Naturparken Jørlunde-Farum

Naturparken-tur mellem den forhenværende Slangerup-bane og Mølleåstien

På denne dag med stormende kuling er det med at vælge den rigtige retning, vest-øst, og ikke omvendt. Belønningen var solskin meget af tiden, og klart vejr, så jeg kunne se langt. Og udsigter er der masser af på denne rute, hvor det gennemgående træk er kuperet terræn gennem istidslandsskabets tunneldale og åse.

Lav sol, endda ved middagstid. Ikke over Gnags' Aarhus, men over Buresø, set fra Mørdrupvej. Det ser sommerligt ud, men det er altså kun den 11. januar. Og det kuler, med vindstød af stormstyrke.

Tunneldale og åse stammer fra samme fænomen, blot i forskellige faser: De enorme smeltevandsfloder under gletsjere der for 20.000 år siden dækkede området. Om sommeren løb smeltevandet ned under isen gennem revner og sprækker, dannede tunneler og strømmede så ud (nogen gange op) af isranden. I sidste del af istiden gik isen i stå. Tunnelerne proppede til med fint sand og grus. Vandet høvlede ydeligere af loftet på tunnelen, der hele tiden løftede sig pga aflejret sand og grus, ofte 20-25 meter. Og dannede fx Strø Bjerge, Skuldelev Ås, Køge Ås - og altså Slangerup Ås, et af turens mål. De er "afstøbninger" af tunneldale.

Udsigt fra Slangerup Ås mellem Slagslundevej og Lærkefryd. Gl. Københavnsvej løber neden for bakken, og bag den Græse Å. Ude i horisonten til venstre kan man lige ane udkanten af Slangerup. Skoven nærmest er Kratmølleskoven eller Kratskoven.

Slangerup Ås

Er et stærkt kuperet landskab. Man kan opleve den markante israndslinje og den store tunneldal. en varieret bevoksning af overdrev med spredte træer og levende hegn, kornmarker og kvæg. Der skulle være et rigt fugleliv bl.a. musvåge, tårnfalk og duehøg. Dem så jeg dog ikke, måske har vejret trods alt været for strabadserende for dem. Slangerup Ås skiller Slangerup Overdrev og Jørlunde Overdrev. Fra sidstnævnte på bakken mellem Slagslundevej (Danish Agro) og gården Lærkefryd var der i dag en flot udsigt mod nord. Udover udsigten står man også mellem hvad der i oldtiden formentlig en slags religiøst center,  mens Danish Agro er et moderne milliardfirma med tusindvis af ansatte rundt omkring i Danmark.

Fra grusvejen Slangerup Ås går en lille privat stikvej ned mod Buresø, hvorfra man har et godt vy over åsen (til venstre), Buresø Rende og (uden for fotoet) Buresø)

Jørlunde Overdrev - og Sø

Overdrevet er der stadig, Jørlunde Sø ikke. Den blev tørlagt. Bebyggelsen Jørlunde Overdrev er små nyere parcelhuse, bortset fra Jørlunde Skytteforenings hus og baner Så hvis man vil vide noget om livet på denne egn, kan man fx læse Hans Reckweg (1942). Hans far ejede Christianshvile, i dag Buresødal som er et økologisk landbrug, med egen hjemmeside og et ugentligt nyhedsbrev. Han beretter om Jørlunde Overdrev i 1900-tallet. Det hårde liv på landet. Industrialiseringen og fraflytningen fra 1950. Parcelhuse i 1960'erne. Metalskolen. Mørdrup By hvor kun Mørdrupgård er tilbage. Blækhuset på toppen af Slangerup Ås, Dansk Journalistforbunds rekreative tilbud til deres medlemmer. Dengang man kendte, sognefogeden og sognerådsformanden var samme person veg ikke tilbage for at slås for den lille husmand.

Mørdrupvej er en lidt ensformig vej som går igennem et pampas-lignende landskab. Men ved gården Mørdrup gå en sti ned mod Langsø-fredningen, og den er et must. Man går på toppen af bakken og kan kigge ned i den forhenværende sø, med Uggeløse Skov som baggrundskulisse. Her set mod den lille bybyggelse Krogenlund. Stien støder til Mørdrupvej igen ved Frynebro, Rosenlundsvej.

Jørlunde Østre Vandværk

Der er skrevet en lille beretning om dette andelsselskab, oprettet 1963, udvidet 1976 og 2004. I dag med 79 andelshavere. Vandværket har gennem de sidste 10 år insisteret på at fortsætte som et selvstændigt forbrugerejet vandværk, sålænge vandværkets forbrugere er i stand til det og ønsker at drive vandværket. Og det synes at fungere fint, hvis man skal tro den seneste tilstandsrapport fra 2009, og også deres generalforsamlingsredegørelse 2014.

Stien drejer ved Frynebro til højre mod Mørdrupvej. Bebyggelsen ligger på skråningen ned mod Langsø Å. I baggrunden skoven der også hedder Krogenlund.

Kedelsø-Langsødalen

Kedelsø-Langsødalen er fredet siden 2006. Allerød Kommune lavede i 2010 en beskrivelse med kort over det fredede område. Om området står der (i uddrag):

Landskabet omkring Buresø har ... undgået de store forandringer i nyere tid, og fremstår derfor ... som et natur- og kulturhistorisk ”reliktlandskab”. ... Disse arealer er et levn fra tidligere tiders jordbrug. ... Langsødalen, især, fremtræder ... stadig markant med en stejl side op mod Mørdrupgårdplateauet. ... Stærkt kuperede arealer, skovstrækninger, vekslende med vandlidende jorder og afløbsløse lavninger ... Landbrugsdriften og ejerforholdene har medvirket til en landskabsbevaring med stor variation i naturtyper helt op til vore dage ... Langsø og Kedelsø ... blev fra begyndelsen af 1800-tallet forsøgt afvandet ... Mørdrupgård ... er den største jordbesidder. ... Kedelsø-Langsø å som afvander det fredede område, er en del af Græse å som munder ud i Roskilde fjord. Åen blev i forbindelse med tørlægningerne i 1800-tallet udrettet og åen gennem løber derfor dalen som en udrettet kanal i dag.

Så vidt Allerød Kommune. Man kan gå en lille kilometer langs stien mellem Langsø Å og Mørdrupvej og derefter fortsætte ad Rosenlundvej. Stien er et af turens absolutte højdepunkter.

Udsigt gennem Langsø i forgrunden og Kedelsø i baggrunden. Man forstår godt hvorfor dette område er blevet fredet.

På vej videre mod Farum kommer man igennem et særpræget område med Put and Take, og Lynge Drive In biograf. Biografen slutter sæsonen i november, men plakater reklamerer stadig for Mockingjay 2, Hobbitten og Dum Dummere 2. Biografen er et levende fossil fra 1960'erne hvor drive in biografer var på sit højeste i Danmark med hele 2 af slagsen. Den anden var Bil-Bio i Rødovre (1971-1982). Lynges er ældre, fra 1961. Og trives tilsyneladende stadig: Der er allerede programsat film fra april! Berlingske Tidende besøgte stedet og gav en stemningsfyldt beretning 14. juni 2013.

I bunden ligger cafeteria Southfork (hvad skulle det ellers hedde?). Og længst væk et af biografens to lærreder. Det andet ligger til venstre, uden for billedet.

I det hele taget har området en speciel karakter. Umiddelbart nord for ligger et industriområde, og ud mod Slangerupvej et dybblåt lille landligt hus hvor restaurant og pizzeria Bollinis holder til. Ved siden af Brogårdens kvalitetsfoder til dine dyr. For at understrege det landlige, holder en gamle karet udenfor.

Skovriderstien drejer af fra Slangerupvej og følger Vassingerød Løbet som et par kilometer længere mod sydøst løber sammen med Mølleåen. Her set ved skovridergården i Filetten - hvor der også er arboret.

Farum Lillevang

Farum Lillevang er en forholdsvis nyopstået skov, ifølge Naturstyrelsen. Kaffehøj mellem Slangerupvej og Plantagevej er bevokset med næsten 300 år gamle bøgetræer og området har stået urørt siden 1905. Naturstyrelsens folder. Hørsholm Museum har lavet et kort som viser beliggenhden af de mange bronzealderhøje fra 3.500 år fvt og hvad man har fundet i dem. Mellem 1300 og i hvert fald 1500 lå her en landsby Bothelstorp, her. Men der er usikkerhed om præcis hvor. Træer og buske i Fileten vest for Farum Skovridergård er et eldorado for træinteresserede. Også amatører fordi der er små skilte der fortæller om hvad det er for et træ, lidt som de skilte der er i Botanisk Have.

Kaffehøj i Farum Lillevang. Den er større end de nærliggende gravhøje Te- og Kakaohøj. Ikke alle de flotte 300 årige bøgetræer har kunnet klare mosten. Men de får lov til at ligge og gå naturens gang.

Ruten

Jørlunde Overdrev. Gl. Københavnsvej. Slangerup Ås. Buresø - Mørdrupvej. Rosenlundvej. Slangerupvej. Plantageskolevvej (Farum Lillevang). Lillevangsvej. Farum Station. Den direkte vej er ca. 16 km. Så der er rigelig margen til afstikkere, hvis man er til 20 km's tur.

København-Ringstedbanen (I)

DMI siger -5 grader, men termometeret står på -10, da Vandringsmanden er på sporet af den kommende København-Ringstedbane: 1. etape Valby-Ishøj

En rovfugl studerer de underlige jordvolde og arbejdsskure vest for Brøndbyvester Boulevard. Og der er rigeligt med den slags. Her bygges nemlig København-Ringstedbanen.

Klingende frost, vindstille og flot himmel. Det er perfekt til at se de foreløbige resultater af den lov af 26. maj 2010 som dronning Margrethe skrev under på og som gav Transportministeriet lov til at give Bane Danmark lov til at bygge en dobbeltsporet, elektrificeret jernbane mellem København og Ringsted. Et kort over den planlagte strækning viser de omfattende gravearbejder til den i perioden 2010-2018 i kommunerne København, Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Greve, Solrød, Jersie og Køge. Danmarks første højhastighedstogsbane (250 km/t). Håbet er en markant bedre køreplan med flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser. Den går hovedsagelig langs motorvejen.

 

Umiddelbart syd for Vigerslev Station tager den nye bane en sydligere retning gennem Kulbaneparken. Til højre i billedet er genbrugsstationen, som stadig er åben via en lang omvej. Ca på højde med rørene midt i billedet er man ved at grave ud og ned, så banen forløber i en tunnel under parken mod Vigerslevvej - som bliver hævet 2 meter.

Banen kommer til at forløbe over og under terræn og enkelte steder endog under jorden. Ikke helt uden problemer. I Vallensbæk fandt man fx en gammel forurenet losseplads og i december 2014 arbejdede man på at nedbryde betonfundamenterne fra det gamle Valby Gasværk (1907-1963). Gaseksplosion (1964) midt under den kolde krig skabte skræk og rædsel i befolkningen. Jorden var stærkt forurenet og noget skulle fjernes med heldragter og masker. I Valby skal banen krydse Frugtmarkedet, Retortvej og Kulbanevej. På Retortvej foregår der afvanding, belysning, en ny bro over den kommende jernbane og andre trafikomlægninger. Frugtmarkedet og Kulbanevej omlægges, mens Retortvej både skal omlægges og føres over den kommende højhastighedsbane på en ny vejbro.

Kulbanekvarteret-Hvidovre

Ifølge en længere artikel i Boligen er banens start en længe ventet start på en "mishandlet bydel". Den tøver ikke med at kalde det "skandaløse byplanlægning, som Københavns Kommune har stået for i mange år". Kulbaneparken er et resultat af en aldrig konstrueret Vestmotorvejen. Den er gennem tiderne blevet brugt som fodboldbane, beskidt og forurenet krat af buske og affald, genbrugscentral og oplagsplads for diverse entreprenørmateriel, et alternativt rekreativt område for gamle sofaer og rusten grill mm. Sneen dækker alt dette.

Udsigt fra Vigerslevvej. Til højre Vigerslev Alle, til venstre Holbækmotorvejen. De fire sorte der stikker op midt i billedet, markerer hvor Harrestrup Å kommer til at krydse banen. Banen forløber i en åben udgravning et kort stykke inden den igen skal ned i en tunnel, Hvidovretunnelen.

Under Kulbaneparken nedgraves en 700 m lang tunnel til Vigerslevparken. Den starter øst for genbrugsstationen til Vigerslevvej som hæves 2 m. Der er pt ikke meget at se andet end jernspunsene som markerer hvor der skal graves ud. Den bedste udsigt har man fra Vigerslevvej. Herfra skal banen løbe  i en åben afgravning gennem Vigerslevparken. Banen føres under  Vigerslevvej som hæves. Harrestrup Å forceres med en bro. Fra Vigerslevparken løber banen i en 600 m lang Hvidovretunnellen under Vigerslev Allé. Fra stibroen ved Ulstrupvej anlægges banen i et trug til Avedøre Havnevej.

Holbækmotorvejen til venstre, Allingevej til højre. Broen længst væk er Avedøre Havnevej. Omtrent ved stibroen tæt på fotografen skal toget komme ud af tunnellen og fortsætte i et trug ned til Avedøre Havnevej. Truget her er allerede udgravet under broen, og i dag står der vand. Det gør der forhåbentlig ikke når toget skal igennem.

Hvidovre-Brøndby

Den sydlige lille kilometer i Bakkeskoven er et stort morads og pludder-mudder. Heldigvis er der frost, så de knoldede bæltekøretøjsspor er helt frosset til og kan forceres med nogen besvær. Langs motorvejen er der opført store jordvolde, for banen skal nemlig op i terræn. Ved Brøndbyøstervej skal banen krydse motorvejen. Lidt synd for den muslimske begravelsesplads hvor det bestemt ikke ser ud til at de afdøde har fred for øjeblikket.

Brøndbyøstervej er lukket ved motorvejen. Her er nu jordvolde som fører op til broen over motorvejen omtrent på dette sted. Træerne i horisonten er Vestvolden, og til højre uden for billedet ligger den muslimske begravelsesplads. Til venstre for motorvejen Avedøresletten. Som lige som Vestvolden er fredet områder.

Vestvolden og dele af Avedøresletten er fredet. Derfor anlægges jernbanen i terræn og skal passere fæstningskanalen i relativ lav højde. Anlægget over fæstningskanalen skal være færdigt i foråret 2016. Gang- og cykelstien vest for Fæstningskanalen ved Vestvolden syd for Holbækmotorvejen forventes lukket for gennemkørsel fra d. 22. oktober 2014 og frem til sommeren 2015. Stien lukkes af sikkerhedsmæssige årsager.  I perioden kan gående og cyklister anvende alternative ruter i området.

Såvidt broen over Vestvolden. Den ser ikke særlig bred ud, men de må vel vide hvad de gør. Og der skal formentlig files lidt af volden. Jernspunsene er sat klar til udgravningen. Volden er alligevel skamferet af Holbækmotorvejen og dens forgreninger til Motorring 3, så en jernbanebro vil næppe ændre på det.

Efter Søndre Ringvej støder man på nogle af de få ofre for jernbanen, nemlig Syvhøjgård (Brøndbyvej 150) og fem kolonihaver i Brøndby Haveby. De er allerede blevet revet ned for at gøre plads til den nye jernbane. Søndre Ringvej er i øvrigt et udmærket udsigtssted pt. Banen skal nemlig føres under og broen er allerede klar.

Nord for Brøndby Haveby (tv) kan man få et indtryk af hvordan terrænet er pt: Mudder, mudder og atter mudder. Frosten gør det heldigvis muligt at forcere det uden at synke i. Til gengæld skal man undgå de glatte, tilfrosne vandpytter.

Vallensbæk

Stisystemet omkring Vallensbæk Torvevej eksisterer stadig, men blive tilsyneladende brugt af bæltekøretøjerne, og igen er jeg glad for at det hele er frosset til. Ellers ville jeg nok være taget en anden, mere farbar vej. Broen under Torvevej står allerede klar, men der er kun gravet ud på begge sider af broen. Formentlig skal der graves en nedkørsel.

Så vidt jeg kan se på kortet må dette være levningerne af Syvhøjgård. Bag bunken med blandet stort affald, bl.a. et køleskab, ses til venstre en flisebunke og til højre en kampestensbunke. Til højre anes Brøndbyvej. Gad vide hvad der skal ske med bunkerne. Kommer de til at indgå som bundmateriale under jernbanen?

Vest for Tjørnagergård er der imidlertid udmærkede nyanlagte gang- og cykelstier, og der er også kommet en bro under den kommende bane til Horsestien. Rækværket er allerede sat op, selvom der ikke kører noget tog endnu, det ser lidt spøjst ud.

Cykel- og gangstibroen til Horsestien. Rækværket er allerede støbt fast. Men det varer endnu 4 år før der suser tog over måske med 240 km/t. Til gengæld bliver den bageste bro under Holbækmotorvejen brugt. Selv på denne skønne helligdag.

Banen skal føres over Holbækmotorvejen på en 500 meter lang jernbanebro, M4-broen, der strækker sig fra vest for Vallensbæk Sø henover Holbækmotorvejen og dennes afgrening til Motorring 4 til syd for Wintersmindevej. Dette skulle stå på i perioden efteråret 2014 til efteråret 2016. Vandskiklubbens klubhus flyttes og vandskisport indstilles til jernbanen er etableret. Der etableres en trampet sti ved foden af banedæmningen langs den nordlige søbred. De eksisterende stier, der passerer under motorvejen, føres også under banen.

Vallensbæk sø set fra øst mod vest. Vandskiklubben forrest i billedet skal flyttes. Banen skal løbe langs med og over Holbækmotorvejen (th). Det er umiddelbart lidt svært at forestille sig hvordan det engang kommer til at se ud. Der er ikke megen gang i vandskiene. Til gengæld i slæderne, som allerede har glattet de mange bakker ud.

 

Kik mod Køge

1. etape er overstået, benene kan kun lige bære til Ishøj Station. Men jeg glæder mig allerede til næste etape, efter at have set at der over motorvejene ved Køge lægges den eneste station, som til gengæld bliver ganske spektakulær, se fx billedserien i Berlingske.

Ruten

Valby Station. Herefter er det bare med at følge de nærmeste stier, veje, parker mm. på kryds og tværs af anlægsarbejderne til Ishøj Station. Jeg har med vilje ikke angivet veje, da det formentlig ændrer sig hele tiden. Ca. 20 km. Ruten kan absolut ikke anbefales cyklister.

Byggeplads København

København ligner en byggeplads. Ikke kun i City, men også i brokvarterne

Istedgade overgiver sig aldrig. Måske ikke, men den forandrer sig! Gaden er et godt eksempel på hvordan man forsøger at gøre store gade mere venlige over for fodgængere, cyklister og den offentlige transport - og for de lokale beboere: Bredere fortove og cykelstier og to kørebaner til bilerne. Dette gælder fx også Vesterbrogade, Tagensvej og Nørrebrogade. Mens omlægningen står på på, hersker kaos.

København er - som altid, men måske især nu - i evindelig forandring. Pt bliver der bygget metro, anlagt cykelstier, gjort plads til hurtigbusser, fjernevarmerør udskiftes og nye rør til fjernkøling lægges ned som led i arbejdet med at gøre København C02-neutral i 2025. Nye bydele skyder op til 100.000 nye københavnere. Der udstedes årligt ca. 10.000 gravetilladelser. Dagligt er omkring 500 i gang. Og snart går arbejdet med at sikre byen mod skybrud for alvor i gang. Transportministeriet nedsatte en Trængselskommission, som har lavet en betænkning om "en samlet strategi for modernisering af hovedstadsområdets transportsystem, der vil øge kapaciteten og styrke mobiliteten i hele hovedstadsområdet".

Det kan godt være der er julehygge i Tivoli, men udenfor hovedindgangen ser udsigten sådan ud: Nyd udsigten til Cirkusbygningen, for den varer ikke ved. Her tæt på Rådhuspladsen lå 1881-1957 National Scala, 1957-1987 Anva, 1987-2012 forskellige strandede Scala-projekter, indledt af bl.a. 90-årsfødselaren Bent Fabricius-Bjerre. om føje år vil der så stå 5 fritstående runde bygninger der forbindes af gangbroer.

Denne sommer sommer var der så meget gang i gravemaskinerne, at Københavns Kommune udsendte en gravearbejdeadvarsel. Bl.a. Eurovision Song Contest i maj betød at en del gravearbejder blev udsat. Da man så endelig gik i gang, kom skybruddet der dels forårsagede behov for nye gravearbejder, dels ødelagde eller forsinkede allerede igangværende. Kommunen lavede et kort. Udover i City og brokvartererne er der gravearbejder på de store indfaldsveje ind til København. Fx renoveringen af kørebanerne på Sjællandsbroen og renoveringen af vejene i Sydhavnen, samt arbejdet med at skabe en ny ”flyover” på Helsingørmotorvejen ved den nye Nordhavnsvej

Med Den Sorte Diamant som baggrund arbejdes der langs havnefronten på Bryghus Projektet. Der graves dybt under havnen. Med tiden ved et stort kontorkompleks og en ny bro over havnen være at se her.

Bryghus Projektet

I Indre by drejer sig bl.a. om: Renoveringen af Stormbroen, udskiftningen af bl.a. fjernvarmerør og vandrør i Nørregadekvarteret, Bryghus Projektet ved Christians Brygge og Metroarbejdet ved Kgs. Nytorv. Bryghusprojektet lidt syd for Det Kongelige Bibliotek besværliggør trafikken langs Københavns Havn og er både arealmæssigt stort og dybt.

Langebro i baggrunden, set fra Den Sorte Diamant. Bryghus Projektet går i dybden. Endnu kan det hele kun ses på skitser som er hængt op på plankeværkerne rundt om byggeriet. Trafikken kanter sig gennem afspærringer og ensrettede vejbaner.

Boligbyggeri

En af de store klumper er boligbyggeriet. Efter jeg vandrede rundt i Nordhavnen 30. juli 2014 har der den 25. september været rejsegilde på ”Havnehuset” bag Silohuset. De i alt 50 ejerboliger er klar til indflytning fra maj til november 2015. ”Havnehuset” får facader i rødbrune - og en del af etape 2 i grålige nuancer, som matcher bevaringsværdige byggerier i Århusgadekvarteret. Huset bygges i 4-6 etager med beboelse fra 1. sal.

Lidt rygende industri er der da stadig i området, der 1880-1890 huserede Københavns Latrinlosseplads. Senere blev industrikvarter hvor der bl.a. blev produceret bolsjer. Nu bolsjefabrikken blevet revet ned og erstatteet af noget der skal være ungdomsboliger.

I Nordvestkvarteret bygges der ungdomsboliger på Glentevej 10. De kaldes også "Bolsjefabrikken" fordi her lå tidligere ”Nørregades Bolcher”. I en periode fungerede bygningerne som koncert- og kulturhus, men blev til sidst nedrevet. Boligerne er alle 2-værelses lejligheder med eget badeværelse og trinnette-køkken. I bebyggelsen bliver der 67 lejligheder i fem etager (høj stueetage – 4. sal), hvoraf fire er handicapboliger.

Erhvervsbyggeri

Mærskbygningen, også kaldet The Maersk Building ligger ved Panum og forventes at mere end fordoble dettes areal. Det er påbegyndt 2012 og forventes færdigt i 2015. Ved årsskiftet skulle råhuset stå klar og hovedparten af facaden være monteret. Betonen støbes på stedet i en kontinuerlig proces. Når den engang er færdig, vil den være 75 meter høj, 4 meter højere end Rigshospitalet.

Fra hjørnet af Tagensvej og Blegdamsvej har man en af de bedste udsigter til Maersk Building. 75 meter vil det med tiden tårne sig op bag Panuminsituttet til højre i billedet. Tagensvej er helt forandret med busholdeplads i midten af vejen. Området der nærmest lignede en motorvej midt i byen, har totalt ændret karakter. Måske en torn i øjet på bilisterne, men jeg synes området har fået en meget mere menneskelig karakter.

Carlsberg-grunden bliver til Carlsberg-byen. Den 30. juni startede gravearbejder fra Stjerneporten på J.C. Jacobsens Gade til byggeafsnit 8 (UCC). Når Carlsberg Byen står færdig, skal et centralt, miljøvenligt fjernkøleanlæg levere køling til hele bydelen. I alt etableres 1800 meter køleledninger, hvoraf de første køleledninger skal føres til det såkaldte Byggeafsnit 8, som bl.a. kommer til at huse Carlsberg Station og uddannelsesinstitutionen UCC. Arbejdet udføres i 3 etaper, med start på Tap E Plads, øst for Dansehallerne. Carlsberg Byen sørger for, at der er adgang til bygningerne i området, og at der bliver spærret af til udgravningen. En del af byrumsinventaret tages ned og genopsættes, så hurtigt det er muligt.

Broen mod Vester Fællesvej er blevet restaureret, og i baggrunden kan man se det omfattende byggeri på Carlsberg-grunden. Også Sønder Boulevard langs jernbanen på modsat side er et eksempel på at man har indrettet bybilledet til at mennesker rent faktisk også skal kunne være der for biler og trafik.

Jeg kunne også være taget ud til Ørestad Syd, umiddelbart syd for Hannemanns Alle bygges der på Copenhagen Arena. En arena af international standard for sport, musik og kultur. Man forventer på denne måde at "styrke hovedstadens evne til at tiltrække turister, internationale sports- og kulturbegivenheder og nye virksomheder og dermed være med til at fremme vækst og beskæftigelse".

Infrastruktur

HOFOR gravearbejde i forbindelse med renovering eller etablering af kloakledninger, fjernvarmeledninger og vandledninger. Alene i den indre by halv snes steder, hovedsagelig etablering af nye fjernvarmeledninger.

Der bor stadig ikke nogen bager i Nørregade, og hvis der havde gjort, ville butikken have trange tider. Fjernvarme! Nu er asfaltarbejderne så endelig i gang med at lukke det hele til igen. Nettobilen vil ikke længere skulle kante sig gennem afspærringer for at komme ind ad porten til højre og cyklister ikke længere trodse ensretningen for at komme til Nørreport Station.

Den 22. august 2013 beskrev jeg de daværende byggepladser for Metroen. Og de ligger der stadig. selvfølgelig er man nået længere. Andre færdige projekter er parkeringsanlæg under Kvæsthusbroen. I 2013 nåede man bunden i byggegruben til det underjordiske p-anlæg på Kvæsthusmolen, 10 meter under havoverfladen i den nordlige del af byggegruben. Jorden blev sejlet til Køge Jorddepot. Der blev herefter monteret 378 jordankre, som fastholder p-anlægget under terræn.

Ny jernbane

Retfærdigvis må også nævnes nogen jeg ikke nåede. Udover metroen er man i fuld gang med at anlægge en ny jernbane Ny Ellebjerg-Køge-Ringsted. Det foregår i etaper: En af dem er Frugtmarkedet, Kulbanevej og Retortvej. For at få plads er der omfattende vejomlægninger, bl.a. nye veje og afvanding omkring Retortvej og en ny bro over den kommende jernbane. Frugtmarkedet og Kulbanevej omlægges, mens Retortvej både skal omlægges og føres over den kommende højhastighedsbane på en ny vejbro.

Det andet er Vigerslevparken, hvor banen skal føres under Vigerslevvej, som derfor hæves. Banen fortsætter ind i Vigerslevparken, hvor den anlægges i et trug med støttevægge. I Vigerslevparken krydser banen ind over Harrestrup Å på en bro. Gennem Vigerslevparken anlægges banen i et åbent trug med støttevægge. Efter at have passeret Vigerslevparken anlægges banen i en tunnel under Vigerslev Allé og frem til stibroen ved Ulstrupvej (Hvidovretunnellen). For at skabe plads til banens passage gennem Vigerslevparken, skal vi udføre en terrænregulering, så parken får en jævnt faldende skråning fra den hævede Vigerslevvej og ned mod det sted, hvor Harrestrup Å krydser parken. Den tværgående cykel- og gangsti omlægges og får et nyt forløb gennem parken, men med samme tilslutningspunkter til Vigerslev Allé og Folehaven som i dag. Stien vil føres over banen.

Kulbanetunnellen er en 700 m. lang tunnel under det grønne område ved Kulbanevej og under Vigerslevvej. Kulbanetunnellen etableres øst for genbrugsstationen til Vigerslevvej. Vigerslevvej hæves 2 m og banen løber videre fra Vigerslevvej i en åben afgravning gennem Vigerslevparken.

Klimasikring

Skybruddet kort efter sommeren gjorde endnu engang opmærksom på fremtidens store byggeprojekter: Skybrudssikring. Det er ikke gået i gang for alvor, men der er dog en afløbstunnel i Vigerslevparken i forbindelse med ekstremregn.

Stormbroen ser færdig ud, men skinnet bedrager. Godt nok er oversiden klar, men indtil 2015 arbejder man på undersiden. Broen viste sig at være mere faldefærdig end man regnede med. Der arbejdes i dag under broen (se båden). Røg vælter op på den anden side af broen.

Afledte gener og problemer

Sikkerhed, social dumping, tyverier er emner som er knyttet til alt dette. Ligesom gener som støj, lys om natten, afspærringer osv. for de omkringboende. Jævnligt medfører gravearbejderne også midlertidig brud på forsyninger af el, varme og vand når ledninger bliver kappet over.

Ruten

Enghave Station. Vester Fælledvej. Istedgade. Vesterbrogade. Vester Voldgade. Christians Brygge. Stormbroen. Nørregade. Nørre Søgade. Tagensvej. Ægirsgade. Hillerødgade. Glentevej. Nørrebro Station. Ialt omkring 16 km.