Frederikssund-Skævinge-Hillerød

Søndag. DMI holdt hvad de lovede: 2-cifrede varmegrader. Det var lige ud ad landevejen ...

Denne tur foregår på gode vandreveje, asfalt eller hårdt stampet grus. Og med meget lidt trafik. Mest gennem landbrugsområder med de udsigter de nu engang byder på. Mange spredte gårde, adskillige hyggelige landsbyer, en enkelte større by midtvejs og start og slut i to større byer.

Græse

Man skal ikke langt uden for Frederikssund, ved hospitalet, før man når gode vandreområder. Det første sted man bør slå en ganske lille omvej til er Græse Mølle. Her kan man bl.a. opleve bruset fra Græse Å. Som formentlig også engang har kunnet drive en vandmølle.

Græse Å ved Græse Mølle. Det bruser så det kan høres langt væk.

Lidt nord for Græse Mølle er der en bakke. Jeg må indrømme at dagens distance taget i betragtning undlod jeg at bestige den. Så måske gik jeg glip af en udsigt der. Længere mod øst er Danshøj. Til gengæld passerer man nede i terræn en udtørret kilde. Et skilt fraråder at drikke vandet. Det er nok unødvendigt. Den ser helt udtørret ud, og skålen er fyldt med forrådnende blade.

Græse Bygade fra syd. Med Toftegård i forgrunden. På nogle gårde var det møgspredningstid, så der var lidt staldlugt hist og pist. Intet generende.

Bygaden går gennem Græse landsby med den store præstegård der vidner om præsternes privilegerede tilværelse fra for kun et par århundreder siden. Det må have været en god forretning med tiende. Eller måske bøderne (mulkt) fra de bønder som ikke dukkede op til gudstjenesten.

Sigerslevøster

Sigerslevøstervej-Geerslettevej er dansk landskab når det er mest intensivt landbrug. Det er dansk. Det udstråler effektivitet. Det er adgang forbudt. Og lærken synger denne søndag over det hele. Halvvejs mellem Sigerlevøster og Græse siger Frederikssunds Kommune på gensyn og man går over i Hillerød Kommune.

Glade, forventningsfulde køer løber mig i møde. De aner intet om min skræk for køer. Eller om det elektriske hegn som heldigvis holder dem på 20 meters afstand. Jeg var dårlig nok klar over at køer kan løbe, og elegant ser det sandt at sige heller ikke ud. Mon de tror jeg kan lukke dem ind i varmen igen? Få sekunder efter glor de spørgende eller bedende efter mig. Men jeg forstår nu engang ikke køer. Hvad er det de vil? Syd for Sigerslevøster.

Sigerslevøster ser lidt anonym ud, men den har en privatskole som ser pænt stor ud. Den ældste af bygningerne står der 1912 på. Skolens hjemmeside fortæller at den blev oprettet af en gruppe forældre i 1983, lægger vægt på det boglige såvel som det kreative og ikke bekender sig til nogen religiøs eller politisk retning.

Strø Bjerge

Strø Bjerge burde vel nærmere kaldes en lang bakke. Eller mere præcist en ås. Og en opdyrket en af slagsen, i hvert fald på passagen fra Smedevej. At det højeste punkt er 33 meter siger lidt om det kærligt-humoristiske betegnelse "bjerge". Det skal absolut ikke afskrække nogen vandrere, der er ikke meget bjergbestigning ved at vandre over åsen.

Udsigt fra Smedevej, nogenlunde på Strø Bjerges højeste punkt, 33 meter. Udsigt mod sydvest

Udsigten er der heller ikke noget i vejen med. Mod syd kan man se de mindre landsbyer og de spredte gårde i området. Der er også enkelte klatter med skov og krat.

Udsigt mod nord, mod Strø fra Strø Bjerge. Strø ligger længst væk til højre.

Jeg har før besøgt Strø Bjerge længere østpå i forbindelse med Slangerup Vandværk og dets kildepladser. Dengang passerede jeg åsen via vejen Skåret der skærer sig dramatisk gennem åsen. Ad Smedevej kommer man over åsen, og jorden er opdyrket på begge sider.

Udover køer, heste og vandrere er der en del cyklister ude. Vejret er også perfekt. Her en flok på vej ind i Strø. De er langt hjemmefra. De er fra Frederiksberg Bane- og Landevejsklub.

Skævinge er turens midtvejs, og et godt sted. Hvis man synes at 25 km er lige lovlig meget, er det en god ide at klippe turen over i Skævinge. Der er både jernbane og busser til alle sider. Der er også en åben Netto og endda et selvbetjent bibliotek. På vestsiden af Strøvej en del store villaer fra 1920'erne og 1930'erne, lige syd for stationen.

(Ny) Harløse

Mellem Skævinge og Harløse og Ny Harløse er der en nyanlagt dobbeltsporet cykelsti som er perfekt at vandre på. Harløsevej og Ny Harløsevej går gennem to mindre landsbyer med samme navne. På landevejen har man mod nord udsigt til Tjæreby og en flot kuperet landskab.

Et typisk parti ved Ny Harløsevej. Der er stråtækte gårde og huse langs hele ruten.

Harløse putter sig lidt bag hække og krat. Det er svært at få øje på husene inde bag. Jeg forsøger at finde stationsbygningen fra den omlagte strækning af Hillerød-Frederiksværkbane. Men forgæves. (Tilføjelse 9. marts: En venlig læser har givet denne adresse med billeder af stationen. Tusind tak for henvisningen). Ny Harløse er mere åben, og har et imponerende antal fællesaktiviteter, selv om byen kun har 200 indbyggere. Det ser dog ud til at også den engang har set mere liv. Et hus i centrum har afmærkninger i muren fra noget der ligner butiksvinduer. Det kunne såmænd godt ligne en gammel station. (OBS, tilføjet 9. marts. Det er ikke en gammel station. Det var en gammel butik, se tilføjelsen herunder)

Den gamle Brugs i Ny Harløse. Nu privat bolig. Afmærkningerne af vinduerne ses fx i gavlen længst væk i muren ud til vejen.

(Tilføjelse 9. marts. Samme kilde kunne oplyse at det havde været en brugs. Med de oplysninger in mente gik jeg i gang med at finde oplysninger. Lokalnyt kunne oplyse følgende,, med tilhørende fotoer:

Harløse Brugsforening i Ny Harløse blev flyttet til det da Hillerød-Frederiksværkbanen var bygget i 1897. Jernbanen var dengang eneste alternativ til hestevognstransport, så Harløse Station tiltrak det beskedne erhvervsliv som blev til bebyggelsen Ny Harløse, herunder Brugsen. I nutiden har bygningen rummet en antikforretning

Pga de nye oplysninger har jeg tilføjet et foto af den forhenværende Brugs.

Ny Harløse. Der er gang i rørlæggeriet gennem begge Harløser. Lidt til højre for midten andelsvandværket som Vandringsløse tidligere har skrevet om i forbindelse med vandforsyningen til København. Den dobbeltsporede cykelsti er udmærket vandrerterræn.

Ca. 1 km øst for Ny Harløse ved skolen ved Nordhøjvej går en ridesti ned til Freerslev Hegn, og den kan anbefales, da man så umiddelbart inde i hegnet rammer ind i den særprægede Banestien.

Banestien og Hillerød

Banestien opfører sig som et gammel jernbanespor. Graver sig igennem bakker og forløber over dæmninger gennem lavninger. Og er snorlige. Det er her Hillerød-Frederiksværkbanen forløb fra 1897 til 1950 bl.a. gennem Freerslev Hegn. Trinbrættet blev ikke meget benyttet, men i slutningen af marts 1945 var der en tilsyneladende stor sabotageaktion på et tysk tog. Banen blev senere omlagt så den blev en anelse længere, men til gengæld hurtigere. Og der har den ligget lige siden.

Man ved vejs ende er nær når man fra Banestien kan se Frederiksborg Slot. Men der er stadig et par kilometer gennem byen til stationen.

En sådan søndag hvor vejret er godt, lærken synger og trafikken er minimal er der masser af store og små oplevelser på denne tur.

Ruten

Frederikssunds Station. Græse Mølle. Græse. Sigerslevøster(vej). Smedevej. Skævinge. (Ny) Harløsevej, Banestien. Hillerød Station. I alt ca. 25 km. Lige ud ad landevejen.

Værebro Å-dal, dag 4 & Damvad Å Classic

Afslutningen på udforskningen af Værebro Å og ådal i nærmest forårsagtigt vejr. Og en afstikker til Damvad Å

Det er lidt af et definitionsspørgsmål hvor Værebro Å starter. Strengt taget i Fedtmosen og Smørmosen.  Men der kender man den under navnet Tibberup Å helt til Søndersø. Der løber den så syd for søen og flyvepladsen under navnet Jonstrup Å gennem Jonstrup Vang. Det hele sumper til i Bringe Mose vest for flyvepladsen, og først ved Knardrup forløber åen under navnet Værebro Å helt ud til Roskilde Fjord.

Broen under Frederikssundsbanen, set fra Frederikssundsvej mod syd og mod udløbet i Roskilde Fjord. Solen stråler igennem og oplyser den lille tunnel. Et næsten magisk øjeblik.

Jeg har tidligere vandret gennem områderne øst for Knardrup. Så jeg har tilladt mig at udnævne denne 4 etape af Værebro Å-marcherne for den sidste. Altså strækningen mellem Frederikssundsvej og Knardrup. Strækningen er langt den mest vandrevenlige. Faktisk kan man vandre langs åen hele strækningen. Ikke de bedste stier, knoldet græs og muldvarpeskud en masse. Og man kan også se at der er store problemer med bjørneklo. De er ikke så synlige endnu. Men stokke står stadig i vandkanten og flere steder har man forsøgt at bekæmpe dem The Egedal kommune-way ved at overdække store områder med sort plastic. Åen er også mere reguleret end længere sydpå.

Som det ses er Værebro Å stærkt reguleret, og det hele vejen til Knardrup. Der er ingen snoninger, kun bløde kurver som på dette sted ca. 1 kilometer nord for Frederikssundsvej. Der er dog allerede her fuglefløjt og tegn på liv.

Langs åen kan man så at sige se ådalen i frøperspektiv. Bemærk at åen er så bred og dyb at man ikke bare sådan kan gå over på den anden side. Nord for Vindekilde er der en bro som er mere solid end sit udseende.

Lidt syd for hvor Damvad Å løber sammen med Værebro Å (bag fotografen) kan man krydse åen via denne bro. Den er mere solid end den umiddelbart syner. Den knager ikke engang og vipper kun ganske lidt. Der mangler dog et par planker.

Det kan også anbefales at se dalen i fugleperspektiv på den ca. 3 kilomenter lange tur langs Skovvangsvej-Sigersdalvej-Korshøjgårdvej. Især de to sidste veje er gode vandreveje. Her går man det meste af strækningen på et højdedrag og har storslåede udsigter til begge sider det meste af tiden. I godt vejr som i dag kan man tydeligt se de blå hangarer i Flyvestation Værløse.

Fra Sigerdalvej har man den vidunderligste udsigt ned mod ådalen. Her ved "albuen" kan man tydeligt se ådalen som løber tværs gennem billedet ca. 250 meter nede. Til venstre uden for billedet Vindekilde og i baggrunden Knardrup.

Damvad Å

I stedet for at følge en hele vejen til Smørmosen valgt jeg at vende om ved Knardrup og følge Damvad Å lidt nordpå. Damvad Å syner ved første øjekast ikke af så meget som Værebro Å. Man kan mageligt skridte over åen det meste af strækningen. Men Damvad Å er interessant derved at den i 2004 blev ført tilbage til sit oprindelige snoede forløb ud fra gamle herredskort.

Damvad Å er her ført tilbage til sit oprindelige snoede løb, og det gør omgivelserne så meget desto mere spændende for vandrere. Her en af de mere flade strækninger. Længere mod nord og tættere på Ganløse  forløber åen gennem stejlere løb. Uden dog at nå op på hvad man kan se fx ved Mølleåen eller Køge Å.

På det Kraks Kort jeg medbragte var disse snoninger ikke med, så det gjorde turen så meget længere. Det har været godt for ørrederne der gyder her, for villaejerne der nu undgik oversvømmelser, og for vandrefolket fordi åen snor sig i gennem et jævnt og pænt kuperet område med mange gode udsigter.

Lidt syd for Ganløse er en stejl bakke, som man ikke kan komme op på toppen af, da det er indhegnet til dyr der afgræsser området. Godt nok er der en klaplåge, men der advares om at det er på eget ansvar og at tyren er løs. Jeg tvivler dog på at den er det i dag. Men på den anden side løber jeg ikke risikoen. Jeg må lige først trinvis lære ikke at være bange for køer først. Til gengæld er der lavet en sti til ca. halvvejs oppe, hvor man har denne udsigt.

Skår i idyllen

Som vandrer er jeg glad for at kunne bevæge mig ud i den danske natur uden at blive forskrækket og få hjertebanken af truende skilte med advarsler om politianmeldelser. Jeg mener at jeg opfører mig pænt, ødelægger ikke noget og vil gerne vise behørig respekt selv for de lodsejerboliger som ligger adskillige hundrede meter, måske kilometer væk. Derfor er stor tak til de afmærkede stier hvor nogle lodsejere har givet tilladelse til at gå igennem. Jeg skal hilse og sige at vi nok skal passe på jeres ejendom!

Og nu vi er ved skår i idyllen, så kan man ikke undlade at nævne Sørup Losseplads. Hvis trussel mod åen er omtalt i en artikel fra 2012. En tikkende miljøbombe i Måløv?

Men en nærmere inspektion afslører ganske frastødende elementer i landskabet. Kemikaliefyldte og stinkende vædsker siver ud i området i retning mod Engagerrenden, der igen fører til Værebro Å. Rustne, hullede tønder med giftiggult ukendt indhold ligger frit tilgængelige, og det er nærliggende at tænke sig, at en del måske stammer fra den nærliggende Cheminova-(Lyfa-)grund samt fra Løvens Kemiske Fabrik, hvorfra man tidligere har haft mistanke om deponeringer.

Sørup Losseplads, (1957-1974) er anlagt i en tidligere grusgrav. Den indeholder ca. 1 million tons usorteret industri-, bygge- og husholdningsaffald. Og der er sket udvaskning af pesticider, kemikalier, tungmetaller, lægemiddelstoffer, fenoler og mange andre modbydelige sager. Cheminova lå her indtil 1957. Læs eventuelt artikel fra Ingeniøren 14. september 2012.

Når verden af i dag ikke er som den af i går

Og så til lidt opdatering af kontroverserne mellem lodsejere, Naturfredningsforeningen, kommunerne, og andre interessenter. Ingen tvivl om at lodsejerne føler deres interesser gået mere end nær. Fx anklager Aksel V. Jørgensen (Hundested) i Frederiksborg Amts Avis (11.02.2015) Egedal kommune for at være skyld i oversvømmelser pga dårlig eller intet vedligehold.

Når jorden ligger hen som sump over længere tid, bliver græsset blandet med alskens bittert ukrudt og udvasket med ringe foderværdi, faktisk ikke bedre end rughalm. Ligeledes bliver sommergræsningens foderværdi stærkt forringet og fyldt med giftige insekter og igler, der går i dyrenes lever og lunger, så der efterfølgende sker en opformering.

Han ser altså områderne som værende til for landmændenes skyld: De skal levere foder og er grobund for dyr og insekter som skader husdyrene.

Landbruget har gennem århundreder sat sig præg på Danmarks udseende. Åer er blevet reguleret, moser drænet og omdannet til græsningsarealer for dyr, marker eller små lunde og skove. Nu ser det ud til at trenden ruller en anden vej, og det sker ikke uden gnidninger mellem holdninger til hvordan det danske landskab skal se ud. Værebro Å og ådal er i høj grad blevet en brik i dette spil.

Heroverfor står Egedal Kommune mm. som opfatter oversvømmelser som et naturligt fænomen. Måske tænker de her på fortilfældet Skjern Å, der i mange år var bastet og bundet af landbruget, men som nu er lagt tilbage i sit naturlige forløb. Men for nogen bliver dette altså opfattet som at

Det er ikke underligt, der er krig i verden, når dem, der har magten og flertallet, bruger den til at tryne et mindretal.

I Lokalavisen Egedal (24.02.2015) gør Søren Grønlund (Smørum) ophævelser over hvad han anser Egedal Kommunes forsømmelser af at oprense Værebro Å, at kommunerne ikke har erstattet oversvømmelserne af birkeskov, elleskov, landbrugsarealer m.v. Han beskylder kommuner, fredningsmyndigheder og naturklagenævn for at være løgnagtige. Herunder ironiseres også over længden af skolegang.

Biologen Thomas Oest Biolog og projektleder i Egedal Kommune svarer at Egedal Kommune har overholdt vedligeholdelsespligten for Værebro Å, hvad angår at oprense og sikre gennemstrømning i vandløbet tre gange om året. Men at der er flere oversvømmelser end for 20-30 år siden. Dels pga åen, dels pga. verden er forandret.

Markerne og de gamle dræn omkring åen er sunket sammen, og klimaforandringerne giver tydeligvis også mere vand i ådalen. Det nyeste eksempel på oversvømmelser så vi for et år siden, da vandet fra Roskilde Fjord blev presset tilbage i åen og ud i ådalen.

Egedal og Roskilde kommuner har sammen med Danmarks Naturfredningsforening anbefalet en fredning af den smukke og historiske ådal for at beskytte området. Men det er Fredningsnævnet og en særlig dommer med kompetence i fredningssager, der vurderer størrelsen på de erstatningerne som de berørte lodsejere bliver tildelt.

Omvendt er grundejerforeningen Engen nu ikke længere modstandere af en sti langs Roskilde Fjord og Værebro Å på deres arealer. Den er lovet lagt så langt væk fra grundejerne som muligt. Da strandretten eksisterer er der vel heller ikke noget at sige til at der også bliver en sti. Men denne eksisterer ikke for åens vedkommende, hvor grundejernes matrikler går til midt i åen. Et argument kan have været at grundejerne på den ene side gerne vil have det hele for sig selv, på den anden side også mener at andre skal bygge dæmninger mod oversvømmelserne.

Ruten

Kildedal Station. Sørup. Værebro Å. Knardrup. Damvad Å. Fluebjergvej. Skovvangsvej. Sigerdalsvej. Korshøjgårdvej. Kildedal Station. I alt i "lige" linje 15 km. Men der mulighed for mange afstikkere. Jeg har fået besked på ikke at overtræne, da det kan få muskelgigten til at bryde frem igen, så jeg er lidt varsom med kilometrene.

Værebro Å-dal, dag 3

I miniserien om forsøget på at trænge frem til Værebro Å, gælder det denne gang nordfra mellem Stenløse og Ølstykke

Der er den så, Værebro Å. Men det er også det eneste sted man på denne tur kan se den. Nemlig på Værebro Kildeplads. Man skal tilmed fortsætte hvor arbejdsvejen ophører gennem et sumpet område som jeg ikke er helt sikker på man kan gøre når der ikke er frost. Sivene antyder måske for kendere at dette ikke er vandreterræn.

Jeg har efterhånden lært lektien: Man kan ikke gå langs Værebro Å. Man må finde den tætteste parallelle vej, helst et højdedrag, og tage stikveje ned gennem ådalen. I dagens ekspedition Ll. Petersborgvej-Ågårdsvej-Kildebæksvej. Herfra går stikveje ad arbejdsvejen på Værebro kildeplads, Lindendalsvej og Damstensvej. Så vidt jeg kan se, er det på det nærmeste umuligt at undgå at måtte gå tilbage ad stikvejene. Med mindre man har waders, machete og gummibåd klar, eller er indstillet på at blive meldt til politiet for indtrængen på privat grund.

Budskabet er ikke til at tage fejl af. Og jeg er den sidste til at ødelægge den gode stemning, så der bliver resolut drejet om på hælene.

I forhold til de to andre forsøg var det yderst begrænset hvad man ser til åen, men til gengæld kommer man op på højdedrag, hvorfra man adskillige steder i et så klart vejr som i dag har en pragtfuld udsigt over selve ådalen. I gråvejr med ringe sigt tror jeg turen nok er lidt kedelig, for vejene passerer gennem dyrkede arealer, golfbaner, hestefolde o. lign.

Fra broen over åen ved kildepladsen kan man se ned gennem ådalen. Lidt misvisende for hvordan der generelt ser ud. Med et bredt bælte af sumpet siv på begge sider, ofte store moser og vandhuller. En forbandelse for vandringsfolket, men til gengæld et eldorado for fugle- og dyrelivet. Det kan vi så til gengæld nyde - på afstand.

Modsat alle andre kildepladser jeg har besøgt, er der ingen arbejdsvej gennem hele Værebro Kildeplads. I den østlige ende hvor den støder til Værebro Å, er der simpelthen så sumpet at jeg vil fraråde alle at forsøge at komme igennem området. Man kommer let til uforvarende at synke ½ m ned. En opgravet vold rækker kun et lille stykke, og så er terrænet igen ufremkommeligt. Forstå mig ret: Jeg synes det er helt i orden at det er sådan. Lad nu de dyr få fred, for vandrere, landmænd, vandværksfolk eller andre som måtte finde på at "erobre" området. Det er så sjældent man møder sådan et område i Københavnsområdet og Nordsjælland.

Fra Ågårdsvejs højdedrag kan man få et indtryk af hvor bred ådalen egentlig er. Det er ikke de dramatiske skrænter man kender fx fra Køge Å, men et fladt, vidt udstrakt vådområde.

For enden af Lindendalsvej har Egedal Kommune et lille indhegnet areal som bliver afgræsset for vildt. Længere nede bliver man så på et skilt truet med politiet hvis man vover sig længere mod syd. Det ser ellers fristende ud, men den gode stemning er ødelagt, og jeg drejer hårdt om på hælene og går tilbage.

Her et andet sted med en flot udsigt over ådalen. Man kan uden besvær se helt klart til Energitårnet i Roskilde, det er vist 10-15 kilometer væk (ikke med på dette billede, da forgrunden blev overbelyst pga det kraftige solskin).

Ad Damstensvej kan man heller ikke komme længere end til en lille samling huse for enden af vejen. Hvis man ikke er interesseret i dem, kan man nøjes med at nyde udsigten fra Værebro Golfcenter.

Her en udsigt væk fra ådalen mod nord, ved den over 5.000 år gamle langdysse ved Kildebækvej. Det er Ølstykke man kan se i horisonten.

Ruten

Som beskrevet i teksten. At terrænet kan forekomme vanskeligt til tider fremgår af at det tog 3½ time at gennemtrave de 14 km.