....Og videre ned mod Roskildevej

....altså Vestvolden sydover fra Jyllingevej og til Roskildevejen. Det er noget af den smukkeste strækning man kan tænke sig. Volden er her højere end nordpå. Der er mange måder at forcere terrænet: Fra de asfalterede stier på indersiden af volden til de uvejsomme gangstier med trærødder og smattet føre øverst oppe. Og så er der mellemtingen, halvvejs nede. Perfekte gangstier og måske også for mountainbikes.

 Fra de få gangbroer over volden åbner sig den ene idylliske udsigt efter den anden. Oppe fra stierne kan man ane den gennem træerne. Efteråret er særlig ideel til at nyde panoramaerne.

For motionsløbere er det et slaraffenland med muligheder for trapper, stejle skråninger osv. Kun vil jeg fraråde de smalle stier på toppen. De er simpelt hen for farlige. Min højre svang havde det ikke for godt efter de to timers march i terrænet. Jeg tog den asfalterede vej hjem for at skåne foden.

Fra Ejbybro er der et godt udsyn over volden. Ellers er den godt skjult for fotografering. Inde bag volden til højre ligger den nu knap så hemmelige Ejbybunker.

Ikke noget under at Oplevelsescenter Vestvolden har valgt netop denne strækning på Vestvolden. På en strækning langs boldbanerne i Rødovre har man forsøgt at genskabe volden før den blev helt overbegroet. Vi kan i dag være glade for at det kun er sket på denne strækning. For trist ser det ud. Vallø Stifts Fårebrug har taget sig af at klippe plænerne, dvs. deres får holder vegetationen nede.

 Jeg forestiller mig at Oplevelsescenteret på denne strækning har forsøgt at føre volden tilbage til dens 'oprindelige' udseende, dvs. fra før den groede til. Altså bortset fra alletræerne. I de krigeriske tider kørte en jernbane langs vejen så forsyninger hurtigt kunne blive bragt fra det ene sted til det andet. Det ser lidt mere dystert og krigerisk ud på denne strækning, hvor fårehold holder vegetationen nede.

Der er ikke mange træbygninger tilbage. Men den røde bygning skulle være en kopi af et artillerimagasin, altså en lade hvor man stillede seks kanonener ind om vinteren når det blev for koldt for dem. Ak ja, selv kanoner har vel lov til lidt varme. Imens soldaterne så måske har patruljeret i stiv kuling og frostgrader.

 Det rekonstruerede artillerimagasin. Til højre indgangen gennem indhegningen. Ifølge skiltet kunne der være .... 6 tror jeg ... kanoner inde i bygningen. Nu fungerer den mere som museum. Der var ikke åbent.

Fårene er selvfølgelig hegnet ind med bl.a. elektrisk hegn, så det er om at finde lågerne ind til volden. Det kan være lidt vanskeligt, men der er en indgang ved artillerimagasinet. Ved Ejbybunkeren har krigskarlenes magasiner fået andre funktioner: De er blevet indrettet til fårestald. Og lugten er lidt karakteristisk og meget lokal her.

Ved den hemmelige Ejbybunker holder der får til i hvad der må have været et mandskabsrum. Nu bruger mæh-dyrene det som kantine.

Motiverne nærmest står i kø på denne strækning. En tur er formentlig ikke nok til at få et indtryk. Der er mindst tre stier: Høj, mellem og lav. Dernæst to sider af volden. Og museumsvæsnet er hele tiden i gang med at renovere de noget forfaldne bygninger.

 

Det forekommer mig at jeg engang har været inde bag denne tunnel. Nu er den spærret fordi der er byggearbejde. Der er adgang forbudt. Det skaber forventninger om nye oplevelser i fremtiden.

Som sagt. Min fod begyndte at gøre ondt efter at have nået at kunne se Roskildevejen i det fjerne, så jeg opgav at fortsætte på stierne. I stedet tog jeg hjemturen på den asfalterede cykelsti. Men den er såmænd heller ikke værst, især i strålende solskin.

I strålende solskin langs den asfalterede cykelsti. Fra syd mod nord. Volden er til venstre, Rødovre til højre.

Nu er vandrestøvlerne lagt på hylden til næste weekend. Efterårsferien er forbi. Svaret på det ikke-stillede spørgsmål om hvor langt jeg kan gå på 2 timer blev lidt over 12 kilometer. Med indlagte pauser, nydninger af udsigter, indtagelse af forfriskninger og læsning af forklarende noter. Ønsk mig god arbejdslyst!

 Og så slutter vi lige af med et efterårsbillede fra Kagsmosen.

Vestvolden mellem Kagsmosen og Jyllingevej

Samme år jeg blev født gravede Forsvaret ved Vestvolden. Det vidste vi ikke noget om. Faktisk var der ikke ret mange der vidste noget om det. Heller ikke i 1989, da Skov- og Naturstyrelsens udsendte sin folder om Vestvolden. Folderen har ellers meget detaljeret kort over strækningen fra Jyllingevej til Roskildevej. Men på den inderste side (den ind mod byen) og ned til Ejbybro er der ikke aftegnet noget. Stien ser ud til at slutte ved Jyllingevej. Det ser ud som om man skal gå over på den anden side af Vestvolden, og herefter først kan fortsætte efter Ejbybro.

Jyllingevej set fra nord mod syd fra Vestvolden. På den anden side af vejen ligger en skov, og også en sti! Men ikke ifølge kortet. Her skulle man nu krydse Vestvolden og fortsætte på den anden side. Men drejer man kameraet til venstre, vil man opdage at der er en ganske udmærket sti.

Jeg blev derfor boget overrasket over at der faktisk var en sti her, ganske udmærket endda, og den så ud som om at den var ret gammel. Jeg har ikke været i dette område i over ti år. Men før da cyklede jeg ofte langs Vestvolden her. Og lokalkendte vil naturligvis også have gættet at jeg - lidt tilfældigt - havde opdaget Ejbybunkeren. Københavns Luftforsvars hemmelige kommandocentral 1954-1971. Området forblev indtil 2005 Forsvarets. Hvorefter det blev overdraget Naturstyrelsen. Så kortet kunne naturligvis ikke vise bunkeren.

Her er den så, Ejbybunkeren. Idyllisk placeret mellem høje træer og fredeligt græssende får. Der kommer ingen vagter med forfærdede ansigter efter en. Højst en storsmilende museumskustode som forsøger at sælge billetter. For bunkeren er nemlig nu blevet en turistattraktion. Bl.a. under Golden Days.

Mens vi boede i København, arbejdede der folk her med store computere som blev brugt til hemmelig militær kommunikation. Uha, uha. Ifølge hjemmesiden "(vidste) selv de nærmeste naboer ikke, hvad foregik, og rygterne svirrende – om hemmelige underjordisk tunneller, skjulte atommissiler og en direkte telefonlinje til den amerikanske præsident!". Det er snart Halloween.

Indlægget her skulle ellers mest have omhandlet den knap 3 kilometer lange strækning på Vestvolden fra Kagsmosen til Jyllingevej. Stien på ydersiden væk fra byen kan anbefales løbere og vandrere. På indersiden er stierne ofte helt groet til hvis ikke man vælger at gå på den lidt kedelige asfalterede sti bag ved volden.

 

Her et skud tæt på Ejbybro fra ydersiden af Volden. Det er muligt at gå tæt på vandet på hyggelige skovstier.

Men det er muligt at gå langs vandet på begge sider. Og stierne er nogle af de smukkeste. Kun larmen fra vejene bryder illusionen om at gå dybt inde i en skov.

De er nået pænt langt med bassinet, som jeg skrev om tidligere. Hvad det hele skal være godt for - det er der vel nogen som tager hånd om. At grave et hul er i hvert fald helt klart ikke bare noget med at grave et hul.

På hjemturen gennem Kagsmosen kaster jeg også lige et blik på hvor langt de er nået med bassinet.

Utterslev Mose - Nordøst

Den nordøstlige del af Utterslev Mose, nord for Grønnemose Alle, ser ikke ud af ret meget andet end de fodboldbaner, man kan se fra vejen. Men det snyder lidt. Den nordlige halvdel er mose som alt andet i Utterslev Mose. Og så rummer den også en lille diskret overraskelse: Ved Dunhammervej er Søborghusrenden som forbinder mosen med Emdrup Sø.

Ved Dunhammervej starter Søborghusrenden fra Utterslev Mose mod Emdrup Sø.Fra Emdrup Sø løber vandet via underjordiske kanaler ind til Peblinge Sø - og i sidste ende ud i Øresund. Fotoet snyder selvfølgelig: Hvis man bare drejer kameralinsen lidt, vil man se huse, veje og anden civilisation. Billedet er taget under broen.

Den nærliggende Gentofte Rende var i tidernes morgen en bæk, Ellebæk. Den er den eneste bæk der ikke er blevet tørlagt eller lagt i rør i Gentofte Kommune. Mosen er ganske flot i denne ende, længst væk fra fodboldbanerne.

Mosen tager sig usædvanlig godt ud, især i solskin. Eller er det bare fordi man er ekstra påvirkelig af solen efter flere dages regn?

Der er mange måder at komme op i "højlandet" omkring veje med navne som Helleskrænten, Toppen og Kælkebakken. Men jeg tror de færreste er klar over at der også er et udsigtspunkt. Man skal kigge godt efter for at se den pæl som markerer trappen op til udkikspunktet. Skiltene er for længst helt udviskede, og der er helt overgroet.

Udkikspunktet er mig bekendt det eneste naturlige "højlandspunkt" hvorfra du har lov til at kravle op og nyde udsigten. Ellers er bakkedragene nord for Utterslev Mose alle privatejede. Bag mosen kan man lige ane Bellahøjhusene.

Men hvis du øjner en granitkantstenstrappe, så er du nok på rette vej. Det blev til lidt mere end en times march i dag, faktisk over 1½ time. Det blev også til en pæn tur på mere end 12 kilometer. Vandrestøvlerne får nu et par dages pause.

Tilføjet 19. oktober. Min 'research' på renden i det nordøstlige hjørne var galt husket. Men jeg har nu korrigeret fejltagelsen, og opdateret indlægget, så det skulle være korrekt. Ifølge folderen fra Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park.