Vallensbæk-Dybbølsbro

Inddæmninger i nyere tid kunne være temaet for denne knap 20 kilometer lange odyssé. Vandretur på kanten af storbyen!

 

Strandparken

Strandparken langs Køge Bugt er omkring 7 km lang kunstig strand og anlagt i 1980erne. Men den falder i flere dele, og jeg nøjedes med den knap 3 km. lange strækning langs Brøndby Strand. Som både er betegnelsen for en bydel der blev opført fra 1960'erne og nu har omkring 34.000 indbyggere og en moderne strand med egen hjemmeside og sågar en Facebookside. Lidt floskelagtigt når vi snakker strand kunne man sige at der har været to bølger af badeturisme ved Brøndby Strand: I 1920'erne og 1930'erne myldrede københavnere til fx Brøndby Badehotel (1912, Gl. Køgevej 793). Hotellet blev 1957 som Pensionen Brøndbyhus for straffelovsovertrædere fra Herstedvester.

Strandparken til højre, og vandet er de kunstige indsøer som den har skabt. De gamle, naturlige strande er nu sivbevoksede og det er vanskeligt at bade fra dem. Man aner Strandparkens græsareal med den skyggefulde træ- og buskbevoksning på græsset.

Stranden ud for hotellet eksisterer stadig og er den naturlige strand. Men nogen badestrand er det ikke længere. Den ligger ½ km længere ud i vandet og er en kunstigt anlagt strand. En flere hundrede meter bred bræmme som i tværsnit ser nogenlunde ud sådan: Tættest ved kysten en græsslette med træer og buske. Dernæst en bred grusvej. Fulgt af en høj klit med stikkende klitbevoksning og endelig den meget fine sandstrand, der dog på dette tidspunkt lugter af det rådne, opskyllede tang.

Det er ikke til at se det hvis man ikke lige ved det. Men stranden her er kunstig. Førhen var der bare vand. Og hvert eneste sandskorn er blevet bragt hertil af mennesker. Herefter er der plantet klit. Man aner havets brutalitet. Strandkanten er allerede ved at blive eroderet væk, og der er nærmest en ca. 1 meter høj skrænt yderst ved vandet. Bagest aner man Vandringsmandens næste mål: Avedøre Holme.

Avedøre Holme

Avedøre Holme var for ikke så mange årtier siden holme, altså halvøer. Det ses tydeligt når man følger den nuværende kystlinje, for man går på en høj dæmning og sine steder er terrænet bag dæmningen lavere end havoverfladen. Strandenge og småholme blev 1962-64 fyldt op og så var det slut med mosekonebryg, storke, brushaner og vildænder. Ind med overskydende opgravet jord fra de mange byggearbejder i hovedstadsområdet. Diger, pumpeanlæg og kanaler sørger for at havet ikke oversvømmer det hele igen.

Spildevandsanlægget er bare enormt. Det strækker sig over ca. 2 km x 500 m. I forgrunden ses et virvar af bassiner, i baggrunden anlæggene. Der lugter på læsiden. Men vel fri af denne, står den friske havlugt i ens næsebor.

Hvis man vil studere en storbys tekniske potens, så må dette være stedet. Området langs kysten er præget af to gigantiske anlæg: 2 km går man langs spildevandsanlægget. Og DONGs imposante Avedøreværk kan ses overalt hvor man bevæger sig. Tæt på er det nærmest skræmmende. Et par meter ude i havet står nogle store vindmøller. Et sådant guldgraverlignende område tiltrak også i dansk målestok dubiøse personer som Bøje Nielsen. Om ham står der på Forstadsmuseets hjemmeside:

Bøje Nielsen (fik)  ideen til Danmarks største kontorhus, der skulle spænde over Havnevejen og danne en formidabel port til Holmene. Huset skulle ikke blot rumme kontorer, men også butikker, restauranter, undervisningslokaler etc. Byggeriet blev sat i gang 1980/81. Byggematadoren, der var mangemillionær, havde store visioner omkring sit center. Han fulgte arbejdet med egen helikopterforbindelse fra sin bopæl i Næstved. På Holmene havde han en privat grund til landingsbane. Et lokalt sagn ville også vide, at Bøje Nielsen i højhuset havde indrettet en privat suite med badeværelse, hvor haner og rør var af guld.

Og hjemmesiden er i det hele underholdende læsning om hvordan alting måske ikke foregår lige regulært når nye områder kastes for ulvene.

Dæmningen skærer sig beskyttende gennem billedet. Der er næsten direkte adgang til en af de tre gigantiske vindmøller og i bagrunden tårner Avedøreværket sig op. Bemærk det "lille" kran lidt til venstre for vindmøllen. Den er i virkeligheden enorm, men ved siden af værket, syner den næsten ikke af noget.

Østsiden af Avedøre Holme er præget af havneindløbet med udsigt til Amager på den anden side. Umiddelbart neden for Amagermotorvejens bro over Skrædderholmen har NCC sandgravning. De er stadig i gang på dette sene tidspunkt. Man skal forbi sandgraven for at kunne komme ud på Skrædderholmen. Man kan gå på den kunstige holm, der blev lavet i forbindelse med motorvejen i 1987. Men solen er ved at gå ned, så jeg nøjes med at nyde den storslåede udsigt man har fra broen. Jo, motorvejen larmer og støjer, men det er jo altså storby, det her. Så intet overraskende i det.

På vej ned ad broen fra Skrædderholmen kan man for alvor se at Vestamager er inddæmmet område. Dæmningen er blevet forhøjer, og den er endnu ikke groet til. I baggrunden Avedøre Holme. På denne afstand ser Avedøreværket nærmest helt spøgelsesagtigt ud. Jeg går ud fra at man netop har valgt farven af samme grund.

 

"Lorteøen"

Skrædderholmen fører til Amager - også kendt som Lorteøen, og til en vis grad lever den stadig op til dette dubiøse navn, selv om det i dag foregår uden mere civiliserede former. Også her kan man gå på dæmningen. Der er lavet en udmærket trampesti på toppen. Og så undgår man de mange joggingløbere og cyklister på asfaltstien umiddelbart bag ved dæmningen.

Dæmningen strækker sig nærmet i lige linje 4 km fra Amagermotorvejen til Sjællandsbroen. Det er ikke den man kan se i baggrunden. Det er derimod jernbanebroen lidt syd for bilbroen. På den anden side af Kalvebodløbet kan man ane Sydhavnstippen og lystbådehavnen. Kajakker og robåde udnytter at der næsten ingen bølger er.

Området langs dæmningen syd for Vejlands Alle bliver brugt til alskens upopulære fritids- og industrivirksomheder: Storkøbenhavns Modelflyveklub. Skydeområde for Københavns Skyttecenter  har medført klager fra beboere i Kongens Enghave over knalderiet, men der er ikke fare for løsgående kugler selv om det nærmest lyder som krigen er brudt ud. Sorteringsanlægget Afatek (2011) der tager sig af genudvinding af metaller fra slagger. RGS90 A/S - Grøften modtager forurenet jord af ukendt type fra andre kommuner. Jo, selv anbringelse af lort er blevet moderniseret og genskabt i en ny generation.

Mellem Sjællandsbroen og Islands Brygge trænger urbaniseringen sig på nordfra. Man kan ane byggekranerne og i det fjerne skimte højhuse. Men træder man et skridt ud til kysten, ser den stadig upåvirket ud, i hvert fald på denne side af Sydhavnen. På den anden side anes skorstene fra H. C. Ørstedsværket, og i det fjerne byggerierne, der skygger for Fisketorvet.

Nokken

Disse er dog alle nyere end de larmende anlæg fra nord for Vejlands Alle. Her har der i årtier ligget en motorcrossbane, speedwaybane, Sønderbro Haveforening (1979) og det historisk legendariske Nokken. En mere nøgtern og byplanagtig beskrivelse med gode luftfotoer, kort, oversigter mm findes i en startredegørelse fra 2010. Men ellers rummer Nokken nok til dramaer som mange danskere godt kan lide: "Den lille mands kamp mod systemet", Davids kamp mod Goliat, osv.

Jamen, det ligner jo nærmest en scene fra "Invasion fra Mars". I baggrunden kraner og højhusbyggerier. I forgrunden de spinkle og tilsyneladende forsvarsløse huse i Nokken. Der dog mangler danebrog. Men tilsyneladende har de som en anden Gandalf stillet sig op foran uhyret og sagt: "Hertil og ikke længere". På de moderne huses parkeringsplads er samtidig de anarkistisk ophængte postkasser "Velkommen i det vilde" til beboerne i Nokken. Så kan det nærmest ikke blive mere symbolsk.

Historien om fiskernes redskabsskure fra før 2. verdenskrig, til udviklingen af et minisamfund "på trods". Historien om kommunens planer om fx placering af husbåde ud for området og kommunens skrinlægning af samme planer. Og nok til at gøre det til adskillige projekter, bl.a. studieobjekt for RUC-studerende med udgangspunkt i Jürgen Habermas' teori om kommunikativ handlen og en sammenligning med det arkitektonisk nøje tilrettelagte Sluseholmen. Men også hvor helten er 5. generationssnedker og dramaet søsætning af en sjægt (bådtype).

Med dette nærmest episk-mytologiske og symbolske billede fra Nokken kigget over skulderen til Islands Brygge er turen ved at være slut. Jeg går over det gamle havneområde, hvor kun gammel asfalt og de nedgravede, rustne skinner vidner om en glorværdig fortid som havneområde. Hvor skuder lå side om side, og luften summede af sømænd, havnearbejdere og udlængsel.

Fyraftensture

"Efter arbejde"-vandreture er ture hvor jeg udnytter at jeg er i København City og mere centralt placeret i forhold til at komme langt omkring med s-tog, i stedet for derhjemmefra, hvor jeg er lidt begrænset af Frederikssundbanen. Til gengæld er jeg så efter en arbejdsdag ikke så oplagt til at gå rigtig lange ture.

Ruten

Vallensbæk St. - Svingelstien gennem Vallensbæk og Brøndby Strand (sand, grus eller græd) - Stien langs yderkanten af Avedøre Holme (asfalt) - Skrædderholmen (asfalt) - Vestsiden af Amager på dæmningen og langs Amager Fælled (asfalt og græs)- Broen til Fisketorvet - Dybbølsbro St. Ialt ca. 18 km. Turen kan afkortes eller forlænges (fx fra Hundige St.) efter behag.