Københavns Befæstningdag

Annonce: Om en uge, søndag den 28. september er det Københavns Befæstningsdag. Jeg kvitterer med at skridte fronten af fra voldpunkt  20 til 12 og tilbage igen!

Regndisen hænger over voldgraven. Man aner overfaldsristen ned til Harrestrup Å og broen ved Kagsmosen helt i baggrunden. Voldgraven er ekstra bred her, og volden selv putter sig bag Kagsmosens dynd. Idyllisk ser det ud med de store træer - men de var der ikke for 100 år siden!

Garderhøjfortet tyvstarter den 21. september, men ellers er der i den anledning en række arrangementer langs Vestvolden, i forterne mm. Generelt er der åbent 10/11-16. Og folk kan blive vist rundt på forterne, endog komme ind i dem. Der er også arrangeret cykeltur til Nordre Oversvømmelse.

Sikkerhedsdæmningen "Den Røde Bro" skulle muliggøre en oversvømmelse af Kagsmosen. Tæt på et af de få steder der kom i kamp. Ikke i 1. verdenskrig, men i 2. verdenskrig. Tyskerne havde opført en støjsender her, så modstandsbevægelsen ikke kunne høre de kodede meddelelser fra BBC. Kort før jul 1944 lykkedes det imidlertid sabotører at sprænge den i luften, så man igen støjfrit kunne høre de vigtige beskeder.

De fleste håber vel på godt vejr, solskin og let vind. For Fronten anno 2014 er et rekreativt område, som det kan være vanskeligt at forbinde med krig, skyttegravsfødder, granatchok, millioner af døde. Men for 100 år siden ved 1. verdenskrigs udbrud var det i bogstaveligste forstand blodig alvor, og absolut intet rekreativt ved området. Her var op imod 50.000 danske jenser sat til at bevogte København i en stilling som allerede var så forældet, at man i al hast opførte Tune-stillingen.

Dynamorum som fremstillede elektricitet til mobile projektører. Først med dampmaskine, senere med benzinmotorer. Det lille rum forrest var et brændstofrum. Mellem Jyllingevej og Ejbybunkeren er man begyndt at fjerne underbeplantningen. Hvis man kan abstrahere fra træerne, synes jeg at den mørke vold kan genfremkalde noget af den dystre stemning. Den man kender så godt fra sorthvide fotoer fra skyttegrave i 1. verdenskrig.

Der er skrevet rigeligt om alt dette. Der er bøger, hjemmesider mm. Vandringsløse Tidende har også bidraget med mere end 20 ture, og besøgt Gladsaxe Fort, Bagsværd Fort og Mosede Fort. Dette og meget mere vil man sikkert på Befæstningsdagen kunne få gentaget. Vandringsløse Tidende vil gerne reklamere for denne dag med en march, men med en undertone af tristesse, og regnvejret her til morgen burde vel kunne skabe den stemning.

Det er gitre som disse som har lagt ryg til symbolet på Vestvolden. De skulle spærre vejen for fjendtlige soldater ikke bare over broer som disse (ved Ejbybunkeren), men også dæmningerne (batardeauerne) som forhindrede at vandet i graven bare løb ud i Øresund.

Jeg ved ikke hvor drikkevisen "Her i lejren" stammer fra. Kan kun huske Buster Larsen sang den i Giro 413. Men sikkert ikke om denne lejr, Ejby-lejren midt i billedet. Her var plads til 300 soldater. Barakkerne er for længst væk, tilbage er kun betonfundamenter og gulve. De blev dog ikke smidt på lossepladsen, men genbrugt til først husvilde, senere til pigespejderne og Geodætisk Institut.

Fra Ejbybunkeren og ned til Roskildevej er der gjort en masse for at få volden til at fremstå som den engang var beregnet til. Men græsarealerne, den idylliske alle med træer, de fredelige får, fugle- og dyrelivet, træerne - alt sammen er med til at mildne området. Og måske er det godt det samme: Vestvolden kan minde os på ufredelige tider. Krigen 1864 som baggrund. 1. Verdenskrig hvor det var lige ved at blive alvor med slagmarker i Danmark. Men også om moderne tiders økonomiske vækst og storbyens vækst. Så anlægget nu kan bruges af ganske fredelige mennesker.

Afsnitskommando lidt syd for vandtårnet. Kameraet har indfanget den tågede stemning her til morgen. Her kunne de øverstkommanderende under interimistiske forhold udklække planer. I sikkerhed for fjendtlig beskydning (i dag i sikkerhed for den infernalske larm fra Motorring 3). Fugtigt og om vinteren koldt må det have været. I dag er betonen er våd, vandet driver ned ad væggene.

Regnen er små småt ved at holde op, men vejen ligger stadig våd. Her ved batteritogsmagasinet. Det er rekonstrueret efter originale tegninger. Toget var et mobilt batteri der kunne forstærke forsvaret hvor det nu måtte være nødvendigt.

En af de mange kaponierer (dobbelte og enkelte), hvis formål var at beskyde fjender det var lykkedes at komme over voldgraven. Dette syn er hvad der ville møde en fjendtlig soldat, når han steg i land på den anden side af volden. Fra skudhullet midt i billedet ville forsvarerne kunne bestryge området. Nedgangen er skjult umiddelbart for enden af trappen til venstre. Derudover var der også maskingeværstillinger som skulle beskytte kaponiererne. Den ligger oppe, til venstre og uden for billedet. Soldaten ville altså være kommet i krydsild. Jo, der var tænkt på alt.

Ruten

Afstanden mellem de to voldpunkter er ca. 5 km. Frem og tilbage er dobbelt så langt. Det lyder måske ikke af så meget, men  på regnvejrsdage kan stierne på volden være en udsøgt prøvelse. Rigtig godt hvis man er til andet end lige ud ad landevejen!