Nivå, Nive Å og Nivå Adal

Nivå er en kystbaneby (7.800 indbyggere), en å (Nive Å) og en ådal. Og et oplagt vandremål på denne flotte sensommerdag

Engang et travlt område hvor der blev gravet ler. Nu pænt store søområder nord for det gamle teglværk.

Jeg har som vist mange andre oplevet Nivå som et irriterende stop på Kystbanen på vej til eller fra København. Og dermed som (endnu et) kedeligt eksempel på en stationsby. Og så hørt omtale af kunstmuseet Nivågård. Men nu er jeg ikke så særlig kunstinteresseret, og i øvrigt ser man intet fra toget. Opfattelsen er dybt uretfærdigt mod et område som rummer talrige natur- og industrikulturoplevelser: Teglværk, mølle og meget andet. Området er nu fredet og kaldes Nivå-fredningen

Nivaagaard Teglværk med ringovnen

Nivaagaard nu nedlagte teglværk er omdannet til et museum for den eneste bevarede cirkelrunde eksemplar af Hoffmanns berømte ringovne i Danmark. Og nogle af tørreskurene er såmænd også bevaret, så man kan få et lille indtryk af livet på værker. Ringovnen var i funktion i næsten 100 år 1870-1967. Det er der vist ikke mange industrianlæg af den størrelse der kan hamle op med. På sit højeste producerede den 30.000 mursten mv om dagen, eller næsten 1 mia tegl i hele sin levetid. Og de blev brugt bl.a. til Københavns brokvarterer, ligesom Hakkemose Teglværk, og Sydsverige.

Nivaagaard Teglværks med rette berømte ringovn. Bag ringovnen har man bevaret noget af det gamle teglværksområde. Og ved indkørslen (til højre uden for billedet) bekendtgør teksten på en bygning hvor man er.

Udskibningsmolen (anlagt 1856) gik fra ringovnen til molen ad et smalsporsbane (fra 1884). Engang har den sikkert været præget af travlhed og støv fra transporterne ud til skibene, men nu er molen et naturskønt området. Spidsen er godt nok afspærret, men der er et fugletårn.

Fra Nivaagaard Teglværks udskibningsmole har man et pragtfuldt udblik både mod syd og nord. Mod syd bl.a. til en skarvkoloni. Mod nord udmunder Nivå et eller andet sted i sivområdet til venstre i billedet. Længere væk kan man ane Sølyst Teglværks udskibningsmæle, der dog blev kraftigt reduceret af isen i 1922, og bag den Nivå Havn.

Mellem udskibningsmolen og teglværket blev Strandvejen anlagt i 1940'erne på en dæmning. Dermed blev hele området vest for ind til Gammel Strandvej afskåret fra de oversvømmelser som skete med jævne mellemrum langs Nivåen. Som det eneste sted i Danmark kan man nu opleve Nivåbugten under udvikling til en barrierekyst med barriereøer. Hvis man kommer i bil forkommer denne del af Strandvejen som en 2 km flad og kedelig strækning. Men for vandreren er der masser af udsigter.

Nivå Mølle ligger hvor Usserød Å støder til Nivå. Det var åbenbart nok til at drive den flotte og velbevarede mølle. Den må indtil 1940'erne have ligget meget naturskønt ud til de oversvømmede engområder øst for Gammel Standvej.

Ved Gammel Strandvej ligger en bygning, hvorpå der står Dronning Louises Kro 1704. Huset hed oprindelig Lille Nivågård og blev bygget 1754 som embedsbolig for proviantforvalter ved Galejhavnen, overkrigskommissær Würtzen. Titlen skyldes at man ved Nivå 1753-1767 byggede galejhavn for den danske flåde som modvægt mod svenskernes i Landskrona. Den blev dog opgivet, men resterne af den indgik senere i udskibningsmolen. I starten af 1800-tallet blev den opkøbt af ejeren af Nivaagaard. Teksten på huset henviser til at der en kort overgang fra 1976 var kro og at dronning Louise i 1704 gav den første krobevilling i Nivå. Den oprindelige kro lå på den anden side af Nive Å. Ejeren af teglværket syntes åbenbart at teglværksarbejderne havde behov for et Gudshus, så han indrettede i slutningen af 1800-tallet et kapel i tilknytningen til Lille Nivågård. Fra 1960 blev det dog indrettet som snedkerværksted. Men ornamenteringen skulle eksistere indeni endnu.

Lille Nivågård, eller Dronning Louises Kro 1704 med det tilbyggede kapel forrest i billedet. Den kirkelige arkitektur er ikke til at gå fejl af. Det kunne have været en god historie at kro og kirke var sammenbygget, men det er altså ikke tilfældet.

Nivå - Nive Å og ådal

Nivå Ådal kan man bedst få et indtryk af fra nogle udsigtspunkter ved Vejenbrød og Fredensborg Kongevej, ca. 1 km syd for Hesselrød. Så man behøver ikke slavisk at følge stierne langs åen. Der er 2-3 km stier langs Nivåens nedre løb mellem Strandvejen og Vejenbrødvej.

Et af de bedste steder at få et indtryk af åen er på begge sider af jernbanen. Her ved jernbanebroen. Som minder om andre jernbanebroer over fx Kagsåen og Værebro Å: Granit. Ellers er der kun få steder kan man gå langs selve bredden af åen.

Åen passerer under flere broer, hvoraf Jellebro under Brønsholm Kongevej fra 1787 er den mest interessante. Over buen står Christian VIIs navnetræk. Undersiden synes at være belagt med beton. Hvis det er tilfældet, må det være smurt på senere.

Jellebro under Brønsholm Kongevej. Åens ældste bro. Og formentlig en af de ældst bevarede broer i den tilstand overhovedet.

Mellem Vejenbrødvej og Fredensborg Kongevej er der ikke deciderede stier. Så der er lidt ufarbart langs sydsiden af åen langs rapsmarkerne. Nordsiden er helt utilgængelig. Til gengæld har man ca 3 km med fred og ro, fugle, insekter, sommerfugle og dejligt afvekslende landskab. I dag er der dampende hedt, så hedt at brillerne var ved at dugge, på trods af det klare, tørre solskinsvejr syd for Lønholt Mose.

Langs den mere "vilde" del af Nivå er det vanskeligt på foto at gengive stemningen. Her dog et forsøg tæt på Lønholt Mose.

Ådalen er fortrinsvis præget af marker, især rapsmarker. Men med jævne mellemrum støder man dog på blomstrende flora. På denne tid af året bl.a. lilla gederams, hvide rølliker, gule rejnfan og blå tidsler. Jeg så to rådyr ved Lønholt Mose. Og en flyopvisning nord for åen, så vidt jeg kan bedømme på den flade græsmark ½ km nord for åen lidtd vest for Vejenbrødvej. Vest for Fredensborg Kongevej fortsætter åen et par kilometer videre mod Grønholt hegn. Men dette tillod benene ikke i dag.

Vejenbrød og Hesselrød: Oppe og nede

De to små landsbyer repræsenterer to yderpunkter: Oppe på ådalskammen og nede i ådalen. Derfor er det værd at forlade vandringen langs selve åen og gå op på højdepunkterne omkring den. I Hesselrød er der en mindre seværdighed, Andelsmejeri Toft som var i drift 1892-1979. Nu serveres der helt andre drikke, idet Erik Sørensen Grand Vin har laget her. Fra Vejenbrød flere gode udsigter mod nord over ådalen. Hesselrød ligger i bunden af ådalen tæt på åen.

Lidt syd for Hesselrød har man et godt udsyn over ådalen.

Ellers er Vejenbrød en lidt anonym landsby med et særpræget nyt parcelhuskvarter sydvest for. Hesselrød mindre og flere ældre gårde. De mest seværdige gårde er Kildegården i Vejenbrød og Lysthøjgård i krydset Vejenbrødvej-Fredensborg Kongevej.

Ruten

Nivå Station. Ringovnen og udskibningsmolen. Langstrupstien. Vejenbrød(svej). Fredensborg Kongevel. Hesselrød. Sydsiden af Nivå (smukt, men vanskelig farbar). Vejenbrød. Løvbjerggådsvej-Kirkesti. Nivå Mølle. Nivå Station. Ialt ca. 20 km.

Sømose Å vs. Mileparken Erhvervsområde og Industrikvarter

Man kan vel næppe få et bedre overblik over hvad der holder Danmark i gang end ved at besøge industrikvarterer. Og dertil lidt historie.

Siden vandringer 30. september 2012, 4. oktober 2012 har jeg haft lyst til at se på industrikvarteret omkring Mileparken og dets korte, men vigtige historie. Det viser sig at bag de lidt anonyme facader gemmer sig industrihistorie, spændende arkitektur og forklaringer på hvordan det moderne Danmark blev til og hvordan det fungerer nu. Men først dog lidt forhistorie. Nemlig kort om noget der gemmer sig under det det kryptiske navn ....

Kildeplads VIII set mod syd fra Ellekær. Bag ryggen på fotografen (nord) er Sømose Å rørlagt. Ved kildepladsen dukker den op til venstre. Der græsser igen køer på "marken". Men grundvandet er kraftigt forurenet, og der er anlagt pumpehus til afværgepumpninger.

.... Kildeplads VIII!

Sejrherrerne skriver historien. Vinderen hedder Mileparken. Taberen den 3,2 km lange Sømose Å og hvad den engang løb igennem. Her var marker og gårde. Så vidt jeg kan se er den eneste gård der er tilbage på Smedetoften. Foran stuehuset står der Kildegård. Men ellers er det svært at finde materiale om denne gård. Kildegård ligger et par hundrede meter fra Sømose Å og den kildeplads (Kildeplads VIII) hvor Københavns Kommune siden slutningen af 1870'erne hentede vand. Den kildeplads ser vi på hvad der skete med i slutningen af dette indslag.

Kildegård (det står der i hvert fald foran stuehuset) er det eneste levn fra landbrugsperioden. Den ligger på HOFORs grund i Smedeholms østlige sving. Men ellers har jeg ikke på nettet kunne finde noget om denne gård.

Københavns Kommune ejede også en flyveplads på Lystoftegårds jorde i Skovlunde 1946-1980, med en hangar fra 1950. Området omkring Kildeplads VIII bestod udelukkende af marker. Skovlunde havde i 1949 da s-toget kom 800 indbyggere. Herlev havde 6.270. Men de næste ti år steg det til 20.749. Hvilket gav byen fik tilnavnet "barnevognenes by". Kildepladserne pumpede grundvandsspejlet 5-10 meter længere ned. Og i de tørlagte, lavtliggende områder blev der bygget. Kildepladsen er stadig midterakse i hvad der nu er industrikvarteret. Mens få kender den eller den nord-sydløbende Sømose Å, er den øst-vestgående Mileparken nærmest et landskendt ikon.

Fra Indre By til Herlev

Et forvarsel om industriens ankomst var Løvens Kemiske Fabrik (1947) på Lautrupgårds jorde. Men så kom Mileparken med brede beplantede rabatter og store grunde. Nogle af de første grunde lå på Knapholm, hvor man stadig kan se bygninger fra den tid, nemlig nr. 2 (1940) og Knapholm 3 Knapholm Auto. Nyere er SSG i nr. 6 (1996). Andre lå på Lyskær, hvis historie kan læses i Lokalplan for området omkring Lyskær.  (2008). Fra ca. 1940 skulle virksomheder fra det indre København udflyttes. I starten, i 1950'erne og 1960'erne var det mest store og små håndværksvirksomheder. En del af bebyggelsen findes på Lyskær 3B (1949), Lyskær 8 (1957). Senere kom lager-, oplagsvirksomheder og service- og administrationsbygninger: Lyskær 7 (1977), Lyskær 9 (1990), Lyskær 13 A (1988). Den funktionalistiske kontorbygning på Mileparken 38, hjørnet af Ring 3 (1957 - kan stadig ses på Google Maps) måtte vige pladsen for noget nyere kontorbyggeri, se foto herunder.

Lyskær 3B huser nu Progressive (se nærmere nedenfor) og er en af de flotteste industribygninger i hele erhvervskvarteret. Den er fra 1949. I baggrunden kontorkomplekset på hjørnet af Mileparken og Ring 3.

To af de ældste firmaer er Icopal og Oluf Brønnum. Icopal på Lyskær blev grundlagt i 1876 og er Europas førende leverandør af produkter til beskyttelse af bygninger og konstruktioner. Med en omsætning på mere end 7,5 milliarder kroner og 3.500 medarbejdere. Oluf Brønnum. blev grundlagt i 1874 som Danmarks første specialforretning for køkken, porcelæn, serveringsartikler, glas og bestik. Omkring år 1900 var det en af de største isenkramsforretninger i landet. I 1950 startede en afdeling for professionelle køkken- og restaurantfolk på hjørnet af Holbergsgade og Tordenskjoldsgade. Et stort pakhus på Christianshavn blev erhvervet som lager til at servicere ekspansionen. I 1954 blev firmaet udnævnt til Kgl. Hofleverandør. Firmaet flyttede i 1979 til Herlev.

Brønnum på Ellekær. Her er en virksomhed som ikke behøver prale for meget af hvad den kan? Med næsten 150 års erfaring er bygningen enkel, ligesom skiltet og omgivelserne. Det ligner nærmest et parcelhus.

Nogle firmaer er nogenlunde på alder med Mileparken. Fx Bjørntoft Maskinfabrik, EVA og Carls Ras. Bjørntoft Maskinfabrik på Literbuen blev grundlagt i 1946 i København og leverede reservedele til biler og motorcykler. Senere robotter og senest olieindustri. EVA transport blev etableret 1949 på Vesterbro. I starten med Nimbus motorcykler med sidevogn. Senere biler. I tresserne flyttede EVA Transport til erhvervskvarteret. Carl Ras er opkaldt efter Carl Rasmussen Værktøj & Beslag på Nørrebrogade (1932). Under krigen, hvor der var stor mangel på søm, tog Carl Rasmussen tog ud på bygge- og lossepladser og trak søm ud af gamle planker og pæle. Dem fik han så rettet ud Københavns fængsler. Ny håndværkerbutik juni 2015. E. Klink Ventilation er en over 60 år gammel virksomhed, grundlagt 1947. Den blev 2005 en del af Wicotec A/S, som igen er en del af Aarsleff-koncernen. Opkøbte 2007 Danklima i Viby. Moderselskabet Wicotec A/S fusionerede 2012 med Kirkebjerg A/S.

Sådan ser de fleste bilister erhvervskvarteret: Hjørnet Ring 3 og Mileparken overfor MacDonald, Shell og Netto. Kleestrup og DynaTeam holder til her. Mileparken forsvinder til højre ud af billedet.

Lager, service og kontor

I 1960'erne og 1970'erne skiftede kvarteret beboere fra fremstillingsvirrksomheder til servicebetonede virksomheder. Fx G&C, Ellekær som er et dansk indendørsdesign, grundlagt af Grith og Carsten Schæffer i 1973 i en garage, HydroScand som er grundlagt i 1969 i Stockholm og leverer slanger og ledningskomponenter i Skandinavien. Sælger for 185 millioner euro (2014) og har mere end 1000 ansatte. Klestrup står for behovsanalyser, design og udvikling af kundetilpassede it-løsninger. Norisol, Mileparken 13 blev grundlagt i 1977 for at servicere lokale raffinaderier og kraftværker. Nu har Norisol en årlig omsætning på mere end 1,2 milliarder kroner og ca. 1.500 medarbejdere.

Institutionsvask på Meterbuen. En del af De Forenede Dampvaskerier (DFD, 1958). Oprindeligt startet af Kristian Peter Thorgaard da han overtog Lunds Kitteldepot. Siden er virksomheden ekspanderet efter at have overtaget Kivi-Tex som også ejer DFD Sygehusvaskeri og rengøringsselskabet Elite Miljø. Kivi-Tex omsætter for ca. 1,5 mia. årligt, og har ca. 2.500 ansatte.

Fusioner - enhed gør stærk?

Desuden er der flere eksempler på fusionsvirksomheder

Alle har vist kørt i elevator. I Herlev kan man se KONE, Marienlundsvej. Den kom til Danmark i 1968 ved købet af den svenske virksomhed ASEA-Graham, ejere af Thriges og Titans elevatorafdelinger, der var slået sammen i 1964 og blev til Thrige-Titan-KONE Elevator A/S. I 1972 ændrede virksomheden navn til TT KONE Elevator A/S, 1973 KONE Elevator A/S. Firmaet har også opkøbt Lifton Elevator. Nu hedder selskabet slet og ret KONE A/S.

Dagrofa med hovedkvarter i Ringsted ejer SuperBest og Kiwi Minipris og leverer til en række købmænd, herunder SPAR. Markedsandel på det danske dagligvaremarked på ca. 20 procent. Omsætning 2011 Dagrofa for 21,5 mia. kr. Beskæftigede 3.886 ansatte. Dagrofa blev etableret  i 1983 ved en fusion mellem grossisterne Dagros A/S og Brdr. Justesen A/S.

To mastodonter er naboer på Vasekær/Mileparken. Den ene på europæisk plan, den anden på dansk plan: Forrest et lille hjørne af Carl Ras, i baggrunden NCCs siloer og slisk. Intet industrikvarter uden NCC synes at passe for Mileparkens tilfælde.

Bygge- og ejendomsudviklingsvirksomheden NCC har i Nordeuropa har en omsætning på 45,5 milliarder kroner og 18.000 ansatte. Fordelt på NCC Construction Danmark A/S, NCC Roads A/S, NCC Bolig A/S og NCC Property Development A/S. Den opstod gennem fusioner i årene 1996-99 mellem entreprenør­se­l­ska­ber­ne Rasmussen & Schiøtz, Armton, Superfos Construction og asfaltfirmaet Phønix.

Marielundsvej 39-45 rummer mange varierende erhvervsbygninger. Den gule i forgrunden fortjener næsten sit eget foto. Derudover den røde i baggrunden.

Nye tider

Nye erhvervsgrene er opstået inden for de seneste årtier, og hvis man vil studere dem, er Mileparken et godt sted at starte. 

MSBranding, Ellekær, hvis hjemmeside er et studie værd i moderne managementterminologi. Visma. Lyskær,  leverer bl.a økonomisystemer, detail-IT, outsourcing af løn- og økonomi, inkasso samt udvikling af og rådgivning om større it-løsninger. Oover 6.700 ansatte i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Holland, Rumænien, Letland og Litauen. Progressive, Lyskær 3 blev  startet 1999 af tre unge studerende med en vision om at revolutionere den danske it-branche. Opkøbte senere IMind og DataTech. Motionsbølgen er repræsenteret ved Saga Trim. Mileparken, der leverer motionsudstyr, sauna/damp mm. At der også kan tjenes penge på klimaændringerne er SSG eksempel på. Tidligt ude, allerede i 1996 voksede den til i 2008 at have 300 medarbejdere. Godt hjulpet af tøbrud og skybrud 2011 med over 10.000 anmeldte skader fik firmaet en økonomisk indsprøjtning til i 2012 at opkøbe to selskaber i Norge, samt i 2013 malerfirmaet Bühring & Johansen og tømrerfirmaet Thylkjær & Partner. VideoPro. Lyskær. Film Scanning & Video Digitalisering. Sikrer sikre Historiske film for fremtiden. Digitalisering af Video, Smalfilm, Lydbånd.m.m. Scanning af 8mm, Pathe 9.5mm, 16mm.

Internationale giganter

Endelig har en række internationale gigantfirmaer valgt at oprette en afdeling:

Schaeffler. En af de helt store tunge drenge i international virksomhed indenfor kuglelejer. Grundlagt 1883 i Tyskland. FAG-kuglelejer stifter Otto Wistisen A/S i Århus 1959. Omkring 82.000 ansatte i 2014 og en omsætning på 12,1 milliarder Euro.

Verifone på Knapholm fylder godt i billedet. Træerne i baggrunden ligger op ad Kildeplads VIII.

Verifone er grundlagt 1981 på Hawaii. Efter internettet oplevede virksomheden en formidabel vækst, og i Danmark er den en af de største leverandør af betalingsløsninger til landets butikker og kæder. Fritstående betalingsterminaler, integrerede betalingsterminaler og mobile terminaler.

Andre

Fog Trælast og Herlev Byggemarked (nu XL-byg) er to eksempler på at det kan lade sig gøre at holde stand mod Silvan og Bauhaus. Den startede som Johannes Fogs Tømmerhandel i Lyngby i 1920. Inden for de sidste 10 år har Fog opkøbt Anco Herlev, Asminderød Savværk & Trælast, Fog Trælast & Byggecenter, Vordingborg, Værebro Tømmerhandel i Ølstykke og Trælasten i Helsinge.

Et blogindslag som dette kan slet ikke opremse dem alle. Listen kan fortsætte (dog ikke i det uendelige): Business Park i Lyskær, Assa Abloy i Mileparken, som er hjemmehørende i Hobro, Autobutlers afdeling AutoLakering, Ebikecenter, Elitetryk på Literbuen som sponsorerer Herlev Eagles, Fun City på Hørkær, HApotek på Marienlundsvej, KTS (København Tekniske Skole), PopLab på Literbuen og Prime Production, Literbuen. ABB (Meterbuen), Bryde & Sønner (Meterbuen), HOFOR (Vesterlundsvej), Herlev Byggemarked, nu XL-byg (Vesterlundsvej).

I virkeligheden er der rigeligt for den ihærdige vandrer at udforske!

Hvad med Kildeplads VIII?

Midt på Kildeplads VIII er der en indgang fra Knapholm. Her står et gammelt, næsten ulæseligt skilt fra dengang der var noget der hed Københavns Vandforsyning: "Indvindingsområde for drikkevand. Adgang ikke tilladt for uvedkommende". På lågen hænger et nyere fra Region Hovedstaden. På det står der at RH siden 1994 oprenser området. Og at det gør den de næste 24 år. Altså indtil 2018. siden 1987 er der nemlig ikke blevet indvundet en dråbe drikkevand.

Børge Hindsgaul var en driftig erhvervsmand som et par hundrede meter fra Sømose Å ved skøde lyst 5. april 1951 erhvervede ejendommen på Vasekær 4, der tidligere havde været anvendt som gartneri. Han lod opføre en trefløjet fabrik (Dameta) til bl.a. fremstilling af stålreoler. Før de blev malet, blev de affedtet med klorerede opløsningsmidler, blandt andet triklorethylen og triklorethan. Sammen med andet spildevand fra erhvervsområdet omkring Knapholm skulle det blive skæbnesvangert for kildepladsen. Den måtte i 1987 lukke pga. kraftig forurening. Et årti senere (se dom i Højesteret, Ugeskrift for Retsvæsen 2001) blev Børge Hindsgaul dømt til at betale Herlev Kommune 2.500.000 kr. med procesrente fra 14. juli 1995 og til at betale sagsomkostninger. Senere kom Erfainventar til ejendommen. Og fremstiller stadig stålreoler til skoler, biblioteker osv.

Vasekær 4. Det er måske lidt drastisk at kalde det arnestedet for forureningen af Kildeplads VIII. Skiltene fra Erfainventar står der stadig. Men den fjerne bygning ser uvægerligt ud til at være forladt og overgroet for en del år siden. Langt fra de ellers meget udbredte "showrooms" i erhvervskvarteret.

Københavns Amt måtte i 1986 etablere et afværgeanlæg, som i dag modtager vand fra flere afværgeboringer i erhvervskvarteret. Afværgevandet bruges dels til industrielle formål og dels renset så det kan udledes i Sømose Å. Mellem ½ og 1 mio. m3 vand bliver det til om året. Sømose Å blev i 1997 opgraderet fra at være et spildevandsteknisk anlæg til cementstøbt vandløb som fører vand til et 13.000 m3 stort regnvandsbassin, Hanevad 'Sø', der samtidig skiftede status fra at være et kølevandsreservoir for slaggekøling på I/S Vestforbrænding.

Vestforbrænding er forbindelsesled mellem Mileparken industrikvarter og Ejby Industripark (bag Vestforbrænding) som jeg beskrev 3. maj 2014. Sømose Å kommer rislende fra nederste venstre hjørne bag trappegelænderet ud i Hanevad "Sø" midt i billedet. Træerne bagest til venstre står på Kildeplads VII (1870) på den anden side af Harrestrup Å som løber gennem midten af billedet. Man kan lige ane både det gamle og det nye pumpehus en anelse til venstre for midten. Denne kildeplads fungerer modsat Kildeplads VIII stadig.

Kildeplads VIII er ikke det eneste sted der er mærket af forurening fra virksomheder fra "de glade tressere". I 2002 blev der konstateret en jordforurening fra Rich. Müller A/S, Industriparken 40 fra en 20 m3 gennemtæret olietank fra 1961 med olie- og trichlorethylen af ikke ubetydeligt omfang. Virksomheden gennemførte selv en undersøgelse som konkluderede at forureningen muligvis kan udgøre en fare for grundvandet, men skønnes ikke at påvirke indeklimaet. Samtidig fandt man andre spor af forurening. Da forureningen er sket før 1. januar 2001, kan virksomheden ikke stilles til ansvar. Således er Mileparken både en succeshistorie om dansk industri og foretagsomhed, samt om en mørk bagside ved denne udvikling hvor de kun blev set på de kortsigtede økonomiske gevinster. Ikke de økologiske omkostninger - som betyder at HOFOR må hente vand over 60 km fra København.

Ruten

Området er en ujævn cirkel med "centrum" i Kildeplads VIII og en radius på ca. 3/4 kilometer. Men vejarealet og fristelserne til at lave afstikkere gør det rigeligt til en 4-5 timers tur op i nærheden af 15-20 kilometer.

Naturparkens landsbyer

Fra for 200 år siden at være et bærende element i det danske hovederhverv landbruget har landsbyerne radikalt skiftet funktion

Dette indslag handler kun om landsbyer set fra et vandringssynspunkt: Som en oplevelse på den lille rejse som enhver vandring er. Er der noget interessant at kigge på før man begiver sig videre? Eller er der ingen steder at slå sig ned? Mange af os er opvokset på landet, og de som voksede op i 1950'erne og 1960'erne, eksempelvis i landsbyen Egernsund (1.200 indbyggere) nåede at opleve landsbyer med karakter af landbrugssamfundet. Landsbyer som små "øer": Egen identitet, en vis samhørighed og skæbnefællesskab, og uforsonlige fjendtligheder, gerne gennem generationer. Afstande på 3-5 kilometer kunne forekomme uoverskuelige. Denne type landsbyer er romantiseret og idylliseret i bøger af Morten Korch (vil du læse dem, så gå hjem og snork). Og de forsvandt i 1970'erne. Og med den røg forretningslivet, skoler, værtshuse og andre institutioner som dannede fælles mødesteder.

Som mange bilister oplever landsbyer: Huse langs en gennemkørselsvej. Hvad gemmer der sig bag facaderne bag hækkene? Her Måløvvej i Ganløse. Landsbyer er i dag mange ting. Ikke som jeg forestiller mig dem for 50-100 år siden hvor de lå som isolerede øer mellem de større byer.

Landsbyer før og nu

Landsbyer har helt andre og anderledes funktioner i dagens Danmark. De kan være mange ting. Hvis man vil opleve deres tidligere funktioner, må man vist forsøge sig på visse øer. Jo mindre en øbefolkning er, desto mere afhængig er man af hvem  der bor på øen og om disse er i stand til at sikre øsamfundets beståen. Med en større befolkning kan man tillade sig at sige fra og overlade opgaverne til andre. Sådan er det ikke mere i landsbyer, hvor man i dag bare interagerer med de nær- eller fjerntliggende byer.

Det er kun på overfladen at landsbyerne stadig ligger som små øer. Og kun arealmæssigt (hvis vi medregner omgivelserne) overgår landsbyer de store byer. Min artikelserie om Københavns vandforsyning har eksempler på at storbyen København gennem flere hundreder år har opfattet "landet" i 60 km afstand som vandforsyningsområder. Vandringsløse Tidende har med denne vandring det mål at se nærmere (uden dog at prætendere ligefrem at gå i dybden) med nogle af de landsbyer som ligger i (Farum) Naturpark. Der dog ikke kan opfattes som et landdistrikt, men som et byområde med mere eller mindre afstand til større byer.

Kirke Værløse set fra Bundsvej. Det er Bunds Å som slynger sig forbi landsbyen til højre for. Åen i sig selv er ikke noget særlig, højst en meter bred. Men ådalen er dramatisk og dele af den er også fredet. Ikke så langt borte ligger den nu nedlagte Flyvestation Værløse. Som en ø ligger landsbyen der, men med utallige "færgeforbindelser" ud i landet. 

Kirke Værløse

Kirke Værløses ca. 1.000 indbyggere svarer til noget lidt større end Orøs. Oprindeligt havde landsbyen kirken, så et andet Værløse hed Lille Værløse. Det ændrede sig da Lille Værløse fik en station, og voksede så meget at det ikke længere svarede til navnet. Så man strøg bare Lille. Nu er Kirke Værløse den lille, selv om den også voksede, men slet ikke i samme omfang. Og egen Netto. På den måde kom Kirke Værløse lidt til at minde om mange lignende landsbyers skæbne langs s-togslinjen til Køge.

Smedegade (tv) og Bybrøndstræde (th) i Kirke Værløse. Som den formentlig har set ud i hundrede år, i hvert fald hvad angår huse og gårde. 

Kirke Værløse er en blanding af gammel landsby omkring Smedegade. På Smedegade 19 lå der en Tatol, som mange på min alder vist husker. Selv i Egernsund var der en Tatol. Sammen med ca 130 andre steder i landet. Det var en slags forløber for minimarkeder, hvor man kunne alskens varer som Tatol-kaffe, dameundertøj i stor størrelse og netstrømper, 5 stks. cigaretpakker, Eifel og York, brun sæbe i løs vægt, dagens avis og måske en pilsner. (På et af mine Flickr-fotoer mener jeg at man lige kan ane den forhenværende Tatol-bygning i baggrunden efter det gule stråtæktshus).

Ganløse

Ganløse er med sine ca. 2.900 indbyggere på grænsen af boligministeriets definition af en by, nemlig 3000. Og i øvrigt nogenlunde svarende til hvad der bor på Fanø der i modsætning til Ganløse betegnes som et landdistrikt og befolkningen spredt ud på knap 60 km2. Så alt efter behag kan man kalde Ganløse en by eller en landsby.

Bygaden i Ganløse med Ganløse Kro. Kroens historie rækker århundreder tilbage i tiden og var engang kongelig privilegeret. Den nuværende bygning er vist fra omkring år 1900. Bemærk at der også står postgård. For landsbybeboerne måtte indtil 1912 kun komme på kroen efter post. Så blev kroen et vigtigt samlingspunkt, og aktuelt spiller Ganløse Revyen her med bl.a. Anne Herdorf.

Ganløse må vel siges at have hvad der hører sig til en by: Rytterskole, kro, bibliotek (omend selvbetjent), supermarked (Kiwi, åbent 8-22), bager, gadekær medtilhørende park, mølle (uden vinger), snedker/tømrer og adskillige andre småvirksomheder og forretninger. På denne onsdag formiddag er det mest supermarkedet der trækker. Biblioteket er helt tomt på trods af at der er selvbetjent åbningstid. Og byen synes mest befolket af håndværkere. Der er både meget at kigge på og steder at slå sig ned. Ganløse ligger halvvejs på ruten.

Ganløse City: Rytterskolen til venstre, i midten bageriet (det gule hus) og helt bagest biblioteket i en gammel gård med lokalarkivet. Til højre en lukket købmandsbutik, men uden for billedet til højre er der et spritnyt Kiwi-supermarked.

Slagslunde

Slagslunde er med ca. 1.000 indbyggere en del mindre end Ganløse. Befolkningstallet er på størrelse med Orøs. Her er der godt nok forsamlingshus, skole og institutioner, men udover en frisør ikke meget forretningsliv. Det er heller ikke hvad Slagslunderne ser byen som. På hjemmesiden præsenterer den sig som "den ideelle by for familien som gerne vil bo tæt på naturen og ikke have for langt til arbejde" - sagt i samme sætning som at der er 30 km til Københavns Rådhusplads. Det er også det indtryk man får ved at gå gennem landsbyen, og indtrykket af Slagslunde som en rar by at bo i.

Slagslunde har sit eget gadekær. I baggrunden præstegården fra 1860. Gadekæret er for længst holdt op med at være det daglige samlingspunkt. Og i det hele taget er der ikke mange daglige samlingspunkter. Til gengæld ser der ud til at være en hel del lejlighedsvise samlingssteder.
 
Her er der meldt klart ud. Landsbyen har sin egen musikfestival. I år den 8. august. At ungdommen trives, fremgår måske af at U14-holdet for Slagslunde-Ganløse blev Sjællandsmestre i 2015. Allerede i 1934 blev de to idrætsforeninger i Slagslunde og Ganløse enige om at de var for små og slog sig sammen. Idrætsforeningen var også foreningsballer på Ganløse Kro, dilletantforestillinger og andespil. Der er heller ikke meget landbrug tilbage, snarere i bedste storbystil et kogræsningslaug. For vandreren er der ikke meget liv, men til gengæld en rar og hyggelig atmosfære.

 

Sperrestrup, eller marken umiddelbart nordøst for landsbyen set fra Naturstien Buresøstien.

Sperrestrup

Med Sperrestrups ca. 25 indbyggere er vi nok ved at nå grænsen for noget man overhovedet kan kalde en landsby. Det svarer til en befolkning på størrelse med Nekseløs (20). Den består af fire gårde: Damgård, Bakkegård, Vanggård og Bygård samt fem huse. Så der er ikke så meget at opleve for vandreren i selve landsbyen før man er ude af den igen. Her er det derimod omgivelserne der trækker. Sperrestrup har fået opkaldt en skov efter sig og er udgangspunkt for en af de allerbedste vandrestier jeg har vandret på, nemlig Buresøstien.

Damgården er en af de fire gårde i Sperrestrup. Og sådan er det med Sperrestrup. Man kan næsten ikke andet end bare at gå igennem og nyde landsbyen så længe det varer.

Jørlunde

Min aktuelle helbredstilstand tillod ikke at besøge Jørlunde. Hvis ca 300 indbyggere svarer til befolkningen på Sejerø (366). Mens jeg har levet (dog uden at have været der og oplevet det), er der lukket en række virksomheder i landsbyen: Krauses Bageri, cykelværksted, købmandshandel, kommunekontor, alderdomshjem, bibliotek, frysehus, brugsforening, smedje, stålfabrik og kurvemageri. Tilbage er Jørlunde Forsamlingshus, præstegården og forsamlingshuset. Og delvis skolen. Jørlunde Skole fungerede som sådan 1939-1991, ca. 2 km fra Jørlunde. Siden 2001 som 10. klassecenter. I dag ligger virksomhederne koncentreret lands landsbyens vestgrænse, Roskildevej. Og her åbnede i 2014 et pølsemageri, så forretningsliv har måske en fremtid.

Mellem landsbyerne

Og det er måske det væsentlige: Turen til landsbyerne. Den byder på særdeles attraktive vandrestier, se Ruten nedenfor. I særklasse er ruten mellem Sperrestrup og Ganløse. Ved gården Granhøj i Slagslunde Skovs sydvestlige hjørne skal man være opmærksom på at man et stykke af vejen går på en privat grund der kun er åben for passage mellem solopgang og solnedgang. Kratvej vest for Slagslunde byder på nogle helt enestående panoramaer mod syd og denne klare dag kan man se helt klart til Energitårnet ved Roskilde, 20 km væk. Bundsvej er trafikeret, men til gengæld har man en enestående panoramaudsigt mod syd hele vejen. Desuden tæt på Ganløse også Damvad Ådal. Selve åen slet ikke synlig her, men ådalen er dramatisk set med danske forhold.

Ruten

Jørlunde Skole. Langdyssevej. Sperrrestrup. Naturstien Buresøstien. Kollensøvej. Kratvej. Slagslunde. Slagslunde Skolesti. Ganløse. Bundsvej. Kirke Værløse. Værløse Station. Ca. 20 km