Vanløse er så almindelig at det er et indslag værd. Og alligevel dukker der uventede fortællinger op
Den forsvundne historie
Vanløse oprindeligt en landsby med omkring 100 indbyggere som lå mellem østsiden af Harrestrup Å og Toftøjevej var landsbyens hovedgade omtrent der hvor i dag Vanløse Bygade støder til åen. Toftøjevej fortjener egentlig en del mere respekt end den umiddelbart giver indtryk af. For den stammer helt tilbage til den tidlige middelalder og er som sådan en af de ældste i København. Der findes nu kun huse med rødder tilbage i tiden: 1A og 1B, 21, 27B og 31B. Ellers er dette gadenavn det eneste som vidner om landsbyen der blev udstykket i 1780.
Der er ikke mange huse i Vanløse på listen fra Københavns Kommune. Og i det fleste tilfælde kun et hus på hver nævnt vej. Det afspejler overraskende nok at Vanløse ikke er et villakvarter. For københavnske forhold er det en lille bydel, både arealmæssigt og indbyggermæssigt (37.000 indb.). Efter alle andre målestokke end københavnske en ganske betydelig by. Men altså engang så lille at det en overgang var en del af landsognet Brønshøj-Rødovre.
Som Utterslev, Brønshøj og Husum havde Vanløse kun godt over 1.000 indbyggere, da den blev indlemmet i Københavns Kommune i 1901. Til gengæld har den en god generel database. Det var Nørrebros fagforeningsfolk som koloniserede Brønshøj. Men Vanløse har en helt anden oprindelse. Det var Frederiksbergborgere for hvem det blev for dyrt. Hovedsagelig selvejere, men langt senere kom den kooperative byggevirksomhed til. I den grad at selv om villabebyggelserne fylder godt, så er 80% af Vanløses boliger etagebyggerier. I reklamens verden består Vanløses indbyggere i dag for 60% vedkommende af folk af "jævne kår" og Cafe-danskere.
Den skjulte fortid i den skjulte nutid
En hurtig tur gennem Skjulhøj Alle og Kirkebjerg Alle giver indtryk af enhver anden villavej i et københavnsk forstadskvarter. Men kigger man mellem husene vil man opdage at der bag hver af dem gemmer sig en lille håndværks- eller industribygning. Så godt skjult at det har været mig umuligt at indfange stemningen med kameraet. Jeg har dog alligevel forsøgt, se mit Flickr-Album. Kvarteret omkring alleen er et planlagt industrikvarter hvis fortid stammer helt tilbage til 1900. En del af virksomhedernes villaer og værksteder bruges nu af private og kommunale børneinstitutioner med opfindsomme navne som Pandekagehuset, samværds- og aktivitetstilbudsstedet Pinta, religiøse organisationer som Jinnah International School, Livets Skole, Hare Krishna Tempel og Gurdwara Sin Guru Singh Sabha.
Der er rigeligt med overlevende små virksomheder. Og der er ikke kedeligt eller dødt som en villavej. Tværtimod er er livlig aktivitet på vejene og i områderne bag huse og småvirksomheder. Kigger man efter i Kraks vil man opdage at i nyere tid har bl.a. Chief One (alias Lars Pedersen fra Rockers by Choice) boet på Tryggevælde Alleer og indspillet Nic & Jay, Drengene fra Angora og Ace of Base. Vanløse har også huset Gasolins trommeslager Søren Berlev, David Owe, Amin Jensen. Og politikerne Thor Möger Pedersen, Københavns kulturborgmester Pia Allerslev og Liberal Alliances folketingsmedlem Ole Birk Olesen. Men er det symptomatisk at internationalt kendte kunstnere der forsøgte lykken i Vanløse meget hurtigt forsvandt igen? Det gælder den franske maler, Paul Gauguin (1848-1903), der ganske kort boede på Bogholdergården. Og ca. 100 år senere Van "The Man" Morrison som dog holdt ud 1980-83 med sin dansk kæreste (Ulla Munch), og endog skrev endog et nummer, Vanlose Stairway, om Vanløse Station.
Man kan bruge øjnene godt for at se mindelser fra tiden mellem udskiftningen 1780 og indtil urbaniseringen fra ca. år 1900. Her betød jernbanen 1899 og indlemmelsen i Københavns Kommune 1901 at det var slut med landsbyen Vanløse. Ikke ret meget er tilbage af disse 100 år i Vanløses historie hvor de 14 gårde var udstykket, men stuehuset til en af gårdene putter sig tæt på Jyllingevejens station.
Ålekistehus var kongens opsynshus. Her boede den kongeligt udpegede vagt for slusen, med ret til at fange ål. For den var ikke populær blandt bønderne. Opstemningen af drikkevandet til den Indre By oversvømmede nemlig deres marker, og de var derfor interesserede i at slusen var åben så meget som muligt.Vanløse Vandværk (se fotoet øverst) er opført i starten af 1900-tallet og efter sigende være tegnet af Københavns daværende stadsarkitekt, Ludvig Fenger (1833-1905). Det fremgår dog ikke af listen over hans værker, så enten er det ikke ham, eller det er for ubetydeligt, sådant rent arkitektonisk og bevaringsværdigt.
Den levende historie
Vanløse-Rødovre Bank (stiftet 1919) opførte i 1933 et hovedkvarter på hjørnet af Jernbane Alle og Jyllingevej og er en af de få bygninger i Vanløse som stadig opfylder denne funktion, nu dog for Danske Bank. Der som bekendt er en sammensmeltning af Kjøbenhavns Handelsbank og Den Danske Landmandsbank. Sidstnævnte opkøbte i 1935 Vanløse-Rødovre Bank, så på en måde kan man vel påstå at det er "den samme bank"?
Grøndal er et kvarter uden at være det officielt. Som med alt andet i Vanløse er det er svært at se det hvis man ikke lige har læst sig til det. En haveboligforening stiftet 1911 byggede i dette kvarter 400 dobbelt- og enkelthuse i ens stil. Og de var oprindeligt tiltænkt arbejde, finansieret på en sådan måde at der ikke gik spekulation i byggeriet. Husene står der endnu, men om de har undgået spekulation er nok et åbent spørgsmål.
Katrinedal Skole gemmer sig typisk også i et af boligområderne. Men rummer såvel arkitektonisk som pædagogisk Danmarkshistorie. Skolen er bygget i Bauhausstil hvor barnet formodedes at være i centrum. Sol, lys og luft var vigtige elementer, og meget andet som man kan læse sig til i den pædagogiske litteratur. Meget af den forsøgsundervisning som foregik i starten har senere dannet skole for folkeskolen.
