På sporet af sporet: Slangerupbanen

Slangerupbanen hed jernbanen som i perioden 1906-1954 forbandt Lygten station på Nørrebro med Slangerup. I modsætningen til succeshistorien Frederiksundbanen er Slangerupbanen historien om en tragedie. På trods af at der i 1951 udkom en betænkning om "Midlertidige forbedringer af Slangerupbanen", blev den lukket. Sporet kom til at ende i Farum og senere lavet om til s-tog. Man kan finde en beskrivelse af den forsvundne rute på Skolekom eller på Slangerupbanes hjemmeside. Nyttige fordi sporet blev til marker, bebygget eller sløret. Man kan derfor ikke i dag følge sporet hele vejen. 3½ ud af 5 stationsbygninger findes dog stadig.

Slangerup Station, ja og nej. Der står godt nok Slangerup på gavlen, men den originale brændte for knap 10 år siden og dette er en tro kopi. Til venstre ligger busterminalen nu. Og den ligger ovenpå drejeskiven. Bilen holder måske nogenlunde hvor sporet var.

I bogen "Naturparken" angives en af grundene til jernbanens fiasko, at Lynge vedblev med at være en landsby, i modsætning til fx Farum og Lille Værløse, og ved Vassingrød og Lindholm opstod der ingen bydannelse ved stationerne ...

... simpel hen fordi egnens behov for lokale handels- og industricentrer var dækket af de ældre byer Slangerup og Farum.

I en digitaliseret særudgave af FNV Foreningen Naturparkens Venner 2001-2/3 fortæller Vagn Endsig om sine oplevelser af Slangerupbanen som spejderdreng hvor han i sin barndom/ungdom i 1930'erne tog toget fra Lygten Station. Også under krigen hvor "Dansk Skiløberforening" brugte det uopvarmede tog til at køre ud til skiterrænnet.

Når Banegraven slutter ved Industrivej, er man tvunget til at tage en omvej ad grusvejen Månevej. Øst for Kosakgården kan man følge en sti en anelse nordpå og opdage to spor: I forgrunden, i midten, ender Slangerupsporet brat, men i baggrunden kan man ane vold-konturerne af Midtbanen lige under den hvide gård som er Slangerup-Lynge Rideklub. Midtbanen blev aldrig til noget. Men man havde altså forberedt den.

Stationerne

Det er ikke til at se det ... men dette er faktisk det gamle spor mellem Slangerup og Lindholm. Kigger man godt efter, er der grøfter til begge sider. Landskabet er fortryllende. Nu har heste overtaget lokomotivernes domæne.

Der var fem stationer på ruten. Fire findes endnu: Slangerup Station førte efter banens lukning en omskiftelig rolle som postvæsen, busventesal, advokatfirmakontor mm. Indtil den brændte i 2004 og sank i grus, dog atter rejst som (stations)hus. Kirkeengen i udkanten af Slangerup er et fredet område (1945) og hed tidligere Skiden Ås. Tidligere var det ejet af sognepræsten, der jo ofte fungerede som datiden stasi-agent over for statsmagten og kunne indrapportere (visitatsbøger) regeringsfjendtlige elementer i deres sogne, mod forskellige privilegier som fx ejerskab til kirkejorde.

Hvis jeg skulle udpege en station som den foretrukne, må det vel blive Lindholm Station. Selve stationsbygningen minder lidt om de andre stationer, men selve miljøet omkring stationen virker mere som det var dengang de stadig fungerede som stationer. Her kan man også se hvor hovedparten af indtægterne til banen kom fra: Godstransport af grus.

Sporet til Lindholm er delvis ridesti. Lidt uden for Slangerup fører et spor nordpå mod Hillerød. Det ses tydeligt i terrænnet, og var ment til den sjællandske midtbane, som blev aldrig blev til noget. Der skulle også ved Lindholm findes en bro som skulle forberede en overkørsel over den sjællandske midtbane fra Næstved til Frederikssund/Hillerød over Ringsted og Hvalsø. Banen nåede aldrig så langt. Ringsted-Frederikssundafsnittet eksisterede 1925-1936. Videre end Frederikssund kom sporet aldrig.

Man kan ligeså godt tage til Krogenlund efter Lindholm Station. Hovedvejen er forfærdelig som vandrevej. Men man kan gå gennem Uggeløse Skov og se fx det gamle bryggeri. Området omkring Krogenlund er ikke så stort, men det er meget idyllisk og fredeligt. Kun hjemsøgt af cyklister og jægere.

Den velbevarede Lindholm Station er nu feriekoloni. Den var tæt på at blive lukket flere gange. Nord for stationen er der nogle grusbanegalger. Her blev der lastet grus på godsvognene. Atter kommer der et langt stykke hvor man ikke kan følge selve banen, men må ud på befærdede hovedveje, indtil man kan søge ly i Uggeløse Skov. Her var en træperron der nu er gået kødets gang. Den blev mest anlagt af hensyn til turister som udflugtssted. Den lå på Uggeløse Bygade ved villaen Store Rosenbusk.

Lynge er en pænt stor bebyggelse, og stationen ligger midt i et parcelhuskvarter hvor kun vejnavnet antyder at her lå i forne tider en jernbane.

Det er værd at tage en afstikker sydpå til Krogenlund. Slangerupsporet er nemlig fjernet helt på strækningen og dukker først op efter Lynge. I Krogenlund lå hvidtølsbryggeriet Uggeløse Bryggeri "Frynebryggeriet" Krogenlundvej 11 (1852). Krogenlund er en halv snes huse bygget tæt på et meget bakket område ned til Kedelsø Å. Denne lørdag flokkes cyklisterne omkring den meget stejle bakke. Og nordfor lyder der skud i krattet. Her er nemlig et skydeterræn, og der er adgang forbudt.

Et af turens højdepunkter er stien nord for grusgravene mellem Lynge og Farum. Jo, det er kunstige vandhuller og bakker, men det bliver det bestemt ikke mindre idyllisk af. Det ser ud til at der stadig graves grus. Men nu køres det så ikke længere med Slangerupbanen. Øst for trampestien ligger et stort område med rideskoler. Det er som taget ud af McLeod's døtre.

Tilbage i Lynge finder man stationen på Lynge Stationsvej. Over for stationen er opsat en diminuitiv mindeplade om hvorfor vejen hedder som den gør. Efter Lynge er der en sti nord for grusgravene som varmt kan anbefales. Grusgravene har skabt kunstige natur som er ganske flot. Stationerne blev ikke så meget anlagt af hensyn til beboerne i landsbyerne, men af hensyn til industrien. Sten, grus, kalk, mørtel, teglværksprodukter.

Vassingerød Station er den sværeste at finde, og man skal vide at den ligger på Bøgevangen. Ud over stationen er der intet der tyder på at her engang har været en jernbane.

Man skal derimod vide hvor Vassingerød Station ligger (på Bøgevangen) for at finde den. Vassingerød blev i slutningen af 2011 skrevet ind i lokalplanen som økologisk landsby, hvilket dog krævede godkendelse fra miljøministeriet. Til tonerne af blæser- og violinmusik kan man på en ca. 3 minutters video se hvordan man forestiller sig den økologiske landsby. 1900-1907 gik der et knap 8 km langt industrispor fra Vassingerød til Allerød/Lillerød. Det ved man ikke meget om, udover at Sten- og Gruskompagniet opsagde overenskomsten og i stedet brugte Slangerupbanen. Kompagniet fjernede sporene.

Uggeløse Skov? Det kunne det godt være. Men det er Farum Lillevang. Slangerupbanens forløb gennem de to skove minder om hinanden. Sporet er nivelleret, og kan kendes ved grøfter og gennemskæringer af bakker.

Resten af strækningen kunne godt minde lidt om det vilde vesten, eller scener fra MacLeods døtre. Der er heste alle vegne, og da jeg passerer Vassingerød station kan jeg høre at der er en konkurrence i gang i nærheden. Med lidt stedsans lykkes det også at finde jernbanestien gennem Farum Lillevang. Men ved Rema 1000 for enden af vejen er det absolut slut med Slangerupbanen. Farum udraderede fuldstændig alle spor efter banen, bortset fra en del af krumningen på Ryttergårdsvej. Station, spor, alt er væk.

Her i den østlige den af Farum Lillevang ender/begynder (alt efter hvilken retning man vælger at gå) sporene af Slangerupbanen. Bag træerne til venstre drøner hovedvejen forbi og der ligger en Rema 1000 til venstre bag skoven. Farum udslettede godt og grundigt alle spor efter banen. Selv den gamle station.

Litteratur

P.  Thomassen: KSB - Kjøbenhavn-Slangerup Banen. 1980. 203 sider
Slangerupbanen 100 år. Gladsaxe Kommune. 2006. 35 sider.
Naturparken mellem Farum og Slangerup. 1965.

Ruten

Ca. 18 km. Sporet er kun delvis tilgængeligt. Fra Slangerup til Farum: Banegraven. Ridestien mellem Slangerup Overdrev og Lindholmvej. Skovstien i Uggeløse Skov. Stien fra Kedelsøvej, Lynge Stationsvej. Nordkranvej. Gl. Jernbanevej i Farum Lillevang. Ryttergårdsvej, Farum. Generelt kan turen ikke anbefales til vandreture. Trafikken på Hørup Skovej og Slangerupvej er meget tæt.

Visioner for Harrestrup Å

Kommunerne ved Harrestrup Å har tænkt sig at omdanne åen til klimasikring. Det skulle få konsekvenser for Damhusengen mm.

Oprindeligt løb Harrestrup Å ligesom fx Mølleåen gennem et sumpet område. Det første angreb mod Harrestrup Å skete allerede i 1621 da man lavede en dæmning for at opstemme vandet i Damhussøen (eller Langvadsdam, som det hed dengang). Universitetet fik ret til at høste rør og fiske. Reguleringen af højden på vandstanden foregik ikke uden protester fra bønderne i Vanløse og Brønshøj. I 1677 saboterede de slusen oven i købet med kirkens mand fra Brønshøj i spidsen. Men det satte ordensmagten naturligvis en stopper for.

Ved Åmarken Station umiddelbart ved åens udmunding i havet er Hofor ved at sætte pumpehuset i stand i forbindelse med klimasikringen. Det hele forventes at være færdigt december 2014. På Dette stykke er åen indhegnet og man kan ikke rigtigt se den.

"Spildevandsteknisk anlæg"

Koleraepidemierne satte fokus på rent drikkevand. Dæmningerne fik yderligere et tand opad i 1850erne så den kunne stemmes op i næsten 10 meters højde. Dengang brugte man overfladevand som drikkevand. Skiftet til at bruge mere grundvand betød at Harrestrup Å pga forurening fra Københavns ekspansion i 1900-tallet, fungerede som kloak, eller "spildevandsteknisk anlæg" (det lyder bedre) i perioden 1931-1990. Man ledte åen uden om Damhusengen, og i 1959 installerede man de rædselsfulde kanalanlæg af betonfliser.

I den sydligste del af Vigerslevparken er åen meget bred og uden de iøjnefaldende fliser. Men det er tydeligt at man går på en dæmning på hver side af åløbet. Visse steder ligger terrænnet bag dæmningen lavere end åens vandstand. Det er i dette område at åen før inddæmningen løb igennem et engområde. Hvis dette skulle genskabes, ville det kræve nedrivning af en del etagebyggerier og villaer.

Samme kranke skæbne skete for Skt. Jørgens Sø, Utterslev Mose og andre forhenværende vandreservoirer. Nogle endte med at dø biologisk. Såmænd da også i fx New York hvor flere af søerne i Central Park engang fungerede som vandreservoirer. Siden da har ålandskabet fra Vestforbrænding til udløbet i Øresund varieret mellem slet ikke at eksistere til kedelige parkstriber.

Harrestrup Å løber omkring 200 meter langs Hvidovregade som var landsbyen Hvidovres hovedgade. Men denne landsby er blevet godt og grundigt udraderet. Det er stort set kun vejforløbet der er bevaret, samt dette ene hus godt gemt af vejen. Måske 2 flere.

Vand i kælderen

Så længe jeg kan huske tilbage (1974) har forsøgene på at pumpe liv i Københavns søer ikke haft det store held med sig. Men så begyndte folk at få vand i kældrene. Forsikringsselskaberne fik travlt med at udbetale erstatninger. Så politikerne fik et problem. Ifølge en artikel i Politiken (Naturperle med badestrand....) skyldes planerne om at genoprette dele af åen til et mere ålignende forløb netop dette forhold. Det skulle koste knap ½ mia. Men der mangler kun 20 % af beløbet.

Til venstre gemmer åen sig bag kratten og til højre noget etagebyggeri. Sådan ser det meste af Vigerslevparken ud. I støvregnen og tusmørket ganske fredeligt.

Folk kræver tørre kældre og rekreative områder. Måske knager det i det gamle industrisamfunds trafikideologi. Måske gik det lige lovlig hårdt til værks over for fx Ladegårdsåen. Efter forbillede fra Kuala Lumpur overvejer mange storbyer at anlægge SMART, Stormwater Management and Road Tunnel. En genopretning af Harrestrup Å kan formentlig indgå i en sådan strategi. I meget mindre målestok er det allerede sket for fx Kagsmosen og Kagsåen. Som et biprodukt skal der også anlægges en badestrand ved Valby. Ikke at jeg tror disse planer bliver realiserede i morgen, men med dagens tur ville jeg sikre mig at have set det som det ser ud i dag.

Hvem i København kender ikke Damhuskroen? Og formentlig også langt uden for stadens grænser knytter der sig historier til navnet. Nej, jeg har aldrig været indenfor. Så er det sagt. Jeg er skyldig. Umiddelbart syd for Roskildevejen forsvinder Harrestrup Å ind bag ved huse, så man ikke længere kan gå langs med den. Man skal helt ned til Leopardvej og ind i parken igen for at genfinde den.

Harrestrup Ås udløb er blevet forlænget sydpå, fordi kystlinen er rykket en tand længere ud i sundet. Rensningsanlægget ligger delvis på gammel havbund. Kigger man på gamle kort vil man kunne se at åen adskillige steder er rettet ind efter en linial. Åmarken er formentligt ikke det eneste stednavn som hentyder til åen. Nogen mener endda at Rødovre og Hvidovre kommer af hhv Øvre og Ydre Ovre, jf at Rødovre ligger "højere" oppe ad åen end Hvidovre. Stykket mellem Hvidovre Station og Damhussøen løber åen ikke i Vigerslevparken (renden er en senere kunstig kanal). Oprindeligt løb åen på langs midt gennem Damhusengen.

Støvregn og tusmørke over Damhussøen. Men der er masser af liv. Jeg er flere gange i mørket ved at blive rendt over ende af motionsløbere, cyklister (uden lys) eller bare fodgængere som jeg selv. Intet forhindrer åbenbart folk i at "tage en tur rundt om søen". Og der er såmænd også idyllisk at gå langs den næsten spejlblanke sø.

Ruten

Åmarken Station. Så lige ud langs Harrestrup Å til Kagsmosen. Ca. 14 km. Stien er stort set uden lys, så man bør kende stien hvis man vil gå turen i mørke.

Se Tågerup og ... og ... fortsæt til Gundsømagle Sø

Findes der steder i Danmark som har undgået og unddraget sig omgivelsernes opmærksomhed i hundredvis af år? Tågerup 3 km syd for Gundsømagle er et godt bud på et sådant sted.

Trap skriver om landsbyen Tågerup i Kirkerup Sogn: 1383 Thogorp, u. 1800 m skole. Stednavnet har altså været kendt i over 600 år. Alligevel findes der stort set intet på internettet eller på tryk. Kun om de mindst 7 andre Tågerupper i Danmark. Navnet kan nemt forveksles med andre navne som fx Ågerup. Ordbog over det Danske sprog har den slet ikke med. Der findes nogle artikler i Årsskrift for Egnshistoriske Forening for Gundsø, som jeg ikke har gjort mig den ulejlighed at fremskaffe.

Området inden for en kilometer nord for Tågerup byder bl.a. på dette område, en del dysser og fra toppen af det kuperede terræn en udsigt mod Roskilde fjord i det fjerne. Og på Allesøe Specialmaskiner omkring 500 meter nord for, men med adresse i Gundsømagle.

I en folder om Salvadparken nævnes Tågerup på ½ linje. Infomedia har smånotitser fra lokalaviserne. Tilbage i 2006 fandt en af Tågerups beboere en død troldand på sin mark mens fugleinfluenzaen var på sit højeste. Den navngivne kvinde alarmerede Fødevarestyrelsens hotline, som anbefalede at smide den ud. Fundet er ikke registreret på listen over fund af sygdommen i Danmark. Tågerup blev som 2 ud af 5 ikke udvalgt som lokalitet for vindmøller.

Tågerup set fra nord, umiddelbart efter Allesøe. Den ligger ligesom og skutter sig der bag ved træerne. Og den syner ikke af så meget her på afstand.

Bevaringsværdig og værdifuldt landskab

Tågerup er omtalt i en Lokalplan (2003): Landsbyen har et "særligt bevaringsværdigt kulturmiljø", og at området nord for byen skulle være et "særligt værdifuldt landskab". Fx skal nedlagte landbrug omdannes til boliger, ikke  bare rives ned. Der er restriktioner hvad angår højde, farver og byggematerialer. Et resume af lokalplanens kan ses ved en opdatering fra 2013 på Roskilde Kommunes hjemmeside. Det særligt værdifulde landskab nord for Tågerup rummer bl.a. en håndfuld dysser langs Hejnstrupvej. Men det er ikke afmærket på Kraks Kort.

Gården(e) på hjørnet af Hejnstrupvej og Gundsølillevej. Bindingsværkshuset kunne godt se ud til at trænge til en kærlig hånd. Set lidt på nærmere hold. Disse to er nok de mest seværdige af gårdene i Tågerup for turister som mig.

Tågerup er sådan set hyggelig nok. Den består af en håndfuld gårde omkring gadekæret, en snes parcelhuse vest for og Roskilde Lilleskole. I dag er der maskinstøj fra den ret store F'øjlegård midt i byen. Ikke den bedste reklame for huset foran, der er til salg. Sammenligner man med et matrikelkort fra 1805 kan man konstatere at landsbyen ikke har udviklet sig særligt meget. Lilleskolen har siden 1964 holdt til i den gamle skole fra 1847. Skolen vandt 2005 Sport & Spinats DM i madpakker. Det var bl.a. tunkroketter og grovbagels der afgjorde det. Men ingen omtale af Tågerup i den forbindelse.

 Føjlegård er uden tvivl den mest prangende og mest moderne af gårdene i Tågerup. Den udsender også en vedvarende maskinlarm som selv overdøver Roskilde Lilleskoles rundboldhold. Og formentlig ikke noget der ligefrem fremmer lysten til at købe huset der er til salg.

Stilhed i Tågerup? Ikke i dag

I dagbladet Roskilde den 10. august 2011 kom Tågerup på side 6 med overskriften: Stilheden truer i Tågerup. Journalisten konstaterer at når skolen holder sommerferie, ja så sker der stort set intet i byen. Skolens omkring 250 elever er noget der kan mærkes. De spiller rundbold i dag, og det kan høres næsten samfulde 1½ km til Gundsølille. Et læserbrev fra en fraflytter peger dog på en der tilsyneladende kunne arrangere høfester (men flyttede for knap 10 år siden): Kurt Allesøe. Da han gik på pension 1999 efter at have afhændet sin maskiningenørvirksomhed til sin søn Lars, opfyldte han sin drøm og blev fritidsmaler. Han er i dag medlem af kunstnergruppen Solsikken i Roskilde. Firmaet nævner ikke Tågerup, men at det er hjemmehørende i det nærliggende Gundsømagle.

Ingen landsby uden gadekær. Således heller ikke i Tågerup. Et ganske pænt gadekær, synes jeg. Som så mange andre ramt af sommerens tørke. Der er ikke rigtig nogle arealer til at slå sig ned omkring det.

Vandringsløse Tidende er ikke ude på at sætte Tågerup på landkortet. Det er det jo sådan set i forvejen. Men i området er der vist kun det nærliggende Gerdrup - ikke at forveksle med godset af samme navn ved Slagelse - som er mere anonym. Gundsølille kan prale af at have et rigt foreningsliv (som fx en afdeling af en fugleskydningsforening) og en storkerede. Kirkerup har en, nåja kirke. Østrup har fuglereservatet og Hove Å. Herringsløse har et mindre forretningsliv. I Østrup Holme slog en stokdøv 53 årig arbejdsmand sin kone ihjel i 1951 fordi hun ikke gjorde rent og stiftede gæld. Og gjorde de 8 af deres 15 overlevende børn moderløs.

Gundsømagle Sø ånder fred på en helt anden måde end Tågerup. Der lå en flok ænder her. Men områder er vildtreservat, og fuglene er slet ikke vant til at der kommer mennesker her. Flokken lettede inden jeg overhovedet nåede at komme bare nogenlunde på kameraafstand.

Gundsømagle Sø

Endnu mere stille, dog på en mere behagelig måde, er Gundsømagle Sø. 300 ha delvis afspærret fuglereservat. Mod syd er en 1,200 meter lang sti mellem to fugletårne, samt yderligere en 300 lang gangbro ud i rørskoven fra Vesttårnet. Stien bør enhver vandringsglad absolut prøve! Vesttårnet har masser af informationer, ligesom infostedet ved p-pladsen ved Østrupvej ned til Østtårnet. Udover denne sti er Kirkerupvej heller ikke til at kimse af. Man går på en landevej langs det afspærrede naturreservat. Og der er stort set ingen trafik.

Enhver der kommer forbi Gundsømagle Sø bør unde sig den oplevelse det er at gå i en rørskov. Dette er den brede del af stien med gelænder som går vest for Vesttårnet. Det er en helt speciel oplevelse at snige sig igennem rørskoven og kun hører vindens hvislen. Og en masse fuglelyde langt inde i skoven.

Af andre småting er værd at nævne grusgraven langs Brohaven. Støvet ligger overalt som fint, hvidt støv. Selv på mine vandresko og langt op ad buksebenet. Broen over Værebro Å er ved at styrte sammen, og det er forbudt biler at køre over. Jeg går dog kækt over, selv om jeg godt kan høre det knager og brager. Og så kan det ikke skjules at efteråret nærmer sig: Stubmarker, lugten af ajle og de sidste landbrugsmaskiner der lave høstakke. Fugletræk ved Gundsømagle Sø. Temperaturen er ideel til vandring. Ikke for varmt, ikke for koldt og heller ikke for blæsende. Men DMI lover oven i købet varmere vejr i næste uge. Så den gode sæson er langt fra slut!

Et typisk høstbillede fra landbrugslandet. Her umiddelbart syd for Stenløse. Hø og halm er ved at blive stakket. Stubmarkerne breder sig og landbrugsmaskiner ses overalt.

Ruten

Gundsømagle Rosentorvet. Hejnstrupvej. Tågerup. Gundsølillevej. Gundsølille. Kirkerupvej. Gundsømagle Sø. Østrupvej. Birkevej. Lærkevej. Brohaven. Blæsenborgvej. Stenløse Station. I lige linje ca. 16 km. En stor del af strækningen er landeveje. Men trafikken er minimal. Brohaven går forbi en grusgrav. Og det støver! Her er til gengæld en fiskeplads "put and take". Stenløse Station til Gundsølille falder denne rute sammen med Nordsjællandsruten.