Utterslev Mose lige nu

En oplevelsestur rundt om Utterslev Mose. Det gælder om at udnytte dage som disse, hvor temperaturen er god, solen står højt og dagene stadig har noget lys at byde på.

Det er rigtig godt tørrevejr i dag: Sol, pæn temperatur over 10 grader og tør vind. Også perfekt til at vandre i. Selvom det måske blæser lige lovlig meget på åbne strækninger, kan man jo altid vælge at gå lidt i læ, fx i Utterslev Mose hvor krat og høje træer sørger for susende musik, der på denne dag helt overdøver billarmen. Mosen ligger tæt på hvor jeg bor, og jeg skal bare gå langs Vestvolden et stykke vej.

Legepladsen i Kagså Batteri er færdig. Den er lavet i bedste voldstil med jernbanespor, kanon osv. Pavillonerne i baggrunden er ikke af stof, men af metal. Jeg prøvede om jeg kunne få vognen til at køre, men den gik ikke. Det er for øvrigt en sandkasse.

Man kan næsten høre på blæstens susen i træerne at det er ved at blive efterår - for alvor. Men når efteråret ter sig som i dag, er det ideelt til at vandre, hvis ellers man hører til de der sveder meget og tit er gennemblødte af sved i højsommeren. Vejret nærmest appellerer til at gå rask til, og luften føles helt anderledes frisk og let at indånde.

Blæsten går frisk over Midtmosens vande. Sivene lægger sig efter vinden. Specielt poplerne har musik i løvet en sådan dag. Endnu står de fleste træer grønne. Men de gule nuancer er da ved at brede sig.

Desuden er det også nu mange af frugterne ser bedst ud. De er ikke overmodne eller ramt overvældende af råd og svamp, de nærmest strutter af sundhed, farverne er vidunderlige og giver humøret en ekstra tand opad. Måske vækker det urmenneskets instinkt for at blanke og skinnende bær med dybe farver er tidspunktet hvor de skal indsamles?

 Bær. Naturens overflod, og hvilke farver!

Ikke lige noget storbymennesker er afhængige af, men måske vækker de vores trang til at indsamle og gemme til vinteren. I hvert fald mærkede jeg et slåenkrat som jeg da fik helt lyst til at frekventere når de engang har fået frost. Jeg siger ikke hvor, jeg vil have dem for mig selv!

Det er nu de ser bedst ud, bærrene. Om en måned er de mærket af frost, råd, svamp og sneglebid. Hvis ikke det var sådan, var de jo lige til at hænge på juletræet om et par måneder.

Terneøen i mosen ser ud til at have det godt. Den er tilgroet i den ene ende med siv. Resten af øen ligner lidt en hønsegård. Men det er vel egentlig også det den skal være: Et sted hvor mågerne kan finde fred og ro. Ellers er der ikke så meget nyt fra mosen. Jeg må igen forundres over de kæmpestore græsplæner der er mange steder. Mon ikke man bare kunne lade dem gro til? Eller er der en årsag til at det skal se sådan ud? Nå, det bestemmer jeg ikke, og måske er der nogen der synes at det ser plænt ud.

Læsere af Vandringsløse Tidende har måske bemærket min fascination af svampe. Så jeg er en glad mand når jeg ser et syn som dette. Svampene er mærkelige væsner, hverken dyr eller planter. De fører et ubemærket liv under jorden, altså undtagen et par måneder om året hvor de stikker deres frugtlegemer op, lidt lige som at gøre opmærksom på at de er der. Farver, former, lugt .... der er ikke mange der er ens. Alligevel er man ikke i tvivl om at det er en svamp.

Ruten

Man finder bare et sted hvor man kan støde til mosen, og begynder at gå derudaf. Grusveje hele vejen. Græs, hvis man kigger sig godt for for hundelorte. Hele turen er ca. 10 km. Plus til/fra mosen.

Vallensbæk-Dybbølsbro

Inddæmninger i nyere tid kunne være temaet for denne knap 20 kilometer lange odyssé. Vandretur på kanten af storbyen!

 

Strandparken

Strandparken langs Køge Bugt er omkring 7 km lang kunstig strand og anlagt i 1980erne. Men den falder i flere dele, og jeg nøjedes med den knap 3 km. lange strækning langs Brøndby Strand. Som både er betegnelsen for en bydel der blev opført fra 1960'erne og nu har omkring 34.000 indbyggere og en moderne strand med egen hjemmeside og sågar en Facebookside. Lidt floskelagtigt når vi snakker strand kunne man sige at der har været to bølger af badeturisme ved Brøndby Strand: I 1920'erne og 1930'erne myldrede københavnere til fx Brøndby Badehotel (1912, Gl. Køgevej 793). Hotellet blev 1957 som Pensionen Brøndbyhus for straffelovsovertrædere fra Herstedvester.

Strandparken til højre, og vandet er de kunstige indsøer som den har skabt. De gamle, naturlige strande er nu sivbevoksede og det er vanskeligt at bade fra dem. Man aner Strandparkens græsareal med den skyggefulde træ- og buskbevoksning på græsset.

Stranden ud for hotellet eksisterer stadig og er den naturlige strand. Men nogen badestrand er det ikke længere. Den ligger ½ km længere ud i vandet og er en kunstigt anlagt strand. En flere hundrede meter bred bræmme som i tværsnit ser nogenlunde ud sådan: Tættest ved kysten en græsslette med træer og buske. Dernæst en bred grusvej. Fulgt af en høj klit med stikkende klitbevoksning og endelig den meget fine sandstrand, der dog på dette tidspunkt lugter af det rådne, opskyllede tang.

Det er ikke til at se det hvis man ikke lige ved det. Men stranden her er kunstig. Førhen var der bare vand. Og hvert eneste sandskorn er blevet bragt hertil af mennesker. Herefter er der plantet klit. Man aner havets brutalitet. Strandkanten er allerede ved at blive eroderet væk, og der er nærmest en ca. 1 meter høj skrænt yderst ved vandet. Bagest aner man Vandringsmandens næste mål: Avedøre Holme.

Avedøre Holme

Avedøre Holme var for ikke så mange årtier siden holme, altså halvøer. Det ses tydeligt når man følger den nuværende kystlinje, for man går på en høj dæmning og sine steder er terrænet bag dæmningen lavere end havoverfladen. Strandenge og småholme blev 1962-64 fyldt op og så var det slut med mosekonebryg, storke, brushaner og vildænder. Ind med overskydende opgravet jord fra de mange byggearbejder i hovedstadsområdet. Diger, pumpeanlæg og kanaler sørger for at havet ikke oversvømmer det hele igen.

Spildevandsanlægget er bare enormt. Det strækker sig over ca. 2 km x 500 m. I forgrunden ses et virvar af bassiner, i baggrunden anlæggene. Der lugter på læsiden. Men vel fri af denne, står den friske havlugt i ens næsebor.

Hvis man vil studere en storbys tekniske potens, så må dette være stedet. Området langs kysten er præget af to gigantiske anlæg: 2 km går man langs spildevandsanlægget. Og DONGs imposante Avedøreværk kan ses overalt hvor man bevæger sig. Tæt på er det nærmest skræmmende. Et par meter ude i havet står nogle store vindmøller. Et sådant guldgraverlignende område tiltrak også i dansk målestok dubiøse personer som Bøje Nielsen. Om ham står der på Forstadsmuseets hjemmeside:

Bøje Nielsen (fik)  ideen til Danmarks største kontorhus, der skulle spænde over Havnevejen og danne en formidabel port til Holmene. Huset skulle ikke blot rumme kontorer, men også butikker, restauranter, undervisningslokaler etc. Byggeriet blev sat i gang 1980/81. Byggematadoren, der var mangemillionær, havde store visioner omkring sit center. Han fulgte arbejdet med egen helikopterforbindelse fra sin bopæl i Næstved. På Holmene havde han en privat grund til landingsbane. Et lokalt sagn ville også vide, at Bøje Nielsen i højhuset havde indrettet en privat suite med badeværelse, hvor haner og rør var af guld.

Og hjemmesiden er i det hele underholdende læsning om hvordan alting måske ikke foregår lige regulært når nye områder kastes for ulvene.

Dæmningen skærer sig beskyttende gennem billedet. Der er næsten direkte adgang til en af de tre gigantiske vindmøller og i bagrunden tårner Avedøreværket sig op. Bemærk det "lille" kran lidt til venstre for vindmøllen. Den er i virkeligheden enorm, men ved siden af værket, syner den næsten ikke af noget.

Østsiden af Avedøre Holme er præget af havneindløbet med udsigt til Amager på den anden side. Umiddelbart neden for Amagermotorvejens bro over Skrædderholmen har NCC sandgravning. De er stadig i gang på dette sene tidspunkt. Man skal forbi sandgraven for at kunne komme ud på Skrædderholmen. Man kan gå på den kunstige holm, der blev lavet i forbindelse med motorvejen i 1987. Men solen er ved at gå ned, så jeg nøjes med at nyde den storslåede udsigt man har fra broen. Jo, motorvejen larmer og støjer, men det er jo altså storby, det her. Så intet overraskende i det.

På vej ned ad broen fra Skrædderholmen kan man for alvor se at Vestamager er inddæmmet område. Dæmningen er blevet forhøjer, og den er endnu ikke groet til. I baggrunden Avedøre Holme. På denne afstand ser Avedøreværket nærmest helt spøgelsesagtigt ud. Jeg går ud fra at man netop har valgt farven af samme grund.

 

"Lorteøen"

Skrædderholmen fører til Amager - også kendt som Lorteøen, og til en vis grad lever den stadig op til dette dubiøse navn, selv om det i dag foregår uden mere civiliserede former. Også her kan man gå på dæmningen. Der er lavet en udmærket trampesti på toppen. Og så undgår man de mange joggingløbere og cyklister på asfaltstien umiddelbart bag ved dæmningen.

Dæmningen strækker sig nærmet i lige linje 4 km fra Amagermotorvejen til Sjællandsbroen. Det er ikke den man kan se i baggrunden. Det er derimod jernbanebroen lidt syd for bilbroen. På den anden side af Kalvebodløbet kan man ane Sydhavnstippen og lystbådehavnen. Kajakker og robåde udnytter at der næsten ingen bølger er.

Området langs dæmningen syd for Vejlands Alle bliver brugt til alskens upopulære fritids- og industrivirksomheder: Storkøbenhavns Modelflyveklub. Skydeområde for Københavns Skyttecenter  har medført klager fra beboere i Kongens Enghave over knalderiet, men der er ikke fare for løsgående kugler selv om det nærmest lyder som krigen er brudt ud. Sorteringsanlægget Afatek (2011) der tager sig af genudvinding af metaller fra slagger. RGS90 A/S - Grøften modtager forurenet jord af ukendt type fra andre kommuner. Jo, selv anbringelse af lort er blevet moderniseret og genskabt i en ny generation.

Mellem Sjællandsbroen og Islands Brygge trænger urbaniseringen sig på nordfra. Man kan ane byggekranerne og i det fjerne skimte højhuse. Men træder man et skridt ud til kysten, ser den stadig upåvirket ud, i hvert fald på denne side af Sydhavnen. På den anden side anes skorstene fra H. C. Ørstedsværket, og i det fjerne byggerierne, der skygger for Fisketorvet.

Nokken

Disse er dog alle nyere end de larmende anlæg fra nord for Vejlands Alle. Her har der i årtier ligget en motorcrossbane, speedwaybane, Sønderbro Haveforening (1979) og det historisk legendariske Nokken. En mere nøgtern og byplanagtig beskrivelse med gode luftfotoer, kort, oversigter mm findes i en startredegørelse fra 2010. Men ellers rummer Nokken nok til dramaer som mange danskere godt kan lide: "Den lille mands kamp mod systemet", Davids kamp mod Goliat, osv.

Jamen, det ligner jo nærmest en scene fra "Invasion fra Mars". I baggrunden kraner og højhusbyggerier. I forgrunden de spinkle og tilsyneladende forsvarsløse huse i Nokken. Der dog mangler danebrog. Men tilsyneladende har de som en anden Gandalf stillet sig op foran uhyret og sagt: "Hertil og ikke længere". På de moderne huses parkeringsplads er samtidig de anarkistisk ophængte postkasser "Velkommen i det vilde" til beboerne i Nokken. Så kan det nærmest ikke blive mere symbolsk.

Historien om fiskernes redskabsskure fra før 2. verdenskrig, til udviklingen af et minisamfund "på trods". Historien om kommunens planer om fx placering af husbåde ud for området og kommunens skrinlægning af samme planer. Og nok til at gøre det til adskillige projekter, bl.a. studieobjekt for RUC-studerende med udgangspunkt i Jürgen Habermas' teori om kommunikativ handlen og en sammenligning med det arkitektonisk nøje tilrettelagte Sluseholmen. Men også hvor helten er 5. generationssnedker og dramaet søsætning af en sjægt (bådtype).

Med dette nærmest episk-mytologiske og symbolske billede fra Nokken kigget over skulderen til Islands Brygge er turen ved at være slut. Jeg går over det gamle havneområde, hvor kun gammel asfalt og de nedgravede, rustne skinner vidner om en glorværdig fortid som havneområde. Hvor skuder lå side om side, og luften summede af sømænd, havnearbejdere og udlængsel.

Fyraftensture

"Efter arbejde"-vandreture er ture hvor jeg udnytter at jeg er i København City og mere centralt placeret i forhold til at komme langt omkring med s-tog, i stedet for derhjemmefra, hvor jeg er lidt begrænset af Frederikssundbanen. Til gengæld er jeg så efter en arbejdsdag ikke så oplagt til at gå rigtig lange ture.

Ruten

Vallensbæk St. - Svingelstien gennem Vallensbæk og Brøndby Strand (sand, grus eller græd) - Stien langs yderkanten af Avedøre Holme (asfalt) - Skrædderholmen (asfalt) - Vestsiden af Amager på dæmningen og langs Amager Fælled (asfalt og græs)- Broen til Fisketorvet - Dybbølsbro St. Ialt ca. 18 km. Turen kan afkortes eller forlænges (fx fra Hundige St.) efter behag.

Nordhavnen

Hvis man kigger på gamle kort over Nordhavnsområdet, vil man hurtigt finde ud af at det først er blevet til i løbet af de sidste 150 år. Vandets naturlige forløb er nogenlunde langs Strandboulevarden, som nu ligger flere hundrede meter fra vandet. Vanddybden er 2-3 favne (ca. 3,5-5,5 meter) og op til 10 meter. Området husede nogle større industrier, kalkbrænderierne siden 1700-tallet, Kryolitfabrikken (1859) lå hvor Tietgens Have ligger nu, svineslagteri (1866) og Østre Gasværk (1878). Fra 1920erne Nordisk Fjer.

Et vy fra Nordhavn Station beskriver en del af hvad Nordhavnen er: Et kæmpeområde for import/eksport af varer, turister og rejsende. I forgrunden s-togsskinnerne, dernæst en byggeplads som kan symbolisere den konstante forandring i området. Til højre DFDS færgen til Oslo, og bagest Mærsk containerskib, der er halvlæsset med containere. Og man kan lige i kanten af venstre side skimte den nye FN-by.

Anlægget af Nordhavnen

Mellem 1895 og 1890 blev Nordhavnsbassinet og en Redhavn anlagt (den sidste er senere blevet opfyldt). Frihavnen kom til 1891-1894 umiddelbart syd for Nordhavnen, og det bredte sig 1915-1918 til Kronløbsbassinnet, Nordhavnsbassinet, Redmolen og Sundmolen. Orientbassinnet kom til 1919-22. Endnu i 1967 var den store, nordligste halvø ikke kommet til.

Fra Langelinjebroen har man et godt vy over den ældste, sydligste del af Nordhavnen. I forgrunden ældre havnebygninger, men man aner i baggrunden de seneste årtiers boligbyggeri. Det er frihavnsområdet. Det er stadig afspærret, forbudt for uvedkommende og fotografering er forbudt i selve området.

Salmonsens Leksikon, Bind 14 (1923) omtaler en Evanstone Havn, hvor Kjøbenhavns Havn starter, umiddelbart syd for Hellerup havn, og tilsyneladende nu bare Svanemøllebugten. I dag ligger der en gade, Evanstonevej, ved Tuborgflasken. En hjemmeside om gadenavne i Gentofte har måske svaret:

Evanstonevej er anlagt i 1872. Den ejendom, der senere fik navnet ”Evanstone” er i 1870 udskilt som en parcel af gården Gammel Vartov, og i 1872 solgt til premierløjtnant Peter Nicolai Petersen, Ridder af Dannebrog. I skødet er det udtrykkeligt betinget, at køberen skal anlægge en 12 alen bred kørevej og gangsti, langs ejendommens søndre skel. Dette er begyndelsen til Evanstonevej. Da P.N. Petersen i 1848 kaldtes under fanerne, var han skuespiller. Han blev i 1851 premierløjtnant og fik sin dekoration. Efter afskedigelsen har han genoptaget sit oprindelige erhverv. Han blev teaterdirektør og har turneret i provinsen. Det må være ham, der har givet ejendommen dens ejendommelige navn, som kan være hentet fra teaterverdenen. I 1965 overgik vejen til offentlig vej. I 1966/67 blev kørebanen udvidet fra 7,5 meter til 12,25 meter. I 1971 overtog Tuborg 104 meter af den østligste del. 

Havnen omtales ikke i større værker, men kigger man i samme Salmonsen under Tuborg, vil man kunne læse at den i 1926 udvider industrihavnen Tuborg Havn (anlagt 1869-72) i Hellerup. Mon det ikke betød dødsstøddet for Evanstone Havn?

Amerika Plads markeres mod nord af Kobbertårnet (advokatfirmaet Plesner) og mod syd af Fyrtårnet (ikke synligt på dette foto). Om 20 år er kobberet formentligt irret grønt. Ved første øjesyn så specielt Fyrtårnet grimt ud, men på tilbageturen havde sindet vænnet sig til bygningen. Den ser faktisk ganske pæn ud. Det er ikke til at se at herfra emigrerede titusindvis af danskere i forrige århundrede til USA. Nu tager de færgen til Oslo.

Det er stort, det er nationalt betydningsfuldt det der gennem Nordhavnens korte eksistens er sket der. Milliarderne ruller. Og det går stærkt, hurtigere end planlagt, faktisk. Mest uden mediernes helt store interesse. Og det er ikke slut. Diskussionen om en havnetunnel fra Østerbro til Amager  er blot et af mange projekter.

O Nordhavn

Jeg kendte ikke meget til Nordhavnen da jeg flyttede til København i 1974, men en kollegianer på Grønjordskollegiet introducerede mig til navnet ved at fortælle om Soyas novelle "O Nordhavn", (Fra mit spejlkabinet, 1956. Den har jeg ikke mødt andre der kender. Den starter med en beskrivelse af stationen:

På jernbanelinjen fra København H til Helleup ligger en lille station ved navn Nordhavn. Det er en ganske almindelig station, en af den slags der går tretten af på dusinet - selv om den naturligvis, som alle stationer her i verden, er et unikum, d. v. s. har et fysiognimi forskelligt fra alle andre fysiognomier. Stationsmæssigt er Nordhavn i alle henseender respektabel og anstændig - selv overbeviste statsbanekværulanter vil have svært ved at finde noget ondt at sige om den .... (banalt) ydre og (...) lydefri karakter.

Historien handler for øvrigt om betingede reflekser: Forfatteren, inspireret af nationalsangens "Oh Nordhav, glimt af Wessel brød ...." (ca. 55 sek inde i videoen), kan ikke lade være med at tænke "O Nordhavn" hver gang han passerer Nordhavn Station. Det har jeg for øvrigt selv gjort lige siden jeg læste novellen. Du kan selv prøve om det samme sker for dig! Det skete for Soyas kone som derfor foretrak trolleyvognen. Disse trolleybusser kørte i perioden 1953-71 på Strandvejen for NESA. Samme selskab som 1932 havde fået afslag på at lade Slangerupbanen elektrificere.

Området omkring den forhenværende Kalkbrænderihavn er længst fremme med at blive færdig (hvis dette ord da har mening i Nordhavnsområdet. Eneste reminiscenser fra tiden som kalkhavn er nogle rustne skinner i brostenene. Moderne arkitekttegnet arkitektur (her Little Venice, eller Ocean Club af  Utzon-familien) markerer sig over for det ældre Svanemølleværk (1947-53). Dette Danmarks største murstensbyggeri på 100 m højde fungerer stadig som et moderne fjernvarmeværk.

Nordhavnen i dag

Nordhavnen vrimler med spændende industrihistorie. Fiskerihavnen på den nordvestlige tip har ligget der siden 1995, hvortil den blev flyttet fra Skudehavnen. Fisketorvet ikke er ikke længere fisketorvet, men blev flyttet hertil fra Sydhavnen da det forhenværende fisketorv blev til, nåja, Fisketorvet (det ved Dybbølsbro Station). ØTC-hallen blev bygget specielt til at lave elementerne til Øresundsbroen.

 Hvis man vil nå at få et indtryk af havnemiljøet i Nordhavnen som det var engang (og det er faktisk for ikke så længe siden), så er Kalkbrænderiløbsvej stedet. Her kan man stadig se kulkranerne. Jeg ved ikke hvornår kranførerne drejede nøglen om for sidste gang, men det må være årtier siden. Der er stadig områder med store lagerpladser.

"Riffelsyndikatet" (Dansk Industrisyndikat A/S, i dag DISA) er velkendt for at være blevet udsat for to sabotager under 2. verdenskrig da det producerede våben for tyskerne. 10. maj 1943 og 22. juni 1944. Syndikatet holdt til på en lang række adresser: Århusgade 130 og Billedgade 8 (1918) var oprindeligt lagerbygninger overtaget af syndikatet. Redhavnsgade 13 A og B (1896, overtaget 1938). Læs mere om Mystik, skandaler af international skala.

 

Dette er indgangen til det rigtige Fisketorv, altså ikke det som de fleste kender fra Dybbølsbro Station. Her sælges der faktisk rigtige fisk, og ikke som på Fisketorvet computerspil, tøj og pomme frites. Fisketorvet ligger længst mod nord i Nordhavnen. Og der står kæmpestore sildetønder foran bygningen. Lugten af frisk fisk er heller ikke til at tage fejl af. Bemærk skiltet til højre med forskellige fiskefirmaer.

I flæng kan også nævnes Docken. En kulturkaj, med haller og arrangementslokaler. Kranen hvor Egon Olsen blev sænket i havnen i en eller anden Olsenbandefilm. FN-byen blev indviet 4. juli 2013, men ligger på et område der ikke er adgang til. UNICEF-lageret blev nedrevet for at give plads til byen. Den iøjnefaldende ottekantet stjerne ser noget plastikagtig ud. Ved Nordbassinet (der nu snarere ligger mod syd) er de to 59 meter høje siloer fra 1979 ved at blive omdannet til kontorer. De bygges uden på siloerne. De 600 ansatte vil få en særdeles attraktiv udsigt fra april 2014.

Af andre seværdigheder er der Svanemøllehavnen, Kalkbrænderihavnen, krydstogtkajen ("Dronningehallen").Bilterminalen og containerterminalen. Men meget er byggepladser pt, så der er ingen adgang til områderne.

Længst mod nord i Nordhavnen hvor alle veje stopper og Øresund tager over kan man se Oslofærgen på vej væk, i det fjerne kan man også skimte Midddelgrundsfortet, nok ukendt for de fleste at det engang var verdens største menneskeskabte ø.

Fremtidens Nordhavn

Nordhavnen er en bydel på størrelse med Roskilde. De endelige planer omfatter 40.000 boliger og 40.000 arbejdspladser. Så stort at der er planlagt at anlægge hele to metrostationer på området i fremtiden. I sin korte levetid har Nordhavnen været et af Københavns mest driftige områder, sådan rent industrielt og internationalt set. Planerne er storslåede, prøv at søge på Nordhavnen filetype:pdf og der plopper adskillige vidtløftige lokalplaner op. Kodeordene synes at være miljøvenlig, ved vandet, bæredygtig, levende, dynamisk og for alle. Det sidste lover priserne på boligerne dog ikke godt for.

Ruten

Nordhavnen station. Herfra er der sådan set frit slaw. Turen kan gøres kortere eller længere ved at gennemtrave området på kryds og tværs. Man kan gøre turen kort på omkring 5 km og bruge linje 26, eller gå op til 20 km.

Nordhavnens hjemmeside.
København før nu og aldrig. Bind 13. Bog. Fogtdal 1993. Historisk og politisk interessant gennemgang.