Kommunalvalg og gravearbejde langs Harrestrup Å

Der er store planer for Harrestrup Ås nedre løb, men der sker også lidt i det øvre fra Kagsmosen og mod Ballerup.

Som tidligere skrevet om på Vandringsløse Tidende, og også i-Ifølge Danmarks Naturfredningsforening diskuterer langs Harrestrup Å at omdanne Harrestrup Å til et

"vandrensende naturområde - en biologisk mangfoldighed, rekreativ og læringsrig spredningskorridor for borgere og fauna". 

Såvidt området Krogebjergparken, Damhusengen, Damhussøen, Vigerslevparken og Kalveboderne. Selve åen skal føres mere tilbage til sit omridelige udseende, bl.a. skal bundfliserne tages op og i stedet belægges med sten og grus. Projektet har været til høring 11. november. Men hvordan ser det ud længere oppe ad åen? Det er jo trods alt her det rene vand gerne skulle komme fra

Harrestrup Å-stien ved Vestforbrænding. Formiddagsdisen er ved at lette til fordel for en skyfri himmel. Luften er dejlig og frisk. Fårene står ikke længere og glor. Alt er efterårsbrunt og nøgent. Til højre flyder øen stille mod Øresund.

Vandhullernes bred ryddes

Der graves mange steder længere "oppe" ad åen. Sømose Å udløber ved Harrestrup Å i et vandhul, og her er der allerede gravet på livet løs: Al beplantning langs bredden er blevet fjernet, og gravemaskinen står der stadig, så vi må vente og se hvad meningen er med det hele. Glostrup Kommune er blevet færdige med at (gen)danne det lille vandhul et par hundrede meter fra pumpestationen ved Smedebæk Bro. Graveriet langs åen i Haveforeningen Kildegården har til gengæld intet med åen at gøre. Det har stået på næsten et år, og er ifølge min frisør blevet meget dyrere end beregnet, så vejene som gravemaskinerne har kørt asfalten af, ikke bliver asfalteret igen, men  må henlægge som grusveje.

Glostrups vandhul tæt på pumpestationen. Træer og krat er blevet fjernet. Stubbene står der endnu. Næste år vil der formentlig være mere moseagtig bevoksning langs kanterne.

Det er en generel tendens at bredderne langs vandhul bliver ryddet. Ved vandhullet ved sammenfletningen af Bymoserende og Harrestrup Å måtte jeg i sommers kæmpe mig gennem et tæt krat for at fotografere nogle åkander. Men nu er krattet væk, og vandhullet synligt. Vandstanden i Svanesøen ved Ballerup var pga. sommerens tørken faldet drastisk og stanken af døde dammuslinger var intens. Nu er vandet tilbage, og bredderne ved samme lejlighed blevet ryddet flere steder.

Ved pumpestationen ved Smedebæk Bro bliver der også gravet. Det er dog ikke umiddelbart til at se hvad det hele skal være godt for. Åen slynger sig fra nederste højre hjørne ud til venstre og så op mod broen der lige anes ude til venstre.

Det er snart kommunalvalg. I Ballerup har byrådet givet borgerne i forskellige områder en million som de kan forvalte efter eget ønske. Ved Harrestrup Å, Haraldsminde ved Sydbuen har Ballerup Syds beboere brugt 372.000 på en aktivitetsplads for voksne. Den var færdig den 28. oktober i år. Af artiklen fremgår at derudover bliver der anlagt en skaterpark ved Østerhøjskolen i Måløv, en bålhytte i Skovlunde Naturpark og en skærv til Pæremose Havn i Ballerup Nord. Når man kommer ind fra venstre som udenforstående, kan det undre lidt at det lige præcis blev en agilitybane for mennesker. For hele området er spækket med idrætsanlæg som ikke bliver benyttet ret meget de gange jeg er passeret. Agilitybanen henligger da også øde. En ivrig løber når til gengæld at løbe en snes gange op og ned af bakken tæt på banen. Og hundeglam forkynder at der er hundretræning denne søndag.

Agilitybanen syd for Hedeparken. Den syner måske ikke af så meget, men den er udtryk for hvad borgerne i området kan blive enige om at bruge penge til, hvis de skulle bestemme. Den var tom da jeg var der. Til gengæld blev bakken brugt af en løber som nåede en snes op- og nedløb mens jeg passerede i skarp trav.

Jeg tager en afstikker gennem kæmpebyggeriet Hedeparken for at få en fornemmelse af hvad der dog kan have fået beboerne her til at finde frem til at det lige præcis skulle være en agilitybane for voksne. Huse giver ikke noget svar. Byggeriet ligger langs en bred fodgængervej med et kunstigt vandløb, og der er livlig aktivitet i de talrige vaskerier der ligger langs denne. Byggeriet indgyder denne søndag en slags ro. Ikke af den mere meditative slags, men den passive. Tankevirksomheden retter sig mere ind på dårlig samvittighed over ikke at have vasket tøj.

Det er bl.a. beboerne i dette byggeri, Hedeparken, som har bestemt sig for at bruge kommunens penge til agilitybanen. I dag er der dog mere run på vaskerierne end på banen. Og vaskerier er den eneste fælles mødeplads langs hele fodgængervejen. Dem er der så til gengæld rigtig mange af. For enden af vejen vajer dannebrog.

Måske kan man se agilitybanen som et resultat af det 21. århundredes sportsideal, crossfit. Altså idealet om den smidige og udholdende krop, som hele tiden kan omstille sig. I parentes også som det sker på nutidens arbejdsmarked inden for det offentlige og private. Hvad kom først: Hønen eller ægget? Yt er 1990'ernes maratonideal (nuvel, det lever stadig, jeg kender et par stykker). Yt er 1980'ernes bodyindbildning. Yt er 1970'ernes tøsede yoga. Og helt yt er 1960'ernes øl- og vi-har-været-over-grænsen usunde krop.

Man havde nogle penge, som man kunne bestemme over. Fantasien rakte til (endnu et) idrætsanlæg ved siden af de mange andre. For en udenforstående vandrer ligner området et blankt stykke papir (læs: græsmark) med Motorring 4 som lydkulisse. Men måske venter man bare på initiativer som
Natur der Bevæger. Et initiativ startet i 7 kommuner i hovedstadsområdet samt DGI. Her fokuserede man i efteråret i Ballerup på Haraldsmindeområdet vest for Motorring 4. Målet er også at gøre Harrestup Ådal på begge sider af motorvejen attraktive som naturområder. Harrestrup Å på denne strækning er oplagt til noget sådant.

Ruten

Kagsmosen. Stien langs Harrestrup Å ud til Hedeparken. Stien gennem denne. 350S stoppested ved Psykiatrisk Center.

Turen går til Utterslev Mark - Nordvest

Mark, latrinaffaldsplads, forurenende industrier, kvartersløft. Nordvest var og er mere end et postnummer.

 

Nordvest? Vand med grønne planter og blomster? Det er der ikke meget af i nordvest, men det store vægmaleri i hjertet af området udtrykker måske de drømme som mange beboere i kvarteret har.

Utterslev Mark (-1880)

Utterslev Mark er i dag mere kendt som området mellem Lersøen-Nørrebro Station-Hyrdevangen-Godthåbsvej-Bispebjergvej/Bispebjerg Parkalle. Utterslev bestod gennem århundreder af ca. 10 gårde og lige så mange huse med 100 beboere. Gadekæret er der endnu og menes at være fra omkring svenskekrigene 1660. Landsbyen er der kun nogle enkelte huse tilbage af: ”Svenskehuset” (nogen påstår at det var en svensk tømrer der under svenskekrigene stod bag huset) huser AAB's Administrationskontor, Tages over 200 gamle Hus er i dag privatbolig og kirkens værested, men var tidligere landarbejderbolig. Menighedshuset fungerede som midlertidig kirke 1938.

Der er endnu ikke ryddet op i gadekæret efter orkanen for et par uger siden. På den anden side af kæret er Sokkelundlille, hvor der efter sigende skal være foregået både det ene og det andet siden Christian VII. Nu er der dog ganske fredeligt, og indrettet til børnekulturhus. I øvrigt et af mange, og mange forskellige slagser, i området.

Og så er der det markante Børnekulturhuset Sokkelundlille ved gadekæret. Oprindelig en kongelig Jagthytte fra 1770. Christian VII brugte det vist som horehus. Kært barn havde mange navne som Thranes Hus (efter ejeren 1892-1919, grosserer Thrane) og Schweitzerhuset. Gårdene lever dog videre i gadenavne: Tomsgård blev nedrevet 1938, landbruget dog kun til 1913 hvor kommunen havde overtaget den. Hulgård blev nedrevet da man byggede Genforeningspladsen 1918. Væk er desuden Gjerdesgård, Grysgård (nedbrændt 1901), Fogedgård, Fordresgård (nedrevet omkring 1915), Østergård og Vestergård (nedrevet i 1910'erne) og Utterslevgård. Bellahøj er en undtagelse og den er lige blevet flot restaureret.

Godt tænkt, men bare en forbier! I dag ligger Brønshøj Apotek, Lindeapoteket ved Brønshøj Torv. En fremsynet apoteker troede at vejkrydset mellem landevejene Frederikssundsvej og Bellahøjvej-Utterslevvej mellem Vanløse og Utterslev ville skabe et torv. Så på den øde Utterslev Mark byggede han sit apotek. Han havde bare ikke forudset at krydset i stedet ville blive et af Københavns mest trafikerede vejkryds. Nu ligger apoteket indeklemt mellem indfartsveje. Men der står stadig APOTEK BE 3822 i et af vinduerne.

Turen er lagt an efter et udpluk fra Københavns liste over bevaringsværdige huse, specielt for Utterslev.

Politivennen om bønder

Utterslev har kun været en integreret del af byen i lidt over 100 år. Og det var langt ude på landet. Endnu længere væk end brokvartererne, som dengang var ude på landet, hvad der fremgår af en notits i Politivennen fra marts 1801. Brokvarterne beboedes dengang af "mange" rørige mænd og karle, men de ligger uden for voldene, og man bevæger sig rundt med heste:

En del af mine bekendte herude på Nørrebro ønsker med mig gerne at vide, på hvad måde, eller i hvilket korps det må tillades os at vise vor iver for at forsvare vort fædreland og den stad vi er borger af, end skønt vi bor uden for dens volde?
Her, og især på Vesterbro er mange rørige mænd og karle, og da de fleste har heste, kunne der, ifald sligt måtte synes vor kronprins tjenligt, oprettes et ridende og tillige et velberidt korps, som ikke skulle være at foragte

Og forholdet mellem byboere og bønder er langt fra godt. I en anden artikel fra 1801 (s. 3514) fremgår beklager en byboer sig over at han og hans ven uden for Københavns vold er ved at blive kørt ned af en bondevogn. Den kunne såmænd komme fra Utterslev. Forarget råber han så efter bønderne, at

Der er vej for dig at køre, og ikke her hvor folk skal gå

Det er tydeligt at byboeren slet ikke kan se hvor fornærmende det egentlig er. Og bønderne sig da heller ikke i. De slår ud efter ham. Det er ved at udvikle sig, og det verbale slagsmål fortsætter med at passagererne på bondevognen giver igen:

Kør de hunde i grøften

Men det er ikke det værste. En af passagererne bliver identificeret som jøden Henriques fra Store Fiolstræde! Et kort glimt af det københavnske borgerskabs racisme, xenofobi og mistænksomhed. Andre steder i Politivennen beskyldes bønderne for at ødelægge landevejene, de efterlader møddinger på dem, sælger almindelig landbrugsjord under dække af et tyndt lag tørv og de får prygl af slagtersvendene ved Københavns porte. Kort sagt, fjendtlighed og mistænkelighed mellem befolkningen i Københavns bydele er ikke noget nyt!

Utterslev bebygges (1880-1990)

Ved Utterslevs indlemmelse i København 1901 havde landsbyen stadig kun omkring 1.250 indbyggere. Men urbaniseringen er i gang. Et af husene fra den tid (1887) på hjørnet af Thoravej og Provstevej var så bevarelsesværdigt at det blev fragtet til Den gamle By i Århus. Området er nu en blanding af moderne etagebyggeri og landsbyagtige småhuse.

Et ikke helt utypisk indblik i Utterslev Marks brogede byggeri. Provstevej/Thoravej, hvor hjørnehuset er blevet flyttet til Århus. Små landsbylignende buse, i baggrunden et moderne etagebyggeri, i baggrunden endnu et tidstypisk byggeri.

Syd for Frederikssundsvej var der latrinlosseplads i 1870erne, så Sangfuglekvarteret - eller om man vil pipfuglekvarteret - blev først bebygget o. 1917-1920. På Glentevej tæt på Hillerødgade kan man på Projekt Hjemløs' hus se at området vitterligt tilhører Utterslev. Her står et skilt: "Mat nr 192 Utterslev". Området langs Frederikssundsvej plastres til med industrier: Sæbefabrikken Schou, køkkendudstyr på Glud og Marstrand ("Madam Blå"), vaskeriet Thor. Så mange at forureningen gjorde området uegnet til beboelse. Det gjorde folk så alligevel. Det ændrede sig først da industrialderen rindede ud i 1970'erne. Store dele af kvarteret blev revet ned omkring 2008.

Gamle industribygninger som stadig er i brug, dog med vidt forskellige formål. I forgrunden en autoforretning, i baggrunden til højre Projekt Hjemløs. Glentevej. Småindustrier med biler var og er ikke ualmindelige i Nordvest. Men meget er enten revet ned eller restaureret til andre formål. Et matrikelskilt på bygningen i baggrunden bekræfter at vi er i Utterslev.

Hvis vi ser bort fra det gamle landsbymiljø omkring gadekæret, så synes jeg man groft kan dele Utterslev Mark op i 3 dele:

Området omkring Bispebjerg Torv, der er et gennemført stykke byplanlægning i særklasse. Et helt kvarter øst fra Bispebjerg Kirkegård er opbygget og planlagt i mindste detalje.

En hel bydel omkring Bispebjerg Torv er opbygget, planlagt i mindste detalje. I dag ligger der såvel en bedemand som en restaurant på torvet. Noget særligt liv eller centrum er der dog ikke på torvet. Det virker lidt øde og forladt. Så som samlingspunkt for bydelen synes ideen ikke at være blevet realiseret.

Området indkranset af Skoleholdervej, Tagensvej, Lygten, Hillerødgade, Borups Alle og Utterslevvej er en kaotisk og herlig blanding af gammelt og nyt, boliger og industri, islam, religiøse sekter, kulturhuse og meget andet. Og det skifter næsten for hvert gadehjørne, selvom der er meget højt etagebyggeri her.

Det synes ufatteligt at denne lille sidegade til Tomsgårdsvej (Gravervænget) skulle have været centrum for myten om Nordvest som et røverkvarter hvor end ikke taxier turde bevæge sig ind. Husfacaderne til højre (ikke i billedet) er fyldt med parabolantenner. Nu er der ganske fredeligt at gå igennem, og jeg føler mig på intet tidspunkt utryg.

Området Borups Alle, Hillerødgade, Godthåbsvej, Bellahøjvej. Dette område er præget af egentlig meget fint lavt etagebyggeri, rækkehuse, småhuse og lignende i vist nok meget solid kvalitet. Det hele ville sikkert være meget attraktivt, var det ikke fordi man har valgt at gøre de brede veje til et trafikinferno. Borups Alle med de fine bygninger fra omkring 1920, fx Byggefagenes Samvirke (1922). Rød- og Hvidkildevej med rækkehuse.

Hvis man kan abstrahere fra larmen fra udfaldsvejen mod hareskovvej på Hulgårdsvej, så virker dette jo nærmest helt forstadsagtigt med rækkehuse med små forhaver Faktisk er hele trekanten Borup Alle- Bellehøjvej- Hillerødgade præget af sådant byggeri og af lavt etagebyggeri i solid kvalitet. Mon bilisterne overhovedet bemærker det?

Klokkergården (1939) er ikke med på listen. Den blev designet af  (Povl Baumann & Knud Hansen) samt havearkitekten C. Th. Sørensen. Han var arkitekt på mange kommunale og almene byggerier. Der er en diskret indgang fra Skoleholdervej, og den er et besøg værd. Det er næsten en lille park, eller oase. Over for ligger Utterslev Skole. Her lå De røde Barakker, eller ”svenskehusene” fordi de blev skænket af Sverige til Danmark efter 2. verdenskrig (1946) og de lignende da også svenskrøde enfamiliehuse. Beboerne var de "De rejsende Folk", , som boede her og som ikke ville bo i lejligheder. Det var ikke rigtige sigøjnere, men noget "beslægtet", som man forsøgte at hjælpe til at blive fastboende.

Utterslev og Nordvest (1990-)

Utterslev lugtede måske for meget af svinestald og gadekær. Hvad der også fremgår af  en kvartersvandrerfolder. Men i 1939 blev posthuset København NV bygget på Glasvej. Senere kom lokalavisen Nord Vestavisen, og siden 1990'erne blev Nordvest indbegrebet af  indvandrerghetto, bandekriminalitet og samlingssted for alskens udskud. Jeg erindrer at have hørt at kvarteret endog lavede sin egen slagsang, Nord Vest, på melodien af Pet Shop Boys' Go West. Michael Noers film Nordvest fra i år lever sikkert op til mediernes billede af Nordvest. Raske Penge, alias Rasmus Poulsen, og hans nummer "Bor Her" handler om Nordvest, Videoen viser en del sorthvidfotoer fra kvarteret, og det er også hvad jeg ser denne grå torsdag. Den har haft knap 900.000 hits på YouTube. Teksten kan findes på Raske Penges hjemmeside. Her er et lille udpluk:

Godt med byggetomter, autoværksteder,
kommunister som der holder ud som stærk læder.
Det er ikke for smart endnu. Det er stadigvæk lokalt
og internationalt. Sjollere tror, det er gået galt.
Men verdens sprog mødes inde i 5Aeren.
Atmosfæren er salaam med creme hos bageren.

Der er pole-dance studie i mit nabolag.
Og de har koranskole ved siden af.
Og der er et ungdomshus som var nabo til Shell.
Og bolsjefababrikkerne fremstiller hippierne selv.
Nogen de føler noget utryghed,
så de sidder og kukkelurer i deres lejelighed.

Ingen tvivl om at det alternative miljø trives i området, og hvis man googler Nordvest på YouTube er der adskillige videoer med lavt seertal, som fx denne der udmærker sig ved mange billeder fra området. Et af de værste kvarterer ligger ikke mere end 500 meter øst for Utterslev Torv. I 1990'erne var Gravervænget et af de steder som var med til at gøre Nordvest berygtet. Rygter vil vide at selv taxaerne ikke kørte herind. Det var også et af de kvarterer som Københavns Kommune investerede store summer i til kvartersløft.

Jagtvej 69 - Ungeren, Ungdomshuset - lever stadig, i hvert fald i drømmen og visse unges fantasi på Dortheavej 57. Retorikken er ikke til at tage fejl af. Hvad der foregår inde bag væggene, vil jeg overlade til andre at udforske.

Måske skyldes meget af de unges utilfredshed at de gang på gang er lovet boliger, som aldrig blev til noget. Fechtels Hospital på Frederikssundsvej 78A (1908) var oprindeligt et hjem for ældre. Så blev det solgt for at oprette ungdomsboliger, men i dag er det en andelsboligforening. Alderdommens Trøst i starten af Nørrebrogade blev i 1980'erne forsøgt omdannet til ungdomsboliger. Men det er den bestemt ikke i dag. Ritt Bjerregård blev i 2004 overborgmester, bl.a. på et løfte om at oprette 5.000 billige boliger. Pensionerede journalister og deres enker beboede tidligere Journalistgården (1935) ved Tuborgvej og den lille gade Bjergvænget bag Bispebjerg Torv. Den er gået konkurs, og forventes solgt til Lejerbo - som ungdomsboliger. Ser vi et mønster her? Eller er det blot tilfældigt?

Journalistgården ved Tuborgvej set fra Bjergvænget. Bliver den endnu et eksempel på ældreboliger der stilles i udsigt til at blive omdannet til ungdomsboliger, for så at ende med at blive (halv)dyrt ejer/andelsbolig?

Sådan rykker de sociale problemer rundt i København. Da jeg flyttede til København i 1974, var det "Brokvartererne", dvs. Nørrebro og Vesterbro. Så blev først Nørrebro (i 1980'erne), og senere Vesterbro (det pågår endnu) bysaneret, og problemerne rykkede til Ydre Nørrebro, senere Nordvest i 1990'erne. Nu har Sydhavnen fået aben.

Litteratur

Lars Cramer-Petersen: Utterslevvej, Bellahøjhøj (Brønshøj Museum, 2003)
Asger Fog: Utterslev: Fra landsby til storbyforstad (Brønshøj Museum 1996)
Christian Kirkeby: Fra Utterslev Mark til Nordvestkvarteret. Om kvartersløftet. (Lokalhistorisk Selskab, 2002) og Utterslev: Fra landsby ti åndehul i storbyen. (Lokalhistorisk Forening, 2000)

Ruten

Denne er næsten umulig at beskrive pga de talrige veje. Her blot nogle klumper: Området omkring Utterslev Torv. Omkring Bispebjerg Torv. "Nordvest"-kvarteret i trekanten Skoleholdervej-Tagensvej-Rentemestervej. Genforeningspladsen og området øst for det. Min rute startede og sluttede ved 350A's holdeplads på Bellahøj, i alt mindst 15 km.

Brønshøj

Millioner af mennesker kender Brønshøj-Husum fra 4-5 km køretur ad Frederikssundsvej. Men bydelen er meget mere end det.

Som beboer i området opfatter jeg bydelen som et attraktivt og utroligt behageligt sted at bo og leve. For en turist stiller sagen sig nok anderledes. Selvom der historisk er foregået dramatiske ting her. Højdepunktet må være da svenske belejringsstyrker i perioden 1658-1660 havde opført en hel by, Carlstad, en by på størrelse eller måske større end København. (Se tidligere indslag på Vandringsløse Tidende, 29. november 2012). Populær har den nok ikke været blandt de daværende brønshøjere. Intet er tilbage af den. Brønshøj forsvandt  igen i anonymitet, og der skulle gå endnu 250 år (1901) før Brønshøj var moden til at blive ædt op af tsunamien København.

Bellahøj Skole ligger bagest til højre, og det havde bygherren af palæet forrest på Solkrogen 3 nok ikke regnet med da han opførte det i 1904. Blandt de tidligste byggerier efter at Brønshøj var blevet indlemmet i Københavns Kommune og samtidig med Håbets Alle og Enigheden.

Ofte nævnes Brønshøj og Husum ud i et. Brønshøj er mere kendt end Husum, som jeg skitserede en byvandring til den 31. oktober. Brønshøj har et Brønshøj BK (1919) som i midten af forrige århundrede spillede i bedste række. Det er her Bjarne Reuters Zappa og Når snerlen blomstrer udspiller sig og hvor Busters Verden er. De har meget til fælles og grænsen skal man være kender for at kunne se. De to små landsbyer omkring Brønshøj Torv og det nuværende Gadelandet er udraderede og de nuværende bebyggelser stammer fra første halvdel af forrige århundrede.

Kun "½ minuts gang fra sporvejsendestationen", i hvert fald i følge Martin Andersen Nexø i 1913 lå villaen til venstre, Holckenhus (1912), og dengang var det ude på landet (læs mere i teksten). Det eneste land der er tilbage, er diminuitiv lille Holcks Plads.

Turister vil kende Bellahøj Camping og vandrehjemmet Danhostel Copenhagen Bellahøj, næsten side om side. Men de fleste bruger dem nok som base til at bese København Centrum. Altså igen: Et stille og roligt kvarter for turister, der søger seværdigheder andre steder.

Bag den store gule villa på Lindholmsvej 16 (1914) gemmer sig en anden kæmpevilla (1917) der nu huser Den Lille Skole i København. Det er især fra 1910'erne at man finder disse meget store villaer, som moderne familier vist nærmest betragter som flerfamiliehuse. Jeg fandt i hvert fald ikke tilsvarende kæmpevillaer fra nyere tid.

Betegnende er det måske at det eneste jeg har kunnet kratte frem af hvad Brønshøj er bedst til, ifølge det nu hedengange Dansk Romkugleservice, er romkugler fra Kirstens Konditori på Frederikssundsvej 148 A. Da det blev kåret til dette i 2002, var de ikke engang klar over det! Jeg må da også indrømme at jeg er kørt forbi på vej til/fra arbejde i mange år uden at ane noget om det. En utrolig populær spise, romkugler, men ikke noget vi ligefrem serverer for at prøve at imponere vores gæster og turister.

Som i København blander stiftelserne sig også i boligbyggeriet. Her er det Gartnerstiftelsen på Præstegårds Alle 22 (opført 1922). Det er samtidigt med at arbejdernes organisationer bygger langs Frederikssundsvej og Den Engelske Haveby. Diskret gemt af vejen, og dog tæt på Brønshøj Torv.

Bevares, der ligger et par historiske huse ved Brønshøj Torv, fx kirken og rytterskolen. Det arkitekturhistorisk interessante Bellahøj. Mit bud har imidlertid været at sammenstykke en rute ud fra Københavns Kommunes liste over bevaringsværdige huse. Med uddrag af husene i Brønshøj og Husum. Brønshøj er noteret for næsten dobbelt så mange som Husum, omkring 100. Men antallet dækker over rækkehuse og etagebyggerier. Reelt er der omkring halvdelen. Jeg har ikke taget de med som jeg skrevet om den 12. december 2012. Interesserede kan bruge den lokalhistoriske forenings hjemmeside til at finde link.

Umiddelbart syd for vandtårnet (se bagest til venstre) ligger et omfattende etagebyggeri fra 1928 omkring Annebjergvej, Sandbygårdsvej mm. Endnu er der lidt Geschwung over hjørner og kanter, og man har indrettet det efter det skrånende terræn. Der er plads til en terrasse på hjørnet. Men snart er det slut med den slags byggeri.

Omkring Torvet

Omkring Brønshøj Torv ligger historiske bygninger. Men der er også andre: I Reuters romaner boede Bjørns ven Claus (Når snerlen blomster) på Præstekærvej, og Buster cyklede rundt med købmandsvarer her. På Præstegårds Alle mødte han bøllen Stig Ole. Måske er det betegnende for Reuters bøger at hovedpersonerne søger uden for Brønshøj for at få lidt gang i den.

Andre forfattere bevægede sig rundt i det område længe før Reuter, mens Brønshøj kun var i sin vorden. I et brev den 2. juli 1913 til Henrik Pontoppidan fortæller Martin Andersen Nexø at

Jeg har nu, sammen med min gamle Mor og en Kvinde der staar mig meget nær, dannet et Hjem i Brønshøj – en lille hyggelig Rede med frisk Luft til alle Sider. Stedet hedder Holckenhus og ligger i Kløveralle; 1½ Minuts Gang fra Sporvejs-Endestationen er her kun, saa jeg har nem Forbindelse med Byen.  

Dengang hed vejen åbenbart Kløver Alle. Nu Holcks Plads. Men huset hedder stadig Holckenhus (1912), og i dag er der også frisk luft, om end ikke til alle sider (se foto ovenover).

Højenhald (1930-33) indvarsler 1930'erne og samtidig måske også at Brønshøj ikke vil blive noget Strandvejskvarter. Først holder de mindre villaer sit indtog, så de små rækkehuse, og nu helt klart etagebyggeri a la brokvartererne. Lejekaserner er det vel ikke, og man har lært ikke at bygge for højt og for tæt. Reuter beskriver ikke dette kvarter, der formentlig har været beboet af de mindre velstillede.

Offentlige bygninger

Jeg har i tidligere indslag om Brønshøj omtalt at pga Bellahøjs relativt høje beligggenhed er der en del bygninger tilknyttet vandforsyningen. På Fuglsang Alle 89 (opført 1943) ligger DONG. Ud over de mange kommunale skoler ligger Den Lille Skole i København på Lindholmsvej 18. Skolen er dog ikke så gammel (1968) som bygningen (1917). Ved siden af skolen (i nr. 16) ligger en imposant gul villa (1914) der mere lige noget der hører til langs Strandvejen, og minder om en tid hvor Brønshøj stadig havde ansatser til et rigmandskvarter.

På Nebbegårdsbakken 42 ligger denne særprægede, lidt alpeinspirede vinkelbygning fra 1928.

Etagebyggerier

Det meste af Brønshøjs etagebyggerier ligger langs Frederikssundsvej, så med mindre gæster bevæger sig ned ad sidegaderne, kunne de godt få det fejlagtige indtryk at sådan ser Brønshøj altså ud. Der ligger dog også nogle etagebyggerier spredt rundt. Og her kan man studere hvordan etagebyggeri har udviklet sig fra 1920'erne til 1940'erne.  Repræsentanter for 1920erne er fx Gartnerstiftelsen (1922) på Præstegårdsalle 22. Andre er Mellemvangen 30 (1920) der nu ligger ved den stærkt trafikerede Hareskovvej. Slut-1920'erne kan ses i det omfattende byggeri omkring Sandbygårdsvej (1928). En særpræget lille perle er Nebbegårdsbakken 42.

På Gudenåvej 35 (opført 1937) ligger denne rødstensbygning som vist kan repræsentere meget etagebyggeri fra dengang og årtier frem. Praktisk byggeri med små altaner. Dødkedeligt at se på, men meget af det gode lejligheder (efter tidens målestok).

Hvis man vil se noget fra 1930'erne ligger der noget vest for Godthåbsvej til Limfjordsvej. Gudenåvej 35 er fra 1937. Højenhald 1-5 er bygget 1930-33. Det bringer mere mindelser om Nørrebro og Vesterbro, omend dog stadig kun i 4 etager og med en græsbeklædt midterrabat.

Den Engelske Haveby

Gader der ender på -vangen dækker over 154 lejemål i rækkehuskvarteret Den Engelske Haveby. Opført 1922-1923. Den ret ukendte arkitekt Niels Gotenborg skal have lagt Det Gyldne Snit ind i byggeriet. Jeg er før uden at vide det stødt på Niels Gotenborg. Han designede Grevinden af Bagsværds Ispalads. En kilde fortæller at dette var en af hovedattraktioner ved en speciel fest i januar 1912 hvis hensigt var at trække folk fra Dyrehaven til Hareskovene. Ingredienser var desuden Slangerupbanen, der tilsyneladende kun transporterede folk fra Nørrebro Station til Bagsværd, hvor de så strandede. Man kan konkludere at Niels klarede sig bedre end grevinden, hvis slot i dag er en ruin, og Slangerupbanen, der blev lukket. Igen: Et rigtig godt byggeri for beboerne, men både arkitekt og bydel er ikke ligefrem noget der trækker det store besøgstal.

På Bavnevangen og alle dens sidegader mellem Højlandsvangen og Frederikssundsvej putter Den Engelske Haveby sig. Den fremstår velrenoveret og som et samlet hele.

Enkeltstående villaer

På Tølleløsevej 48 boede Jørgen Ryg (1927-1981) fra ca. 1973 til sin død. Hans rødstensvilla står ikke på listen. Han personaliserer på en eller anden måde noget af Brønshøj og af sin samtid: Hans kone Birgitte (som i øvrigt var ham utro fra o. 1974) udgav den eneste og lidet kendte bog om ham (Tellus Forlag 1991). Han ville være jazzmusiker (spillede bl.a. hos jazzlegenden Leo Mathiesen), men blev komiker der skulle overtage Dirch Passers plads sammen med Preben Kaas, med hvem han indspillede et nummer som ældre måske kan huske, "Hvad skal vi med kvinder?". En helt for og indbegreb af det introverte, anonyme, almindelige og tilbagetrukne menneske. Småborgerlig, forsigtig og "forkælet". Dertil alkoholiker - som det hørte tiden til.Jørgen er sikkert glemt af de fleste i dag. Sangen fremstår lidt underligt fimset, anakronistisk. Men huset står der endnu, og er sikkert dejligt at bo i.

 Mellemvangen 30 lå i 1920 sikkert nærmest ude på landet og få minutter fra Utterslev Mose. Huset er fint istandssat. Men, men, men. I forgrunden Hareskovvej ved en drønende myldretidstrafik, så man forstår at det hele nu bruges til forretning.

Selv om stort set ingen villaer i Brønshøj er ens, så er der dog rundt omkring nogle som skiller sig ud fra andre. Solkrogen 3 (1904) er nærmest et palæ i Strandvejsstørrelse. Broksøvej 3 (1928) ser lidt orientalsk ud. Åløkkevej 3A er bygget i funkis-stil (1934).

Brønshøj - antiheltenes by?

Hvis man skulle finde noget fælles for Kirstens Konditori, Bjarne Reuter som forfatter og hans personer, Jørgen Ryg som person og hans forskellige showbiz-roller og arkitekten Niels Gotenborg, er det måske antihelten. Deler de denne med Brønshøjs befolkning nu som før, og er dette i virkeligheden Brønshøjs sjæl? Det er ikke denne weblogs mål at besvare sådanne filosofiske spørgsmål. Det må være op til de enkelte vandrere at afgøre. Hermed er ruten og ideen i hvert fald givet videre.

Det er umuligt at gengive alle husene på listen. Der er faktisk mange rigtig spændende, hvis man er interesseret i enfamiliehuse og også lavere etagebyggerier. Dette på Broksøvej 3 fra 1928 er blot et af en snes som vitterligt burde fortjene at blive set og inspireret af. Man skal lede efter dem, men jeg synes det var umagen værd.

Den liste jeg er gået ud fra, beskriver kun et halvt hundrede steder. Men det er faktisk også en vis fornøjelse at bevæge sig rundt i villakvartererne i Brønshøj. Man får meget svært ved at finde to huse der er ens. Imponerende i betragtning af at der må være adskillige tusinder villaer og etagehuse. Visse steder som langs Utterslev Mose og Bellahøj har man endda nogle udsigtspunkter, hvorfra man kan skue ud over bydelen.

Ruten

Min rute startede ved 350'erens stoppested ved Veksøvej og endte ved Vanløse Station, ialt ca. 15 km. Som det ses af listen er der mange stop undervej, så i hovedtræk: Tølløsevej. Fuglsang Alle. Brønshøjvej og området omkring torvet. Gåseurtvej. Haveforeningen. Nebbegårdsvej. Den Engelske Haveby. Degnemose Alle. Området omkring Primuavej. Godthåbsvej. Sidegaderne til Grøndals Parkvej. Vanløse Alle.