, insekter (bier), fugle mm. med pesticider mm. Der er tavst på kornmarkerne om sommeren. Og især efter hæsten. Hvorimod fugle synger, insekter summer når man kommer til landsbyer. Kort sagt, landbrugsarealer har en meget begrænset biodiversitet, mens villakvarterer har en væsentlig større biodiversitet.

Skal man græde eller le over at vi i Danmark er kommet dertil at urbaniserede zoner åbenbart er bedre end intensivt dyrkede landbrugsarealer til at passe på naturen? Bloggen her skal ikke tage stilling, men blot opkaste problemstillingen med endnu et markfoto. 

I følge projektchefen (Facebook 10. november 2015) er man i Vinge i gang med at få lavet en mini-helhedsplan for vand og natur. En af de ting som Vinge slår sig op på er netop at være et bæredygtigt byområde. Men ifølge Claus Steen Madsen, Direktør for Teknik, Miljø og Erhverv, Frederikssund Kommune er tingene ikke så enkle, fx hvad angår varmeanlægget. Man vil ikke "brænde ting af", og pga dette må man i en overgangsperiode operere med individuelle varmeforsyningsløsninger på bygningsniveau. Altså ikke et samlet fjernvarmesystem. Men med det langsigtede mål at  disse tilkobles et samlet fjernvarmenet.

Dagens tur gik udover Vinge også til Skenkelsø, Oppe Sundby og langs Sillebro Å.

Slå ring om Danmarks kyster

I dag afholder Danmarks Naturfredningsforening en række arrangementer med det formål at redde de frie kyster

Kysten umiddelbart nord for Køge. En dejlig sandstrand. Man kan ikke komme så langt ind i landet, da der er afspærret.

Vandringsmanden er ikke meget for selskab, men jeg synes at ideen om at bevare Danmarks kyster er en god ide. Så jeg lavede min egen lille solo-vandring til kysterne mellem Køge og Solrød. Mine første 20 år tilbragte jeg ved en kyst, nemlig ved Flensborg Fjord. Og hav og kyst er noget særligt. Hvad enten det er forrevne og stejle Stillehavsklipper, forblæste og stormomsuste Vesterhavskyster - eller urbaniseringsramte kyster syd for København. Det er de sidste der er emnet for dette indslag.

Københavnsvej befinder sig 200-500 meter fra kysten (til højre for fotoet). Men i stedet for udsigt over strandengene er der udsigt til industriforetagender, parcelhuse, osv. Selv på denne søndag er trafikken tæt.

De stumpede kyster

Køge Strand er for så vidt enkel nok at komme til til fods. Den ender ved et ynglereservat for fugle. Det er åbent i vinterhalvåret. Men det bliver en tur frem og tilbage, med en kilometers penge hver vej. Det var så det. For syd for ynglereservatet er der hegnet ind.

Ikke 300 meter strand, men måske 30 meter strand. Der er fralandsvind, så stranden har fået et par ekstra meter eller ti. Og hvis vi medregner de  afspærrede områder, kan man med lidt god vilje snige sig op på måske 250 meter. Men dejligt er det. Og selv denne dag med hård vind nyder mange søndagen ved kysten.

En god kilometer penge med en strand af 30-40 meters bredde. Det er hvad det kan blive tid nord for Køge. Denne blæsende, iskolde januarsøndag er der ingen der slår sig ned på stranden. Men man kan let forestille sig hvor fyldt stranden må være på en dejlig sommerdag. Og for at komme til strandene længere nordpå, må man begive sig ud på en 5-6 kilometer lang vandring på Værftsvej og Københavnsvej.

Dette foto giver et indtryk af kyststrækningens bredde. Man kan se spadserende i strandkanten, dernæst det smalle bevoksede område, og fotoets højrekant markerer nogenlunde hvor det afspærrede område forløber. I baggrunden kan man se Køge industrikvarters skyline.

Strandparker er typisk for bilister eller cyklister. Man skal finde indkørslen til dem. Men nord for Jersie ophører de kunstige standparker og den naturlige kystlinje dominerer igen. Af selve kysten er kun stranden tilgængelig. Der er et smalt bælte med bevoksning, men ellers er der tæt bebygget næsten helt ned til stranden.

Et sidste kik mod Køge fra Solrød Strand. Dette er nok det mest autentiske på en kyststrækning man kan komme. Lydbilledet er en blanding af den hårde vind og Københavnsvejs biltrafik.

Købstaden og landevejen

Der var engang en købstad ved navn Køge. Indtil 1950'erne en jævnt voksende købstad. Men så tog urbaniseringen fat, og der blev bygget i stor stil. Ikke bare boliger, men også industri. Det sidste havde der sådan set været siden omkring år 1900 - der blev bare flere og større. Og i 1960'erne startede så det omfattende parcelhusbyggeri som man kan se omkring Køge.

Køges torv kan rigeligt måle sig med de store torve i København, og der er også en solid bymidte fra før industrialiseringen. Her er det Nørregade.

Til enhver større købstad hørte også en landevej til København. Den er der stadig, en fire-sporet stærk trafikeret vej  med midterrabat. Og det er her kysterne kommer ind. For vejen forløber langs kysten. Men kysten er der ikke meget at se af. For næsten hele området mellem Københavnsvej og kysten er bebygget med industri som er indhegnet, bevogtet og videoovervåget. I stedet for de naturlige kyster har man lavet nogle strandparker flere hundrede meter uden for kysten. Men de er ikke sådan lige til at komme til, og for vandringsfolket da slet ikke hvis ens hensigt er at gå fx fra Køge til Solrød langs stranden. Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre.

Driftsbrogård ved Skensved Å er sammen med Søvilla Kro og et enligt bondehus overleveringer fra tiden før urbaniseringen.

Hvis man ikke er til at gå langs med stærkt trafikerede landeveje med parcelhuse og industrikvarterer, er der ikke meget at kigge på undervejs. Og man skal kigge godt efter. Nr. 145 er et gammelt bondehus fra 1862 - og det er stort set også hvad jeg har kunnet finde om huset. Søvilla Kro ligger i nummer 255, og deres hjemmeside oplyser at den stammer fra 1929. To svaler gør ingen sommer, men de fortæller måske lidt om hvor øde det engang har været. Den nu trafikomsuste kro blev formentlig bygget for at tilbyde byboere fred og ro i landlige omgivelser - lige op til kysten.

Det kan da godt være at Onde Aftens Bro har en bedre historie om sit navn. Men broen over Skensved Å er en hel del flottere, som det ses på billedet. Og den må også minde om at Skensved Å engang har været mere vandholdig. De er opført samtidig og ligner da også hinanden til forveksling.

Der er to på hver sin måde bemærkelsesværdige broer. Den ene er "Onde Aftens Bro" ved Snogebækstien. Historien er her at Christian 4. skal have væltet i sin karet da han passerede åen. Der står 1785 på broen, så den kan ikke have været skyld i styrtet. Ikke så god en historie, til gengæld flottere er broen over Skenveds Å ved Driftsbrogård. Begge broer kan ses på begge sider af vejen. Og da Københavnsvej næppe har haft den bredde da de blev bygget, går jeg ud fra at de er blevet flyttet. De 6.000 engelske tropper som senere deltog i Københavns bombardement i 1807, stødte mod det danske landeværn ved Skensved Å, og marcherede over Onde Aftens Bro mod Køge. I dag ville de engelske tropper nok have smidt træskoene og flygtet over hals og hoved for at undgå at blive kørt over.

Aviserne snakker i disse dage en del om at der bliver mere regn og mere sumpet i Danmark. Jeg skal ikke kunne sige om dette foto ved Ventegodtsvej i Solrød er et bevis på det. Eller om det bare ser sådan ud altid.

Industrien

Hele Københavnsvej i Køge Kommune (dvs. op til Skensved Å) har store industriområder liggende mellem Københavnsvej og kysten. Og Køgeegnens Renseanlæg. Kun områderne omkring Snogebækken og syd for Skensved Å var åbenbart for sumpede til at nogen gad bygge fabrikker der. Disse områder er som skrevet ovenfor afspærret.