Harrestrup Å mellem Kagsmosen og Slotsherrensvej

Ved Kagsmosen forsvinder Harrestup Å inden under Vestvolden og bliver overdækket. Så dukker den op igen på den anden side af Vestvolden ved Tårnvej/Islevhusvej og løber sydpå mod Krogerupparken og Damhussøen. Der hvor den dukker op og danner kommunegrænsen mellem Rødovre og København er der vist nok en gammel kilde. Hvorfor man ikke har åbnet dette for publikum ved jeg ikke. På det første stykke er den gemt bag en ca. 2 meter høj bøgehæk og /eller trådhegn.

 Fra Tårnvej er der udsigt til der hvor åen kommer frem igen. Til venstre er der vist nok en kilde. Huset kunne tyde på det. Og bag ved den ca. 2 meter høje bøgehæk. De høje træer på selve kilden har tabt bladene.

Et lille stykke vej nede krydser stien åen. Men en å har nu engang 2 bredder, og det kan anbefales for løbere og fodgængere ikke at krydse, men følge den smalle og mudrede ca. 1 kilometer lange sti på venstre side af åen. Efter de seneste dages regnskyl er der temmelig smattet, så man er ikke generet af cyklister og løbere. Stien løber langs nogle privatboliger, men de er gemt godt af vejen af buskads og træer. På den anden side af åen ligner stien meget strækningen fra Kagsmosen til Vestforbrænding.

 Stien på venstre side af Harrestrup Å på denne strækning er rimelig utæmmet. Det er kun de faste hundeluftere, motionsløbere, vandrere og andre som bestemmer hvor den skal løbe. Buskadset ser også forholdvis uplejet ud, hvad det ikke gør den mindre charmerende. Men det drejer sig altså kun om godt og vel en kilometer.

Ca. halvvejs er der vist et af de talrige overløbssteder hvor kloakvandet løber ud efter kraftige regnskyl. Kloakvandet har konsekvenser langt borte, fx er det skyld i badeforbud ved Kalvebod Strand. Det er der nok ingen der tager notits af på denne råkolde formiddag, men der ser ud til at være rigeligt med kloakvand.

Ved Spangen er der et lille anlæg som godt kunne være et overløbssystem, dvs. et opsamlingssted for kloakvandet. Det løber så ud i Harrestrup Å, videre ned i Damhussøen for så endeligt at havne i Øresund.

På den anden side af Slotherrensvej starter så Krogerupparken. Men det er ikke målet i dag.

Regnvåd Mose

Ingen kan efter et kraftigt regnvejr være i tvivl om at Utterslev Mose vitterligt er en mose. Vandrestøvlerne nærmest klæber fast i mudderet hvis man bevæger sig uden for stierne. Selv på stierne sjapper det. Så regnvejr er et rigtig godt tidspunkt at opleve mosen som "mose". For den opmærksomme er det ikke overraskende et gul-brunt efterår (og det har intet med Krifa eller Dansk Folkeparti at gøre).

Det er ikke kameraet der er skyld i at farverne er lidt tågede. Det skyldes dels regnen, dels de lune og solfattige dage siden sommerferien.

Naturens regel er groft sagt at solfattige og lune dage giver disse farver, mens der skal frost og sol til at fremkalde de røde farver. Det har noget med biokemi at gøre. Og det passer ganske godt med hvordan bladene "falmer trindt om land". Hvis du skulle være så heldig at se nogle røde blade, så er der sikkert også en forklaring på den undtagelse.

Billedet viser sådan lidt i en nøddeskal Brønshøj: I forgrunden fodboldbaner ved mosen, bag dem trykker villakvarterne sig ind bag ved havernes træer, og helt bagest rejser Bellahøjhusene sig på Bellahøj og Annabjerg. Stemningen? Jo, den er jo rigtig grå. Grå himmel, smådrypperi, og noget diset. Det hele flyder nærmest i et.

Fra Utterslev mose har man også mulighed for på afstand at se Brønshøj og Husum. Forstadsbebyggelserne som vist nok var for Københavns befolkning i 1950'erne hvad Brøndby blev i 1970'erne. Med motionsbølgen er der imidlertid også sket noget i mosen. Stierne er blevet strømlinet til de utallige motionsløbere, hundeluftere mv. Og det seneste skud på stammen er værn om naturen!

Fugleobservationstårnet har to etager. Den øverste er ikke overdækket, og der er siddepladser til omkring 20 personer. Graffitimalere er også nået herud.

Jeg bemærker to nye tiltage: Der er blevet bygget fugleobservationstårne og oprettet et bilaug som har nogle bistader ret tæt på stierne: Utterslev Mose Bilaug. Fra tårnet er der udsigt over mosen, bl.a. til en lille kunstig ø (en yngleø?), som kommunen formentlig har anbragt der til glæde for beskuerne. Og til mosen i øvrigt.

Der er ingen bier at se, men det er sikkert også for koldt. Det er ikke så sært hvis du ikke har opdaget det før. Det blev stiftet i marts 2012. Et billede taget for 3½ måned siden viser hvordan der så ud.

Lauget har en side på Facebook, hvor der er mange nyere billeder som vidner om at der er gang i aktiviteterne i sommerperioden. Og om at de små kræ formerer sig.

Det er ironisk at dette et af Københavns mest idylliske steder er anlagt tæt på noget af det mest krigeriske man kan forestille sig: Det enorme voldanlæg med tilhørende forter og batterier. Og at det netop er disse militære anlæg som har sikret rekreative områder. Kanonerne er dog skiftet ud med overbegroede volde, hvor fugle på træk eller til overvintring kan finde masser af føde.

De saftige bær skal nok finde aftagere senere på året, når frosten og kulden sætter ind. Her skinner de stadig med regnen dryppende.

Man skal nok lade være med at spekulere på hvordan krigsfolket havde forestillet sig at kunne holde krudtet tørt i det ekstremt fugtige klima. Og så dybt nede under jordoverfladen. Men det havde de sikkert også råd for, de gamle krigskarle.

Bort set fra en Låsby Svendsen-type, der sikkert kunne udleje dem som luksuslejligheder, er der ikke meget attraktivt ved at krybe ned under jorden i de gamle krudtkamre, eller hvad de nu ellers blev brugt til.  Døren står pivåben. Måske er der en hjemløs eller andre som holder til dernede.

Det er i hvert fald nemt at forestille sig en stakkels fjende bevæge sig op ad volden. Selv uden frost og is er de smattede og glatte, og uden kraftige støvler kan man nemt havne i voldgraven.

Ejby Mose

Ejby Mose set fra det højeste punkt skulle være lidt af en oplevelse. I fredags gik jeg forkert, og så er der ikke så mange muligheder tilbage: Det må være bakken længst væk fra Vestforbrænding. Vejret er ellers ikke for godt. Det småregner. Men med vandringshat og vandringsponcho går det.

Så stille tager efterårslandskabet sig ud umiddelbart før Ejby Mose ved Harrestrup Å. Regnen siler stille ned. Men ingen vind rør sig. Og da det er søndag, er larmen fra vejene til at overse. Ejby Mose ligger lige over broen (til venstre).

Der går en meget stejl sti op fra stien til Harrestrup Å. Det nærmer sig jo bjergbestigning det her. Men udsigten skuffer ikke. Der er indhegninger til får, men der er ikke får lige for øjeblikket. En rasteplads peger hen til stedet hvor udsigten er, og den er ganske betagende. Bænken er lidt for våd og fedtet til at sidde på en morgen som denne. Der er en mere civiliseret græsrydning på den anden side af bakken.

Gennem regnen kan man sagtens få et indtryk af Ejby Mose fra bakkedraget. 

Så jeg kigger lidt på planchen neden for bakken igen. Den var kun delvist synligt i fredags da den var overiset. Her læser jeg så at man ved udgravningerne af mosen i 1970'erne fandt rester af store dammuslinger, op til 20 cm. Det var pokkers. Der er allerede travlt i mosen, løbere, hundeluftere og forældre ser ud til at bruge mosen som den fortjener.

 Vestforbrændings størrelse kan få en til at føle sig meget lille og magtesløs, så jeg håber at de har styr på det, derinde. Skønhed kan vel altid diskuteres. Men effektivt ser det ud. (Foto taget fra Harrestrup Å ved broen under Ballerup Boulevard).

På vej hjem går jeg en runde om Vestforbrænding. Tæt på er den ganske imponerende, for ikke at sige truende. Hvad skal man mene? Industribygninger kan have sin egen skønhed, men også virke skræmmende. Som dens pegefingrende fyrtårn står der og pøser hvid røg fra sig ser det hele nu ganske fredeligt ud. Og så er det vel alt andet lige mere 'lækkert' end fortidens lossepladser. Desuden er skorstenen et godt pejlemærke. Og sladrer om vindretningen.
 

 Vandringsmanden nyder udsigten fra Ejby Moses bakkedrag. Lidt regnvejr forhindrer ikke en rask tur.