Cowboy i mosen! Og Brønshøjholm

Det er ganske vist. Nogle kælkere så en cowboy i Gyngemosen tæt på Høje Gladsaxe i dag! Det var i hvert fald umuligt at overbevise dem om at Vandringsmanden ikke er cowboy, så jeg måtte gå videre, overbevist om at drengene nu vil fortælle begejstret om deres oplevelse. Det virkede faktisk som det var 'større' end selve kælkningen. Folk ser det de gerne vil se, og indrømmet, sandheden kan nogen ganske være lidt trist set i forhold til hvad man kunne forestille sig den var. Børn kan tro på nisser og julemanden - og nu en cowboy i Høje Gladsaxe, voksne på engle, kosmiske kræfter eller at Noahs ark ligger på et bjerg i Tyrkiet.

De kælkende børn mente bestemt at Vandringsmanden måtte være en cowboy. Det var umuligt at overbevise dem om andet.

Mosen ligger ellers stille hen en dag som denne. Der er ingen vind, sneen pynter gevaldigt op og giver de visnede blomsterstande et nyt (kunstigt) liv. Det er også blevet nemmere at bevæge sig rundt uden for stierne, fordi vandet mange steder er frosset til is, så man ikke synker i den bløde mosejord.

Idyllisk ser det ud, og idyllisk er det. Store sivskove med sne på. Sart og skrøbeligt lys. Og sneen synes også at lægge en dæmper på trafiklarmen.

Der er stadig meget liv i mosen, hvis ellers man kigger godt efter. Krager, skader, duer og gråspurve er der masser af. Men hvis man står lidt stille, vil man også kunne se rødhalse, musvitter og andet småkræ som jeg ikke kender navnene på. Igen fik jeg ingen billeder. De er ganske enkelt for hurtige til at smutte væk.

En duekoloni slapper af mellem strabadserne med at overleve kulden. I sikker afstand fra jordens farlige rovdyr

Der er også noget så ordinært som en sort kat. Men med en mærkelig opførsel. Den har lagt sig på en våge midt ude i en lille mosesø. Og den har ikke i sinde at flytte sig da jeg kommer nærmere.

Hva' katten laver den der? Den ligger på en lille våge. Måske er der lidt varmere der end på selve sneen, men alligevel. Det må da være hamrende koldt. Den ser nu også lidt trist ud, synes jeg.

Hist hvor vejen (Mosesvinget) i Utterslev Mose slår en bugt, og gemt væk bag Hareskovvejen og Brønshøjholm-bakken ligger der et lille stråtækt bindingsværkshus så smukt. Det fungerer i dag som gartnerkontor og toilet. Ifølge Vej og Parks folder om Utterslev mose, var den indtil 1932 den ene af længerne i gården Brønshøjholm. Holm fordi den dengang lå på en halvø (holm).

Den meget smukt istandsatte tiloversblevne længe af den tidligere flerlængede gård. Folderen fortæller at oprindeligt var her en holm (halvø). Dengang var der hverken gas eller elektricitet. På billedet i folderen (fra 1925) er der sågar en storkerede med to storke! Og de ser levende ud.

Pjecen oplyser desværre ikke om hvor gammel den er. Men den ser nyistandsat ud, med frisk stråtag og pænt malet. Sammen med  nabohuset, Restaurant Mosehuset, er området vel det i Utterslev Mose som kommer tættest på "masseturismens højborg". Om restauranten fortæller internettet at den er under tvangsopløsning. Så vidt masseturismen.

Terneøen kan lige skimtes ude i mosen til venstre, over halmballerne. Det er kun ca. en tredjedel af øen der kan anes. Den er ret stor, og når den først er etableret, kan publikum beskue fuglelivet fra fugleudkigstårnet, umiddelbart til højre uden for fotoet.

Ud for bistaderne og fugleudkigstårnet sker der ting og sager. Masser af halmballer og en gravko. Ballerne skal transporteres ud til Terneøen. En oplysningsseddel fra kommunen fortæller at øerne i mosen er ved at være eroderet væk af vind og vejr. Så nu er kommunen i gang med at fylde dem op med halmballer og egeflis. Det sker så at hættemågerne kan finde egnede ynglesteder. Hættemågerne, det er dem som i sin sted skrigende fulgte efter Storebæltsfærgerne. Hvis nogen ikke ved hvad en hættemåge er.

 I mosen er alt fredeligt, sneen lægger en dæmper på alting. Og alting emmer nærmest af fred. Set fra mosen ser selv byen og etagebyggeriet hyggelig ud, indpakket i sne på tagene.

Og så skylder jeg måske også lige at afsløre hvorfor de kære børn måske kunne opfatte Vandringsmanden som en cowboy.

Nysne

Det er ikke nogen overraskelse at det første snevejr ramte Husum i dag (Med mindre du da har sovet til langt ud på eftermiddagen). Allerede fra morgenstunden. Og så var der næsten ingen vind.

Pensionisthaverne ved Muldager er for længst forladt af beboerne. De går glip af denne vinterlige idyl.

Sneen har fået lov til at ligge på grenene. Nysne er en særlig oplevelse. Og den bliver sjældent genudsendt: Måske blæser det i morgen så grenene igen hænger bare, måske er det tøvejr så sneen bliver hård og umedgørlig. Måske bliver sneen farvet brun og ser beskidt ud.

Vestvoldens vandgrav har et ganske tyndt lag is på. Men det er selvfølgelig svært at se på afstand og minimeret til et billede.

Men lige nu ligger den der. Fin, ny og uberørt af vind, dyr og ælde. Mere er der egentlig ikke at sige om det. Den skal nydes.

Et klassisk motiv: Spejlbilledet! Her dobbeltkaponier XXI mellem Frederikssundsvej og Mørkhøjvej. Den er ved at blive sat i stand. Den har ellers været helt groet til af flagstangshøje træer. Nu er væggene renset af, og det bliver de forhåbentligt da ved med at være.

Jeg prøvede at komme på tæt hold af rødhalsene, men det lykkedes ikke. De var for hurtige. Så det blev desværre kun til en flok ænder. Rap!

 

Rap rap. En flok ænder venter måske på mad ved broen over voldgraven mod Tingbjerg.

Rundt om Carlstad

København fik befolkningsmæssigt og arealmæssigt en konkurrent fra oktober 1658 til maj 1660, og det kun 5 km væk: Carlstad, Karlstad(t) eller "Castra Suecorum". København og Carlstad havde begge dengang omkring 30.000 indbyggere. Indbyggerne i Carlstad menes at omfatte 10.000 soldater og det dobbelt antal handelsfolk, kvinder mm. Svenskere, polakker, tyskere og finner i skønsom blanding.

 Et godt sted at begynde Carlstad-marchen er ved modellen som ligger ved Brønshøj Torv bagved Brønshøj Museum. Denne klare, kølige vintermorgen er modellen imidlertid overdækket med visne blade. Så jeg nøjes med at kigge på de tre modeller af telte. Brønshøj Kirke i baggrunden så ud som på Carls tid. Våbenhuset og sakristiet er tilføjet senere.

Byggematerialerne til Carlstad fik svenskerne fra resterne af de små landsbyer eller bebyggelser danskerne ikke allerede selv havde brændt af: Gladsaxe, Herløv, Brønshøj, Rødovre og Glostrup, og Bagsværd, Buddinge, Skovlunde, Egby (Ejby), Vissinge, Husum, Mørkhøj og Uttersløv.

At landskabet er kuperet og at Carlstad lå på et højdedrag, kan man bl.a. få et indtryk af fra Husum Torv. Husum Landsby lå til venstre for Frederikssundsvej, omtrent hvor vejen svinger til højre. Højhusene på toppen af bakken i baggrunden ligger et par hundrede meter foran Carlstad. Da der kun var marker i 1658, kunne bønderne fra Husum formentlig skimte tårnet af Brønshøj kirke og foran kirken den 2 meter høje vold omkring Carlstad 1½ km væk.

Vi ved ikke præcis hvor Carlstad lå, men kan få et indtryk gennem fem gamle kort, så arkæologer har gjort et forsøg. Carlstad blev anlagt på et højdedrag 30-36 m. med god udsigt over de flade marker (nu Nordvestkvarteret og Nørrebro) til København der dengang befandt sin inden for voldgaderne.

Meget tættere kom Carl X Gustav ikke København. Fra toppen af Bellahøj kunne han fra sin stad kigge de 5 km ind over marker til København. Den må ikke have synet af meget dengang.

Den sidste kilometer steg (og stiger) terrænnet mere end 20 meter. Angribere skulle fx forcere hvad der nu er Bellahøj Camping. Ikke noget der trækker søm ud af Post Danmark Rundt-cykelryttere. Men vejene var ikke asfalterede dengang.

Ved højdebeholderne på Bellahøj var der efter kortene at dømme en bastion. Her må svenskerne have haft en pragtfuld udsigt sydpå. Her Torpstien som fortsætter ud i Godthåbsvej mod syd. Svingene Gaunøvej-Primulavej antyder at det går opad her.

Carlstad lå beskyttet af bastioner og en ca 4 km lang og ca. 2 meter høj vold. At stedet ligger højt, fremgår ikke bare af at Bellahøjhusene tårner sig op og gør det endnu højere, men af at der i dag er to vandanlæg: Brønshøj Vandtårn og Bellahøj højdebeholder. Begge opført i starten af forrige århundrede.

 Østvolden forløb nogenlunde tværs gennem de nuværende Bellahøjhuse og langs den nuværende Bellahøjvej. Her 'knækker' volden så for at komme østen om det lave område ved Brønshøjparken. Ved det nordøstlige hjørne skulle der have ligget en bastion. I parken ved Friluftsscenen og Bellahøjgård er der nogle gamle bunkere. Her kan man gå op og forestille sig hvordan det må have været at stå oven på volden.

Skandinaviens dengang måske (næst)største by menes at have ligget inden for en uregelmæssig firkant formet efter landskabet: En side fra omtrent ved Bellahøj Svømmelhal. langs Bellahøjhusene ud til Næsbyholmvej.

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Men Næsbyholmsvej har formentlig ligget umiddelbart inden for voldene, som må have ligget bag ved rækken af de røde huse op til Vandtårnet, som kan skimtes bagest i billedet. Bagest til højre (ved træerne) daler terrænnet ned til Degnemosen.

Næste side op mod vandtårnet på Brønshøjvej og langs Brønshøjvej til bag om Brønshøj Kirke. Herefter i et zig-zag-linje tilbage til svømmehallen. KMS' kort fra 1842 viser ingen som helst spor af Staden.

Degnemosen lå inden i Carlstad. Formentlig har det været brugt til vandreservoir. Med 30.000 mennesker med tilhørende kreaturer, er det så for meget at forestille sig at vandet måske ikke lige var til at bade i, og måske heller ikke har lugtet alt for godt? Til højre lå østvolden. I dag ligger Højdebeholderne umiddelbart ovenfor, til højre og uden for billedet.


Hvis Carl havde lykkes med at erobre København, var Danmark formentlig endt som en landsdel i Sverige. Mon hovedparten af landbefolkningen var ligeglade? Om det var en enevældig dansk eller svensk konge har formentlig ikke betydet den store forskel.

Det er svært at gengive på foto at man faktisk går på et højdedrag, når man forsøger at følge voldforløbet. Især på nordsiden langs Højlandsvangen og Klintevej.Højlandsvangen op til Baunevangen markerer forløbet. Måske giver billedet et indtryk af at terrænnet skråner ned til venstre mod Kirkemosen?

Det var heller ikke så meget jyderne og fynboerne som generede de svenske krigskarle. Det var indvandrerhære med østrigere, brandenburgere, polakker, danskere og hollændere.

Hvis man gå ned ad Baunevangen, følger man måske ikke ligefrem voldforløbet (det kan man ikke for bebyggelserne). Men man kan få et gå indtryk af at terrænnet skråner nedad, her mod Brønshøjparken. Så de svenske krigskarle havde en mening med at lade bymurene forløbe som de gjorde. Hvis husene ikke havde været der, ville man formentlig kunne se resterne af Utterslev ca. 500 m. væk. Den skulle det efter sigende være gået særlig slemt ud over.

Svenske historiebøger om krigen 1658-1660 (fx Skandinaviens Krigs-historia, Sveriges Historia eller Illustrerad Svensk Sjökrigshistoria) beskæftiger ikke meget med belejringen af København og Carlstad. De fokuserer på søslagene (som så til gengæld dårlig nok omtales i danske historiebøger). Indrømmet, så fremstår de som vigtigere end belejringen. Især hollændernes rolle i en halv snes afgørende søslag.

 

Godt nok er den nuværende Bellahøjgård yngre end Carlstad, men ifølge restaurantens hjemmeside skulle der have ligget en gård her i 1682, så det kan da være at der har været en forgænger, da Svenskekongen opførte sin stad i 1658. Moralen kunne i så fald være: Krigskarle kommer og går, landbruget består (omend som turistattraktion)?

En af de danske helte blev borgeraristokraten Hans Nansen (1598-1667). Han stævnede samme vej som jeg ud af Flensborg Fjord. Han noget før, 1614. Han blev rådmand i 1639, første borgmester i 1654 (samme år som pesten dræbte over 8.000 indbyggere). Men kongen benyttede situationen til i 1660 at indføre enevælden. Det blev den gode Hans lidt bitter over.

Et sidste kik ud over Carlstads syd-vestlige halvdel. Vi står nogenlunde hvor bastionen var og kigger hen over Degnemosen. Hvis du ikke kan se spor af Carlstad, så er det ikke dig der er noget galt med.

Carlstad forsvandt. Før var der marker. Efter blev der marker igen. Voldene pløjet eller gravet ned. Hundrede år efter var der kun spredte kanonkugler hist og pist. 200 år senere startede befolkningseksplosionen og Brønshøj blev et af Danmarks største parcelhuskvarterer. Kun fire vejnavne i området minder om Carlstad: Skansevej, Svenskelejren, Højenhald (navnet på et dansk skib) og Karlstads Alle.

Det er svært at forestille sig dagliglivet i hvad der vel nærmest må have været at sammenligne med en lejr. Størrelsen var 2-3 gange Roskilde Festivalpladsen. Men der er forskel på at samle mange mennesker på et sted i en uge, og så i næsten 2 år ...

(Kilde: Lars Cramer-Petersen: Carlstad. Børnshøj Museum. 1997).