Havdrup Kildeplads - Solrød - Jersie

Vejen til Havdrup Kildeplads under Thorsbro Vandværk fører gennem Solrød, Kirke Skensved og Jersie landsbyer

 

Denne udsigt illustrerer hvilke interesser der er i spil: Midt i billedet vand til københavnerne, umiddelbart bag den er en maskine i gang med at høste (bemærk den nærmest knivskarpe overgang fra kildeplads til mark) og til højre skimtes et træ langs Solrød Bæk. På Havdrup Kildeplads er man ikke i tvivl om at naturen absolut kommer i anden, hvis ikke tredje række.

Havdrup kildeplads hørte 1950-2005 under Vandværket ved Lejre. Derefter blev råvandet transporteret til Vandværket ved Thorsbro. Med sine 6 ha stor er det den næststørste af kildepladserne under Værket ved Thorsbro. Renoveret i 2001 med nye boringer og ny samleledning. Den er ca. 2 km lang og følger Skelbækken og Solrød Bæk med højtvoksende eller slået eng. (Thorsbro eksisterende forhold. Naturstyrelsen).

 Kildepladsen har sin egen pumpestation fra 1951. En af de større af slagsen.

Kildepladsen ligger skarpt afgrænset til områder med intensivt landbrug. Markerne grænser tæt op ad Solrød Bæk, som efter en lang tørkeperiode nærmest er helt tørlagt. Jeg når på denne tur ikke afstikkere til Snoldelev Mose og Gl. Havdrup Mose. Sidstnævnte skulle være en god fuglelokalitet med ynglende rørhøg, engfugle og svømmeænder. Vandstanden i mosen er lav om sommeren og bør ikke falde yderligere, hvis mosen skal beholde sin værdi for fuglelivet. 

Solrød Bæk. Et af de få steder hvor den er synlig, og hvor der stadig rinder vand. Man kan måske ane at markerne nærmest er ved at gro ned i bækken. Her er ikke noget med zoner og meterafstande til vandløb.

Man kan med lidt stædighed godt kæmpe sig vej de ca. 500 meter fra kildepladsens østende til Flaskeengen. En naturbeskyttet eng. Jeg får øje på en mark med heste, omgivet af elektrisk hegn. Men det er nu ikke noget jeg umiddelbart ligefrem varmt vil anbefale andre vandrere.

Dette er en meget typisk udsigt. Her ved Toftegårdsvej. 3 km udmærket vandrevej, stille og meget lidt trafikeret. Man hører ikke lyde fra civilisationen. I det hele taget hører man ingenting. Ingen fugle, ingen dyr. Ingen dufte. Kun stubmarker og en enkelt flues summen hist og pist i et af de levende hegn mellem markerne. Til nød en forvildet due.

Turen giver i det hele taget et godt indtryk af hvad intensivt dansk landbrug går ud på. Måske burde jeg have ventet til den 7. september og gået med på den 9 km guidede vandretur til Solrød og Jersie landsbyer. Men da mit mål mere var Havdrup Kildeplads, nøjedes jeg med at  læse om Landsbyernes historie. Solrød Lokalhistoriske Forening. Og den tankevækkende gennemgang af sognerådene og Fattigkommisionen siden år 1800.

 Så vidt jeg kan skønne er dette de gamle landarbejderboliger på Bygaden i Solrød.

Solrød

Solrød landsby (med ca. 480 indbyggere) er en anelse mere spændende for vandrere end Jersie og Kirke Skensved. Dermed ikke være sagt, som antydet nedenfor, at det gælder det samme hvis man er beboer de to steder. Solrød Bæk løber gennem byen og der er nogle ret enestående landarbejderboliger på Bygaden. Men modsat i Jersie synes forsamlingshuset ikke at været noget samlingspunkt. Måske rejser man til Jersie for at se Sussie og Leo i stedet for?

Solrød, Jersie og Kirke Skensved (og sikkert flere) ligner hinanden derved at da urbaniseringen for alvor satte i gang i midten af forrige århundrede, blev de bogstavelig talt kørt ind på et sidespor, dels af s-banen (nu linjerne A og E til Køge) som løber langs kysten, dels af Køge Bugt Motorvejen. Kun Havdrup (med 4.000 indbyggere) synes at have overlevet som en decideret by med forretninger og egen infrastruktur.

Af et byrådsreferat fra 10. april 2014 er der en orientering om den socioøkonomisk virksomhed, "Byens kager og søde sager". Med egen Facebook-side. Det er en brobygning for "psykisk sårbare personer (f.eks. borgere med angst, depression eller ADHD), borgere med manglende basale sociale og praktiske kompetencer, med kriminel historik, med lettere misbrug og borgere med fysiske skånebehov." For mig ser det nu mere ud som om den er lukket.

Jersie

Jersie Landsby kan man læse om forskellige steder. Københavns Magistrat og et par københavnske borgmestre ejede allerede for flere hundrede år siden et par af gårdene. Dette at ejerne var langt væk, stimulerede bøndernes selvværd. I Jersie gik udviklingen efter landboreformerne meget langsomt. Folk var ikke meget for at ændre på tingene og de havde ry for at være gammeldags og stivsindede. Engang var her præstegård, skole, mølle, brugsforening og forsamlingshus.

Et par ældre huse i Jersie. Byen er ellers lidt som enhver anden landsby med ca 500 indbyggere. Intet forretningsliv. Og nydelige, men også for vandrere lidt anonyme bebyggelser.

Skolen blev nybygget og flyttet ud af byen i 1916. Men der er stadig gang i forsamlingshuset efter mere end 100 år. Her afholdes bl.a. koncerter, Sussie og Leo (19. september), Tørfisk, Sir John & the Hits (på trods af navnet fra Stevns), og så er der banko hver onsdag aften. Landsbylauget er aktivt og afholder den 23. august den årlige sommerfest med børneaktiviteter som hoppeborg, kagekonkurrence, kaffe og kagebord, og stor buffet.

Ifølge Dagbladet Køge, 24. juli 2014 har Jersie en "konge", nemlig fhv. snedker og tømrermester Poul Mathiesen, med (bygge)kongetitlen Poul d. 7. Siden 1995 bygmester i Kjøge Mini-By af bindingsværket til husene. Der var allerede seks andre Poul'er blandt de frivillige. Cirka. 400 mini-huse er det blevet til.

Der findes en ganske interessant hjemmeside om Niels Jørgensen. Han var en af bønderne i Jersie hvis karriere tilsyneladende dels er en hel odyssé i datidens politiske partier, Venstre og Højre, dels historien om landbrugets modernisering i 1800-tallet. Jeg synes hans cv taler lidt for sig selv om dette område. I hvert fald hvis man lader tankerne flyde frit:

• 1827 Født. Som yngste søn.
• 1855 Overtager forældrenes gård ved at købe den til selveje af Giesegård Gods.
• Afvandingsprojekt for Jersie Mose. Hjemmesiden kalder den "unyttig", hvilket vel hentyder til i landbrugsmæssig sammenhæng. 
• Engagerer sig politisk i "Bondevennerne". En alliance i 1840'erne og 1850'erne mellem medlemmer af de liberale og bonde- og husmandsbevægelsen for bedre forhold for landboernes forhold. Efter Grundlovens vedtagelse gik det hurtigt ned ad bakke. Nogle tilsluttede sig i 1870'erne Venstre.
• Bestyrelsesmedlem i Bondestandens Sparekasse og kontorbestyrer i Roskilde.
• 1859-1864 Jersie-Kirke Skensved sogneforstanderskab.
• 1868-1880 Roskilde Amtsråd  for Venstre. Herefter svinger han åbenbart til Højre.
• Landvæsenskommissær, taksator ved jernbanebyggeri, medlem af skattekommisionen mv. 
• Indfører nye regnskabsmetoder. I det hele taget er han ikke bange for at modernisere.
• 1886 Dannebrogsmand. Et tegn på at han nu begunstiges af sine nye venner i Højre. Det absolutte regeringsparti 1865-1901 baseret på et flertal i Landstinget. Bl.a. den berygtede J.B.S. Estrup 1875-1894 kæmpede en indædt strid mod parlamentarismen via fx provisoriske love.
• 1889 Gården brænder. Genopføres som moderne indrettet gård. Indkøber damptærskeværk, "Niels Jørgensen + Co" (-1929).
• Drejer politisk til Højre. Nærmer sig Estrup, og bekæmper bl.a. Venstres Viggo Hørup. Det behøvede man nu ikke være i Højre for at gøre. Hørup var i den periode ret isoleret i sit eget parti, Venstre. Mister mange tillidshverv, men belønnes medaljer og stillinger af Højre.
• 1889 Naurbjerg Mejeri er en af de få topposter han har tilbge.
• 1896 Gården overdrages til svigersøn. Herefter lever han i aftægt på gården.
• 1913 Død.

Nuomstunder er politik naturligvis helt anderledes. Og interesserede i Jersie kommunalpolitik kan eventuelt læse lokalplanforslag fra 2006, Solrød Kommune.

Ruten

Jersie Station. Åsvej. Jersie landsby. Toftegårdsvej. Kirke Skensved. Naurbjergvej. Tykmosevej. Havdrup Kildeplads. Solrød landsby. Solrød Station.

Andre indlæg om Københavns Vandværker

Se indholdsfortegnelsen nederst på det første indlæg i serien.

Nordhavnen

Man behøver ikke en sejlbåd for at komme ud på havet for frisk luft og afkølling. Man kan bare tage til Nordhavnen.

Skudehavnen - et helt atypisk sted i Nordhavnen. Men typisk dansk (?) på den måde at den lå ca. 1 km sydligere, og man nænnede ikke at jævne den med jorden. I stedet flyttede man så hele molevitten. Man har sågar en lille badestrand, hvor der i dag er livlig aktivitet af ældre mandspersoner.

Vandringsløse Tidende har tidligere stampet gennem Nordhavnen, se tidligere indslag fra 26, september 2013. Heri kan man også læse om områdets historie op til den daværende nutid. Men stedet udvikler i rivende hast. I november besøgte Politiken i Byen Nordhavnen til rundvisning på det område som pt er ved at blive indvundet i det nordøstlige hjørne.

Det er meget vanskeligt fra "gulvhøjde" at give indtryk af det enorme område på et foto. Men her ser man fra enden af Oceanvej den østlige del af dæmningen. I horisonten kan man ane at den drejer mod vest. Her løb sejlrenden i sin tid, og havdybden skulle være op til 15 meter.

København +1%

I ovennævnte artikel kan man læse at knap 300 lastbiler dagligt fylder området op. Også med forurenet jord, som man dog bedyrer er indkapslet. Alt i alt drejer det sig om 100 ha, eller 1% som byen på denne måde vokser med. Nordhavnen vokser ud i den gamle sejlrende, hvor der er mellem 5,5 og 13 meter dybt. I følge artiklen er det Danmarks pt største anlægsarbejde. Artiklen indeholder også en lille billedserie så man kan se hvordan der så ud for ca. et år siden.Men det er ikke det eneste der er sket i det sidste år.

Her ses en del af det "gamle" Nordhavnen som allerede er fyldt godt op. Kranerne arbejder også her sent på eftermiddagen. Og lastbiler komme af og til og læsser af.

Man kan ikke komme ind på dette område da det er en byggeplads, og uvedkommende adgang forbudt. Men man kan se ind i det dels fra Oceankaj med de enorme krydstogtskibe, dels ved at følge cykelstien på nordsiden i hvad der vist engang skal være et "grønt område". I dag ligger der to krydstogtskibe, Norwegian Star og Celebrity Eclipse, som har deres egne terminaler, sidstnævnte med flere hundrede meter parkeringspladser reserveret til limousiner.

De to flydende skyskrabere, Celebrity Eclipse og Norwegian Star har deres egne kæmpeterminaler. Der er en livlig turistbustrafik i området, men det virker ikke som om der er mange passagerer med. Til gengæld kan man høre noget inciterende techno-musik, som vist ledsager noget motionstræning.

Foreløbig er området langs den "gamle" nordkyst nogenlunde fyldt op. Men herefter kan man kun ane konturerne af det fremtidige område i form af en enorm dæmning i flere afdelinger. Man kan ikke komme ind på denne dæmning, men der er en arbejdsvej og bulldozere og gravemaskiner kører på den.

Midt i billedet er en lastbil ved at læsse af. Den fylder ikke ret meget i billedet. I forgrunden kan man få et indtryk af hvorfor man skal bruge 18.000.000 tons jord til at opfylde de 100 ha. I baggrunden et andet og meget ældre opfyldningsprodukt, nemlig Middelgrundsfortet.

Århusgade-kvarteret

Ifølge Østerbro Avis skulle Århusgade-kvarteret nu være åbnet, selvom åbningen af Århusgade-kvarteret først officielt sker den 31. august 2014. Og det er først indflytningsklart i 2015. Området var tidligere afspærret som en del af Frihavnen. Toldmæssigt set er Frihavnen "udland". Frihavnen har sin egen specielle historie, både hvad angår international handelspolitik mht at fastholde Københavns og Danmarks konkurrencedygtighed over for fx Tyskland, og også hvad angår ejendomsforhold og andre juridiske spidsfindigheder. Oprindeligt (for lidt over 100 år siden) lå den omkring Langelinje, men er siden gradvist flyttet længere nordpå.

I det tidligere frihavnsområde langs Århusgade ligger adskillige byggerier som ikke bliver revet ned, fx "Den Røde By". Hele det gamle frihavnsområde  mellem Kronløbsbassinet og Nordbassinet er offentligt tilgængeligt fra Århusgade. Men det hele ligner stadig en byggeplads, som det fremgår af dette billede. I baggrunden Portlandsiloerne hvor man har bygget kontorer uden på de gamle siloer.

Siden sidst er også vedtaget noget som FDM glæder sig over: Den nye Nordhavnstunnel. Det er den der har skabt lukningen af s-togsbanen mellem Hellerup og Ryparken indtil midten af august. Ikke overraskende er  politikerne i København uenige. Ikke så meget over for/imod tunnellen. For den er vedtaget. Men om budgettet er overskredet eller ej.

Fra Nordhavnen Station har man et udmærket overblik over den del af Frihavnen omkring Århusgade som nu er blevet offentligt tilgængelig. Ikke for ingenting har man kaldt en del af området "Den Røde By".

Nordhavnen udvikler sig så hurtigt at man ikke har indtryk af at traditioner når at opstå. Selv om nogle måske vil påstå at Skudehavnen er eller var et sådant sted. Men måske er kaffebaren Havnelyst et bedre bud på noget typisk traditionelt Nordhavnsk. Budskabet på skiltet er tydeligt nok: Truckstop Nordhavnen. Chauffør bad. Sådan! Kaffebaren har eksisteret siden 1968. Det er først i 2012 den er startet med særlige tilbud til lastbilchauffører, bl.a. billard i kælderen. Og der holder da også et par.

Ruten

En tur rundt om Nordhavnen er på ca. 10 km. Hvis man ønsker at tage afstikkere, må man altså regne med endnu længere distancer. Min rute omkring 15 km. Støj- og trafikmæssigt kan turen sine steder være en prøvelse, til gengæld oplever man noget som i hvert fald jeg ikke ser andre steder.

Hedehusene - Sengeløse - Veksø

Vandringsløse Tidende har været ude for at se gennem fingre, nemlig de to fingre som går langs Frederikssundsvej og Holbækmotorvejen-Roskildevej

Man lavede andet under 2. verdenskrig end at slå hinanden ihjel. I hvert fald i Danmark. Befolkningen i København voksede, men planlægningen af hvor den skulle bo, hvordan og hvor trak ud. Det fik Dansk Byplanlaboratorium til at foreslå en byudvikling som senere er kendt under navnet Fingerplanen. Kort sagt gik den ud på at København skulle udvikle sig langs "fingre", betjent af kollektiv trafik såsom s-togslinjerne som vi kender dem i dag. Mellem disse skulle der så være plads til gartneri, landbrug og grønne områder.

Navnet slog an og er blevet en del af den danske kulturkanon. Og så sent som i 2007 opererede man stadig med begrebet. (Kortet på hjemmesiden viser nogenlunde hvordan det hele kom til at se ud). Hvordan det ser ud på praksis, finder man kun ud af ved at gå gennem området. Jeg tog turen fra Hedehusene over Sengeløse til Veksø for at få et tværsnit af i hvert fald et af mellemrummene mellem fingrene.

Så meget for gamle gårde ved Kallerup/Hedehusene. Møllehøj huser i dag Kirstens Quilt, nu mere en internetbutik for quilt og patchwork. Forhaven er omdannet til en slags udstilling af græsk kopikunst, dog er der også plads til et ældre landbrugsredskab. Besøgene skal køre gennem to stenløver for at komme ind til butikken. Jo, der er tænkt kreativt her.

Det gamle (og nye) Hedehusene

Kallerupvej fører fra Hedehusene over den øresønderrivende larm fra Holbækmotorvejen til det mest oprindelige Hedehusene, nemlig gårdene omkring Kallerupgade. Det er her de sparsomme rester af hedelandskabets gårde ligger. Men det meste er nu moderniseret til ukendelighed. Det gælder Kallerupgård (fra 1862) og især da Møllehøj. På grænsen mellem land og by finder man noget så usædvanligt som en hundevæddeløbsbane, Kallerupbanen, og det ser ud til at der er løb i morgen, lørdag.

Alting ser lidt ramponeret og rustent ud på Kallerupbanen. Her ved hundenes startbokse. Den er også Danmarks ældste, hvilket vil sige fra 1968. Men banen er fin, og man kan bestille klubtrøjer på banens hjemmeside.

Først ca. 3 km ude af Hedehusene finder man de første spor af "mellemrum", Søgård Frugtplantage hvor en halv snes selvplukkere er i gang vist nok med jordbærplukning. Endnu et eksempel på at man i Hedehusområdet synes at have en anden tilgang til hvad man gør med fx gamle landbrug, modsat gårdene nord for Frederikssundbanen, hvor heste dominerer. Jeg kigger på det fra afstand, og køber i stedet i Dagli Brugsen i Sengeløse en stor bakke fantastisk lækre jordbær til kun 20 kr.

Sengeløse

Midtvejs mellem de to fingre ligger byen Sengeløse med ca. 1.500 indbyggere. Det er en regulær by med selvstændigt liv: Industrikvarter med små håndværksvirksomheder, en stor skole, forretningsliv og andet. At man forsøger at bevare bylivet fremgår af, at man har en månedsavis, Sengeløse Nyt. Heri fremgår det at der også eksisterer et lokalt foreningsliv, kirkeliv, arrangementer til fastelavn, byfest mm.

Sengeløse Skole er en meget stor skole (det er kun en af mange bygninger man kan se her). Den ligger ned mod Spangådal hvor også idrætsanlæggene er. Den er velholdt og tyder på at der er mange børn i området.

Sengeløse Nyt indeholder også enkelte artikler om landsbyens liv og historie gennem tiderne. Avisen (juni 2014) skriver at Morten Korch boede i Sengeløse 1909-1912, hvor han prøvede at drive Hakkemose Teglværk som keramiksted selv om selve lergraven allerede var tømt. Det gik ikke, og så blev han forfatter. Se også Politivennen fra 1. august 1834 om en batalje mellem bønder fra Sengeløse og proprietæren på Frederiksholm. Hakkemose Teglværk var før det Danmarks største og bidrog bl.a. til byudviklingen dengang. På et tidspunkt bl.a. med udenlandsk arbejdskraft og ned til 10-årige børn som arbejdere. I modsætning til Sengeløse er Nybølle og Smørumovre små landsbyer. En (hjerte)skærende kontrast til indtrykket af Sengeløse som en by der trives, er det enorme område af forfaldne gartnerier umiddelbart nord for Nybølle, over for Grønsødalen.

Nord for Nybølle minder et kæmpeområde med gartnerier i stærkt forfald om en måske svunden tid hvor Fingerplanens ideer om gartneribrug florerede. Drivhusene bærer stadig præg af at de engang må have haft en ganske høj kvalitet. Forfald kan være smukt, deprimerende, man savner ord. Vemod, måske.

Det meste af turen på landet går gennem endeløse korn- og rapsmarker. De meget få lunde, moser og enge står som små isolerede øer i de bølgende kornmarker. Går man kilometer efter kilometer langs disse marker går det op for en, hvad det vil sige, at Danmarks natur er blandt Europas mest forurenede, kun overgået af Luxembourg og Holland, bl.a. ifølge en artikel i Ingeniøren:

Lille Danmark er så fyldt med landbrug, industri og biler, at vores følsomme naturområder har svært ved at klare den konstante tilførsel af kvælstof ... I 2010 var grænsen for økosystemernes tolerance for næringsstoffer overskredet på alle naturområder i hele Danmark ... fremskrivninger viser, at i 2020 og 2030 vil 99 procent af det samlede danske areal stadig overskride grænsen ...Over halvdelen af det samlede areal [er så påvirket af næringsstoffer fra luften, at naturens grænse var overskredet], helt præcist 63 procent, og fremskrivninger viser, at den andel kun falder til 54 procent i 2020 og 51 procent i 2030. Blandt de lande, som har markant fremgang i naturtilstanden, er blandt andre Ungarn, Frankrig, Østrig, Sverige, Storbritannien, Slovenien og Bulgarien.

I virkeligheden burde jeg måske have fyldt dette indslag med fotoer som dette. For det er hvad mellemrummet mellem fingrene groft sagt bruges til: Kornmarker og raps. I baggrunden aner man lige lidt af en finger: Veksø som er en station på Frederikssundbanen. De enkelte klatter som har overlevet landbruget, er hovedsagelig lavtliggende moseområder som ikke rigtig kunne bruges til hverken korn eller kvæg.

Det som er særpræget ved markerne er, at de er fuldstændig monokultur. Der er kun en slags afgrøde på disse oceaner af korn. Intet græs, ingen valmue, ingen blåblomst har sneget sig ind. Selv om der kun få centimeter fra marken langs landevejen i grøftekanten er en righoldig flora af græsarter, margueritter, valmuer, vild gulerod, burre, kløver, vejbred, tidsler og talrige andre arter som jeg ikke kender navnene på. Og vi ved allesammen godt hvorfor: De danske landmænd er effektive, de gør hvad de er gode til, og hvad de skal for at overleve: De driver intensivt landbrug med udbredt brug af "ukrudts"midler. Som med tiden siver ud i  vandløb og ned i grundvandet.

Hvor planterne får lov til at vokse (og det gør de på meget sparsomme arealer hist og pist), kommer det til at se sådan ud. Modsat monokulturens ensformighed er her masser af farver. Og tilmed summer det af insektliv, fuglekvidder mm. Modsat kornmarkernes sterile udseende og lyde, som må gøre enhver landmand glad i disse dage.

Morten Korch er død. Filmene over hans bøger lever videre som idylliske fantasiverdener. Fingerplanen kunne tilsyneladende heller ikke forestille sig privatbilismens nærmest totale sejrsgang. I stedet for kort afstand mellem bolig, arbejdspladser og grønne områder, kollektiv trafik, lokale indkøbscentre og s-togsnettet som grundlæggende struktur, fik man lange afstande og hastigt voksende biltrafik. Men området er stadig værd at vandre rundt i! Især på en sommerdag som denne.

Ruten

Hedehusene St. Kallerupvej. Ågesholmvej. Sengeløse. Cathrinebergvej. Frederiksholmsvej. Nybølle. Edelgavevej. Smørum. Vandrestien til Veksø St. Ialt ca. 19 km. Mest på landeveje, en del på grusveje, og ganske korte strækninger på irriterende trafikerede veje.