Attemose Kildeplads (Slangerup Vandværk)

Den 7 km lange Attemose Kildeplads (under Slangerup Vandværk) er HOFORs længste kildeplads. 

Bortset fra den nordligste halve kilometer forløber samtlige 7 km kildeplads langs Havelse Å. Og det sætter sig præg på ruten. Årenden fortæller om et fordums ganske betydelige vandløb. Her var fisk - og det er der vist stadig. Langs åen er der et rigt plante- og dyreliv.

I dag er det mildt, tåget og næsten vindstille på kildepladsen. Den består mest af græsarealer som drives med høslæt. Den naturlige vandkvalitet er god, og fx uden rester af pesticider. 2013 hele 18 nye boringer. På vejen til og fra den offentlige transport i Gørløse er der da også nogle tegn på at man rent faktisk ikke bare betragter landskabet som intensive landbrugsarealer.

Langbjerg, som ligger på Hanebjergvej omtrent hvor Kollerød/Uvelsø Å krydser vejen, var engang en ås. Nu er gruset gravet væk, formentlig anvendt til veje og byggerier og et gabende hul er tilbage. Langbjerg bakke (37m) er der dog stadig, og herfra kan man bl.a. se hullet hvor før åsen var. Desværre er det for diset til at jeg kan se meget længere væk, men i godt vejr burde man kunne se sig rigtig godt omkring. Langbjerg har siden 2011 en naturplan og består af overdrev, eng, skov mm.

Regnorme og insekter

Efterårets vandreture har båret lidt præg af intensivt landbrug. Efter plovene sværmede i 1960ernes Sundeved hærskarer af fugle som gnaskede regnorme i sig. I år har jeg oplevet en del pløjning, men ingen fugle. Jeg håber da ikke at grunden findes i over 800 videnskabelige studier som ifølge Ingeniøren (24. juni 2014) viser at regnormene er slået ihjel af pesticider. Det kunne også forklare tavsheden! Bierne, naturens bestøvere har lidt samme skæbne som regnormene. Og når de forsvinder, forsvinder også fuglene som lever af dem. Eller skal man sætte sin lid til brancheorganisationen The European Crop Protection Association. Ifølge BBC mener den at studierne er selektive i deres udvælgelse af studier til analysen:

Vi respekterer de forskere, som står bag denne undersøgelse. Men det ser ud, som om de er en del af en bevægelse, der har bragt nogle akademikere og ngo’er sammen, hvis eneste mål er at regulere eller forbyde neonicotinoid-teknologi, uanset hvad videnskabelige resultater viser.

Det minder om danske fiskeres mistænkeliggørelse af biologers advarsler om fiskebestandene i 1970'erne. Under fiskeblokaden i slutningen af 1970'erne hørte jeg en talsmand beroligende udtale at der er masser af fisk, og at biologerne i København ikke havde en dyt føling med noget som helst. Det syntes jeg dengang også var galt at de skulle have så stor indflydelse, sådan nogle skrivebordsgeneraler! Jeg er ikke så skråsikker i dag, fiskebestanden taget i betragtning. Jeg er heller ikke så skråsikker på det med regnormene og dansk landbrug. Men tonen er den samme. Sammenligner man tonen i artikler fra fx Landbrugsavisen, er der ikke megen forståelse fra landbrugets side over for Naturstyrelsens advarsler. De opfattes som endnu et problem der påføres de i forvejen hårdt trængte landmænd.

Attemose Kildeplads har hele tre pumpehuse. Det sydøstlige er temmelig anonymt. Det afbildede er det midterste og mest spændende, umiddelbart syd for Roskildevej. Her går en bro over Havelse Å. Syd for dette hus er stierne de mest ufremkommelige. En dag som denne går man i ret højt græs som betød at mine sko svuppede allerede på dette tidspunkt. På trods af imprægnering og uldsokker. Det største hus står ved Fruervadvej og er fra 1959.

Attemose Kildeplads

Langs sydkanten af kildepladsen er et "landskabeligt interesseområde". Ifølge Ritzaus Bureau (5. maj 2012) fældede Hillerød Kommune en mindre granskov ved Langebjerg nord for Uvelse for et genskabe et tre hektar stort overdrev. Og få hundrede meter nord for skal Attemose omlægges til lavvandet sø og våde enge for at lede mindre kvælstof ud i Roskilde Fjord. Nord for Kurreholdvej, øst for gården Lenshøj, er der skovrejsning. Man skaber to skove: Skævinge Skov på 700 ha og Gørløse Skov på 400 ha. De to sidste ligger dog nord for dagens rute.

Et kik fra kildepladsen mod syd ud over Attemose som har lagt navn til kildepladsen. Det er måske ikke de storslåede udsigter der præger mosen. Men der mangler også noget på fotoet: Fuglesangen, duften, stemningen. Det er det som gør kildepladsen værd at besøge.

I Attemose er det i første omgang kun forundersøgelsen til projektet, der er godkendt. Derefter følger en dialog med lodsejerne, der skal afgive jord. Syd for mosen er der skydeområder: Hanebjerg Skyttecenter og Elgbanen. Ifølge hjemmesiden er det til pistol og riffel, men det lyder nu nærmest som om der også er gang i maskinpistolerne derinde. På Elgbanen kører "elge" frem og tilbage på skinner så jægerne kan fyre løs på levende mål - og så er den godkendt af Svensk Jægerforbund!

Nord for Roskildevej er kildepladsens stier en anelse mere fremkommelige end syd for. Det eer Havels Å til venstre og stien til højre - hvis man ellers kan ane den. Her er hjulsporet dels lidt bredere, dels ikke så tilgroet. Men sko og det nederste af bukserne bliver stadig gennemblødt.

Modsat vandmølleejerne (som ofte fik store erstatninger) har lodsejere traditionelt været glade for kildepladserne, for deres udvinding af vand betød at landbrugsarealerne blev større og bedre. Faktisk indgik Københavns Vand i 1920'erne en overenskomst med lodsejerne omkring Arresø gående ud på at KV skulle betale 200.000 kr mod at lodsejerne opgav at dræne Arresø, se artikel i Ingeniøren fra 1930. I stedet blev søen brugt til spildevand og er i dag stadig en af Danmarks mest forurenede søer.

Længst mod nord passerer kildepladsen en håndfuld vandhuller som dette - igen med mange fugle. Man aner hejren som letter, midt i billedet. I baggrunden landsbyen Borup. Den høje, gule bygning er KFUM-spejdernes. Borup er ikke helt uinteressant. Syd for ligger både Øllingegård Mejeri (jeg spider gedeost derfra - deres hjemmeside er hacket, derfor ingen link) og Borup Mejeri med et lille, men meget smuk bygning.

Næsten hele ruten gennem kildepladsen har man mod øst udsigt til Freerslev Hegn. En beskyttet B-skov (Naturstyrelsen).

Man kan se Kotellet fra kildepladsen, og måske også gå derover via broen i forgrunden over Havelse Å. Jeg kan nu ikke rigtig genkende stedet fra videoen. På Kraks Kort er det afmærket som Rosenholm, så måske er det slet ikke kotellet.

Af andre seværdigheder er der Freerslev Kotel  med både en landmand og en landmandskone og de er meget interesseret i at vise at landbruget ikke er så slemt som mange vil fremstille det som. Bl.a. modtager de skoleklasser. På en kort video fortæller hun hvorfor. Mod syd kan man ane banerne til Danmarks største svæveflyveklub, Nordsjællands Svæveflyveklub. Se også Naturstyrelsens VVM-vurdering fra 2013.

Gørløse, Nørre Herlev

Gørløse har haft rytterskole tilbage til 1727. Fik en ny skole 1924, Gørløse Skole. Som i 2011 skiftede til Hanebjerg Skole, ifølge skolebstyrelsens formand Kim Cadwallade Juhl fordi

Vi synes, det er et rigtig godt navn. Hanebjerg ligger i det geografiske centrum af vores tre skoler, og dermed er det midtpunkt i vores nye skoledistrikt. En hale galer, når solen står op - det sker også på vores skole, og børn og dyr harmonerer godt sammen. Desuden er et bjerg en spændende symbolik, fordi det står fast og er et stabilt fundament.

Hvor det ellers er normalt at butikslivet dør ud, åbnede i Gørløse den 19. august i år en Netto. Og en Haahr Benzin. Kildepladser har betydning for omkringliggende landsbyers forretningsliv, som fx i Gørløse. Naturstyrelsen havde ifølge Frederiksborg Amtsavis 14. februar 2014 i et høringssvar gjort indsigelse, netop fordi de skulle bygges inden for et område med særlige drikkevandsinteresser, dvs indvindingsoplandet til Attemose og Strø Kildepladser. Det behøver man dog ikke tage hensyn til, hvis man kan redegøre for, at der ikke er alternative beliggenheder og hvis man gør ekstra ud af at sikre grundvandet. Omfartsvejen øst for Gørløse er blevet taget i brug, og området omkring stationen og den nye Netto er præget af renovations- og byggeaktiviteter.

Marie Nielsen

Politikeren Marie Nielsen (1875-1951) blev født og begravet i Nørre Herlev, som ligger ved kildepladsens sydøstlige hjørne. Hun voksede op i et husmandshjem. Hun kæmpede bl.a. for mange af kvinde- og seksualpolitiske forhold som vi anser for en selvfølge for i dag. Dengang blev man arresteret for bare at skrive artikler om det. Hun blev idømt et halvt års varetægtsfængsel og 18 måneders forbedringshus for statsfjendtlig virksomhed. Ændret til seks måneders fængsel. Hun startede som socialdemokrat 1907-1918, men gik senere ind i det der skulle blive kommunistpartiet, 1920-1921, 1923-1929 og 1932-1936. Grunden til bruddene er at hendes synspunkter ikke var populære i Stalintidens Sovjetunionen, og hun nåede at blive ekskluderet af kommunistpartiet tre gange.

Marie Nielsen voksede op her. Hillerød-Frederiksværkbanen løber tværs gennem billedet og var der også på hendes tid. Nørre Herlev ligger på et bakkedrag der skråner ned mod nord. Bag banen ligger et stort landbrugsområde, og bebyggelsen længst væk må være Freerslev.

Marie Nielsen forudså at hun ville blive glemt. Ifølge en artikel af Morten Thing skal hun i anledning af sin 75 års fødselsdag (1950) have udtalt i avisen Socialdemokraten til arbejderdigteren Oskar Hansen:

Det kan være svært at være udenfor, sidde i en stol og se begivenhederne gå forbi. Men nu er jeg jo en gammel kvinde, ikke? 75 år ... Og sagde jeg forresten ikke før i samtalen, at jeg er et fnug .... forresten er der dem, der har sagt, at selv om jeg ikke står i det kommunistiske parti, er jeg Danmarks eneste kommunist".

Jeg kendte ikke til Marie Nielsen, som sikkert så mange andre. Kun det som hun var med til at få omdannet Danmark til, og som vi i dag tager som en selvfølge. Hendes gravsten står ikke længere på graven, men bagest og længst væk fra kirken i en samling af sten fra hjemfaldne grave. Stenen bærer også nogle andres navne, formentlig hendes forældre. Men de er ret utydelige, og jeg kan ikke rigtig komme til stenen. Men nederst står...:

..."Og datteren Marie Nielsen, * 27.12.1875, +4.4.1951". Et fnug? Hvad er så andre? Jeg tillader mig et stille Godt gået, Marie! inden jeg selv traver videre.

(OBS: Marie Nielsen må ikke forveksles med Marie Christensen som er samtidig, 1871-1945. Hun er fx omtalt i tv-serien "Ludere, lommetyve og lirekassemænd". Jeg må jo erkende at det kom jeg selv til at gøre. Men det kom der forhåbentlig alligevel en historie ud af).

På kildepladserne finder man mange mærker fra Københavns Vand(forsyning), men det hedder i dag HOFOR Vand, København A/S og er et af de otte kommunale foretagender bag HOFOR. Det ejer 7 vandværker med 56 kildepladser, ca. 130 km transportledninger og 950 km net til distribution. .

HOFOR

HOFOR er blevet nævnt mange gange i vandværksserien. I 2012/13 blev HOFOR skabt som en fusion af Københavns Energi og vandselskaberne i kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, Rødovre og Vallensbæk, med de lokale vandværker Rødovre, Espevang, Hvidovre, Brøndbyøster, Risby, Vridsløseslille, Store Magleby og Dragør. Selskabet forsyner omkring 1 mio mennesker med 51.000.000 kubikmeter vand, heraf  32.000.000 til København. Faktisk det samme som omkring 1930, mens det for hundrede år siden, 1914-15 var 22.000.000

I HOFORs årsrapport fra 2013, side 9 er et kort med vandværkerne plottet ind. I betragtning af selskabets størrelse er det svært at finde kritik af selskabet. Jo, nogle undrer sig over at omkostningerne ved vand ikke falder i takt med at forbruget af vand er dalet støt. I en artikel i Ingeniøren, 20.6.2014 skriver docent Niels Schrøder fra Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, Roskilde Universitet, at

Naturen kommer til at betale prisen for billigt vand til københavnerne, hvis Hovedstadens Forsyningsselskab (Hofor) som ventet får forlænget tilladelsen til at indvinde drikkevand i Nationalpark Roskilde-Lejre. ... Her skal blot nævnes, at vandindvindingen fra Lejreværket i mere end 75 år ikke har kunnet leve op til de miljøkrav, der blev fastsat i 1936. Det til trods for, at Vandbalanceudvalget under ATV allerede i 1952 fastslog, at det er muligt at udnytte de meget store undersøiske kilder i området uden at påvirke vandløb og kilder på land.

Så vidt Schrøder. Det meste af debatten foregår under betingelsen af vi skal udvinde grundvand og at det har sin pris, som fx kan være udtørring af åer, søer og vandløb. Hvis man skal undgå det, skal man begynde at tænke på helt andre måder at indvinde vand, fx af saltvand. Flaskevand er derimod en rigtig dårlig ide. Det koster ca. 900 gange så meget i CO2-udslip som almindeligt postevand. På alle mine vandreture til vandværker og kildepladser har jeg medbragt en termoflaske med postevand.

Skål!

Ruten

Gørløse. Kurreholmvej-Hanebjergvej, stærk anbefalelseværdig vandrevej. Nr. Herlev. Attemose Kildeplads. Borupvej. Gørløse.  Med undtagelse af Borupvej er ruten afvekslende. Dog kan kildepladsen være noget krævende. Især syd for Roskildevej. Ca. 19 km. Men som nævnt, kildepladsens 7 km. er noget krævende.

Andre indlæg om Københavns Vandværker

Se indholdsfortegnelsen nederst på det første indlæg i serien.

Gladsaxe og Bagsværd Forter

En gang om året på Københavns Befæstningsdag - i år i dag - er Vestvoldens og Nordfrontens forter åbne. To af dem ligger i Gladsaxe

 

Forbindingspladsen anno 1914 bagved Gladsaxe Fort. I dag befolket med ambulancefolk og sygeplejersker fra 11. Bataillon. Røgen bag teltene stammer fra bandager som er ved at blive kogt og hængt til tørre. Men ellers er det Hjemmeværnet der præger.

Jeg har før besøgt både Gladsaxe Fort og Bagsværd Fort, endda op til flere gange. I dag var de åbne så man kan komme inden i og se hvad der gemmer sig bag de tykke betonmure. I dag ligger forterne akavet i fredelige villakvarterer, og Motorring 3 kører forbi. Men da de blev opført for over 100 år siden da 1. verdenskrig brød ud, var her marker. Samt et par små landsbyer som Gladsaxe og Bagsværd. Man forestillede sig at fjenden ville ankomme til fods eller til hest, fx fra hvor Herlev Hospital ligger i dag, marchere ned ad bakken gennem Herlevhuse over Kagsåen (der dengang var en del mere vandfyldt end i dag) og fortsætte op ad bakken, gennem Kagsåkollegiet. Herefter ville de måske ikke engang bemærke en underlig bakke på toppen af bakken.

Ved mistanke om et fjendtligt angreb kunne en af de 100 forsvarere af Bagsværd Fort blive hejst op i denne lille elevator, løfte sig ½ meter over bakketoppen og herfra i klart vejr observere alt hvad der rørte sig i mange kilometers afstand. Herefter kunne kanoner på samme vis blive hævet op og beskyde fremtrængende soldater. Se mekanikken nederst i indslaget.

Kun en årvågen fjendtlig spejder ville få et kort glimt af en udkig der stak hovedet op for at orientere sig, eller endnu værre for fjenden: En kanon som beskød dem. Nu afslører gadenavne vest for Gladsaxe Fort om fortets nærhed: Bag Fortet, Lavetten, Patronvej og Fortvej. Men man kan slet ikke se fortet for Motorring 3.

Det kan meget vel tænkes at en eventuel angriber ville gå nord om Fedt- og Smørmosen og nærme sig København over markerne under Vibevænget. Fredelig ser det ud nu, og fredeligt har det også set ud dengang. Men i baggrunden, ved træerne, har fjenden kunnet observere en lille bakke, måske et kort øjeblik set en udkik stikke hovedet op ad bakken. Eller pludselig set en kanon skyde op af bakkens top og åbne ild. Bagsværd Fort!

Et bedre billede af ideen med fortet får man ved at nærme sig Bagsværd Fort ad Vibevænget. Her bemærker man den jævne stigning i terrænnet. Forterne var fremskudte fæstninger. Bag ved lå batterier, og den danske hær lå så klar bag ved til at storme frem når forterne havde skabt ødelæggelse og kaos i fjendens rækker.

Der er ikke mange sårede at behandle i dag, men personalet arbejder fortrøstningsfuldt på at forberede sig på et eventuelt blodbad. Der koges bandager og til venstre hænger de til tørre. Der udskænkes dog også kaffe til de mange besøgende. Alt imens Hærhjemmeværnets Tambourkorps trutter løs.

Gladsaxe Fort

Fortet blev aldrig indtaget af fjenden, men det er tydeligt at det i dag er indtaget af Hjemmeværnet. Ud over Forbindingspladsen er det nu mest grej fra 2. verdenskrig der dominerer fortet. Det fremgår også af messingsuppen. Godt nok spiller man Fanemarchen fra 1808 (i folkemunde Her kommer Jens med Fanen), men ellers er det mere sådan lidt Soldaterkammerater-lystige melodier som Liva Weels "Kammerat vær en mand" og Four Jacks "Åh Maria, jeg vil hjem til dig".

Militærmusik var vigtig dengang forterne blev bygget, ifølge folderen "Da Gladsaxe var befæstningskommune". Så meget Rigsdagen i 1911 måtte trække en beslutning fra 1909 om afskedige alle fra de 10 regimentsmusikkorps (hver på 20 mand) tilbage.

Det indvendige af fortet er blevet betydeligt ændret og tilpasset moderne forhold. Jeg snupper i forbifarten en folder fra Hjemmeværnet om forskellige formationer. Men bliver enig med mig selv om at det må jeg nok overlade til værnets medlemmer om at gå i dybden med.

Tørgraven på fjendesiden af Bagsværd Fort. Tjørn og brombær skulle besværliggøre fjendens passage. Bagest kaponieret som skulle beskyde de fjender det var lykkes at komme frem til fortet. På betonmuren stormgitteret, som er det eneste der er tilbage. På de andre forter mangler det. 1½ meter er blevet malet og restaureret. Men ellers ser det ikke ud til at der er sket noget med betonen siden sidst jeg var her. Til gengæld er beplantningen blevet ryddet, så man nu meget bedre kan se fortet.

Bagsværd Fort

Mens Bagsværd Fort stadig er slemt medtaget hvad angår afskalning af beton, så fremstår det indvendige af fortet mere autentisk end Gladsaxe Fort. Det skyldes måske at Det Danske Filminstitut indtil for nyligt brugte rummene til opbevaring af såvel "Brandfri" som "Brandfarlig Film", som der står på de mange døre. Bort set fra administrationsfløjen med spolerum, laboratorium og kontor. Her har man også bevaret en original hånddrevet elevator - den udkig jeg omtalte i begyndelsen af artiklen.

Kun lidt mere tiltrækkende end at være i en ubåd. Men sikkert et bedre sted at være i krigstid. Mandskabs- og ammunitionsrummene ligger på begge sider af denne gang. Og bærer stadig præg af at have huset Danmarks filmarv indtil for ganske nyligt. Men omvendt har det også betydet at fortets indre stadig har bevaret den krigs-alvorlige dysterhed nogenlunde intakt. Fugtigt, dyster akustik. Ingen vinduer. Mørke gange.

Fortets hovedattraktion er nok stormgitteret fordi det er det eneste der er bevaret. Området omkring fortet er ved at blive afskovet så fortets omgivelser står mere klart. Guiden fortalte også at institutionen bag fortet fraflytter så dette areal mere kommer til at ligne hvad det var en gang. I forhold til mit tidligere besøg ses tørgraven og volden meget tydeligere.

Elevatormekanik. Se elevatorstolen øverst i indslaget. Vægtstangen med vægtlodderne kan presses i bund og låses med en simpel mekanisme. En udkiksmand eller en kanon kan hejses op, alt efter formålet.

Alt i alt en fin lille tur. På Gladsaxe Fort et indtryk af verdenskrigenes uden for fortet. På Bagsværd Fort et indtryk af før-1. verdenskrigsbunkere indvendig i Fortet. Hvis læseren får lyst til næste år at se forterne indeni, synes jeg Bagsværd Fort vinder på autenciteten. Selv om man skal til Mosede Fort for at se et flot restaureret fort. Men generelt er der oplevelser overalt langs Vestfronten, Nordfronten og Tune-stillingen. Det kan ikke ses på en dag. Dertil er anlæggene alt for store og alt for spredte.

Ruten

Kagsåen. Angreb på Gladsaxe Fort over Kagsåkollegiet. Herefter ad Klausdalsbrovej og Vibevænget til Bagsværd Fort. Indtaget under anførelse af Gladsaxe Lokalhistoriske Forening. Retræte via Gladsaxe Trafikplads. I alt ca. 12 km.

Københavns Befæstningdag

Annonce: Om en uge, søndag den 28. september er det Københavns Befæstningsdag. Jeg kvitterer med at skridte fronten af fra voldpunkt  20 til 12 og tilbage igen!

Regndisen hænger over voldgraven. Man aner overfaldsristen ned til Harrestrup Å og broen ved Kagsmosen helt i baggrunden. Voldgraven er ekstra bred her, og volden selv putter sig bag Kagsmosens dynd. Idyllisk ser det ud med de store træer - men de var der ikke for 100 år siden!

Garderhøjfortet tyvstarter den 21. september, men ellers er der i den anledning en række arrangementer langs Vestvolden, i forterne mm. Generelt er der åbent 10/11-16. Og folk kan blive vist rundt på forterne, endog komme ind i dem. Der er også arrangeret cykeltur til Nordre Oversvømmelse.

Sikkerhedsdæmningen "Den Røde Bro" skulle muliggøre en oversvømmelse af Kagsmosen. Tæt på et af de få steder der kom i kamp. Ikke i 1. verdenskrig, men i 2. verdenskrig. Tyskerne havde opført en støjsender her, så modstandsbevægelsen ikke kunne høre de kodede meddelelser fra BBC. Kort før jul 1944 lykkedes det imidlertid sabotører at sprænge den i luften, så man igen støjfrit kunne høre de vigtige beskeder.

De fleste håber vel på godt vejr, solskin og let vind. For Fronten anno 2014 er et rekreativt område, som det kan være vanskeligt at forbinde med krig, skyttegravsfødder, granatchok, millioner af døde. Men for 100 år siden ved 1. verdenskrigs udbrud var det i bogstaveligste forstand blodig alvor, og absolut intet rekreativt ved området. Her var op imod 50.000 danske jenser sat til at bevogte København i en stilling som allerede var så forældet, at man i al hast opførte Tune-stillingen.

Dynamorum som fremstillede elektricitet til mobile projektører. Først med dampmaskine, senere med benzinmotorer. Det lille rum forrest var et brændstofrum. Mellem Jyllingevej og Ejbybunkeren er man begyndt at fjerne underbeplantningen. Hvis man kan abstrahere fra træerne, synes jeg at den mørke vold kan genfremkalde noget af den dystre stemning. Den man kender så godt fra sorthvide fotoer fra skyttegrave i 1. verdenskrig.

Der er skrevet rigeligt om alt dette. Der er bøger, hjemmesider mm. Vandringsløse Tidende har også bidraget med mere end 20 ture, og besøgt Gladsaxe Fort, Bagsværd Fort og Mosede Fort. Dette og meget mere vil man sikkert på Befæstningsdagen kunne få gentaget. Vandringsløse Tidende vil gerne reklamere for denne dag med en march, men med en undertone af tristesse, og regnvejret her til morgen burde vel kunne skabe den stemning.

Det er gitre som disse som har lagt ryg til symbolet på Vestvolden. De skulle spærre vejen for fjendtlige soldater ikke bare over broer som disse (ved Ejbybunkeren), men også dæmningerne (batardeauerne) som forhindrede at vandet i graven bare løb ud i Øresund.

Jeg ved ikke hvor drikkevisen "Her i lejren" stammer fra. Kan kun huske Buster Larsen sang den i Giro 413. Men sikkert ikke om denne lejr, Ejby-lejren midt i billedet. Her var plads til 300 soldater. Barakkerne er for længst væk, tilbage er kun betonfundamenter og gulve. De blev dog ikke smidt på lossepladsen, men genbrugt til først husvilde, senere til pigespejderne og Geodætisk Institut.

Fra Ejbybunkeren og ned til Roskildevej er der gjort en masse for at få volden til at fremstå som den engang var beregnet til. Men græsarealerne, den idylliske alle med træer, de fredelige får, fugle- og dyrelivet, træerne - alt sammen er med til at mildne området. Og måske er det godt det samme: Vestvolden kan minde os på ufredelige tider. Krigen 1864 som baggrund. 1. Verdenskrig hvor det var lige ved at blive alvor med slagmarker i Danmark. Men også om moderne tiders økonomiske vækst og storbyens vækst. Så anlægget nu kan bruges af ganske fredelige mennesker.

Afsnitskommando lidt syd for vandtårnet. Kameraet har indfanget den tågede stemning her til morgen. Her kunne de øverstkommanderende under interimistiske forhold udklække planer. I sikkerhed for fjendtlig beskydning (i dag i sikkerhed for den infernalske larm fra Motorring 3). Fugtigt og om vinteren koldt må det have været. I dag er betonen er våd, vandet driver ned ad væggene.

Regnen er små småt ved at holde op, men vejen ligger stadig våd. Her ved batteritogsmagasinet. Det er rekonstrueret efter originale tegninger. Toget var et mobilt batteri der kunne forstærke forsvaret hvor det nu måtte være nødvendigt.

En af de mange kaponierer (dobbelte og enkelte), hvis formål var at beskyde fjender det var lykkedes at komme over voldgraven. Dette syn er hvad der ville møde en fjendtlig soldat, når han steg i land på den anden side af volden. Fra skudhullet midt i billedet ville forsvarerne kunne bestryge området. Nedgangen er skjult umiddelbart for enden af trappen til venstre. Derudover var der også maskingeværstillinger som skulle beskytte kaponiererne. Den ligger oppe, til venstre og uden for billedet. Soldaten ville altså være kommet i krydsild. Jo, der var tænkt på alt.

Ruten

Afstanden mellem de to voldpunkter er ca. 5 km. Frem og tilbage er dobbelt så langt. Det lyder måske ikke af så meget, men  på regnvejrsdage kan stierne på volden være en udsøgt prøvelse. Rigtig godt hvis man er til andet end lige ud ad landevejen!