Turen går til Vanløse

Vanløse er så almindelig at det er et indslag værd. Og alligevel dukker der uventede fortællinger op

Ligesom indbyggerne i Sengeløse må indbyggerne i Vanløse være trætte af vitser om deres hjemsteds navn. Men Vanløse har engang haft sit eget vandværk, Vanløse Vandværk på Rabarbervej, officielt Københavns Vandværk. Værket ved Nordvestvei. Værket er af kommunen betegnet som stærkt forfaldent. Men en gruppe frivillige forsøger at rejse penge mm. for at redde det. Der er pt ingen afklaring om hvad der skal ske med bygningen. Måske er dette foto et af sidste?

Den forsvundne historie

Vanløse oprindeligt en landsby med omkring 100 indbyggere som lå mellem østsiden af Harrestrup Å og Toftøjevej var landsbyens hovedgade omtrent der hvor i dag Vanløse Bygade støder til åen. Toftøjevej fortjener egentlig en del mere respekt end den umiddelbart giver indtryk af. For den stammer helt tilbage til den tidlige middelalder og er som sådan en af de ældste i København. Der findes nu kun huse med rødder tilbage i tiden: 1A og 1B, 21, 27B og 31B. Ellers er dette gadenavn det eneste som vidner om landsbyen der blev udstykket i 1780.

Der er ikke meget udover vejføringen som vidner om at Toftøjevej dels var Vanløses gamle bygade, dels var en strækning på landevejen mellem Valby og Husum landsbyer. Efter udstykningen i 1780 ændrede det sig radikalt. Vejen vi nu kender som Ålekistevej blev anlagt, og en afstikker ført ind til Vanløse ad det vi nu kender som Vanløse Byvej - et navn som dengang gav mening, i dag med er forbundet med indkørsel til Vanløse Idrætspark


Der er ikke mange huse i Vanløse på listen fra Københavns Kommune. Og i det fleste tilfælde kun et hus på hver nævnt vej. Det afspejler overraskende nok at Vanløse ikke er et villakvarter. For københavnske forhold er det en lille bydel, både arealmæssigt og indbyggermæssigt (37.000 indb.). Efter alle andre målestokke end københavnske en ganske betydelig by. Men altså engang så lille at det en overgang var en del af landsognet Brønshøj-Rødovre.

Vanløse får måske mange til at tænke villakvarter, men langt hovedparten af boligerne er etagebyggerier som her på Vanløse Alle. I baggrunden den kran som for s-togspassagerer nærmest er blevet et vartegn for "Vanløse Stairway": Byggematadoren Flemming Fengers skandaleramte centerbyggeri Galleria som skulle have været Vanløses svar på Frederiksberg Centeret, men nu mere og mere ligner en byggeruin.

Som Utterslev, Brønshøj og Husum havde Vanløse kun godt over 1.000 indbyggere, da den blev indlemmet i Københavns Kommune i 1901. Til gengæld har den en god generel database. Det var Nørrebros fagforeningsfolk som koloniserede Brønshøj. Men Vanløse har en helt anden oprindelse. Det var Frederiksbergborgere for hvem det blev for dyrt. Hovedsagelig selvejere, men langt senere kom den kooperative byggevirksomhed til. I den grad at selv om villabebyggelserne fylder godt, så er 80% af Vanløses boliger etagebyggerier. I reklamens verden består Vanløses indbyggere i dag for 60% vedkommende af folk af "jævne kår" og Cafe-danskere.

Den skjulte fortid i den skjulte nutid

En hurtig tur gennem Skjulhøj Alle og Kirkebjerg Alle giver indtryk af enhver anden villavej i et københavnsk forstadskvarter. Men kigger man mellem husene vil man opdage at der bag hver af dem gemmer sig en lille håndværks- eller industribygning. Så godt skjult at det har været mig umuligt at indfange stemningen med kameraet. Jeg har dog alligevel forsøgt, se mit Flickr-Album. Kvarteret omkring alleen er et planlagt industrikvarter hvis fortid stammer helt tilbage til 1900. En del af virksomhedernes villaer og værksteder bruges nu af private og kommunale børneinstitutioner med opfindsomme navne som Pandekagehuset, samværds- og aktivitetstilbudsstedet Pinta, religiøse organisationer som Jinnah International School, Livets Skole, Hare Krishna Tempel og Gurdwara Sin Guru Singh Sabha.

Den skjuler sig godt, det gamle trykkeri som nu er omdannet til cirkusskole og cirkushal for Cirkus Panik. Kigger man nærmere på deres hjemmeside åbner der sig vidunderlige historier om en traditionsrig cirkusfamilie. Så der er både fortid, nutid og fremtid gemt bag de lidt anonyme facader.

Der er rigeligt med overlevende små virksomheder. Og der er ikke kedeligt eller dødt som en villavej. Tværtimod er er livlig aktivitet på vejene og i områderne bag huse og småvirksomheder. Kigger man efter i Kraks vil man opdage at i nyere tid har bl.a. Chief One (alias Lars Pedersen fra Rockers by Choice) boet på Tryggevælde Alleer og indspillet Nic & Jay, Drengene fra Angora og Ace of Base. Vanløse har også huset Gasolins trommeslager Søren Berlev, David Owe, Amin Jensen. Og politikerne Thor Möger Pedersen, Københavns kulturborgmester Pia Allerslev og Liberal Alliances folketingsmedlem Ole Birk Olesen. Men er det symptomatisk at internationalt kendte kunstnere der forsøgte lykken i Vanløse meget hurtigt forsvandt igen? Det gælder den franske maler, Paul Gauguin (1848-1903), der ganske kort boede på Bogholdergården. Og ca. 100 år senere Van "The Man" Morrison som dog holdt ud 1980-83 med sin dansk kæreste (Ulla Munch), og endog skrev endog et nummer, Vanlose Stairway, om Vanløse Station.

Man skal kigge sig godt for for at finde Bogholdergården. Da den blev bygget lå den langt ude på landet med en alle, Bogholdervej som indkørsel. 1808 står der i gavlen, og det må være et af Vanløses ældste huse, hvis ikke det ældste. Paul Gauguin boede her i nogle måneder.

Man kan bruge øjnene godt for at se mindelser fra tiden mellem udskiftningen 1780 og indtil urbaniseringen fra ca. år 1900. Her betød jernbanen 1899 og indlemmelsen i Københavns Kommune 1901 at det var slut med landsbyen Vanløse. Ikke ret meget er tilbage af disse 100 år i Vanløses historie hvor de 14 gårde var udstykket, men stuehuset til en af gårdene putter sig tæt på Jyllingevejens station.

Jochumsens Gård eller Vanløse Gård ved Jyllinge Station. Hvis man smugkigger over hækken og andre steder kan man se at der faktisk ligger stuehuset af en nydelig gård her. En af de få tilbageblevne bygninger.

Ålekistehus var kongens opsynshus. Her boede den kongeligt udpegede vagt for slusen, med ret til at fange ål. For den var ikke populær blandt bønderne. Opstemningen af drikkevandet til den Indre By oversvømmede nemlig deres marker, og de var derfor interesserede i at slusen var åben så meget som muligt.Vanløse Vandværk (se fotoet øverst) er opført i starten af 1900-tallet og efter sigende være tegnet af Københavns daværende stadsarkitekt, Ludvig Fenger (1833-1905). Det fremgår dog ikke af listen over hans værker, så enten er det ikke ham, eller det er for ubetydeligt, sådant rent arkitektonisk og bevaringsværdigt.

Den levende historie

Vanløse-Rødovre Bank (stiftet 1919) opførte i 1933 et hovedkvarter på hjørnet af Jernbane Alle og Jyllingevej og er en af de få bygninger i Vanløse som stadig opfylder denne funktion, nu dog for Danske Bank. Der som bekendt er en sammensmeltning af Kjøbenhavns Handelsbank og Den Danske Landmandsbank. Sidstnævnte opkøbte i 1935 Vanløse-Rødovre Bank, så på en måde kan man vel påstå at det er "den samme bank"?

Der står Danske Bank på bygningen nu. Men oprindelig stod der Vanløse-Rødovre Bank

Grøndal er et kvarter uden at være det officielt. Som med alt andet i Vanløse er det er svært at se det hvis man ikke lige har læst sig til det. En haveboligforening stiftet 1911 byggede i dette kvarter 400 dobbelt- og enkelthuse i ens stil. Og de var oprindeligt tiltænkt arbejde, finansieret på en sådan måde at der ikke gik spekulation i byggeriet. Husene står der endnu, men om de har undgået spekulation er nok et åbent spørgsmål.

Man kan diskutere om kvarteret langs Grøndalsvænge ligner Vanløse eller Brønshøj mest og hvor det burde høre til. Man kan også bare sige at det ligger i Grøndal. Stilen er nogenlunde ens og var oprindelig tiltænkt minde bemidlede arbejdere fra brokvartererne som trængte til en billig bolig på det der dengang var ude på landet.

Katrinedal Skole gemmer sig typisk også i et af boligområderne. Men rummer såvel arkitektonisk som pædagogisk Danmarkshistorie. Skolen er bygget i Bauhausstil hvor barnet formodedes at være i centrum. Sol, lys og luft var vigtige elementer, og meget andet som man kan læse sig til i den pædagogiske litteratur. Meget af den forsøgsundervisning som foregik i starten har senere dannet skole for folkeskolen.

Katrinedal Skole. Den er som alt mulig andet vanskelig at finde. Men i modsætning til så meget andet i Vanløse har den haft en afgørende betydning for Danmarkshistorien. Om den holder den pædagogiske fane højt, vil redaktøren overlade til elever og lærere at udtale sig om.

Ruten

Som den kvikke læser vil have bemærket er fotoerne taget på forskellige tidspunkter. Det skyldes at jeg har brugt Vanløse som "træningsområde" på mine korte træningsture (10-15 km) som jeg normalt ikke finder det umagen værd at skrive om. Og en Vanløse-tur er måske også mest egnet til det: Finde sig nogle højdepunkter og så bare drive rundt!