torsdag den 31. oktober 2013

Husum

Årstiden er til byvandring. Husum er på størrelse med en mindre provinsby. Og ind imellem er der nogle små seværdige perler. Ikke mange, men de er der.

 

Den 14. december beskæftigede Vandringsløse Tidende sig med de allertidligste bebyggelser af Brønshøj, altså begyndelsen til enden på at Brønshøj og Husum blot var små landsbyer. Her nævner jeg også at der blev anlagt over 100 nye veje i området 1900-1925, og så gik der gang i byggeriet langs disse veje. I det store og hele skete dette i første halvdel af forrige århundrede på kun ganske få årtier fra 1920 til slutningen af 1940'erne. Brønshøj blev bebygget et hestehår før Husum. Jeg starter ud i Husum.

Husum Skole er bygget 1930, og farven adskiller den fra alt andet i området. Her er den set fra syd gennem Husumparken. Selv om Husum Skole ligger nogenlunde midt i Husum, tror jeg nok de fleste opfatter Husum Torv som bydelens (handels)centrum.

Husum er præget af parcelhuse og lave etagebyggerier. Før dem var der marker, enge og moser. Nu bor vi 40.000 mennesker. Det er i nærheden af store provinskøbstæder som fx Herning eller Helsingør. Det er klar at når det går så stærkt, er alt ikke lige arkitektonisk bevaringsværdigt. På Københavns Kommunes liste over bevaringsværdige huse er der ca. 150 huse nævnt i Brønshøj-Husum. De fredede er ikke med på listen. Men listen bedrager lidt, for fx er byggeriet syd for Husum Skole noteret for hvert husnummer. I virkeligheden er det et massivt rækkehusbyggeri. Trækker man disse fra, kommer man et pænt stykke under 100.  Hvad adskiller så disse 150 bygninger fra de tusindvis, hvis ikke titusindvis af andre boliger i området? Groft sagt er der tre forskellige slags:

Hjørnet af Smørumvej og Veksøvej rummer rækkehuskvarterets ejendomskontor. I baggrunden ses de karakteristiske rækker, hvis princip minder lidt om den indre bys kartoffelrækkehuse eller byggeforeningshuse: Toetagers lejligheder med en lille forhave samt en mere privat baghave.

Husum Skole - Husums "hjerte"?

Den første slags består af en bygning, Husum Skole fra 1930. Skolen ligger lidt teatralsk sagt "i hjertet af Husum", altså i midten, omgivet af to parker, Husum Vænge mod nord og Husumparken mod syd.

Stenmaglevej mellem Veksøvej Korsager Alle og Tersløsevej er rækkehuse, bygget i samme periode som syd for Husum Skole, nemlig i 1942. Knap så massivt som dette, og det ligger få minutters gang derfra.

Rækkehuse

Den anden slags ligger umiddelbart syd for Husum Skole og er et rækkehuskvarter opført under 2. verdenskrig (1942). Det ligger i firkanten Veksøvej-Smørumvej, Bjernedevej og Vallekildevej. Egentligt ret enestående at mens murstenene blev bombet ned om ørerne stort set i resten af Europa, byggede vi i Danmark sådanne langtidsholdbare boliger. En anden klump af denne type byggerier - dog en etage højere - ligger i Voldparken. Fra næsten samme periode, nemlig 1949.

Af en eller anden grund er Voldparken (1949) også kommet med i kommunes liste over bevaringsværdige bygninger. Måske som et eksempel på et tidligt "højhus"-byggeri i området? Enhver kan tænke sit. Voldparken ligger i det etagehøjere Bystævnet

Særprægede villaer

Den tredje type er spredte villaer som på en eller anden måde skiller sig ud fra mængden. Nogle af dem er måske blevet bygget før resten af parcelhusene i området. Eller har en særpræget arkitektur. Det gælder fx Bogenæsvej 3 (1929) og Kattingevej 2 (1923) tæt på Vestvolden. Også Stenløsevej 56 (1927) og 74 (1930) samt Stenmaglevej 24 (1929) og 39 (1942) ser ud til at være frontløbere. Det gælder måske også Gråbynkevej 18 og 22 samt Løvetandsvej 50 ved Utterslev Mose. De to sidste er pt under reparation og pakket ind i stilladser.

Privatlivets fred

Det er altid et problem at fotografere i byområder. For man skal selvfølgelig respektere privatlivets fred. Journalistforbundet har udgivet nogle regler for fotografering af huse, og her er begrebet "frit tilgængeligt" været afgørende. Hus, haver og lejligheder er defineret som ikke frit tilgængelige, så jeg har valgt ikke at  bringe fotoer af disse. Også selv om man sagtens kan fotografere dem fra frit tilgængelige steder. Skulle nogle af ejerne læse dette, og give samtykke til at jeg alligevel godt må komme og fotografere, så ville det være dejligt. Men jeg har ikke tænkt mig at ringe på og spørge om lov. Så hellere bare lade være.

Ruten

Islevholm 13 (bungalowstil, 1939. Kagsmosen). Forbi Husum Station, Marbjergvej. Bogenæsvej 3 (særpræget todelt tag og en indgang med maleri). Kattingevej 2, flot hvid palæ (1923). Ågerupvej. Tersløsevej 35, Korsager Skole. Stenmaglevej 39 (rækkehuse, 1942). Nr. 24 flot hvid villa (1924). Stenløsevej 56 (1927) og 74 (1930) er solide villaer. Fra Nordrupvej er der udsigt mod nord til Husum Skole, syd til rækkehusmassivet. Solrødvej 15, pudset villa. Veksøvej 175 (1932) har lidt alpint udseende tag og nr 22 (1930) er en stor toetagers rødstensvilla. Gråbynkevej 18 og 22 er imposante villaer. Klintevej. Gadelandet. Voldparken. Vejene er stille villaveje.

Liste over bevaringsværdige huse i Brønshøj-Husum.

Jeg vil løbende tilføje oplysninger til listen, efterhånden som jeg får besøgt stederne.

søndag den 27. oktober 2013

Vestvolden - normaltid, dag 1

En dansk soldat Jens på ensom morgenpatrulje? En jæger, bevæbnet med skarpladt zoom? Nej, bare Vandringsmanden en tidlig søndag morgen!


De allestedsnærværende ænder er selvfølgelig også massivt til stede langs Vestvolden. Her et par som måske glæder sig over at have overstået årets hektiske ynglepriode. "Skal vi ta' en tur langs Vestvolden i dag, fatter?". Nåh nej, de bor der jo.

Der skal ikke megen fantasi til at blive i godt humør på en sådan frisk og stille morgen langs Vestvolden. For kendere af befæstningen, mellem voldpunkt XXI og XIII, for mindre-kendere mellem Frederikssundsvej og Rødovre Parkvej. Stierne er endnu til at vandre på i skarp trav, fordi bladene endnu ikke er omsat til mudret kompost eller frosset til veritable glidebaner. Tværtimod kan man nemt få en lykkefornemmelse af at traske i de knasende eller bløde blade, omgivet af blide gule, brune og røde efterårsfarver.

Alle kender det klassiske hejrebillede: På et ben står den og er tilsyneladende faldet i søvn med den krumme hals. Så her er en hejre der svømmer og fotografisk flot spejler sig i det kviksølvagtige voldgravsvand.

Der skulle være mange dyr, fugle, frøer mv. at se langs Vestvolden, men de gemmer sig godt. Og hvis man som jeg ikke har tålmodighed og vil stå op før Fanden får sko på, så må man nøjes med de mere almindelige ænder, hejrer, egern, skader og andet. Men det kan såmænd være lystigt nok. Hejrerne elsker at drille. Eller også er de dumme. De holder især til langs Tårnvej, formentlig fordi voldgraven her er en hel del bredere end andre steder. De vil ikke fotograferes, men i stedet for at flyve tilbage (de kan vel se hvor jeg er på vej hen), ynder de at flyve 50-100 meter længere væk ad min rute, vække mit håb om et godt foto, for så blot at tage en ny flyvetur. Det virker nærmest som om de øver sig lidt i at undslippe en farlig fjende.

Hvæs hvæs. Den lille fyr er ret så fortørnet over at Vandringsmanden forstyrrer den i arbejdet med at æde. Eller samle vinterforråd. Eller hvad den slags nu foretager sig på dette tidspunkt af året.

Her tidligt på dagen er der også en del egern, og de er bestemt ikke tamme. De hvæser af en når de bliver opdaget, om end de flygter op i træerne og gemmer sig på modsat side af stammerne. Kigger lidt nysgerrigt frem i en højere liggende grengaffel, hvæser igen, og løber længere op. Af andre dyr er der kun fårene ved Ejbybunkeren. Dejligt at se at bunkerne nu bliver brugt til mere fredelige formål, nemlig som skur til disse skikkelige skabninger.

Ved Ejbybunkeren står fårene endnu og glor. I dette område er indrettet Dunkelwald, altså en spredt træbeplantning hvor får holder krat og andet nede på græsningsniveau.

Der sker også små ting hvad angår de mere museale ting på Vestvolden. En af broerne er blevet sat smukt i stand med stormgitter og det hele. Det må have kostet en formue. Ejby-bunkeren har fået et kort sat op udenfor over de to etager i selve bunkeren. Og træerne er blevet fældet visse steder for bedre udsyn. Jeg må se at komme ned i den bunker, men den er altid lukket når jeg kommer der.

Den smukt istandsatte bro er nu også blevet forsynet med stormgitteret. Den slags gitter som er blevet ikon for Vestvolden. Døren står åben, så man kan komme over. Den var sikkert ikke gået i krigskarlenes tidsalder for godt 100 år siden!

Ruten

12 km vold, frem og tilbage mellem Frederikssundsvej og Rødovre Parkvej. Enklere kan det ikke blive. Vælg stier ad libitum.

torsdag den 24. oktober 2013

Flyvestation Værløse - overdragelsesarrangement

Høj himmel, frisk blæst og åbne vidder. Sådan var Flyvestation Værløse da overdragelsen blev festligholdt. Og vandrere kan glæde sig, når først gæsterne er gået!


Tidligere (21. juni i år) har jeg gennemtravet dele af den nu nedlagte Flyvestation Værløse. For at konstatere at ca 1/3 ikke var offentligt tilgængeligt. Men der er sket noget siden da. Ejerskabet er overdraget fra Forsvarsministeriet før sommerferien i år.  Og den 1. oktober overgik ejerskabet til Naturstyrelsen. Dette blev så behørigt fejret i dag, den 24. oktober, med et arrangement.

Et kik fra den sydlige hegnsvej ved Bringevej mod de velkendte to blå hangarer. Dette område er præget af istidens dødishuller. Selv hvis det ville blive offentligt tilgængeligt, ville det være svært gennemtrængeligt.

Jeg benyttede lejligheden til at trave hele flyvestationen rundt. Da landingsbanen er ca. 3 km lang, er det en ganske pæn tur. Den tætteste s-togsstation er Måløv. Herfra er der ca. 2-3 km ad fredelige villaveje og gangstier til indgangene i Jonstrup. Et pænt stykke går man på ydersiden af hegnet mod det stadig ikke offentligt tilgængelige område. Disse områder er forurenede. Her ligger bl.a. de mange bygninger, hangarer, kontroltårnet og hvad det ellers hedder i flyjargon.

Et tværsnit gennem flyvestationen, set fra syd. Forrest i billedet en asfalteret bilvej. Dernæst selv landingsbanen foran de to blå hangarer, og hvis man ser godt efter, kan man se den bakke på Laanshøj ligger. Det er de gule bygninger i horisonten.

 Men det er nu tilladt vandrere at bevæge sig rundt i området, og der er rigeligt med stier som jeg ikke har set markeret på noget kort. Naturstyrelsen har lavet en folder over området, hvor også de områder der ikke er offentligt tilgængelige, er afmærket. Der er  flere indgange langs hegnet til de afspærrede områder på sydsiden. Ved Bringevej går der fx en lille trappe op til vejen bag hegnet.

På begge sider af den sydlige snoede vej ligger der en række flyhangarer. Skiltene står der endnu. Men jeg tvivler stærkt på at der står opladte fly nogen steder. Foto taget mod nordvest.

Bringe Mose

Allerede for næsten 10 år siden har man undersøgt flyvestationen for sjældne og bevaringsværdige dyr og planter, og bl.a. Bringe Mose har været observeret for flagermus og spidssnudet frø. Området er naturfredet. Fra den vestlige ende af landingsbanen har man et fint udsyn over mosen, og man kan gå langs hegnet hele vejen rundt. I dette område har man planlagt at fælde træerne for at genskabe mosen.

Bringe Mose udgør flyvestationens ½ x 1 km vestlige pølseende. Fra den sydlige vej har man et storslået vy over mosen med Knardrup i baggrunden. Mon flaget (til venstre) er hejst i dagens anledning?

På min tidligere tur gik jeg på landingsbanen, og den finder jeg noget ensformig: 3 km lige, flad landevej. Mere spændende er de to paralelle "gader" hvor flyene taxiede. Men mest spændende synes jeg er de snoede veje langs yderkanten af området. Selv her tættest på "civilisationen" er motorlarmen ikke særlig markant.

Helt uforstyrret har flyvevåbnet nu altså ikke overladt Bring Mose. Denne faldefærdige bro slynger sig fra landingsbanens vestlige ende ud mod Måløvvej og Knardrup. Der er tilsyneladende ikke adgang. Endnu.

Chipmunks

Højdepunktet for de ca. 200 fremmødte var vist de 4 fly af typen chipmunk som overfløj flyvestationen fra kl. 14.15 "med rutinerede piloter". Og landede. Jeg er ikke særlig flyinteresseret, men har dog ladet mig fortælle at chipmunk er den flytype som har den længste tjenesteperiode med tilknytning til flyvestationen, helt op til 1996.

Her er så den vestlige ende. Ikke af landingsbanen, men af tilkørselsbanen. Græsset var ved at blive slået, med maskinkraft. Tak spids hvis det skulle foregå med en bagskubber. Til venstre for den snorlige vej kan man se den snoede vej op mod Laanshøj. Man kan også se siderne på tunneldalen. De er dog vist nok blevet tilpasset flyvevåbnets behov.

Et af flyene med det flatterende navn ”De Havilland Canada DHC-1 Chipmunk T.Mk.20” har været skolefly 1950-76 for 2.800 elever bl.a. Prins Henrik. For flyentusiaster (og de ca. 200 fremmødte på flyvepladsen må have været sådanne) er der masser at hente om dette fly på internettet, bl.a. en temaartikel hvori der bl.a. står nogle blev skuffede over at man ikke købte danske fly. Hvis det kan gøre flyentusiaster misundelige, så var der også et F-16 fly som man kunne besigtige på tæt hold og endog hoppe op i cockpittet på. Det var der mange der gjorde.

Næh, ih, og åh. Omkring 200 flyentusiaster fik fuld valuta for pengene da de fire (der var et til) chipmunks et par gange overfløj flyvepladsen for derefter at lande. Der var rigeligt tid til at indstille linser. Det er ikke just jetjagere. Så snart de var landet, og tilladelse givet, druknede de parkerede fly i folkemængden. Jeg nåede dog at fået closeup af hvert af flyene, skulle nogen være interesseret.

Kl. 14.30 startede så en række aktiviteter med de obligatoriske taler af indkaldte pinger. I denne anledning Nicolai Wammen, miljøminister Ida Auken, Karen Mosbech fra kulturministeriet og borgmester Ole Bondo Christensen. Herefter gik chipmunks igen på vingerne kl. 16 og Naturstyrelsen og Furesø Kommune bød på kaffe, kage mm. Men det har ikke så meget med denne weblog at gøre. Der kommer sikkert rigeligt med stof i lokalaviserne, eventuelt tv. Så vandringsmanden skyndte sig afsted igen.

Starten (eller slutningen?) på den ca. 3 km lange landingsbane. Set fra vest. Man kan lige ane de blå hangarer midt i billedet. Ellers strækker banen sig bare tilsyneladende endeløst afsted ud i det blå.

Oldtid og jettid mødes på flyvestationen

De ankommende nordfra - hvor det i dagens anledning var tilladt at køre med bil - tænkte formentligt ikke på at de kørte på en gammel oldtidsvej som snor sig nord-syd gennem flypladsen, ja endog hen over landingsbanen der er anlagt på bunden af en tunneldal fra istiden, med issøer og dødishuller som stadig kan ses som mosehuller. Tunneldalen ligger 6 m. over havoverfladen, mens Lånshøj ligger på 37 m. På et stykke af landingsbanen var der i oldtiden en vandskelsvej, som drejede skarpt sydpå mod indgangen ved vagten i Jonstrup og derefter fulgte den nuværende sti østover. Søndersø var dengang en del større.

Der er allerede planlagt forskellige aktiviteter på det nyåbnede sted. Fx Skinnermaraton den 1. december.