Gladsaxe og Bagsværd Forter

En gang om året på Københavns Befæstningsdag - i år i dag - er Vestvoldens og Nordfrontens forter åbne. To af dem ligger i Gladsaxe

 

Forbindingspladsen anno 1914 bagved Gladsaxe Fort. I dag befolket med ambulancefolk og sygeplejersker fra 11. Bataillon. Røgen bag teltene stammer fra bandager som er ved at blive kogt og hængt til tørre. Men ellers er det Hjemmeværnet der præger.

Jeg har før besøgt både Gladsaxe Fort og Bagsværd Fort, endda op til flere gange. I dag var de åbne så man kan komme inden i og se hvad der gemmer sig bag de tykke betonmure. I dag ligger forterne akavet i fredelige villakvarterer, og Motorring 3 kører forbi. Men da de blev opført for over 100 år siden da 1. verdenskrig brød ud, var her marker. Samt et par små landsbyer som Gladsaxe og Bagsværd. Man forestillede sig at fjenden ville ankomme til fods eller til hest, fx fra hvor Herlev Hospital ligger i dag, marchere ned ad bakken gennem Herlevhuse over Kagsåen (der dengang var en del mere vandfyldt end i dag) og fortsætte op ad bakken, gennem Kagsåkollegiet. Herefter ville de måske ikke engang bemærke en underlig bakke på toppen af bakken.

Ved mistanke om et fjendtligt angreb kunne en af de 100 forsvarere af Bagsværd Fort blive hejst op i denne lille elevator, løfte sig ½ meter over bakketoppen og herfra i klart vejr observere alt hvad der rørte sig i mange kilometers afstand. Herefter kunne kanoner på samme vis blive hævet op og beskyde fremtrængende soldater. Se mekanikken nederst i indslaget.

Kun en årvågen fjendtlig spejder ville få et kort glimt af en udkig der stak hovedet op for at orientere sig, eller endnu værre for fjenden: En kanon som beskød dem. Nu afslører gadenavne vest for Gladsaxe Fort om fortets nærhed: Bag Fortet, Lavetten, Patronvej og Fortvej. Men man kan slet ikke se fortet for Motorring 3.

Det kan meget vel tænkes at en eventuel angriber ville gå nord om Fedt- og Smørmosen og nærme sig København over markerne under Vibevænget. Fredelig ser det ud nu, og fredeligt har det også set ud dengang. Men i baggrunden, ved træerne, har fjenden kunnet observere en lille bakke, måske et kort øjeblik set en udkik stikke hovedet op ad bakken. Eller pludselig set en kanon skyde op af bakkens top og åbne ild. Bagsværd Fort!

Et bedre billede af ideen med fortet får man ved at nærme sig Bagsværd Fort ad Vibevænget. Her bemærker man den jævne stigning i terrænnet. Forterne var fremskudte fæstninger. Bag ved lå batterier, og den danske hær lå så klar bag ved til at storme frem når forterne havde skabt ødelæggelse og kaos i fjendens rækker.

Der er ikke mange sårede at behandle i dag, men personalet arbejder fortrøstningsfuldt på at forberede sig på et eventuelt blodbad. Der koges bandager og til venstre hænger de til tørre. Der udskænkes dog også kaffe til de mange besøgende. Alt imens Hærhjemmeværnets Tambourkorps trutter løs.

Gladsaxe Fort

Fortet blev aldrig indtaget af fjenden, men det er tydeligt at det i dag er indtaget af Hjemmeværnet. Ud over Forbindingspladsen er det nu mest grej fra 2. verdenskrig der dominerer fortet. Det fremgår også af messingsuppen. Godt nok spiller man Fanemarchen fra 1808 (i folkemunde Her kommer Jens med Fanen), men ellers er det mere sådan lidt Soldaterkammerater-lystige melodier som Liva Weels "Kammerat vær en mand" og Four Jacks "Åh Maria, jeg vil hjem til dig".

Militærmusik var vigtig dengang forterne blev bygget, ifølge folderen "Da Gladsaxe var befæstningskommune". Så meget Rigsdagen i 1911 måtte trække en beslutning fra 1909 om afskedige alle fra de 10 regimentsmusikkorps (hver på 20 mand) tilbage.

Det indvendige af fortet er blevet betydeligt ændret og tilpasset moderne forhold. Jeg snupper i forbifarten en folder fra Hjemmeværnet om forskellige formationer. Men bliver enig med mig selv om at det må jeg nok overlade til værnets medlemmer om at gå i dybden med.

Tørgraven på fjendesiden af Bagsværd Fort. Tjørn og brombær skulle besværliggøre fjendens passage. Bagest kaponieret som skulle beskyde de fjender det var lykkes at komme frem til fortet. På betonmuren stormgitteret, som er det eneste der er tilbage. På de andre forter mangler det. 1½ meter er blevet malet og restaureret. Men ellers ser det ikke ud til at der er sket noget med betonen siden sidst jeg var her. Til gengæld er beplantningen blevet ryddet, så man nu meget bedre kan se fortet.

Bagsværd Fort

Mens Bagsværd Fort stadig er slemt medtaget hvad angår afskalning af beton, så fremstår det indvendige af fortet mere autentisk end Gladsaxe Fort. Det skyldes måske at Det Danske Filminstitut indtil for nyligt brugte rummene til opbevaring af såvel "Brandfri" som "Brandfarlig Film", som der står på de mange døre. Bort set fra administrationsfløjen med spolerum, laboratorium og kontor. Her har man også bevaret en original hånddrevet elevator - den udkig jeg omtalte i begyndelsen af artiklen.

Kun lidt mere tiltrækkende end at være i en ubåd. Men sikkert et bedre sted at være i krigstid. Mandskabs- og ammunitionsrummene ligger på begge sider af denne gang. Og bærer stadig præg af at have huset Danmarks filmarv indtil for ganske nyligt. Men omvendt har det også betydet at fortets indre stadig har bevaret den krigs-alvorlige dysterhed nogenlunde intakt. Fugtigt, dyster akustik. Ingen vinduer. Mørke gange.

Fortets hovedattraktion er nok stormgitteret fordi det er det eneste der er bevaret. Området omkring fortet er ved at blive afskovet så fortets omgivelser står mere klart. Guiden fortalte også at institutionen bag fortet fraflytter så dette areal mere kommer til at ligne hvad det var en gang. I forhold til mit tidligere besøg ses tørgraven og volden meget tydeligere.

Elevatormekanik. Se elevatorstolen øverst i indslaget. Vægtstangen med vægtlodderne kan presses i bund og låses med en simpel mekanisme. En udkiksmand eller en kanon kan hejses op, alt efter formålet.

Alt i alt en fin lille tur. På Gladsaxe Fort et indtryk af verdenskrigenes uden for fortet. På Bagsværd Fort et indtryk af før-1. verdenskrigsbunkere indvendig i Fortet. Hvis læseren får lyst til næste år at se forterne indeni, synes jeg Bagsværd Fort vinder på autenciteten. Selv om man skal til Mosede Fort for at se et flot restaureret fort. Men generelt er der oplevelser overalt langs Vestfronten, Nordfronten og Tune-stillingen. Det kan ikke ses på en dag. Dertil er anlæggene alt for store og alt for spredte.

Ruten

Kagsåen. Angreb på Gladsaxe Fort over Kagsåkollegiet. Herefter ad Klausdalsbrovej og Vibevænget til Bagsværd Fort. Indtaget under anførelse af Gladsaxe Lokalhistoriske Forening. Retræte via Gladsaxe Trafikplads. I alt ca. 12 km.

Københavns Befæstningdag

Annonce: Om en uge, søndag den 28. september er det Københavns Befæstningsdag. Jeg kvitterer med at skridte fronten af fra voldpunkt  20 til 12 og tilbage igen!

Regndisen hænger over voldgraven. Man aner overfaldsristen ned til Harrestrup Å og broen ved Kagsmosen helt i baggrunden. Voldgraven er ekstra bred her, og volden selv putter sig bag Kagsmosens dynd. Idyllisk ser det ud med de store træer - men de var der ikke for 100 år siden!

Garderhøjfortet tyvstarter den 21. september, men ellers er der i den anledning en række arrangementer langs Vestvolden, i forterne mm. Generelt er der åbent 10/11-16. Og folk kan blive vist rundt på forterne, endog komme ind i dem. Der er også arrangeret cykeltur til Nordre Oversvømmelse.

Sikkerhedsdæmningen "Den Røde Bro" skulle muliggøre en oversvømmelse af Kagsmosen. Tæt på et af de få steder der kom i kamp. Ikke i 1. verdenskrig, men i 2. verdenskrig. Tyskerne havde opført en støjsender her, så modstandsbevægelsen ikke kunne høre de kodede meddelelser fra BBC. Kort før jul 1944 lykkedes det imidlertid sabotører at sprænge den i luften, så man igen støjfrit kunne høre de vigtige beskeder.

De fleste håber vel på godt vejr, solskin og let vind. For Fronten anno 2014 er et rekreativt område, som det kan være vanskeligt at forbinde med krig, skyttegravsfødder, granatchok, millioner af døde. Men for 100 år siden ved 1. verdenskrigs udbrud var det i bogstaveligste forstand blodig alvor, og absolut intet rekreativt ved området. Her var op imod 50.000 danske jenser sat til at bevogte København i en stilling som allerede var så forældet, at man i al hast opførte Tune-stillingen.

Dynamorum som fremstillede elektricitet til mobile projektører. Først med dampmaskine, senere med benzinmotorer. Det lille rum forrest var et brændstofrum. Mellem Jyllingevej og Ejbybunkeren er man begyndt at fjerne underbeplantningen. Hvis man kan abstrahere fra træerne, synes jeg at den mørke vold kan genfremkalde noget af den dystre stemning. Den man kender så godt fra sorthvide fotoer fra skyttegrave i 1. verdenskrig.

Der er skrevet rigeligt om alt dette. Der er bøger, hjemmesider mm. Vandringsløse Tidende har også bidraget med mere end 20 ture, og besøgt Gladsaxe Fort, Bagsværd Fort og Mosede Fort. Dette og meget mere vil man sikkert på Befæstningsdagen kunne få gentaget. Vandringsløse Tidende vil gerne reklamere for denne dag med en march, men med en undertone af tristesse, og regnvejret her til morgen burde vel kunne skabe den stemning.

Det er gitre som disse som har lagt ryg til symbolet på Vestvolden. De skulle spærre vejen for fjendtlige soldater ikke bare over broer som disse (ved Ejbybunkeren), men også dæmningerne (batardeauerne) som forhindrede at vandet i graven bare løb ud i Øresund.

Jeg ved ikke hvor drikkevisen "Her i lejren" stammer fra. Kan kun huske Buster Larsen sang den i Giro 413. Men sikkert ikke om denne lejr, Ejby-lejren midt i billedet. Her var plads til 300 soldater. Barakkerne er for længst væk, tilbage er kun betonfundamenter og gulve. De blev dog ikke smidt på lossepladsen, men genbrugt til først husvilde, senere til pigespejderne og Geodætisk Institut.

Fra Ejbybunkeren og ned til Roskildevej er der gjort en masse for at få volden til at fremstå som den engang var beregnet til. Men græsarealerne, den idylliske alle med træer, de fredelige får, fugle- og dyrelivet, træerne - alt sammen er med til at mildne området. Og måske er det godt det samme: Vestvolden kan minde os på ufredelige tider. Krigen 1864 som baggrund. 1. Verdenskrig hvor det var lige ved at blive alvor med slagmarker i Danmark. Men også om moderne tiders økonomiske vækst og storbyens vækst. Så anlægget nu kan bruges af ganske fredelige mennesker.

Afsnitskommando lidt syd for vandtårnet. Kameraet har indfanget den tågede stemning her til morgen. Her kunne de øverstkommanderende under interimistiske forhold udklække planer. I sikkerhed for fjendtlig beskydning (i dag i sikkerhed for den infernalske larm fra Motorring 3). Fugtigt og om vinteren koldt må det have været. I dag er betonen er våd, vandet driver ned ad væggene.

Regnen er små småt ved at holde op, men vejen ligger stadig våd. Her ved batteritogsmagasinet. Det er rekonstrueret efter originale tegninger. Toget var et mobilt batteri der kunne forstærke forsvaret hvor det nu måtte være nødvendigt.

En af de mange kaponierer (dobbelte og enkelte), hvis formål var at beskyde fjender det var lykkedes at komme over voldgraven. Dette syn er hvad der ville møde en fjendtlig soldat, når han steg i land på den anden side af volden. Fra skudhullet midt i billedet ville forsvarerne kunne bestryge området. Nedgangen er skjult umiddelbart for enden af trappen til venstre. Derudover var der også maskingeværstillinger som skulle beskytte kaponiererne. Den ligger oppe, til venstre og uden for billedet. Soldaten ville altså være kommet i krydsild. Jo, der var tænkt på alt.

Ruten

Afstanden mellem de to voldpunkter er ca. 5 km. Frem og tilbage er dobbelt så langt. Det lyder måske ikke af så meget, men  på regnvejrsdage kan stierne på volden være en udsøgt prøvelse. Rigtig godt hvis man er til andet end lige ud ad landevejen!

Ganløse Mørke: Ude på overdrevet

"Gamle Danmark skal bestå så længe bøgen spejler sin top i bølgen blå", synger vi. Så "Gamle Danmark" er altså bukket under? Eller eksisterede det kun i virkelighedsfjerne digteres hoveder. Vandringsløse Tidende er på sagen!

Oehlenschläger skrev om "Gamle Danmark" i 1819. Nu er sangen kendt af enhver fodboldfan. Dengang florerede romantiske forestillinger om den danske land blandt kunstnerne, men virkeligheden så helt anderledes ud dengang. Det gør den såmænd også i dag. Hvis man fx står af på Værløse Station og begiver sig mod Ganløse Ore, kan man passende tage turen gennem det topmoderne og lidt ældre boligbyggeri. Midt i, for enden af Nøddehaven, ligger en 100 år gammel gård, Højgård (1914). Den ligger helt ude af sin oprindelige kontekst og er nu omdannet til boligbyggeri. Ved begge indgange til Værløse Golfklub ligger ligeledes to gårde, Lundsgård, der nu er boliger, og Christianshøj, der huser golfklubben. Men udsigten især fra Lundsgård viser et kuperet terræn, og her kan man passende forsøge at negligere de mange golfere og drømme sig tilbage til bondelandets Danmark.

Bøllemosen udgør en stor del af Ganløse Mørke. Men den er ret utilgængelig, privat område. Man kan ikke se meget fra Undinevej. Bedste bud er at gå ned ad Egemosevej. Her er også en offentlig bænk ved dette vandhul. Vejen fortsætter i en sti der fører forbi Rastad.

Overdrev

Følger man Orehøjvej langs sydsiden af Ganløse Ore, oplever man et storslået landskab: Nord for stejler skrænter op til skoven, syd for det noget som engang var et overdrev (af ore, stenet, øde land og drev, græsgang). Således kaldte sjællandske bønder det åbne, udyrkede land. Det havde de selv skabt siden middelalderen ved at fælde skove. Skovhugsten betød dog ikke en yderligere udvidelse af landbrugsarealerne. Områderne mellem skovene og de dyrkede områder blev til overdrev som var fælleseje. Her indvandrede en række dyre- og plantearter. I slutningen af 1700-tallet betød landboreformerne at gårde flyttede ud på overdrevet  og begyndte at opdyrke det. Således startede vore tiders landskaber med skarpe skel mellem skov, marker og eng. Som med så meget der er ved at gå under, gik der kunstnerisk guldalder (Oehlenschläger) i de forsvindende overdrev, se fx Skovgaard-museet:

--- Fredskovsordningen af 1805 fastlagde det areal, der skulle være bevokset af skov. Fra Regeringens side gjorde man også noget for at få tilplantet skovområder til erstatning for de skove, der var blevet ødelagt gennem århundreder, hvor bøndernes dyr var blevet sendt i skoven om efteråret. Dyrene spiste de små nye træplanter og rodede
grundigt i jorden, mens bønderne huggede træ til brændsel og husbygning uden at genplante nye træer. Dette forsøgte man nu at råde bod på, og der blev plantet skov overalt i Danmark. ...  I løbet af første halvdel af 1800-tallet opstod ganske langsomt det danske landskab, som Guldalderens malere malede og digtere digtede om. 

Udsigt fra Broskov Bakke mod øst. Ganløse Mørkes sydlige del ligger til venstre i billedet. Området er meget kuperet og naturskønt.

Industrialiseringen af landbruget i 1950'erne gjorde yderligere indhug i overdrevene: Kunstgødning, sommerhuse, juletræer og grusgrave. Så meget at de blev fredet i 1992. Fra at have været et dominerende indslag i Danmark, udgør de i dag under 1% af Danmark. Biologer med et mindre romantisk forhold til overdrev definerer dem prosaisk som et område med veldrænet bund, brugt til græsning og en bevoksning af græs og urter. En slags "tør eng". Med et utal af arter som ikke findes andre steder. I dag har Naturstyrelsen oven i købet udarbejdet en vejledning til private som har overdrev. For overdrevene kan ikke overleve uden hælp: Hvis man lader områderne være, gror de til med højt krat og træer. Hvis man sætter får og køer til at afgræsse dem, risikerer man at de æder eller tramper på de sjældne planter man gerne ville bevare.

Dette er ikke fra Ganløse Mørke, men landbrugområdet mellem Ganløse Eged og Ganløse, som lige anes til venstre i horisonten. Tværs gennem billedet løber den tunneldal som blev fredet 2008. Formentlig hører dette område til landsbyens oprindelige markområde.

Ganløse Mørke

Et af de overdrev, som ikke overlevede, er det kuperede terræn Ganløse Mørke. Før 1780 landsbyen Ganløses overdrev, Ganløse Oredrev som der står på gamle kort. Før det kunne opdyrkes, måtte sted, krat mm. fjernes. Om det hedder det fx i  Laumann Jørgensen, E. Nordsjællands skove gennem 200 år (1964) om Ganløse Ore:

I den sydøstlige del af skoven, der på de nuværende skovkort endnu betegnes "Langens Plantage" skete hugst og foryngelse ... 1764-72. Af den oprindelige plantning er der kun enkelte sikre træer tilbage: to fyrretræer .... fire store ege ... og den store ær sydvest for Himmerdalsrenden"...

Efter udskiftningen 1780-1795 blev 4 gårde flyttet til Ganløse Mørke. Tre blev opkaldt efter samtidens kendte byer (Napoleon): Undinegård (Udine, 1796, nu kendt for fodboldholdet Udinese), Basel (nu Egelund, 1798) og Rastatt (nu Rastad). Ingen fungerer i dag som landbrug. Undinegård er blevet campingplads, Egelund ligner nærmest en lille herregård og Rastatt er blevet fredet. Til gengæld trives landbruget fra andre gårde i området. Udover heste er der på Undinevej også noget så usædvanligt som et forlag, Katinka Maya, som udgiver skønlitterære ungdomsbøger henad det teosofiske New Age.

Egelund eller oprindelig Basel er i dag et stutteri. Formentlig er stuehuset noget nyere end det oprindelige fra udflytningen.

"Mørket" udviklede sig indtil omkring år 1900 til et helt lille samfund med egen skole, Nyvang Skole (1901-1952), ca. 7 km nordøst for Ganløse By. Her gik ca. 30 elever fra Ganløse Mørke og Ganløse Ore. Skolen havde to klasser: 7-10 år og 10-14 år. I dag er adressen Skovvangs Allé 1, Ganløse. En af beboerne kender vi: Peter Svendsen (1881-1973). Han boede på Farumvej tæt på Nyvang Skole og indspillede så sent som 1969 en håndfuld gamle skillingsviser fra egnen. En af dem (om fruen fra Køge) kan man endog høre - jeg forestiller mig at Peter Svendsen må have været datidens svar på senere tiders radio.

Undinegård ligger kun 100 m øst for Egelund. Facaden ser ud til at være en ny af mursten. Gården er nu camping, og man kan se campinghytterne fra vejen. I dag er den lukket. Campingpladsen ligger ned til Bastrup Sø, og i følge Vagn Engsig var der allerede i 1940'erne en offentlig badeplads her. et par hundrede meter fra ejendommen Rosenborg hvor der var et traktørsted..

Men allerede før 2. verdenskrig begyndte landbruget at skrante. Til gengæld kom området i søgelyset for midt-1900-tallets fritidsbeskæftigelser: De Gule Spejdere  (Det Danske Spejderkorps 1910-1973) begyndte at husere i Egemosen, fx Store Bededag 1936. Og Egemosevej nr. 9 huser stadig spejdercenter Egemosen. Dette må vel siges at være forsat indtil i dag, hvor der er hestecentre overalt, fx på Egemosegård..

Nord for Bøllemosen ligger et stort hestecenter, Egemosegård. På de marker som datidens bønder møjsommeligt opdyrkede, fjernede sten og bevoksning for at kunne pløje, så og høste, græsser der nu heste. Og før overdrevet kom til, var der vel egeskov.

En af de som oplevede området i 1940'erne er Vagn Engsig. Han fortæller i en dobbeltartikel fra Foreningen Naturparkens Venner (2001-2 og 2001-3) at han købte mælk og æg på Rastad, og lånte telefonen:

Ganløse, Uggeløse og Lynge sogne var dengang rene landbrugsområder, gårde med heste og køer på markerne, hele egnen ganske uberørt af storbyens nærhed. For Egemosen var Rastad det nærmeste sted, her kunne mælk og æg købes og telefonen benyttes. I storstuen hang telefonapparatet med håndsving på væggen, og ventetiden, medens Ganløse central fik forbindelsen igennem, gav gerne lejlighed til en hyggelig snak med manden eller konen på gården. Bagefter blev samtalen betalt med den pris, som centralen opgav. 

Vest for ruinen lå Uggeløse sogns fattighus – det mest afsides sted i sognet – , med to primitive og slet vedligeholdte lejligheder. Vejen langs søens nordvestbred blev anlagt i 1940erne som beskæftigelsesarbejde, dvs. med spade, skovl og håndtrukne tipvogne.

Rastads jorde var indtil 1937 åbent landbrugsland, men så tilplantet med læhegn og frugttræer, indtil 1973. I dag er gården omgærdet af udyrkede græsflader og tilgroede frugtplantager. Gården er svær at komme i nærheden af, men den skulle være en firelænget, stråtækt udflyttergård opført 1793-1795 i sidebåndskonstruktion med udvendige sidebånd. Eksteriøret er velbevaret og typisk for de nordsjællandske 1700-1800-tals gårde. Oprindeligt hvidkalket, siden 1947 rødkalket.

Orehøjvej slynger sig neden for Ganløse Ore, som tårner sig op ad skrænten til venstre i billedet. Ca. midt inde er der noget bebyggelse ved Orehøj Gård, som formentlig er ældre. Engang blev her opført boliger til landarbejderne. Nu er der fritidshuse og boliger.

Det er umuligt at få et samlet overblik over Ganløse Mørke. Men fra Broskov Bakke (Brusskov Bakke) har man et ganske godt udsyn over en del af det meget kuperede terræn. Og omend vegetationen er ændret dramatisk, kan man udmærket dvæle lidt og forsøge at lade tidsmaskinen rulle: Fra de urgamle egeskove der blev fældet gennem middelalderen, de senere lidt uhyggelige og øde overdrev, der så blev opdyrket, og nu er begyndt at vokse til igen.

Her et kig ud over bebyggelsen ved Orehøjvej fra skoven. Man kan måske fornemme den brattte stigning, og fotoet er ikke engang taget fra det højeste sted. Det var i dette område, Vagn Engsig købte et landarbejderhus.

Syd for Ganløse Ore ligger et af området mest naturskønne områder. Nord for skydeområdet. ved Orehøj, Ganløse Ores sydlige skovbryn, var der husmandssteder og huse for arbejdere i skoven, grusgrave og landbruget. Nu er der feriehuse. Øst for Orehøj Gård er et utroligt smukt område med en masse flotte udsigter. Man kan vælge at følge stengærdet oppe i skoven - det ligger dramatisk højere end vejen. Om området skriver Vagn Engsig:

Bebyggelsen ved vejen langs Ganløse Ores sydlige skovbryn var dengang husmandssteder og huse, hvis beboere havde arbejde i skoven, ved grusgrave og i landbruget. Nu er alle ejendommene eftertragtede feriehuse eller benyttes af folk med byerhverv, stadig med en smuk udsigt over Oremosen til det nærliggende Kirke Værløse, men sognegrænsen langs Bundså knytter dem til Ganløse sogn. Indtil den “nye” skole i Ganløse blev opført i 30′erne skulle børnene fra dette hjørne af sognet til skolen i SV-hjørnet af Nyvang, og sommer og vinter gik deres 2 km skolevej altså gennem Ganløse Ore.

Endnu et kik fra Ganløse Ore mod syd. Solen står lavt denne efterårsdag, men der er omkring 20 grader og t-shirtvejr.

Jeg nåede ikke så langt som til Bastrup Sø. Men søen hører med til området. Vejen langs nordvestsiden anlagt 1940'erne som beskæftigelsesprojekt. Rosenborg (ejendom) ved vestenden traktørsted. Om det fortæller Vagn Engsig:

Bredderne omkring Bastrup Sø blev brugt til græsning for ungkreaturer og var ganske åbne, lidt vest for ruinen havde en motorcykelklub en lejrplads og på sydbredden havde spejdertroppe opført et par hytter på lejede grunde. Neden for Undinegård fandtes en offentlig badeplads, hvor Slagslunde-Ganløse Kommune på et stykke jord havde kørt grus på søbredden og opført to skjul af pandeplader, så mænd og kvinder kunne klæde om uden at se hinanden! Det var lidt af en manddomsprøve at være så god en svømmer, at man kunne tage turen tværs over søen og helst også tilbage igen. Ikke kun mennesker badede her, dengang fandtes ingen traktorer, og på varme dage blev stedet også brugt til vanding og afkøling af de nærliggende gårdes heste. 

...gården Rosenlund, der i trediverne var landskendt som ejet af teaterdirektøren Gerda Christophersen, der i vintersæsonen rejste over hele landet med et velanskrevet turnéteater, og sommeren igennem kom her kendte scenekunstnere for at indstudere vinterens forestillinger. Krogenlund, den lille samling huse i Kedelsødalen, rummede både købmand og et pensionat, hvor folk fra København modtoges på landophold. Klokkekilde Bakker og området mellem Ganløse Eged og Slagslunde Skov var et åbent landskab, 

Skydebanerne

I 1909 i tilknytning til Værløselejren (Flyvestation Værløse) blev der skudt på banerne i retning mod Ganløse Ore. Så blev dele af skoven lukket. For at undgå det, ønskede forsvaret i 1971 at bygge højere sidevolde og bagvold. Det udviklede sig til en mindre skandale. En farlig cocktail af skødesløse embedsmænd og politikere, afgivne tilladelser uden hjemmel mm., manglende tilladelser, nye regler, klager. Den 15 meter høje betonmur blev revet ned igen, banen nedlagt, og millioner af kroner smidt ud af vinduet. Skovstyrelsen ejer arealet nu og der er offentlig adgang. En kløvet sten ved Almagerbakke, med et indhugget splitflag (Dannebrog) og teksten V L 1909 er rejst af en tidligere ejer af Skydebanegården til evigt minde.

Der er langt til Vagn Engsigs Danmark - der dog kun ligger lidt mere end 50 år tilbage. Der er endnu længere til 1800-tallets opdyrkning af overdrevet Ganløse Mørke. For slet ikke at snakke om digternes fantasiverden.

Ruten

Værløse Station. Golfbanen. Orehøjvej. Ganløse Ore (øst for Orehøjgård er Orehøjvej spærret, men gå op i skoven og følg stengærdene). Undinevej. Ganløse. Søsum. Veksø Station. Ruten med afstikkere (og faren vild til slut) løb op i et pænt stykke over 20 km.